Quentin Newark Rebel i traditionens tegn Phil Baines arbejder i en tegnestue i haven bag det lille r�kkehus, hvor han bor med sin kone og deres to piger. Tegnestuen har han selv bygget i mursten, og taget er h�jt med dekorativt kammede tegl i tagryggen. Stilen passer ikke til huset, og den lille bygning ser ud til at h�re hjemme et helt andet sted, som var den drattet ned her efter et forgangent liv som ventev�relse p� en jernbanestation et sted ude p� landet. I tegnestuen er der m�rkt som i en hule, det enlige vindue ud mod haven gjorde Phil ikke stort nok. Gradvis v�nner �jet sig til halvm�rket, og overalt p� v�gge, hylder og loftets bj�lker dukker fotografier, rustne gamle skilte, postkort, huskesedler, udkast, pr�vetryk og stakke af b�ger frem af m�rket. Midt i dette kaos standser blikket ved et standur af karton og en konvolut med adres�saten kalligraferet i den sk�nneste h�ndskrift. Phil rydder et lille hj�rne og stiller et krus tefrem til mig. Af de t�vende bev�gelser fornemmer jeg, at samtalen g�r ham utryg. Armene foldes over brystet, mens han retter blikket bort. Phil er s� kendt blandt designere, at denne �benlyse lampefeber kommer helt bag p� mig. Her m� der lidt baggrund til, for gennem formgivningens verden sk�rer en gabende kl�ft sig. P� den ene side af kl�ften st�r de even�tyrlystne, opr�rske teknofiler, der citerer dekonstruktivistiskefilo�soffer for det synspunkt, at formgivning er et personligt udtryk. Teknofilerne kredser om det tilf�ldige, bramfri og mods�tnings�fyldte, og deres foretrukne computer kalder de ved k�lenavnet Mac'en. P� kl�ftens anden side st�r modernisterne, der holder fast ved orden, hierarki, klarhed og enkelhed. Som formgivere omtaler de computeren slet og ret som instrument og redskab. Phil havde i den utroligt succesrige bog Typography Now flere arbejder med. Udgivelsen af denne bog i 1991 er en milep�l i nyere engelsk formgivning, og blandt formgivere fremtvang den et behov for at v�lge side. Bogen var med til at udskille en gruppe, s�gar en skole, af eksperimenterende og meget synlige typografiske formgivere, og her blandt dem fik Philen central placering. QUENTIN NEWARK begynd� byen Tokyo og etskiltepro� Council, af en designudstil� te sin karriere hos Pentagram gram til lufthavnen i Stan� ling for det britiske udenrigs� med at designe allebogomslag sted. Siden1991 har han dre� ministerium, en hjemmeside for forlaget Faber & Faber. vet tegnestuen AtelierWorks for Arts Council ogalt trykt Han arbejdedesammen med sammen med John Powner. materiale fra det nye River &. Alan Fletcher i fem �r, bl.a. De har senest st�et for Rowing Museum iHenley� p� tryksager forVictoria & udformningen af Design, et on-Thames. Albert Museum, et logo til tidsskrift udgivet af Design F�r Phil nedsatte sig som formgiver, var han i gang med at uddanne sig til katolsk pr�st. Det har givet ham en grundig historisk ballast, og de fire �rhundreders typo�grafi og tryk forud for modernismenved han mereom end nogen anden formgiver, jeg har truffet. Phil giver ikke nogen klar grund til, at han i sin tid forlod pr�steseminariet. Noget valg mellem Gud og typo�grafisk formgivning var der afgjort ikketale om. Han havde l�st flere opgaver for en udstilling af kunsth�ndv�rk, og oplevede st�rre personlig gl�de ved formgivning, end pr�stestudierne b�d ham. Da Phil havde fundet vej ind p� Royal College of Art, gav han sig m�lbevidst til at ud�ske modernismen. Han hadede m�den, modernismen blev formidlet som orto�doksi, og hele den klippefaste tro p�, at for formgiveren er der ingen anden mulighed. Form f�lger af funktion, fastsl�r modernismen. Om genstanden fungerer, er det eneste, der for alvor t�ller: Er resultatet l�seligt? Blot at nyde dens udseende er forkert. Men Phil f�lte, at moder�nismen i virkeligheden havde bev�get sig ind i en blind�gyde, hvor ingen risiko, ingen bev�gelse og intet frem�skridt var muligt. Og for formgivningen var det et pro�blem. Hvorfor denne forbenede holdning, n�r hele sam�fundet er flydende og i bev�gelse, drevet af den m�gtig�ste revolution siden industrialiseringen? Men hvis Phil ikke lod sig omklamre af modernis�men, hvordan kunne han s� finde sig til rette med den katolske tro? Religion synes jo at rendyrke skellet mel�lem rigtigt og forkert. Phils svar lyder ikke helt tilfreds�stillende. Fra han var ganske ung, indkapslede det reli�gi�se liv ham i en s�dan grad, at tvivlen ingen spr�kke fandt. Modernismens forbenede regels�t m�dte han der�imod med sin fulde skeptiske forstand. F�rst s�gte han tilbage til fortidens typografiske udtryk, og inspireret af ren�ssancens bogkunst l�rtehan sig at s�tte blytyper og h�ndtere pressen. Han l�ste fascineret tidskriftsartikler om schweizeren Wolfgang Weingarts og den amerikan�ske formgiver April Greimans vilde eksperimenter med plakatkunst. Venstre side: �Lumen de lumine�(lys fra lys). Design af et p�skelys, 1997. Format 17x73 cm. TypoGraphic 49 Journal of the international Society of Typographic Designers [std]. Format A4 (21x29,7 cm) CAL SWAf* � j � O \ ^ TypoGraphic �Uq o'il*.rioinjit^njl S�c�Myol rypoj'^ohK D��^ivr-s BAINES DONAY JURY SMITH SWANN TPii'Z flC i Kl\j\3 WOOD V> < ftkrtfif la ih*pot Hbcftantof. Mc� 1 John Maizels /t, � ftfjy -.-fit � -/f* by R�fler Cardinal . -ri*wiih an miroduction * -� i ' � /-4/ ',^5 KCjnWwPsp^aWWI )ohn Maizels: Raw creation -Outsider Art and beyond. Toopslag fra bogen �*The narrative be?lns wlth the fictitlous emigration ofthe WOlfli fami-�samt for-og bagside ly to America and is subsequently transformed into a journey research�af smudsomslag. Ing nature' moreor less over the entire globe. In hisimagination WOlfli sees himself initially in the company of hismother, brothers and sis- Format 29x25 cm. ters. laier the group grows larger and larger as more and more friends join II, and finally takes shape as the Naturvorscher-Schweizer-Avantt- Gaarde (Vanguard-of-the-Swiss-Hunters-and-Nature-Researchers- Joumey) WOlfll dates everything which happens on this journey excluslvely and precisely within the years 1866 and 1872. In this way he is documentlng for himself a fictitious childhood from the age of two to eight years.,-o Naturalist, poet, writer, draughtsman, composer, farm labourer, dairy-hand, handyman, g�r� dener, plasterer, cement-layer, railway worker, day-labourer, knife grinder, ftsherman, boatman, hunter, migrant-worker, grave digger, and b soldier of the third Section of the third company of the Emmenthal Battalion. HoorayliAdolf11, Master of Algebra, Military Commander-in-Chief and Chief Music-Director, Giant-Theatre- Director, Captain of the Almighty-Giant-Steamship and Doctor of Arts and Sciences, Director of the Algebra-and-Geography-Textbook-Production Company and Fusilier General. Inventor of 160 original and highly valuable inventions patented for all time by the Russian Tsar and b hallelujah the glorlous victor of many violent batties agalnst Giants.. ��> < Som slutpunkt for Phils studietid st�r de flortynde lysesv�b med typografisk udsmykning, der utvivlsomt er dette �rs mest bem�r�kelsesv�rdige arbejde. H�je, hvide alterlys blev hyllet i skr�beligt, gennemsigtigt papir p�trykt store overlappende bogstaver i r�dt og sort. Det varp� enog samme tid nyt, middelalderligt, aldeles uprak�tisk og med en s�rt dyb religi�s klang. Af Phils arbejde ser folk som oftest kun udstillingsstykker i tids�skrifter og design�rb�ger. Hans m�l er at g�re tryktebogstaver deko�rative og f� os til at t�nke n�rmere over, hvad vi har med at g�re. Og hele tiden driver han bogstaverne frem for at se, hvor langt det er muligt for dem at g�. Formgivere med st�sted i modernismen lader sig let provokere af denne type arbejde: Hvad skal det til for, hvem er klienten, hvad vil formen opn�? Men udover sine mere kunstf�rdige arbejder er Phil ogs� en suc�cesrig kommerciel formgiver. S�dan oplever han ogs� sig selv, som h�ndv�rker og ikke pioner. Efter sin afgang fra Royal College of Art fandt Phil ingen tegnestue v�rd at arbejde for, s� han gav sig i kast med bogomslag, brevhoveder, invitationer, og hvad der i �vrigt b�d sig af muligheder. Af bestillinger med h�j profil har Phil haft flere. Katalog 97/98for CentralSaint RO Central Saint Martins hos o dimnguished international reputation ond offers the most diverse ond comprehensive range of under�graduote ond postgraduate courses in art ^ design in the country�it is in essence. the complete art college. Through the work of �o ]ff and students. Central Saint Martins continues to o bidon the success of its post. by pushing the )bn�ndor/es of both ihe practice of art q design, ond art q npwjn educaiion. students �re encouraged to chollenge nq prevoiling ethic and graduale as ieaders and wwvotors. The college is determined lo sustain and inoionce quolity and be o centre of excellence, so that for n^Wents. Central Saint Martins will continue to provide nnwnrivalled opportunity to select the best career wrihwoy. enobling them to reahse their potential and > o significant contribution to the new millennium. Central Saint Martins sneves that its graduates. both artists and designers. 0 ve a strotegic role lo play in setting the agendas by rhch we shope our lives, not only now but in the future. irtl?fher we are in a learning or working environment. ^yoy/ng our leisure lime or old age. or wifh disability. Professor Margaret Buck Martins Collegeof Art & Design, designet af Phil Baines og hans underviser-kollega Ian H�nds. Sat med skrifter, tegnet af eks�studenter ogskolens l�rere: Ian H�nds: BrooklynSans og Qwerty Phil Baines: Hauseiog Toulon Sophia Einarson: Martian Sperm Jon Barnbrook: Mason Sans Tom Hingston: Metrolink. Format 25,6x21,8 cm. fTm K ABOUt tHiS Coum# Oiffcior� Gfoff Crooh Q�s nons; i 1 ar full t sotsit meAri/,l is its fuhetion?!. Is.itSsiGniFicfliicE? 2 p�ri- S ilDESiCHED? K OHSUUERS: dpsiqn stkmio beiwl ()y undwsi.jtklloqoot s(yk> ihp 1(ndsc is uftKjiip in dpfMtMfbinq Ksups of nvtihptifi^ nwii.kjwhi-ik dpsujfi thftm; .jik) (hp pfdflitp of ()�>stqn ffom thp rtf>si(jitpr sppts()pf(rvp ()k> (ontse ,th>o (h.illpi'f/fs (eteived posmonsJod dpfxodfftps ,kkIpmoufdqps pdrdfipdnfs. Iifpsppdivp of fkitkground 01 tiiffpnt position, lo nwkp info(im>() )(i()(/p