Alle afbildninger i denneartikel er reproduceret i det sammestørrelses­forhold. Gerard Unger Hollandsk bogkunst gennem ti år Det er ofte blevet sagt, at det farveglade, utøjlede og personligefæno­men, vi kender som »Dutch Design«, er en slags arvtager til og en reaktion på »Swiss Design«. Tegnestuer som Hard Werken fra Rot­terdam, Studio Dumbar i Haag og en række individuelle formgivere er blevet udpeget som retningens drivende kræfter. Siden dengang i halvfjerdserne og de tidlige firsere er den grafi­ske højtryksfront drevet vestover fra det nordvestlige hjørne af det europæiske kontinent først til London og senere til Californien. Er hollandsk bogdesign blevet påvirket af denne udvikling? Hvad skete der med bogkunsten, da Holland holdt op med at være cen­trum for den grafiske udvikling? Og hvordan ser hollandsk bog­design ud i dag? Sætter man tyve hollandske formgivere i stævne, er ét sikkert, nemlig at man bliver stillet over for tyve forskellige synspunkter. Dutch Design har i virkeligheden aldrig været noget skarptskåret fænomen, og i de sidste tyve år har individualismen været mere værdsat end frivilligt påtagnestilmæssige begrænsninger.1Holland spiller teoretisk skoling praktisk taget ingen rolle i uddannelsen af kommende formgivere. Designere, og særligt bogtilrettelæggere, samler sig først og fremmest om det praktiske og om at finde løsninger, der er enestående for denenkelte designopgave ogvidner om tilrettelæggerens eget grafiske udtryk, samtidig med at det opfylder gruppens behov og holder sig inden for konventionens rammer. Seksten millioner hollændere må finde sig til rette med hinanden i et lille, vådt og nu multikulturelt land uden synderlige sociale forskelle. I bund og grund har alle gennem generationer haft hjemme i middelklassen, og at stræbe efter sit eget individuelle råderum er en måde at gøre sig fri på.Men samarbejde måder til,for uden enighed ville livet være svært i vort tætpakkede floddelta. Derfor er det skik og brug at si små som store problemstillinger gen­nem et fintmasket net af møder, komiteer og råd, hvor timer går med drøftelser. Igen en praktisk erkendelse af, hvordan landet nuen gang ligger. Nok spiller teori ikke samme centrale rolle i hollandsk som i tysk formgivning, men helt uden hang til eftertanke er vi ikke. Energien retter sig blot mod at få solid forståelse for opgavens særlige krav, før det er tid at gå igang med designarbejdet. Når det drejersig om bøger, samles kræfterne om bøgernes indhold og formål. Inden for dette spændingsfelt slippes energierne løs, så opgaven får et fysisk udtryk, der rækker ud over det rent formålstjenlige og funk­tionelle. Det tegner også hollandsk formgivning, at der sjældent arbejdes alene med det formål at skabe noget smukt. Hollændere er temmelig moralske og føler sig en anelse skyldige, når de på påfug­lemanér spreder halefjerene. Design skal have et formål og skal helst også indebære en eller anden form for forbedring. Hollandsk design er ofte problemløsende. Gammelkendte problemer kan få løsninger, der er let usædvanlige og ofte med en ironisk snert, gen­nem anvendelsen af nye materialer eller af materialer, der er bereg­net til et andet formål. GERARD UNGER er typo­ tegnet skrifterneSwift og Rietveld-akademiet itypo­ grafisk tilrettelægger og Gulliver). Hanbor i Bussum, grafi ogskrifttegning. skriftdesigner (har bl.a. Holland, og underviser på Uddeling af priser til årets bedst udformede bøger (i reglen 40-60, men noget fast antal findes ikke) er en etableret institution i Hol­land, som ikke kun skal højne standarden for god formgivning eller for den sags skyld stimulere salget af bøger. Prisuddelingen skal også pejle udviklingen inden for formgivning. Bedømmelsernestar­tede i 1925, men fra 1971 til 1985 fandt der ingen prisuddelinger sted. I slutningen af tresserne blev det betragtet som upassende at uddele eller modtage laurbær af nogen art, så man derved kom til at fremstille sig selv som hævet over andre. Dette har altid været et fremtrædende træk ved hollænderne, men på den tid blev det så stærkt, at bogbedømmelserne blev udsat og alle præmier sat på hyl­den. Hollænderne er ofte kritiske over for hinanden og rakker ned på alting, og det var derfor uundgåeligt, at en yngre generation skulle begynde at kritisere beslutningen om ikke at uddele belønninger og genindføre udvælgelsen af de bedst designede bøger. Men i 1986, da bedømmelsen blev genoptaget, var hollandsk formgivnings vel­magtsdage imidlertid allerede forbi, afløst af den næste store åben­baring, en ung mand fra London ved navn Neville Brody. Historien bag åretsbedst tilrettelagte bøger er altså ikke helt den samme som historien bag hollandsk formgivning, men dækker kun det sidste tiår og tegner billedet af hollandsk design i en moden alder. Bag præmieringen af årets bøgerstår fonden Stichting Colleetieve Propaganda van bet Nederlandse Boek (CPNB) under ledelse af Henk Kraima. Fondens arbejde var indtil for nylig finansieret af Kulturmi­nisteriet, og med ministeriets beslutning om at trække støtten til­bage har man måttet søge midler andetsteds. En stor forlagsgruppe, Weekbladpers Groep, er til alt held trådt til for en periode af tre år. Ministeriet er ganske vist hørt op med at ydestøtte direkte, men fra offentlig side giver man stadig midler til monografier om arki­tekter og andre større udgivelser med kulturelt sigte. Kulturmini­ Bediijfskunde in de apotheek (Virksomhedsdrift for apotekere) Design John de Groot1988. * Bedrijfskunde in de apotheek O fnoodcV fulKtif m*. vw**««t stenet har på den måde længe spillet en central rolle som mæcen, og selv om det måske er at strække sig for vidt at hævde, at hol­landsk bogkunst næppe havde nået sit nuværende niveau uden offentlig støtte, så har støtten dog gjort megetfor at stimulere til god formgivning. De udvalgte bøger er ikke blot støttede publikationer. Hvert år er over halvdelen egentlige kommercielleproduktioner. Visse kate­gorier af bøger ses sjældent i den årlige række af tildelinger og efter­følgende udstillinger, for eksempel børnebøger, som bedømmes separat. Disse bøger skiller sig i nogen grad ud fra den brede strøm af tilrettelæggelser inden for hollandsk bogkunst. De fleste viser ligefremme typografiske løsninger med vægt på klarhed. Illustrati­onerne er for det meste rent realistiske og følger teksten temmelig slavisk. Men det hænder en sjælden gang, at en børnebog er eksperi­menterende og udtrykker et anderledes og kritisk syn på formgiv­ning. De sjældne eksempler, der går uden for den slagne vej, dukker ofte op blandt årets præmierede bøger. En anden kategori, der sjæl­dent repræsenteres, er bøger om dagligdags emner som kemi og regnskabsvæsen. Kun undtagelsesvist ofres der omhu og opmærk­somhed på den slags bøger. Skolebøger er til gengæld ofte over­designede og er kommet til at ligne magasiner om popmusik i et forsøg på at komme et ungt publikum i møde. Derfor vælges de som regel fra. Kroketter serveret med mayonnaise, ketchup, pickles, stærkindonesisk sauce eller sennep er en yndet spise i Hol­land. Skolebøgerne kan minde om denne fede, dybstegte ret med alt tilbehøret skønsomt mikset. Skønlitterære værker, derimod, er konservativt tilrettelagt, her er alt undtagen teksten strøget, og de Bocken 3,5,6en 7 van het BurgerlijkWctboek Hoek3 Afdeling 1 Titel 1 B/oals de/c met ingangw van 1 lanuan 1992 in werking /ijn getreden Monumcntaljura: Burgerliik Wetboek (Civilret)formgivet af Walter Nikkels. produceres alt for ofte på et beskedent budget. Formgivningen er med andre ord veget for forlagskalkulerne, og skønlitteratur udgør af samme grund kun en lille del af de udvalgte bøger. Fotografiske bøger er til gengæld hyppige gæster, og en broget flok fagbøger teg­ner sig for over halvdelen af udtagelserne, mens kataloger er godt repræsenteret og de bibliofile udgivelser et mindretal. Blandt de udvalgte fagbøger findes mange særudgaver, eksempelvis bind 3, 5, 6 og 7 af den hollandske civilret, der i anledning af en lovrevision blev trykt i stort format og formgivet af Walter Nikkels, som for dette smukke og monumentalearbejde med sober og gennemtænkt typografi kom med blandt prismodtagerne i 1992. I 1994 udkom Politiewet, vidunderligt designet af Joost Roozekrans fra Studio Dumbar, som to siamesiske tvillinger, hvor bogens ene halvpart er den nugældende lov om politiet og den anden en reproduktion af manuskriptet tilførste udgave af samme lov. Samme bagperm deles af lovens nuværende og første udgave, så de to halvdele optræder som et ubrydeligt hele. Sidste år bemærkede en tysk kollega, at et land, der vier designet af sine love en sådan opmærksomhed, må have en stærk designtradition. Efter minmening har han ret, skønt mangevil beklage, at de hol­landske kyster ikke længere udgør den globale designudviklings frontlinie. Den befinder sigi øjeblikket i Californien. Selv beklager jeg på ingen måde ændringen, der blot stiller formgiveren mere frit og åbner for et bredere perspektiv uden at låse sig fast i øjeblikkets mest eksperimentelle fænomener. Netop fordi det forløbne tiårs pristildelinger blev genoptaget på et tidspunkt, da højtrykket alle­rede var drevet vestover, væk fra Holland, kunne man forvente en vis tilbagegang, men i mine øjne er den aldrig indtruffet. Kvalitets­niveauet harover desidste ti år været bemærkelsesværdigt ens. Der er ikke skruet nedfor eksperimenterne, og udvalget viseren rigdom af ideer, som i De Zingende Zaag (Den syngende sav), en samling lyrik formgivet af Thomas Widdershoven, der blev udvalgt i 1992. Personligt synes jeg, at det er en flot præstation af mine kolleger at holde bogdesign på samme høje og stadig overraskende grafiske niveau gennem mere end ti år. Et eksperiment: De Zingende Zaag (Den syngendesav), en samlinglyrik *1 formgivet af Thomas Widders­ hoven og blandt årets udtagelser for 1992. U ,J MCM L X X X VIII 4,1 %iin ilii vif> 4 m-scm)<1.-1 utt^Sr«. fwc .IUM in i» •«««. or * Brk-MUpUn^ /•'* »«> .an li. NrdnHjaJk I •'rtcrkinvUi Mu^tnn cu t vummunivvcn li • rfejKkht^lrttvuniMcii iu. '>vrl *«Jtnknrh lu*un>)!i.-tKmicnvAn|K-*"• ^ IWWs«Un isAK .v»nhct NcJrtUiui« I cunkiukti*Mumumcn IVtcumcn " " UHcvcwnim /r yuuht h*i u* du «K un(r8in|| xh^i Oirrr tim \\*wh»*n ^'"•1 nuWick^f khl nuir.Ji^utnn Ik aIvU Ii»wU-Ucunhel iU«kv\i »Lii r\->cror PUn vunr hel KumihcVnd nid vsmr/tci tn een \jn hci \JU kci muwum /cvict~a (jUn «Hak tLu h«-i«kMw hrt muvrum uui m uaai;«) /tin''*Ut ik-i iiut*n« v , WOJA \« •TvV rcTuicactuWTKcn ivMr brtorm ic\cT\ uUcn 1K Iqkr KiuuiiH-lM|ikrik>i-tiin<-rvicmrrkrikic^ Ho« AJVK-* I* ^R|MHLKWN) M i» I«M, nr < T'-RYC , cuitktilinK van Jt i*«* limøttK KuiuJoitmrcn MiKnmcn hixU Jc *»dihi*in tci» hnctaan tic * ^ krnwx*i latmiciM< weikr vupfMrn tviar K^i' avmuv kcotinntiten wnvxicn itm W .|c nu« ip-aur mi hrt . uciNwwk cn hc« i.»•<<-. tv ktUHlcfnokl ic bcn.ikcn De '""»n WMIBttn« \ An Ki ininiat-nr van % \< hi-vti anjn* Kdniuk ^iiuauiki van de uii r*avi»v hcln JlLc o -NtiMdcit hvi ocn .it.ivtn.cl ruw |turacn vwn hci kmcirnhclod N*n ha i«tctkei van de jridcln^ ikew txnk uti dc wtøv •AAnip hct kviivaKWtti crvl rv tr Mqkcn iLM hd ktltimbekrxl crti iriur^yaal undmkel i% \wi hel kuntriidrMi it Blandt formgiverne går en håndfuld navne igen år for år, eksem­pelvis Harry Sierman, som allerede optrådte før den fjorten år lange pause; Reynoud Houman, tilrettelægger af en række bøger om arki­tektur; eller Irma Boom, der har en kraftfuld stil bygget over klassi­ske typografiske ingredienser og stærke farver anvendt utraditio­nelt. Karel Martens, Wigger Bierma, Rick Vermeulen, Piet Gerards, Tessa van der Waalsog mangeandre er også hyppige gæster ide årli­ge lister. Og nye kommer hele tiden til, for eksempel Véro Crickx, som med sit eksamensprojekt i form af en kogebog modtog en pris i 1994, eller Pieter Boksma og Erik Lindner året efter med deres raf­finerede tilrettelæggelse af Steden van watei,liedjes van licht (Byer af vand, sange af lys), hvis sider folder sig ud til plakatstørrelse. Selv om den vakte diskussion på grund af sin wire-o-indbinding og sin skrøbelighed og uhåndterlighed, så kom bogen med lethed med blandt de udvalgte, fordi den tålmodigefolden ud og folden sammen kræver omhu og vækker til eftertanke. Det ser ud til at være uundgåeligt, at der hvert år opstår diskus­sioner om, hvad der skal til, for at en bog er en bog. Billigbøger har ikke udgjort konfliktstof længe, og heller ikke en trækasseaf størrel­se som en cigaræske vækker debat. Men kataloget fra 1989 noterer sig dog, at årsrapporten fra Raad voor de Kunst tilrettelagt af Irma Boom og Hans Meiboom gav gnister. Årsrapporten var knap større end en brochure, og dens sider var pakket med linier så lange, at de rakte helt ud til kanten af det meget brede format efter det princip, at hver side rummede en afsluttet tekst, hvis længde afgjorde skrif- En kontroversiel tilrettelægning: Årsrapport fra Raad voor de Kunst 1989 tilrettelagt af Irma Boom og Hans Meiboom. tens grad, der svingede fra ganske gavmild til uhyre lille. Rapporten blev anset for at ligne en bog tilstrækkeligt meget til at blive valgt ud. Hollandske dommerkomiteer er tydeligvis meget generøse. En vigtigdel af den årlige øvelse er tilrettelæggelsenaf kataloget, et arbejde, der skiftevis overlades til en ungog en erfaren formgiver, der søger at skabe virkelig originalt designarbejde, der viser flertal­let af de præmieredearbejder baghjul.Særlig berømt er kataloget fra 1989, skabt af Irma Boom som en elegant præsentation, øjet raskt løber igennem. Bladrer man den ene vej, kan man kun se farve­reproduktioner af de udvalgte bøgers omslag; fra den anden side præsenteres man for bogopslaggengivet isort og hvidt. En ekstremt tiltalende genstand. Kataloget fra 1995 skabte Véro Crickx af en stak sider limet mellem tostykker karton i overstørrelse. På karto­nets inderside langs kanten er årets præmierede arbejder reprodu­ceret i meget lille målestok, ogi randen af katalogets sider henviser et snildt system til disse små illustrationer. Når kataloget slås op. Véro Crickx katalog fra 199S,sammen med udgaverne fra 1992 (design:Lies Ros ogRob Schroder) og 1996 (design: ' hOl rI M 1 vV2 Karen Polder). é præsenteres man på hvert opslag for en detaljeret beskrivelse af en bestemt bog, men hele tiden omgivet af alle årets arbejder. De fleste præmierede bøger er produceret overordentlig godt. Papiret er godt, illustrationerne for det meste smukt reproduceret, teksterne korrekt typograferet og trykket upåklageligt. Kun ind­bindingen støder på kritik, især for de større bøgers vedkommende. Det er dog ikke kun et hollandsk fænomen, for anerkendte for­læggere i vore nabolande fremstiller også bøger med bind, der ikke kan bære sidernes vægt på hylden. Nogen undskyldningfor sløseriet • Kunst på kontoret, 1988; En oversigt over kunst­værker udstillet 1 post­væsenets kontorer, tilret­telagt af R. D. E. Oxenaar og Paul Christian van der Groen. Brugte biler! En bog ilommeformat ;V^' med oversigterover brugtvognspriser, nleuw-»n SS H}| M «lié-elegant tilrettelagt J : occasioj af Chris Vermaas. as5-Is •. • Mui il É!;|. !§• : 22]rnod»ll«??5^g ^ -• -M iss * iC pagina'« foto'l !': li II 5 ^ 'iL de iioschif van een {cbruikte auto tilliiil. SS:! iiHH: bør dette naturligvis ikke være, men omvendt er det en fornøjelse at opleve produktioner med usædvanlige og smukt forarbejdede bind. Tag nu blot kataloget for året 1995 eller Dossier 94 udtaget samme år. Her er der tale om en årsrapport i form som et chartek med faneblade og elastikker til at holde omslaget sammen. Lysten til at eksperimentere afslører sig dog ikke kun i indbind­ingen, men også gennem valget af nye papirtyper, og den risiko formgiverne med vilje løber ved i deres tilrettelægning at udnytte, at foregående og efterfølgende sider skimtes igennem opslaget. Her fortjener trykkeres og bogbinderes indsats at blive nævnt. I reglen er samarbejdet mellem formgiveren og centrale personer i produktionsleddet forløbet godt, således at eksperimentet munder ud i succes. Hollandsk bogkunst gennem de sidste ti år danner ikke et histo­risk hele med begyndelse og slutning, blomstring og nedgang. Bog­design er gennem hele perioden blevet praktiseret med professio­nalisme, med glæde og med fantasi. Katalogerne har gennem hele tiåret kunnet fremvise klassiske arbejder af erfarne formgivere som Jacques Janssens publikationer for Atheneum-Polak Van Gennep, sideløbende med eksperimentelle formudtryk skabt af unge designere. Der er et frodigt udvalg af arbejder mellem disse yderpo­ler, blandt andet det hollandske postvæsens specialudgivelse fra 1988 med en oversigt over kunstværker ophængt i postvæsnets kontorer tilrettelagt af R.D.E. Oxenaar (tidligere leder af post­væsnets designafdeling) og PaulChristian van derGroen. Af en hol­landsk bog at være er den rigt udstyret og kombinerer forskellige layouts på lige så mange forskellige papirer. Forsiden er med fuldt overlæg falset og skåret forkert. Et andet smukt eksempel er en bog i lommeformat med oversigter over brugtvognspriser, ligeledes præmieret i 1988 og elegant tilrettelagt af Chris Vermaas. Hvis dommernes valg gennem de forløbne ti år afspejler hollæn­dernes eget bud på hollandsk formgivning, er der tydeligvis ingen, der hungrer efter et nyt, stærkt og dominerende grafisk formsprog. Dommernes votering afspejler et helt igennem positivt syn på bred­den inden for hollandsk formgivning, såvel klassisk som mere eks­perimenterende og overraskende. Det er min personlige opfattelse, at kvaliteten af formgivning i dag ikke er spor lavere end niveauet fra 1971 til 1985. Fem forfattere har under titlen De tabte år givet deres syn på bogens form gennem denne periode og har på foran­ledning af CPNB selv udpeget deres foretrukne arbejder. Hvis man ved sammenligning af disse nomineringer og det forløbne tiårs præmierede arbejder i det hele taget tør udlede noget, taler den høje professionalisme sit tydelige sprogogså blandt gruppen af yngre til­rettelæggere. Opfindsomheden ogforskelligheden er blevet institu­tionaliseret. Med disse kvaliteter vil bogen som grafisk udfordring også trives fremover.