Erik Ellegaard Frederiksen er d�d Den 21. juni 1997 d�de den typografiske tilrettel�gger og industri�elle designer Erik Ellegaard Frederiksen, 73 �r gammel. Som n�ppe nogen anden pr�gede han dansk bogproduktion i det 20. �rhundre�des sidste halvdelgennem sit virkesom l�rer, designer, organisator og engageret skribent. Jens Bernsen, direkt�r for Dansk Design Center, skrev i Politiken den 24. juni 1997: �Med Erik Ellegaard Frederiksens d�d har den danskedesignverden mistet en fremragende bogh�ndv�rker og en af sine bedste fort�l�lere. Som industriel grafiker valgtehan sine 'f�dre' med omhu: Profes�sor Gunnar Biilmann Petersen under studierne ved Kunstakademiets Arkitektskole og den legendariske Jan Tsehichold hos Penguin Books i London. Hos dem fandt han det kompromisl�se, n�sten arrogante krav om kvalitet i enhver designsammenh�ng, som blev en ledetr�d for ham livet igennem: Vi kan ikke v�re den middelm�dighed bekendt, som tr�nger sig p� over alt, og for �vrigt har vi heller ikke r�d. Denne tr�d fulgte Erik Ellegaard Frederiksen op, ikke kun gen�nem de b�ger, han tilrettelagde, men ogs� -og is�r-gennem dem, han selv skrev. P� den m�de blev han forfatter til flere af de b�ger, som virkelig kom til at g�re en forskel. Bogen Knud V. Engelhardt gav denne pion�r den plads i den dan�ske designhistorie, han fortjener. Bogens funktion og �stetik blev en klassiker inden for faget. Og bogen Offentlig design, som han skrev sammen med Niels Kryger ogChristian Ejlers, gav n�ring til en ny udvikling, vi nyder godt af mange steder den dag i dag. Erik Ellegaard Frederiksen var en af grundl�ggerne af Dansk Designr�d og en farverig debatt�r i r�det og p� Dansk Design Cen�ters tema-aftener-en sikkerg�st, der gerne ankom i sl�ngkappe �og ofte en halv time f�r tid. S� fik man de sidste hektiske forbere�delser med. Som kommentator veg han ikke tilbage for nogen og slet ikke over for de forskellige institutioner, som fordeler ansvaret for tin�gene mellem s� mange, at det til sidst forsvinder. De fik det glatte lag fra en mand, der gl�dede for sagen og selv endte med at blive -en national institution.� Bogvennen 1997,5.9-13 Forl�ggeren Christian Ejlers skrev i Det Danske Bogmarked nr. 28/29,1997: �Sin nok v�sentligste praktiske indsats gjorde han som konsulent og tilrettel�gger for C.E.C. Gads Forlag, som gennem en �rr�kke var hans nok mest betydelige forlagskunde. Ellegaard var nemlig ikke ansat hos Gad, hvad der er vigtigt at vide, hvis man vil forst� hans personlighed; han satte sin frihed og uafh�ngighed meget h�jt,og den frihed han s�ledes str�bte efter og opn�ede vidste han at udnytte. Som allerede fremh�vet i andre nekrologer var han en debattens mand, hvis synspunkter og kritik altid havde saglighedens pr�g uden af dengrund at tabe i polemisk styrke og lidenskab; hans inter�esser var mange og hans debatindl�g havde en tilsvarende bredde; for en overfladisk betragtning kunne de m�ske derfor forekomme uforudsigelige (hvad der jo ikke er nogen d�rlig egenskab) og uden indbyrdes sammenh�ng: De strakte sig fra det designm�ssige til det kirkelige, fra sprogsp�rgsm�l til byplan og forsk�nnelse, og, i �rene omkring Danmarks indtr�den i EF indtog han -i forhold til sit meget borgerlige udgangspunkt -modigt en kritisk holdning til den overvejende stemning for indtr�den. Der var imidlertid en indre, og for s� vidt tydelig, sammenh�ng i alt hvad Ellegaard foretog sig og ytrede sig om. Hansvillede frihed tillod ham at polemisere uden persons og institutions anseelse, hans kvalitets-og retf�rdighedssans var dynamoen. Hans kristne udgangspunkt var det givne, men han var aldrig missionerende. I sit professionellearbejde lykkedes det hamat admi�nistrere sit store talent i overensstemmelse med sine etiske krav. Ellegaard var imidlertid f�rst og fremmest bogkunstner, debat�ten kom i anden r�kke, men ogs� p� bogkunstens omr�de var han et mods�tningsfyldt menneske. Hans baggrund var gammeldags borgerlig og national, faderen var officer og hjemmet var kristeligt, og Erik forn�gtede aldrig denne baggrund. Ikke desto mindre var hans kunstneriskevirksomhed internationalt inspireret ogaf inter�nationalt format, den var klart modernistisk i sin retning og hold�ning. Ikke tilf�ldigt hed hans f�rste bog Bogens funktion og �ste�tik -han blev funktionalismens mand i typografi og bogkunst sam�tidig med og p� linie med de store navne i efterkrigstidens danske design og arkitektur. Det er ikke muligt her i detailler at karakterisere hans typografi, men det kan sl�s fast, at den var intelligent -helt i overensstem� IO| BOGVENNEN 1997 melse med den engelske typografi-historiker Beatrice Ward's ord: 'Typography is the intelligent use of type'. Men det intelligente udtryk stod aldrig alene, humanisten Ellegaard havde ofte et per�sonligt forhold tilde tekster han gav form, hansindsigt sattepr�g p� det valgte udtryk, n�sten altid havde hans n�gterne typografi et udtalt poetisk pr�g ...� Bogtilrettel�ggeren Mia Okkels skrev ved Ellegaards d�d i Arkitekten nr. 8? 1997: �... Han var en fremragende bogh�ndv�rker og en ypperlig fort�l�ler og p�dagog. Hans enest�ende betydning for dansk bogkunst og bogproduktion er ubestridelig! Et ensidigt portr�t af Ellegaard kan ikke tegnes, da han p� samme tid var en rummelig og splittet personlighed. Han havde mange meninger, og meningerne om ham var mange! Inden for sit faglige omr�de var han kr�vende og kompetent, han havde sine meningers mod og var kompromisl�s i sine krav til kvalitet. Kunstnerisk og menneskeligt var han altid s�gende. Han sagde engang, at han m�tte styre sig selv meget n�je for ikke at g� amok, han kendte ikke sine egne gr�nser. Ellegaards arbejdsomr�der var mange, og han benyttede sig af et bredt spekter af udtryksmuligheder, fra det kunstnerisk kreative over den polemiske debat til den verbale ragekniv. Men f�llesn�v�neren for alt hans virkevar formidling. Dettegjorde ham ogs� til et skattet medlem af diverse bestyrelser og udvalg inden for dansk design og bogh�ndv�rk. Jeg tvivlerikke et �jeblik p�, at om Ellegaard kunne have set sine nekrologer, ville han have kommenteret dem barsk og bramfrit. Han ville have f�ldet en lille t�re af gl�de over de smukke ord, og han ville med sin smukke bredpennekursiv have tilf�jet nogle forglemmelser. -Og han ville have raset over visse avisers m�de at besk�re hans portr�t p�. De s�kaldte tv-besk�ringer var ham inderligt imod, og jeg er helt enig med ham heri: Det er en uting at besk�re portr�tters� t�t, at man sk�rer forstanden af folk. Besku�eren b�r kunne fornemme den portr�tteredesintellekt, og man b�r videst muligt respektere fotografens besk�ring. Desuden ville han, der altid var ulasteligt kl�dt -og som i 70erne fors�gte at indf�re nye former for herrebekl�dning: Kl�desvest i stedet for jakke, sl�ngkappe i stedet for frakke og altid butterfly -han ville have fnyst over, at man havde sk�ret kravet�jet v�k p� Rigmor Mydt�skovs portr�t af ham. I I | ERIK ELLEGAARD FREDERIKSEN ER D�D Ellegaard gjorde ingen hemmelighed af, at han benyttede sin egen fremtoning som 'reklame' for sit arbejde. Engang i en under�visningstime p� Den Grafiske H�jskole sagde han, at en af de vig�tigste ting for at kunne klare sig som freelance grafiker var at blive kendt -og her n�vnede han helt konkret debatindl�g i aviserne og betydningen af at flanere p� Str�get -for hans vedkommende ikl�dt sl�ngkappe og blankpolerede sko. Ellegaards seneste st�rre opgave var redesign af K�benhavns Bom�rke. Som allehans arbejder, blevdet pedantisk bearbejdet helt ned i den mindste detalje, og f�rst efter mange omarbejdninger var b�de R�dhuset og Ellegaard tilfredse. Han kunne s� fryde sig over den flittige brug af bom�rket -og gr�mme sig over, at den mest markante placering af det netop er p� R�dhuspladsens 'sorte kul�kasse', som han i et avisindl�g rasede mod. ... K�benhavns Bom�rke var et redesign, som er gennempr�get af Ellegaards dygtighed og forstand, men Ellegaard mestrede som f� kunsten at skabe bom�rker/logoer af stor formm�ssig styrke og indholdsm�ssig v�rdi. Her vil jeg blot n�vne to ud af en himmelsk mangfoldighed; Br�d til Verden for Folkekirkens N�dhj�lp og bog�handlernes Ugle. Jeg er ikke i tvivl om, at Ellegaard selv med megen omhu bagte det br�d, som han genialt placerede en lille bid af oven p� jordklo�den i forbindelse med kampagnen for Br�d til Verden. M�rket s�s overalt i landet og var med til at �bne folks �jne for det vitale pro�blem i de hungersramte lande i Afrika. Og boghandlernes Ugle-logo er s� hel i sin form, at man tror, at det altid har eksisteret. Begge m�rkerne blev skabt i 6oernes stramme, rustikke form, men begge holder stadig 30 �r efter p� grund af deres fremragende form og rig�tige indhold. Hele livet igennem vedkendte Ellegaard sigsit kristnest�sted og med sit engagement i Selskabet for Kirkelig Kunst var han med til at pr�ge valget af nyere kunst i landets kirker. Selv bidrog han gen�nem �rene med adskillige kirkelige v�rker, her skal blot n�vnes nogle af hans seneste bidrag, nemlig korset og lysholderne i Grif�fenfelds kapel i Hellig�nds Kirken i K�benhavn-gode eksempler p� hans fine fornemmelse og respekt forsamklangen mellem gammelt og nyt. Ellegaards virkefeldt var som n�vnt bredt, men hanshjertebarn, og det omr�de, hvor han pr�sterede det ypperste, var bogarbejder�ne. For Ellegaard var bogens funktion af afg�rende betydning, og frem for �stetikken, som altid var der, var det funktionen, dersatte dagsordenen. 12 I BOGVENNEN 1997 Et prestigev�rk m�tte gerne v�re stort og uhandigt, hvorimod en roman m�tte have et format, s� den skulle kunnel�ses i sengen. Den flotteste bog jeg har i min bogsamling er s�ledes F�ringe saga, som forlaget Forum udgav i 1981. En dj�rv og samtidig raffineret typografi, der -stor i alt, fra skriftvalg og skriftst�rrelse til format og papirvalg-udtrykker tekstens tyngde. Ellegaards navn er n�vnt i kolofonen, men ligesom billedkunstneren burde han havest�et p� titelbladet, da illustrationerne ville have v�ret ilde stedt, om ikke hele typografien spillede sammen med dem og understregede dem p� fornemste vis. Ellegaard havde tilrettelagt hele bogen, f�r Sven Havsteen-Mikkelsen n�je instrueret og udstyret med specielt groft akvarelpapir og fedtstifter blev sendt til F�r�erne for at lave illu�strationerne. At bogen s� blev trykt hos Poul Kristensen i Herning, understreger blot Ellegaards sikre kvalitetssans. Som mods�tning til det imposantevil jeg n�vneet af Ellegaards senere v�rker, en 'Guide for endagsturister i K�benhavn', skrevet sammen med hans elskede samlever gennem de sidste 8 �r, Bente Kj�lbye. Formatet er her 11 x 18 cm, netop s�dan at den kan ligge i enhver fornuftig lomme. I sin debatform kunne han v�re provokerende og hurtig, men i sit kreative arbejde fik han intet for�ret. Ellegaard m�tte slide sig til det hele. Det var hansgrundighed og flid, kombineret med hans intelligens og uforudsigelighed, der var grundlaget for hans store, flotte livsv�rk. Han gjorde sig altid umage! ...�