Quentin Newark Rebel i traditionens tegn Phil Baines arbejder i en tegnestue i haven bag det lille rækkehus, hvor han bor med sin kone og deres to piger. Tegnestuen har han selv bygget i mursten, og taget er højt med dekorativt kammede tegl i tagryggen. Stilen passer ikke til huset, og den lille bygning ser ud til at høre hjemme et helt andet sted, som var den drattet ned her efter et forgangent liv som venteværelse på en jernbanestation et sted ude på landet. I tegnestuen er der mørkt som i en hule, det enlige vindue ud mod haven gjorde Phil ikke stort nok. Gradvis vænner øjet sig til halvmørket, og overalt på vægge, hylder og loftets bjælker dukker fotografier, rustne gamle skilte, postkort, huskesedler, udkast, prøvetryk og stakke af bøger frem af mørket. Midt i dette kaos standser blikket ved et standur af karton og en konvolut med adres­saten kalligraferet i den skønneste håndskrift. Phil rydder et lille hjørne og stiller et krus tefrem til mig. Af de tøvende bevægelser fornemmer jeg, at samtalen gør ham utryg. Armene foldes over brystet, mens han retter blikket bort. Phil er så kendt blandt designere, at denne åbenlyse lampefeber kommer helt bag på mig. Her må der lidt baggrund til, for gennem formgivningens verden skærer en gabende kløft sig. På den ene side af kløften står de even­tyrlystne, oprørske teknofiler, der citerer dekonstruktivistiskefilo­soffer for det synspunkt, at formgivning er et personligt udtryk. Teknofilerne kredser om det tilfældige, bramfri og modsætnings­fyldte, og deres foretrukne computer kalder de ved kælenavnet Mac'en. På kløftens anden side står modernisterne, der holder fast ved orden, hierarki, klarhed og enkelhed. Som formgivere omtaler de computeren slet og ret som instrument og redskab. Phil havde i den utroligt succesrige bog Typography Now flere arbejder med. Udgivelsen af denne bog i 1991 er en milepæl i nyere engelsk formgivning, og blandt formgivere fremtvang den et behov for at vælge side. Bogen var med til at udskille en gruppe, sågar en skole, af eksperimenterende og meget synlige typografiske formgivere, og her blandt dem fik Philen central placering. QUENTIN NEWARK begynd­ byen Tokyo og etskiltepro­ Council, af en designudstil­ te sin karriere hos Pentagram gram til lufthavnen i Stan­ ling for det britiske udenrigs­ med at designe allebogomslag sted. Siden1991 har han dre­ ministerium, en hjemmeside for forlaget Faber & Faber. vet tegnestuen AtelierWorks for Arts Council ogalt trykt Han arbejdedesammen med sammen med John Powner. materiale fra det nye River &. Alan Fletcher i fem år, bl.a. De har senest stået for Rowing Museum iHenley­ på tryksager forVictoria & udformningen af Design, et on-Thames. Albert Museum, et logo til tidsskrift udgivet af Design Før Phil nedsatte sig som formgiver, var han i gang med at uddanne sig til katolsk præst. Det har givet ham en grundig historisk ballast, og de fire århundreders typo­grafi og tryk forud for modernismenved han mereom end nogen anden formgiver, jeg har truffet. Phil giver ikke nogen klar grund til, at han i sin tid forlod præsteseminariet. Noget valg mellem Gud og typo­grafisk formgivning var der afgjort ikketale om. Han havde løst flere opgaver for en udstilling af kunsthåndværk, og oplevede større personlig glæde ved formgivning, end præstestudierne bød ham. Da Phil havde fundet vej ind på Royal College of Art, gav han sig målbevidst til at udæske modernismen. Han hadede måden, modernismen blev formidlet som orto­doksi, og hele den klippefaste tro på, at for formgiveren er der ingen anden mulighed. Form følger af funktion, fastslår modernismen. Om genstanden fungerer, er det eneste, der for alvor tæller: Er resultatet læseligt? Blot at nyde dens udseende er forkert. Men Phil følte, at moder­nismen i virkeligheden havde bevæget sig ind i en blind­gyde, hvor ingen risiko, ingen bevægelse og intet frem­skridt var muligt. Og for formgivningen var det et pro­blem. Hvorfor denne forbenede holdning, når hele sam­fundet er flydende og i bevægelse, drevet af den mægtig­ste revolution siden industrialiseringen? Men hvis Phil ikke lod sig omklamre af modernis­men, hvordan kunne han så finde sig til rette med den katolske tro? Religion synes jo at rendyrke skellet mel­lem rigtigt og forkert. Phils svar lyder ikke helt tilfreds­stillende. Fra han var ganske ung, indkapslede det reli­giøse liv ham i en sådan grad, at tvivlen ingen sprække fandt. Modernismens forbenede regelsæt mødte han der­imod med sin fulde skeptiske forstand. Først søgte han tilbage til fortidens typografiske udtryk, og inspireret af renæssancens bogkunst lærtehan sig at sætte blytyper og håndtere pressen. Han læste fascineret tidskriftsartikler om schweizeren Wolfgang Weingarts og den amerikan­ske formgiver April Greimans vilde eksperimenter med plakatkunst. Venstre side: »Lumen de lumine­(lys fra lys). Design af et påskelys, 1997. Format 17x73 cm. TypoGraphic 49 Journal of the international Society of Typographic Designers [std]. Format A4 (21x29,7 cm) CAL SWAf* • j • O \ ^ TypoGraphic •Uq o'il*.rioinjit^njl S«c«Myol rypoj'^ohK D«»^ivr-s BAINES DONAY JURY SMITH SWANN TPii'Z flC i Kl\j\3 WOOD V> < ftkrtfif la ih*pot Hbcftantof. Mc« 1 John Maizels /t, • ftfjy -.-fit • -/f* by Røfler Cardinal . -ri*wiih an miroduction * -— i ' • /-4/ ',^5 KCjnWwPsp^aWWI )ohn Maizels: Raw creation -Outsider Art and beyond. Toopslag fra bogen —*The narrative be?lns wlth the fictitlous emigration ofthe WOlfli fami-­samt for-og bagside ly to America and is subsequently transformed into a journey research­af smudsomslag. Ing nature' moreor less over the entire globe. In hisimagination WOlfli sees himself initially in the company of hismother, brothers and sis- Format 29x25 cm. ters. laier the group grows larger and larger as more and more friends join II, and finally takes shape as the Naturvorscher-Schweizer-Avantt- Gaarde (Vanguard-of-the-Swiss-Hunters-and-Nature-Researchers- Joumey) WOlfll dates everything which happens on this journey excluslvely and precisely within the years 1866 and 1872. In this way he is documentlng for himself a fictitious childhood from the age of two to eight years.,-o Naturalist, poet, writer, draughtsman, composer, farm labourer, dairy-hand, handyman, går­ dener, plasterer, cement-layer, railway worker, day-labourer, knife grinder, ftsherman, boatman, hunter, migrant-worker, grave digger, and b soldier of the third Section of the third company of the Emmenthal Battalion. HoorayliAdolf11, Master of Algebra, Military Commander-in-Chief and Chief Music-Director, Giant-Theatre- Director, Captain of the Almighty-Giant-Steamship and Doctor of Arts and Sciences, Director of the Algebra-and-Geography-Textbook-Production Company and Fusilier General. Inventor of 160 original and highly valuable inventions patented for all time by the Russian Tsar and b hallelujah the glorlous victor of many violent batties agalnst Giants.. »«> < Som slutpunkt for Phils studietid står de flortynde lysesvøb med typografisk udsmykning, der utvivlsomt er dette års mest bemær­kelsesværdige arbejde. Høje, hvide alterlys blev hyllet i skrøbeligt, gennemsigtigt papir påtrykt store overlappende bogstaver i rødt og sort. Det varpå enog samme tid nyt, middelalderligt, aldeles uprak­tisk og med en sært dyb religiøs klang. Af Phils arbejde ser folk som oftest kun udstillingsstykker i tids­skrifter og designårbøger. Hans mål er at gøre tryktebogstaver deko­rative og få os til at tænke nærmere over, hvad vi har med at gøre. Og hele tiden driver han bogstaverne frem for at se, hvor langt det er muligt for dem at gå. Formgivere med ståsted i modernismen lader sig let provokere af denne type arbejde: Hvad skal det til for, hvem er klienten, hvad vil formen opnå? Men udover sine mere kunstfærdige arbejder er Phil også en suc­cesrig kommerciel formgiver. Sådan oplever han også sig selv, som håndværker og ikke pioner. Efter sin afgang fra Royal College of Art fandt Phil ingen tegnestue værd at arbejde for, så han gav sig i kast med bogomslag, brevhoveder, invitationer, og hvad der i øvrigt bød sig af muligheder. Af bestillinger med høj profil har Phil haft flere. Katalog 97/98for CentralSaint RO Central Saint Martins hos o dimnguished international reputation ond offers the most diverse ond comprehensive range of under­graduote ond postgraduate courses in art ^ design in the country—it is in essence. the complete art college. Through the work of »o ]ff and students. Central Saint Martins continues to o bidon the success of its post. by pushing the )bn»ndor/es of both ihe practice of art q design, ond art q npwjn educaiion. students åre encouraged to chollenge nq prevoiling ethic and graduale as ieaders and wwvotors. The college is determined lo sustain and inoionce quolity and be o centre of excellence, so that for n^Wents. Central Saint Martins will continue to provide nnwnrivalled opportunity to select the best career wrihwoy. enobling them to reahse their potential and > o significant contribution to the new millennium. Central Saint Martins sneves that its graduates. both artists and designers. 0 ve a strotegic role lo play in setting the agendas by rhch we shope our lives, not only now but in the future. irtl?fher we are in a learning or working environment. ^yoy/ng our leisure lime or old age. or wifh disability. Professor Margaret Buck Martins Collegeof Art & Design, designet af Phil Baines og hans underviser-kollega Ian Hånds. Sat med skrifter, tegnet af eks­studenter ogskolens lærere: Ian Hånds: BrooklynSans og Qwerty Phil Baines: Hauseiog Toulon Sophia Einarson: Martian Sperm Jon Barnbrook: Mason Sans Tom Hingston: Metrolink. Format 25,6x21,8 cm. fTm K ABOUt tHiS Coum# Oiffcior« Gfoff Crooh Q«s nons; i 1 ar full t sotsit meAri/,l is its fuhetion?!. Is.itSsiGniFicfliicE? 2 p«ri- S ilDESiCHED? K OHSUUERS: dpsiqn stkmio beiwl ()y undwsi.jtklloqoot s(yk> ihp 1(ndsc is uftKjiip in dpfMtMfbinq Ksups of nvtihptifi^ nwii.kjwhi-ik dpsujfi thftm; .jik) (hp pfdflitp of ()«>stqn ffom thp rtf>si(jitpr sppts()pf(rvp ()k> (ontse ,th>o (h.illpi'f/fs (eteived posmonsJod dpfxodfftps ,kkIpmoufdqps pdrdfipdnfs. Iifpsppdivp of fkitkground 01 tiiffpnt position, lo nwkp info(im>() )(i()(/p