Jost Hochuli Svejtsisk bogkunst Den følgende artikel rummer uddrag af Jost Hochuli: Buch­gestaltung inder Schweiz. Zurich: Pro Helvetia, 1993. Artiklen har tid­ligere været publi­ceret ibaseline -international typogiaphic journal. 1 Willy Rotzler: »Buchkunst in der Schweiz« iGeorg Kurt Schauer (red.): Internationale Buchkunst im 19. und 20. Jahrhun­dert. Ravenshurg: Otto MaierVerlag, 1969, s.370. 2 Albert Kapr: Stationen der Buchkunst. Leipzig: Fachbuchverlag, 1985, s.36. 3 Albert Kapr: Buchkunst der Gegenwart. Leipzig: Fach­buchverlag, 1979, s. 50. Som ethvertandet kulturelt fænomen må bogens formsprog forstås ud fra den større sammenhæng, som et lands kultur, historiske bag­grund og politiske situation i forening skaber. Men helt enkelt er det ikkei Svejts, hvorstaten er et frivilligt fællesskab,en føderation skabt af tre store kulturkredse og et brohoved mellem øst og vest, nord og syd. Gennem liele sin historie har Svejts virket som en mag­net på politisk og religiøst forfulgte i de omkringliggende lande. »Fremmede har med regelmæssige mellemrum,« somWilly Rotzler skriver »slået sig ned og beriget landets kultur. Stillet over for denne kendsgerning kommer en snæver nationalistisk opfattelse af svejt­sisk bogkunst hurtigt til kort. Hovedparten af vores arv kan tilskri­ves den kendsgerning, at Svejts måtte tage imod for selv at kunne give.«1 At der i tidens løb er skabt en vis enighed, trods forskelle i ydre påvirkning og selve den brogede kulturelle baggrund i landet, skyl­des ikke mindst glæden ved det eksakte, præcise og rendyrkede -Svejts er ikke uden grund kendt for sine kronometre. En hang til det konsekvente og præcise er vigtig, når man sætter, trykker og indbinder bøger, der tjener som brugsgenstande og desuden skal være æstetisk tilfredsstillende. Internationale sammenligninger henviser gentagne gange til den høje kvalitet inden for svejtsisk bogproduktion. »Og svejtsiske forlag og bogproducenter gør en stor indsats for den velproducerede bog,«2 påpeger Albert Kapr. Men niveauet er i lige så højgrad en følge af landets tradition for grundig håndværksmæssig uddannelse. »Siden slutningen af anden verdens­krig har det lille land fastholdt sin førerposition i bogkunstens ver­den,« fortsætter Kapr. »Gode fagskoler, enestående håndværks­mæssige uddannelserog ansvarsfulde fagtidsskrifter holderden fag­lige kvalitet i hævd.«3 Landets deling i fire sprogregioner -tysk, fransk, italiensk og rætoromansk -og tilknytningen til tre store kulturkredse -den tyske, franske og italienske-har også praktiske ulemper, tydeligst i forlagssammenhæng. Boghandlere og læsere har med få undtagel­ser kun ringe fornemmelse for de andre sprogregioners bogkunst. Landets tysksprogede retter blikket mod Tyskland og i langt ringe­re grad Østrig. De fransktalende svejtsere orienterer sig mod Fran­krig, især Paris. Og i det sydlige Svejts retter de italiensksprogede JOST HOCHULI bor og grafisk designer ogskribent grafi på designskolerne arbejder iSt. Gallensom og underviser pådeltid i typo­i Zurich ogSt. Gallen. Bogvennen 1997, s. 35-60 blikket mod Italien. Den rætoromansk talende befolkning i kanto­nen Grison taler ud over deres romanske dialekt i reglen også tysk og plejer forbindelse med det tysksprogedeSvejts gennem deres tysksprogede kantonhovedstad Chur. (I kraft af en andel på kun o78 % af den indfødte svejtsiske befolkning befinder de rætoromansk talende sig i mindretallets lidet misundelsesværdige situation.) Med andre ord, ligesom Svejts ikke kan opvise nogen fælles lit­teratur, har landet intet fælles typografisk formsprog. Hvad den øvrige verden mener at indkapsle med etiketten Swiss Typography er bogstavelig talten misforståelse. Udtrykket dækkeregentlig kun en særlig typografisk udtryksform dyrket siden anden verdenskrig i det tysksprogede Svejts.Som formsprog er denne stil i øvrigt slået stærkest igennem i industrigrafik, offentlige og private identitets­programmer og kulturlivets plakater. Fornyelsen af bogkunst og skriftkultur i forrige århundredes England vandt hurtigt fodfæste og havde allerede før første verdenskrig udløst vidtgående ændringer i Leipzigs og Miinchens forlagskredse. Af den simple grund at det tysksprogede Svejts kulturelt især i handlen med bøger dengang som nu retter sig mod Tyskland, var det kun logisk, at fornyelsen inden for bogkunst snart også blev kendt og skattet i Svejts. Langt op i trediverne havde den tyske indflydelse stor gennem­slagskraft. IndtilSvejts satte sig intellektuelt til modværge mod det tyske nazidiktatur, havde ikke kun boghandlen blikket rettet mod Tysklands kulturelle livsnerve. Mange unge svejtsere, først ogfrem­mest sønner af trykkeriejere, havde i Leipzigs og Miinchens skoler fået deres grund-og videreuddannelse. Den tyske faglitteratur stu­derede man selvsagt også i Svejts. Af stor betydning for den tysksprogede bogproduktion i Svejts var også den heldige omstændighed, at JanTschichold, en af verdens mest indflydelsesrige formgivere og teoretikere inden for bogkun­stens verden, efter sin udvisning fra nazityskland slog sig ned i Basel, hvor den overvejende del af hans bøger, brochurer og afhand­linger på tysk blev til. Et mindre antal afhandlinger er skrevet på engelsk, men for de flestes vedkommende er der tale om en efter­følgende oversættelse til engelsk. Ingen af Jan Tschicholds bøger er oversat til fransk og italiensk, og af knap 200 artikler og privattryk findes kun en på italiensk og seks på fransk.4 Også Imre Reiner, ungarer af fødsel og uddannet hos F. H. Ernst Schneidler i Stuttgart, flyttede i 1931 til Svejts og slog sig ned i Ruvigliana ved Luganosøen. Hans bøger om typografiskespørgsmål udkom 1 perioden 1942-1950 på tysk og engelsk.5 4 Jan Tschichold: Schriften 1925-1974 bind 2. Berlin: Brink­mann &. Bose, 1992. Bibliografi s. 443ff. 5 Roland Reiner: Blumen und Friichte in Holzstichen von Imre Reiner. Berne Benteli Verlag, r990. Bibliografi s.173 ff. 36 | bogvennen 1997 Yderligere inspirationskilder til det typografiske formsprog i det tysksprogede Svejts stammer fra Bauhaus selv og arbejder af Max Bill og Richard Paul Lohse skabt i tiden før og under anden ver­denskrig. (Her træder en forskel til Bauhus-skolens typografi samti­dig frem. Svejtserne er mere forbeholdne, kølige og rationelle, men deres resultater er utænkelige uden Bauhaus.) På denne baggrund skabtes efter krigen og op gennem halvtredserne det typografiske udtryk, der som sagt af misforståede grunde kaldes Swiss Typo­graphy eller Schweizer Typographie. Svejtsisk er formsproget ikke, hvis man ved disse udtryk forstår en typografi brugtaf alle eller i det mindste flertallet af landets typografer til broderparten af deres arbejde. Kun for så vidt denne form for typografisk tilrettelæggelse er udviklet i Ziirich og Basel, kan den med rette kaldes svejtsisk. Dens karakteristiske udtryk er matricen, det konsekvent tænkte stregnet bag montagen af tekst og billeder. Brugen af et stramt opbygget system af styrelinier er det egentlige bidrag, Svejts har ydet til det tyvende århundredes typografi. At netop denne svejt­sertypografi på kort tid høstede international anerkendelse skyldes stilens åbenlyst formelle logik, der baner vej for overskuelig og økonomisk inddeling af selv kompliceret tekst-og billedmateriale. Stilen egner sig ikke kun til brugsgrafik, men i lige så høj grad fag­bøger, kunstbøger, kataloger og ofte også videnskabelige arbejder. Ud over Max Bill og Richard Paul Lohse slog også Hans Neuburg, Carlo Vivarelli og Josef Muller Brockmann -alle fra Ziirich -ind på nye veje i selskab med Emil Ruder, Robert Biichler og senere Karl Gerstner fra Basel. Tschichold havde ikke umiddelbart nogen part i denne udvikling. Allerede kort tid efter sin indrejse til Svejts vend­te han blikket mod den lutrede traditionalisme, der skulle blive hans fremtidige udtryk. Mange af Tschicholds argumenter og sene­re arbejder var imidlertid så overbevisende og alment gyldige, at hans indflydelse ubesværet holdt sig i konkurrence med den frem­stormende svejtsertypografis tidsaktuelle og spektakulære ideer. Endog fagbladet Typografische Monatsblåttern, TM, der siden 1952 i kraft af sin chefredaktør Rudolf Hostettier var blevet et livskraf­tigt forum for nye tendenser, bragte fra tid til anden artikler af Tschichold. Man kan naturligvis ikke føre hver bogskabt i perioden fra anden verdenskrigs slutning frem til halvfjerdserne tilbage til impulser fra Tschichold, Ziirich eller Basel. Også Imre Reiner havde sin egen stemme, for eksempel, og de bøger, Theo Frey tilrettelagde for Wal­ter Verlag i Olten, afslører påvirkning fra Jakob Hegner, som Frey i 37 | jost hochuli svejtsisk bogkunst sin tid indførte i typografien. Kun Max Caflisch er i sine tilrette­læggelser forblevet tro mod den klassiske centralakse i den rene form, Tschichold fremelskede. At detteudtryk stadig er levedygtigt, beviser ingen bedreend Caflisch selv. Enanden fortaler for den klas­sisk centrerede typografi, Charles Whitehouse, lagde desværre op for to år siden som forlægger og tilrettelægger af håndtrykte bøger i Ziirich. Fra halvfjerdserne udviskes det fælles formsprog, og frem på sce­nen toner stadig tydeligere enkelte forlag og personligheder blandt formgiverne. Særligt iøjnefaldende er de store produktioner skabt af forlagene ABC, Artemis/Winkler, Benteli, Birkhåuser, Haupt, Kra­nich, Lehrmittelverlag des Kantons Ziirich, Limmat, Lars Muller, Niggli, Pendo, Ståmpfli, Union, VGS Verlagsgemeinschaft St. Gal­len, Verlag im Waldgut (med Bodoni Presse) og Waser und Wiese. Og på formgiversiden Hans Rudolf Bosshard, Beat Brechbiihl, Max Caf­lisch, Albert Gomm, Eugen Getz-Gee, Hubert Hasler, Anne Hoff­mann, Gaston Isoz, Hans-Rudolf Lutz, Kaspar Miihlemann, Lars Muller, Urs Stuber, Heinz Unternåhrer og Guido Widmer. Glæde­ligvis er reservoiret af veluddannede grafikere og typografer stort, og nye unge kræfter kommer stadig til. I den forbindelse må man håbe, at antallet af kvindelige formgivere med tiden øges. Afslører bøger udgivet i det tysksprogede Svejts særlige kendemærker? Arbejder svejtsiske formgivere og deres fagfæller i Forbundsrepublikken i væsentlig grad forskelligt? Ganske som i Tyskland er scenen også i Svejts broget,sammensat, varieret,og viljen til at gå ukonventionelt og eksperimentelt til værks er voksende i alpelandet -en udvikling Tyskland gennem længere tid har været vidne til. Fra et formgiv­ningsmæssigt synspunkt kan der med andre ord ikke peges på syn­derlige forskelle. Og produktionsmæssigt er det høje niveau for sats, tryk og bogens udstyr uforandret blandt alle sprogregioner i Svejts. Når man i udlandet taler om svejtsisk bogkunst, er det med henvis­ning til landets tysktalende del. Personligheder, som har hævdet sig inden for praktisk typografisk tilrettelæggelse af bøger eller er slået igennem som teoretikere af international betydning, har jo næsten alle udfoldet sig i det tysksprogede Svejts. Og i internationale kon­kurrencer er det først og fremmest tysksprogede arbejder, der har hjulpet den svejtsiske føderation frem i første række. Forhastede og ensidige slutninger skal man nok alligevel vogte sig for. Traditioner med rod i klassiske forbilleder fra Italien og Frankrig lever endnu i dagi det italiensksprogede Tessin og i Roman­ 38 | bogvennen 1997 de, det fransktalende Svejts. Engelsk og tysk formsprog har især her i det fransksprogede Svejts haft vældig svært ved at slå igennem. Hensynet til frankofone traditioner -hvordan begrebet nu end for­stås-har man været uvilligtil at slække på, ogen holdningsændring er først forfå årsiden blevet mærkbar. Først ogfremmest yngretypo­grafer og grafikere har gjort sig fri af deres baggrund og opvækst, blandt andet gennem påvirkningfra formgivere uddannet idet tysk­sprogede Svejts, men med virkefelt i det fransktalende område. Overbevisende nyere bidrag er leveret af Roland Aeschlimann, Roger Chatelain, Werner Jeker, Rita Marshall og Sophie og Roger Pfund. Skønt navne som Mario Botta, Luigi Snozzi og andre med dem i de sidste to årtier har gjort tessinsk arkitektur kendt langt uden for Svejts' grænser, har bogens udformning været naglet til et provin­sielt niveau i denne sydligste af landets kantoner. Kun Bruno Mon­guzzi har gennem mange år stået som en fremragende undtagelse med sine kataloger for Museo Cantonale d'Arte i Lugano og de videnskabelige udgivelser fra Edizzione Alice i Comano, der hører til nyere svejtsisk bogtypografis største bedrifter. Alle mål på de følgende sider henviser til bogblokken, bredde x højde. 39 | jost hochuli svejtsisk bogkunst La fundaziun dalla Ligia Grischrl IJitrllj uariifj ,.ønrmyr**jin j ti % Ilt fttndMuri yrjpuJj tcretudatut feiut kLitttm, 4 Is IjpjjOlmm frUt im 4 rufhj Liittn em ffumtxh et lefntÅs peuat- 4 Gtrm m j Trim udad* T'-m f<-niu a Ronu b iuHirfM*»-fu d» punar Lm MtMicnj« d"n<-««r-P" »"«" rd il Ir« »fiw vKjo ' At*l Jokini** lu w*rmu Lav imJm/jv irnUKTMK JJ le« "or>v FJ» TN JukUfncfM Jj11"I ir|vr«nrta P« l'rnifrrflu i^uii tn im%(ralJ-iHjf aJi. W »Mimr) >ny> a4 (wr trv/maitiMw« Ja ifutn utnp*.i ^»owqomiamrM/ar prmrdrva »prrlav vivtkiMimv.iv d/t Itum:ICiytii. Pana du/.Iksnaf rf avsgnf»a li>%aan. t a/av,la Muniufpu nmiKkapptna. StWMjtpa r Intuaed ilv tc^vradn pk p«*mru Suivrlva: La loppa, Sufkarvva, Siai.l'ipiiM, Runinr VkLam.*Daplika ci iumpfaudtl ucvir au vitrduuufuien lumluva C^urlLa p viauv nm Allvciki daSax-McåMic,Sta munma eta HimIkOida Ka/m.au vwa da IHnJi11. ijnra« qurlbduuuod pin «rs* dd*RrlnwirM* vrsnui*tirr ik vom* da MrvatK.("niAikrmki npav vauv mi la 1 OftH-hj»un todo­ ""P "JT R~" »->;;«( •" -iJV-KfS pum Mwurq^fwa uixumbw -pur»a tupoq tujjpar nap u-xldnjj wo«. jmi »Mnai »qy ^ ^apunq •Jrvpyf au jtm pung u/aruj3q tmrtS P*"1 «U9|i onp^bl. PZ *9humas -pur]. «o ar* pong w/arjj »(j „Tinai 0 wp ung wp wr,rA oappe mø pput lr«7pun 'lopaMt toa>iua ai rt ^w•«Mnra P"®a «a„*«P!3 »purmtx uoMaxitfjwpidu J^poifi »« taqd 1911 upowponpæor, .^1 vioj^rnjpoog mug "• P3 "T r"'ll wr*pq*r wa '«pw auwpiydia« »lapon^UAXiv ^apal uuap 'ip^pmaMooairø mu 00a -»pax «r pur^,. , pw» tfnpwqia^ a«pnr Mup*J4?viu »pc 16f I tpMtaiQ VW/ ** 07ftit upotmpns,VMpnqtMf*BU.­ aipr^ »ruMMps *"4*1 é f™ '""FWW pun Aoqoafaa^ £/f| ^j^ef J u«-ujp«. nwu 1am^jdMu oip IODOI ipjaps •" f^P 1£«)J««UI)5 vmpci| agt j silpnoiug ^.1* • —'' 1.1 n|x>n "(1 ^oon luj'ii.njjjjr] 1 »2; Rund ums­von Klosterbrudern, Kaufleuten, Buchern und Buchhåndlern n x Craziano LI Martignoni (red.): Navigaie Navigare rincertezza Prr un'etica dell'iliruismo: tmuziooi epossibiliu I'incertezza. Comano: Edizioni Alice, 1988. Nubret papbind og trykt smudsomslag, trådhæftet, 14X 23 cm. Serien Edizione Alice overskygger alt på Tessins typo­ grafiske scene. Tilrettelæggelsen er frisk og usæd­ vanlig, teksten ikke desto mindre meget læsevenlig. Formgivning: Bruno Monguzzi. 42 | bogvennen 1997• jost hochuli . svejtsisk bogkunst ^ labVder Gallusstradø steht das H Bu^ue Haus> Hermann Bauer, Peter Ochsenbein, Ernst Ziegler; Rund ums 'Blaue Haus' -von Kloster­briidern, Kaufleuten, Biichern und Buchhåndlern. St. Gallen:Ophir-Verlag, 1993. Papirbind trykt i farve, trådhæftet, 16x26 cm. Hus-og firmakrø­nike under entitel afledt af bygningens blåmalede bindings­værk. Den kvinde­lige grafiker, uddan­net i St. Gallen, udnytter med forenklet streg bindingsværket som ornament bogen igennem. Kombineret med den luftige typogra­fering skaber bogen en indbydendeog læsevenlig stemning -et særsyn blandt arbejder med histo­risk indhold. Formgivning: Antje Krausch ved Atelier Tachezy, Kleger und Partner. 44 | bogvennen 1997.jost hochuli svejtsisk bogkunst ,i Hrr, .rrmiult *I»K MT -WU ibfrUah •"tnibtiimUnkrn .ind rmfrmyvrt "••H UK Haarc •ind Kmrhr vi«,T w TrAnrn ..od Terr Beat Brechbiihl (red.): Die Poesie ist nichts fur Neutrale. Frauenfeld;Verlag im Waldgut, 1993. Pamflet med trykt papiromslag, tråd­hæftet, 15,6x21,8cm. Et lille bind med kun 32 sider, men som indtagende oplevelse så meget destostørre. Også typograferingen svøber sigsmukt om ordenes poesi. Formgivning: Atelier Bodoni (Beat Brechbiihl). Kathrin Fischer: Nachtfliigge. Zollikon: Kranich-Verlag, 1994.Trykt papirbind, tråd­hæftet, 15X 24cm. En tiltrækkende typografisk nyska­belse: Hvert digter viet et fuldtopslag. Venstresiden med titel i Gill Sans, digt og pagina på højre side. Titelog pagina i sammehøjde på formatet, men for hvert nyt opslag sænket en smule lavere, mens digtene frit skifter placering både vandret oglodret. Formgivning: Kaspar Miihlemann. Fernand Rausser; Meine Helden sind das Unkraut, das Grås,der Regentropfen. Beme: VerlagStåmpfli, 1992. Helshirting med firfarvet smudsomslag, trådhæftet, 28,5 x 25 cm. Særligt bestikkende ved denneæstetisk anlagte fotoboger den dæmpede harmoni mellem billedernes indbyrdes farver og regi. Hvert opslag virker nyt og overraskende. Formgivning: Eugen Gotz-Gee ADD. La Greina bogvennen 1997 jost hochuli svejtsisk bogkunst IW h««** Ww *u#few*chv»n und I« u Ctutep* und wmm rwn Bubm > Un und nt UbttungL d*A m#n Flere forfattere: La Greina. Das Hochtal zwischen Sumvitg und Blenio. Chur; Biindner Monats­blatt/Desertina AG, 1995. Kartonbind med shirtingryg, trådhæftet, 2ix 28cm. Typografisk tilbageholdende og konsekvent tilret­telagt arbejde trykt på gråligtgenbrugs­papir. Herbert Maeders billeder, som bærer hele bogen, opnårgen­nem dette papirvalg en langt merestem­ningsmættet virk­ning. Tilrettelægge­ren, som er uddarmet i St.Gallen og alle­rede har høstet flere anerkendelser, er en benjamin blandt sine fagfæller iSvejts. Formgivning: Gaston Isoz. Jwfwføe/wnde U« ****** v. Cmp li Cnnth m* dem Bliti wrf d«i P« MedH tpw f" dn Und d« lungm ***1 dj Son»t«( und unfothkr ft On Scfwuftumdien WoHpe« |»v*ufrt vod def FRONTVK4 .n an V4L Soitw«j TT) Henriette Grindat Musée de l'Elysée, Lausanne/Schwei­zerische Stiftung fur Photographie, Ziirich (red ): Henriette Grindat.Berne: Benteli Verlag, 1995. Helshirting med duotonet trykt smudsomslag, tråd­hæftet, 24x 30 cm. Et fotoværk af overraskende frisk typografisk virkning, men samtidig tilbage­ holdende uden forsøg på at antaste det bil­ ledlige tyngdepunkt. Formgivning: Werner Jeker, Mischa Leiner. 48 1 bogvennen 1997. jost hochuli .svejtsisk bogkunst ArchttøkturfOhrør dør Stadt Badøn I HHHf I t -o G Claudio Affolter: Architekturfuhrer der Stadt Baden. Baden: VerlagLars Muller, 1996. Papirbind trykt i farve, trådhæftet, ii,8x 22cm. Alle den gode guide­bogs egenskaber samlet iét bind: Bekvem at hånd­tere, overskuelig og fyldt til briste­punktet med infor­mation trods den beskedne plads. Formgivning: Lars Muller, Chri­stine Winkelmann. Ojt Hogrr *WrmrItk/-lous dKj> grxtwei de ter<*--nte ef qu> art »J* conc«*« oe 1976 f ' 9»9C »t Aoorf ru«, ajrisofidrt tpctir> Oeu« eugent* '. • dictores.. ^ JH| Produit d une sooétsgét • par ur. organe pfoche du po^ -• * •O ou de-, groptustes de chotx, i ""I­sujet se t'ouve. uoitmtai'ein v ™v>age , Ce T.e^sage po^" > étMBMpaai politique £*< cultarei ­exptession artiitMde. ConsCi -^0^3 de banque est te reflel de la repoque oO 4 «t apparui."Jj L'.magerie du t>ilet de b<­(fun etat cfåirc coOectif. Pti qu'efe iui •end. susater une sur eiie-méme. sur ses p'éor 3 done une setmofcpg« du bl mtefessant de tente-»"J Lorequ'efe fut aéée. au i Banque r.al'onaté sutsse e-^i KS9S remplacer, par ses propfes b sotHnem' • de la tientaine d ?S5te> locaies. oui érrettaient alorsr Le type d« biits utiRséi umfié 60 1883 Ceteunrfica foconnemenf d images et<4 oies. futins, endumes, ge»be le B'^let unifié de 1883, < •] apparait bien comme un b>3 majestueuse Hetxetia avancf qu un petit gér-a; -sujet c'kt d a!ofs -supporte allég-eme C'est ce bfflel. u!rf.sé par d'émissiOT que !a Banriue n vers 1910. On fit appei pgui I d esprit el de taferrt on ne p 'erdmand Hodter. le peintte Mangnan,et Eugéne Burna Labour danskJorat. a^p; • i Spr«ch« und M«lfa>rr«lik Ich mache Cro5M Zahlen sind faszlmercnd Si« kOnnen ^ber auch Angst machen NieH tilumi von der Z«hl Tausend Bei 1000 denkt er «n ein farbiges Feuefwerk das so DM rnadD »Mh Emdnxk. ! Wie machst du M '-Vajfnrcti »} VXl w«ii ich j«, • yi®ii und dpsf+m hc 1 es ? Das Mern luJun U'lf inr.aj ifty, cjtn -ittk n/r VICH# Fsri T 4r.f. Månr Dfrr' 'tdc'a jin Jim |je StlUirn, K AbKhlu« da E.inKllum. du HjJI,- IUJJ wicdcrhoh wlrd. Ptrditi (HømUH) In det rrcdlgt wndm du vnkundnt Schnrwoti jn re.« Idet ndci indere cuubengchtlmniu« im Auflt« dci Klrdw „ doiici und durch du pcrWnllrfK CUubcniKugnl. venltfl. 103 CNÉ' An Sonmigen und Hothlalcn bofugt djnjcti Jlc Cotlndlciuur mclndc tm credo Ihren CUubeft igen uruem CUuben Im Apotlollwhcn ciiu­ irunu: leh gljubt in Gott. den Allmlchilgen. / den Sehopfer dei lllmmdi rde. ' und in Jaui Chrlitul, / telnen eingebo- Gesangbuch n. uniern Herrn. / empfingen durcti den Heili­ geboten wn der Jungfrju Mini, gelitien nu« PlUmi, I gekreuilgi. gejiorbcn und begri­ der Evangclisch-reformierten Jhgejtiegen in du Reich del Todev I im drit­ aufenunden von den Toien. / aufgefihren in Kirchcn der deutschsprachigen icl: / er iiizi xur Rechren Goitei. doatlmlctiu­ c von don wlnl er kominen. / zu rtchien dk Schweiz und die Toten. Ich gUubc in den Helliger i e hellige kilholiKhe Kirchc. Gememichifi der • I vrrgebung der SUnden.-' Auferitehung da • id du ewlge Leben. / Amen. mbelenntau: INr.aoojoi CmfcyCeungr Nr. 1)7.1 en errelchi der Wongonevlienti einen »»enen Hahe­ >01 f bKhlug Durth Ihr Selen lur llle MenKhen und 'elt. lur die Kiretic tul der gimen I rde und die Om­ illcin aber iucti (Ur Jtc Nodcldmdrn. ijbt dit »er tnnJt inr priourlwhn Ami iui Die Furbtttnt «rr­ •irr fingr intci und åbfnthiotfcn. dk etnzdnca A» Arbeitsbericht und Gesangbuchentwurf 1995 llcRcn konncn von Mltfdcrnden voritciragrn werden. Die Binrufe kOnnen nich Kirchenjahrzril varlicren. zum Hcrrn uru bc Hcrr, cr -bar -mc dlch. chri -#tu$( cr ­ bar-mc dich. Hcrr, cr -bar-mc dich. ... -' J Chri-ituf. HO -re un», Chri-$tu». cr -hft -rc Schcnkc der Well deincn Frlcden: Wlr bil -ten dich, cr -hfl -rc uns. Weiierr Akkla/naiionen ru den FUrblnrn; Nr. 000.00 Gesangbuch der Flere gangeop gen­Evangelisch-refor-nem halvtredserne, mierten Kiichen der tresserne og halv­deutschsprachigen fjerdserne har tilrette­Schweiz. Ziirich: læggeren af disse Verein zur Heraus-udkast beskæftiget gabe des Gesang-sig med Biblen, og buchs der Evange-dog er beggesalme­lisch-reformierten bøger ydmyge og Kirchen der deutsch­beskedne. Men få sprachigen Schweiz, mestrer en sådan 1995. Katholisches overskuelighed Kirchengesang-og klarhed i deres buch der deutsch­omgang med sprachigen Schweiz. detaljer. Begge bind i format Formgiver: 10,yx17,2 cm. Max Caflisch. (Arbejdet foreligger som udkast, typo­grafisk setfærdigt, selvom beslutning om det endelige udstyr endnu ikke er taget; den katolske salmebogs titel er end ikke afgjort).