Ud og se med DSB-og alle de andre! Poul Søgren "Næst efter kønsdriften er jernbanedriften nok den sværeste at styre", har et vittigt hoved engang sagt. Om udsagnet er rigtigt, kan enhver jo afgøre med sig selv, men at jernbanedriften er svær at kontrollere, behøver der næppe at herske tvivl om, og at det er så svært, er i grunden forståeligt nok, for der er mange tog og tider at holde styr på! Det kan enhver forvisse sig om, ved at kigge på togkøreplanerne fra de 12 EU­lande, og når man ser bunken af køreplanerne ligge ved siden af hinanden, kan man godt undre sig over, at det overhovedet kan lade sig gøre, at få så meget styr på tingene, som der jo rent faktisk er. Harmonisering? Den første indskydelse jeg fik, da jeg betragtede de 12 EU-landes køreplaner ved siden af hinanden var, at her ville være et oplagt emne for harmonisering, så hvis en eller anden bureaukrat skulle gå rundt nede i Bruxelles og mangle en mærkesag, så er muligheden her. Køreplanerne har vidt forskellige formater. Størst er den spanske, som er i A4 format, tæt fulgt af den italienske, som er i et let beskåret A4 format. Mindst er den irske køreplan, der med sine 10x21 cm og bare 50 sider mest af alt ligner en turistbrochure, af den slags som findes på et , hvert hotelværelse. Poul Søgren, IDD. Typedirector, har siden 1983 ledet skriftafdelingen hos Purup Prepress A/S. Wagenskizzen InterCltyExpress (ICE) Tykkest er (naturligvis) Deutsche Bundesbahns køreplan, med de imponerende 2600 cigaretpapir­tynde sider plus diverse kort over togvognenes standardindretning! 34 Tykkest er (naturligvis) Deutsche Bundesbahns køreplan, med sine imponerende 2600 cigaretpapirtynde sider plus diverse kort over banenettet samt plancher over togvognenes standardindretning! Den er imponerende, men næsten uhåndterlig, med en vægt pa I kilo og 950 gram! To bind i den halve tykkelse ville absolut have været at foretrække. Maske kunne man så også læse, hvad der står helt inde ved limningen i ryggen. Det kan godt være svært i den nuværende udgave især for folk med fa fingerkræfter, som ikke kan 'brække' ryggens lim­hæftning tilstrækkeligt op. Alle skifter! Nar man ser på papirmængden og alle de mange sider papir med informationer, må man spørge sig selv: Hvor længe endnu man vil finde det fornuftigt eller nødvendigt, for ikke at sige overkommeligt, at fremstille togkøreplaner i bogform? At opdatere disse opslagsbøger én eller to gange årligt, må være et mareridt for udgiverne, og det kan da næppe vare mange år, før køreplanen udelukkende findes som en elektronisk database, man så kan trække oplysninger fra, f.eks hjemme på sin pc'er eller pa tekst-TV (nu da vi jo desværre ikke har noget, der blot minder om franskmændenes 'Minitel' system). Den elektroniske køreplan ville kunne åjourføres hele tiden (fra minut til minut!), hvad der jo af gode grunde ikke er muligt med den traditionelle togkøreplan. Som vi, der jævnligt rejser med tog, kun alt for godt ved, så sker der jo med garanti altid et eller andet, som gør, at man aldrighelt kan regne med det, der står trykt i planerne. En pludseligt opstået strejke blandt de italienske jernbanefunktionærer, en knækket aksel hos Deutsche Bundesbahn eller en snestorm over et sporskifte i Struer, sørger for, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at der altid er en smule uorden i togtrafikken, så køreplanerne nu og da er ubrugelige. Modstående side: På denne side findes et antal kolonner, som hver repræsenterer et af de tog, som i løbet af døgnet gennemkører denne strækning. I kolonnerne er tidspunkter for ankomst angivet ud for hver stations navn (forudsat toget holder ved stationen), og således kan man relativt let orientere sig i køreplanen. Nederlandse Spoorwegen Holland Den elektroniske køreplan ville kunne vise enhver ændring, så selv uregelmæssigheder af den ene eller anden art ville kunne være 'planmæssige'. Efterhånden som data-net af forskellig art bliver almindeligt udbredte, vil det blive mere og mere indlysende, at fremtidens køreplan må blive elektronisk. Ønsker vi papir, vil det blive i form af et print fra vor egen printer, eller hvis vi er på rejse, fra togets eller banegardens printer. Jeg er ihvertfald overbevist om, at køreplanen i papir, som vi kender den i dag, er en saga blot. Nok er vi bogvenner, men lad os bevare bogen, og kæmpe for den, hvor den er det bedste medium, og lad os benytte elektroniske medier, hvor disse er indlysende rigtigere. Anskaf Dem derfor, kære læser, en togkøreplan nu, eller allersenest til næste år. Inden vi ser os om, er de blevet sjældne objekter for samlere. Klenodier, som hører en anden tid til. Køreplanens funktion Princippet de 12 EU-køreplaner er opbygget efter er enkelt. Ønsker man oplysninger om togafgange, tager man -logisk nok -udgangspunkt i den by man vil rejse fra. Når man har besluttet sig for, hvor man vil rejse hen. kan man i en oversigt med stationsnavne finde ud af. hvilken side man finder den relevante køreplan på. En alternativ metode kan være at slå op på et af de kort, som viser samtlige jernbanestrækninger. Her kan man nemlig aflæse nummeret på den strækning man ønsker at rejse. Har man nummeret på strækningen, -f.eks 30 -skal man blade i køreplanen, hvor de enkelte planer er vist. i rækkefølge. (Numrene står øverst på siden og er derfor lette at benytte som en slags indeks.) Op deze lijn(en) worden veel werkzaamheden uitgevoerd. Een enkele avond-of weekend­trein kan vertraging oplopen of uitvallen. Info. 06—9292 (50 ct. per minuul) of Teletekst. 207 5917 •141 3618 19819 S 9917 3623 4014 3625 FV S S 1719 3019 3618 1719 5919 6124 S 9821 3625 4016 19821 9919 30 a 521 % 521 X X 6 24 6 29 6 33 6 36 6 40 A) 6 47 X 6 56 X 7 02 « 7 09 9? 6 50 X 6 53 5? 7 06 •6 33 6 58 | 7 02 ^ 7 08 X 7.52 ^ 7 22 7 30 X 7 37 *730 7 40 7 43 X 7 11 7 47 7 51 « 7 33 X 7 58 X 8 03 > zievervolg > B zaterdags r Treintaxi Vijf gulden per biljet verkrijgbaar bij het NS-loket. (zie overzicht stations +geldigheidsgebieden, J pag 830t/m 832) Eksempelvis går rute nummer 30, i den hollandske køreplan, fra Den Haag og til Zutpen, via stationerne Gouda, Utrecht, Arnhem og Nijmegen og en hel del andre, mindre stationer. Alle stationer på strækningen er listet lodret under hinanden. Hen over siderne på dette opslag findes et antal kolonner, som hver repræsenterer et af de tog, som i løbet af døgnet gennemkører denne strækning. I kolonnerne er tidspunkter for ankomster angivet ud for hver stations navn (forudsat toget holder ved stationen), og således kan man relativt let orientere sig i køreplanen. Kender man princippet, er det enkelt, og det er heldigvis ens i samtlige køreplaner i EU i hvert fald. Vil man have success med at slå op i en køreplan, skal man blot holde hovedet koldt, gå systematisk til værks, og så er det forresten vigtigt at huske en ting: Signaturforklaringerne, med tilhørende fodnoter skal checkes grundigt! Et lille uskyldigt udseende symbol kan vælte hele planen, hvis det overses. Omslagene Køreplanernes omslag er lige så forskellige som formaterne er det. Groft sagt kan man inddele dem i to grupper, som repræsenterer hver sin opfattelse af, hvordan en køreplan skal opfattes af brugerne. Den ene gruppe har omslag, som klart signalerer offentligt design, ment i ordets mest positive betydning. Man kan se, at det er en etat eller et statsligt organ, som er afsenderen. Der signaleres, at der er orden i sagerne, og alt designmæssigt spræl er undgået. Den anden gruppe af køreplaner har omslag, som er mere kreative i betydningen fantasifulde. Omslagene forsøger at bibringe brugeren en oplevelse, som ikke direkte signalerer, at afsenderen er statsbanerne eller noget i den retning. Ikke overraskende finder man DSB, Nederlandse Spoorwegen (Holland) og Die Deutschen Bahnen (Tyskland) køreplanerne i den første gruppe, og også SNCF (Frankrig), og Chemins De Fer Belges (Belgien) køreplanerne hører hjemme i denne gruppe. I den anden gruppe er så køreplanerne fra Irland, Grækenland, Spanien, Italien, Portugal, Luxembourg og -overraskende nok synes jeg -også Storbritanien. Jeg kan godt forstå, at man forsøger at gøre omslagene interessante og utraditionelle, men det må ikke ske på bekostning af seriøsiteten. Køreplanen skal efter min mening indgyde tillid. Tillid til togdriften, materiellet osv., og man skal desuden kunne se, at det er en køreplan, og ikke en digtsamling, (Luxembourg) eller en roman (Storbritanien). Man skal kommunikere så præcist, som det er muligt, og det kan godt gøres spændende alligevel. DSB Koreplan Den ene gruppe køreplaner har omslag, som klart signalerer offentligt design, ment i ordets mest positive betydning. Man kan se at det er en etat eller et statsligt organ, som er afsenderen. Der signaleres, at der er orden i sagerne. Alt designmæssigt spræl er undgået. DSB Danmark Die Deutschen Bahnen Tyskland Kursbuch 93/94 Nederlandse Spoorwegen Holland Den anden gruppe af kørerplanerne har omslag, som er <3 LH A mere kreative i betydningen 1 -H0RAR105 /IGEiOES A DBL 23 DEMAYO DE1333 Guia Horårio Oficial VerSo 1993 fantasifulde. Omslagene forsøger at bibringe brugeren en oplevelse, som ikke direkte signalerer at afsenderen er statsbanerne eller noget i den retning. RENFE Spanien Guia Horario Oficial Portugal 4 I Modstående side: 'Table 26' står der øverst i venstre hjørne. 'Table' er sat med Helvetica, men cifrene '26' er sat med Giil. Hvad argumentet for denne detalje er, kan være svær at gætte, men det ser faktisk ikke så tosset ud. British Rail England Helt katastrofalt er omslaget på den spanske køreplan. Det domineres af et stykke uinteressant fotografik, hvis motiv virker fuldstændigt malplaceret, og uden relevans for temaerne: køreplan -rejse -tog -eller blot noget, som minder herom. Samlingen af køreplaner dokumenterer med al tyde­lighed, at det kan være svært at finde balancen mellem det sagligt nøgterne pa den ene side, og det spændende og anderledes på den anden. Den viser også, at der på dette omrade er masser at gøre, for de respektive landes jernbaner og nogle dygtige grafikere. Teknisk set Køreplanerne holder sig alle til det sikre, hvad angår skriftvalg. De køreplaner som ikke er sat med Helvetica... de er også sat med Helvetica, hvis De forstar, hvad jeg mener. Undtagelserne, som bekræfter regelen, er den franske og den hollandske køreplan, der begge er sat med Univers. En lille smule skuffet over udelukkende at finde Helvetica og Univers skrifter, kastede jeg mig endnu en gang over British Rail køreplanen. Englænderne har jo Gill Sans skriften, så måske... -men ak! Også englænderne benytter Helvetica. En smule skuffet var jeg ved at lægge køreplanen fra mig, da jeg pludselig fik øje pa de tal, som angiver nummeret pa hver køreplan. Her har man faktisk anvendt tallene fra Gill Sans! Table 26' står der øverst i venstre hjørne. 'Table' er sat med Helvetica, men cifrene '26' er sat med Gill. Hvad argumentet for denne detalje er, kan være svært at gætte, men det ser faktisk ikke så tosset ud. Gill tallene har dog ét problem, og det er det serif-løse et­tal, som i visse sammenhænge kan forveksles med bogstavet I. Nå, som regel går det uden problemer, og tallene er faktisk flotte. Desuden signalerer de -i modsætning til Helvetica-at vi er i England. Befriende! Har De nogen sinde fundet et firkløver? Hvis De har, så forstår De, hvordan jeg havde det med Gill Sans tallene. Table 26 (MAP TABLE) Mondays to Fridays London —> Humberside, Yorkshire, North East England and Scotland London Kings Cross I Stevenage Huntingdon Peterborough 0 § < Grantham Q ( MewarfcNorthgate • Lincoln Central 19, 30 i Gnmsby Town 29, 30 i Newark Northgate U ( Retford IK t Doncaster U i Hull 29 i Wakefleld Westgate B 31 i Hudderslield 39A j Leeds IK 3 M Shipley 36 i Bradford Interchange i Scarborough Harrogate • York 0 Northallerton Darllngton ti Darllngton U Durham Chester-le-Street Newcastle H Morpeth Alnmouth BerwIck-upon-Tweed f ; Leuchars Dundee Arbroath Montrose Stonehaven Aberdeen i front of tlmetable Thameslmk Station for Borders Rail Link coach service to from Duns, Earlston. Melrose and Galashiels N 0 09 30 10 10 I 09 49 10 29 09 n 10 22 08 54 0 & 10 22 I IJ 29 12 16 12 5) 12I) 0335 13 06 10 59 12 09 S 12 46 13 09 13 24 12 32 12 39 12 51 12 57 12 57 12 47 13 12 13 15 13 20 13 19 13 51 12 48 13 23 ,5H h05 16 27 16 42 17 04 17 25 From Derby (Table 55) Change at Selby and York All First Class accommodation is non smoking Change at Leeds From Liverpool Lime Street (Table 39) Change at EdinburghThe Yorkshire Pullman Change at Edinburgh and StirlingThe Scottish Pullman Change at Edinburgh and Montrose From Bnstol Temple Meads (Table 51) Change at Darllngton and ThornabyTo Liverpool Lime Street (Table 49) Change at York The Flylng Scotsman Change at ElyThe Armada From Plymouth (Table 51) Glasgow Oueen Street Change at Newark Northgate and LincolnThe Aberdonlan Change at Peterborough Glasgow Oueen Street Change at EdinburghChange at Rettord ? IMay to 3 September an 1003 Change at Doncaster Change at Thomaby Paris • Aix-en-Provence (Paris-Gare-de-Lyon) • Dans les TGV.la réservation est obhgatoire et possible jusqu au derniei moment Départ Arrivéa Les Irains circulent • • Changement No Type • fusqj au 28 JAN 94 lous les IOUIS sauf les sam. 06.38 12.41 803 TGV dm el léles et saul le 12 nctv 93 MaiseJleSC 11 36/12 07 56318 . parti du 7 mats 94 lous les jous saul les 07.00 12.41 803 TGV sam. dim el létes et saul le 13 mai 94 MaiseJleSC 11 59/12 07 56318 • lous les IOUIS sauf les dm el léles 07.40 14.15 807 TGV MarsedleSC 12 48/13 30 56320 • lous les |Outs 08 64 20.25 5957. MaiseileSC 19 10/19 45 56342 • lous les touts 10.10 16.01 811 TGV MaiseileSC 15 05/15.22 56326 • les ven saul les 12 nov 93 el 13 mai 94, 10.42 16.42 813 TGV • les 10 nov 93 el 11 mai 94 MarseleSC 15 37/16 02 56330 •lous les ion s saul les sam. RI 2 1.2 dste RI 2 fé. 1.2 dBb RI 2 RI 2 1.2 RI 2 1.2 RI 2 OID ^i 1.2 e«D RI 2 O(il 1.2 R2 1.2 R r-4 1.2 eisfe R r-4 1.2 R 4 *• RI 2 5358 VAL DE IXJflANCE 420 km Piaces -Services offerts RI 2 XOf1 RI 2 RI 2 XO^ RI 2 RI 2 X RI 2 X RI 2 XGL RI 2 RI 2 t RI 2 Suite • Når vi nu er ved den engelske køreplan, sa er den sat med Helvetica i 4 punkt! Det, mener jeg, er lige på grænsen. Ganske vidst er den pænt trykt, men der skal ikke mangle lys, hvis man skal kunne læse, hvad der står, og det må da være helt umuligt at læse køreplanen i toget, skulle man mene. De fleste af køreplanerne er trykt i én farve. Oftest i sort, men et par af dem benytter også en ekstra farve, til at fremhæve særlige dele af køreplanen, f.eks. ved hjælp af rasterflader. Det virker godt i de fleste tilfælde. Især i den franske køreplan har man opnået stor klarhed ved en systematisk brug af magenta streger og rasterflader sammen med sort tekst. Næsten som på skinner Afsluttende vil jeg sige, at som informationsgrafik betragtet er køreplanerne rimeligt vellykkede. Brugen af symboler og tegn er fin og konsekvent, og det er godt. Derimod kunne der arbejdes langt mere med omslagene på de fleste landes køreplaner. De løsninger, som her er vist, er simpelthen for dårlige. Omslagene kommunikerer ikke det, de skal, og de er generelt kedelige og uinspirerede. Designet kører næsten (-ja undskyld mig!) som på skinner: Dadum, dadum, dadum, dadum... Modstående side: De fleste af køreplanerne er trykt i en farve. Oftes i sort, men et par af dem benytter også en ekstra farve, til at fremhæve særlige dele af køreplanen, f.eks. ved hjælp af rasterflader. SNCF Frankrig