BAAKAMA 
ZL\W ^ » rTWr<D
^ HKAØHMEPINH 
ioxtÅia nounpo<jOri ok.KflU7iyim>^c  
[Idop /vA- 
.  •  con > ui  :.  
PtHtlffi  
^Råkfi  "^?... -/^ *4  
- 'O­ 
^%afl  
iréunøJISHIS^^-»—••  
Cr<as/i  
VALDEPENAS:  
{Jdie iWtt# (StUCW'1  j  crimenNuevo  
LBjQiS:  
fj  
o  
•"Ulli,Ir,  
»Al*-**  

Ny avisteknik -men få nye måder at  
præsentere stoffet på  
Bent Rohde  
Pa mit gulv ligger udbredt 12 EU-landes aviser,  Bent Rohde er grafiker og lærer på  
indsamlet på samme dag, ud fra et kriterium om  den Grafiske Højskole. Siden 1993  
. . . .. , . at hvert land skulle repræsenteres af to avistyper.'r  landsformand for Forening for r, , . Boghaandværk.  
1) Den såkaldte seriøse avis der, udover nyhedsstof,  
bringer kommentarer og baggrundsstof som indlæg  
i samfundsdebatten.  
2) En anden avistype, der henvender sig til et bredt  
publikum med et indhold, der pirrer læseren og  
opfylder behovet for bl.a. underholdning. Lad os  
kalde den populæravisen.  
Onsdag den 23. juni 1993 var ikke datoen for en  
verdensbegivenhed. På Politiken er hovedhistorierne  
'Hul i ny flygtningelov' og 'Vejen over Øresund'.  
Ekstra Bladets forside er optaget af 'Ligger hendes lig  
her?' På samme dag er de andre landes forsider også  
præget af nationale og lokale begivenheder, så vor  
typografiske analyse kan altså baseres på en ganske  
almindelig europæisk hverdag.  
Nar man ser bort fra de forskellige bladhoveder,  
er der umiddelbart ikke nogen stor forskel på  
avisernes udseende indenfor de nævnte to kategorier.  
De seriøse aviser kunne samles i en bunke med et  
stort papirformat broadsheet, hvor forsidens historier  
præsenteres i en forholdsvis dæmpet, ofte sort/hvid  
iscenesættelse, som regel over otte spalter og med en  
overskriftstype, der knytter sig til den europæiske  
avistradition: Bodoni, Times og Century, eller afarter  
af disse skrifter. Populæraviserne udkommer i et  
håndterligt, mindre format tabloid og i en flerfarvet  
og ofte voldsom varieret typografi over seks spalter.  

Denne iagttagelse, som bekræfter en dansk (eller engelsk) avislæsers erfaringer, holder nu ikke ret længe, når det drejer sig om at kategorisere efter papirstørrelse. Den Spanske EL PAIS, den italienske la Repubblica og den portugisiske PUBLICO anses for at være meget seriøse, men de er i tabloid-format. Og den tyske, meget sensationsprægede Bild udgives i broadsheet! 
Den mest markante forskel på en seriøs og en populæravis illustreres bedst ved at sammenligne Frankfurter Allgemeine med Bild. I en oversigt over oplagsstørrelsen på 250 europæiske dagblade i Newspaper Forum kan aflæses, at Bild i 1993 har et oplag pa 4.500.000. Frankfurter Allgemeine udgives i 400.000 eksemplarer. Inden for de sidste 10 år er Bild dog faldet med 20%. En ny redaktør, Claus Larass, erklærer som sit mål at gøre Bild lettere at læse, mere behagelig, bedre struktureret og mere under­holdende. Det er vistnok ikke slået igennem endnu. 
Ovennævnte artikel diskuterer, om årsagen til et 
generelt fald i først og fremmest populæravisernes 
oplagstal, skyldes TV. Det benægter nogle, som peger 
på, at der også er et fald i TV-seernes antal. Dette er 
knyttet til engelske undersøgelser. 
Antallet af aviser falder også, men det hænger måske 
sammen med, at man for 30 år siden var nødt til at 
læse flere aviser for at føle sig velorienteret. Det er 
man ikke idag. De seriøse avisers sidetal er øget 
med op til 50% med stofområder, som gør, at man 
er tilstrækkeligt orienteret, når man har læst én avis. 
Prisen på aviser kan være en medvirkende årsag til, 

at der bliver færre avislæsere. Måske er avisen noget 
af det første, der vælges fra, når økonomien 
strammes. I England indledte bladkongen Rupert 
Murdoch en priskrig til forargelse på andre britiske 
bladredaktioner. I Tyskland er der forskel på prisen 
af Bild i Dusseldorf og Munchen, afhængig af 
konkurrerende blade. Redaktør Falbert på Ekstra 
Bladet afviser, at en sådan differentiering kunne 
forekomme i Danmark. 

I Danske Dagblades Forenings undersøgelse om Unges Avislæsning er nogle af synspunkterne: 
"Aviserne er for selvhøjtidelige. De er for massive, de bør være dristigere, livligere og mere varierede. Avisen skal være handy, så den kan læses i bussen, enten i tabloid eller med et design, så avisen kan foldes. Gerne skarpe nyheder, men også mere baggrund, indlevelse og oplevelse. Sort/hvide fotos er gode nok, hvis de er tæt beskåret og fortæller en historie..." 
De fleste europæiske aviser har svært ved at omstille sig fra et layout, som er bundet til den blytypografiske form med spalte-op-spalte-ned. Redaktionelt og billedjournalistisk sker der heller ikke nogen stor fornyelse. En undtagelse kan spores i italienske, spanske, og portugisiske dagblade. Måske burde danske redaktører være opmærksomme på den sydeuropæiske avisform. Den imødekommer mange af de synspunkter og krav, som er omtalt i under­søgelsen om unges avislæsning. 
I et oplagpå 4 1/2 million eksemplarer præsenterer Bild på 10 sider Europas mest sammen­flikkede og komplicerede avis­typografi. Man må undre sig over, at det overhovedet lader sig gøre hver dag at producere et så svært tilgængeligt, men bevidst design, hvor form og indhold hænger 
sammen. 
Frankfurter Allgemeine hen­vender sig i et oplag på 395.000 på 54 sider til en elitær læserkreds i et tekstungt regi med be­herskede størrelser på de midtstillede overskrifter. Få, men store billeder forekommer på de indvendige sider, hvor annoncer ikke får lov til at blande sig med det redaktionelle stof. De samles i en blok nederst på siden, tydeligt adskilt fra alt andet. Avisen har en fremgang på ca. 3% fra sidste år. 


ȾHsAnnesPH 
Deutschland 
J •'['•"•LJ f ' li

Krank? Attest ab 1.Tag 
Irrerin$teffiSGatten ".iebemlchO chiaaedich! 
ARD feuertLolita 
iMatthausati? 
AidsdeiBef 
Ister wiederFRE1? 


DW-Killcr BundestHÉscftadetEurooa 

JranffurlfrAllncmcinc 
Treasure huntcr loses battle over necklace 
LSE's top-up fee 
plans do(catod 

s twice in a row wevo won. 
COURAGEOF QUEENMUM 
FERCtn 
s. 
MfWStlUMUaWKO : ÆSySrl ^ 
Forskellen på en såkaldt seriøs og en populær avis opleves bl.a. i billedjournalistikken. Sammenlign The Daily Telegraph s billede af den engelske dronning som en sod ældre dame med The Sun s beskrivelse af en kvinde, der lige har rejst sig fra en influenza for at deltage i afsløringen af en statue af De Gaulle. Den redaktionelle formidling af overskrifterne hænger sammen med valget af billeder. En dansk redaktions­sekretær ville næppe tillade et billedsammenstød, som ses i 
Daily Telegraph. 
På trods af mange fællestræk i EU­landenes aviser kan der i detaljen spores forskelle f.eks. i ombrydningen. Irish Independent benytter en fleksibel grafisk teknik til at opløse faste spalte-bredder. Overskrift og indledning på artikler ekses ind i hinanden. Artiklernes tekst prioriteres i fiere typografiske lag, med mange forskellige skriftstørrelser ­formodentlig for at få læseren til at hænge på længst muligt. 


Irish Independent L. 
r • PV 
mm* Tony Ryan hurt in fatal crash  — -Stopover to go, despite huge lobby by Shannon  
Swop pay  "T*;  ^  

, 

mcreases æ for jobs: -"• Reynolds 
Together ... for once mm 
tom, 


GUARANTIiD 
Party gifts: 4sewer tactic' by Labour 

iijglKei 
What do I need for a really mp date? 
Den spanske tabloidavis EL PAIS på 64 sider udkommer i en sektion, hvor det europæiske stof prioriteres højt. Den har en klar opdeling af avisens forskellige temaer. Featurestof typograferes krafigere end nyhederne. Sammenlign rubrik-og billed­størrelser på forsiden og på en indvendig side. 
15 
De sydeuropæiske aviser er ikke bundet af en grafisk blytradition. Mange af dem er nye og er ikke blokeret af såkaldte faggrænser, men de henvender sig til en elitelæser. Tag nu f.eks. den portugisiske PUBLICO. Avisen er startet i 1990, den har et oplag på ca 47.000. Det totale salg af aviser i Portugal er dagligt 
400.000 -til en befolkning på ca. 10 millioner! Der er mere tidskrift end avis over præsentationsformen. Alle billeder får lov til at mase sig en lille smule ind over de omliggende spalter. Ikke fordi det udvider billedarealet særligt meget -teknisk er det lidt besværligt. Men sådan synes grafikeren altså, det skal være. 
Modstående side: Den portugisiske Diario de Noticias bærer ikke præg af at være etableret i 1864. Den taler til læseren i et meget nutidigt formsprog, der løser op for en traditionel massiv mediaform. Den måde luftforhold og en omhyggelig pleje af den typografiske detalje administreres på, kunne glæde enhver forminteresseret. Men også det redaktionelle apparat fungerer godt med f.eks. henvisninger i hovedet på indgangs-siden til temaet Politica. 

0 melhor era Soares defende 'deixar de falar pacto no PS 
Kta^iariii [tur Tiumr 
Conslituicao sai da };a\ela 
gmwi 

k—-POLfrlCA —2—
Otarlo ftp^iolicias KMWO UUKf, ^ I AM«

4 "-/i,-/*.*/« wA**
> •tu'V-m* h*'* ^ i/>/• « /!/.u«
mUU.n + Hø,* I uumtivuu* -Mømt
4 »UUhw! fip
/ itémitHM-MM-AU mm' smv^ MMOimmMnuMUMnMMflOMMVDAOCMnmitUOMhMM
ÅÉflj tMMWlttf* <WW • HnMiiMlo{Ulf 
l)cmo(raciaåo mi<roKcopfo 
Kelens portugueses 
deivdiii o llutiinbo 


}{ oli MV)  ——  (»IISH« 9  
kealbtmo  mmzs^  menlira*  mmemm  
de Ownhmat  Conlksåo mulU)pcshmI  f video  c... .  
f  f  

La Repubblica er en italiensk tabloidavis med et oplag på 
653.000. I oversigten over de 250 største europæiske aviser er la Repubblica nr. 24. Ind­holdsmæssigt og typografisk må den formodes at imøde­komme mange af de ønsker som unge danskere, ifølge DDFs under­søgelse, stiller til en avis. Formatet er håndterligt. Der skrives både om og til unge. Artiklerne er korte, avisen virker ikke for massiv og billedbehandlingen er interessevækkende og original. 

B laRepubblica 
1 mxAi du tcandat r 

MaioBiancofiore addio... éjendo 
IfffiemMartmazvib ha daxn: erUro luglw si stiotfie la Dc 

det'Om

"Fonderemo il Centro Popolare" 
I caduUi 
iU ii Imi|H ro 


'zi.'s jrz. mM flru-1 IHM 
"Pagavo i sindacati" 
htbgiumaxmiHemmuloeDAnluni Ti^ 
Sb lliuiu ; dr—

SSSS'affrr.Wr ^Ojrfainnm i IJudr«' ' rStirK 
CffitoddLfvuo 
y trana a oitranza 


4)ASIS I "IjoSlatomhatradito 
Vacan/c pcnaJiisc 

LA CITTÅ UNIVERSITARIA uf 
Disegno industmle: architctti al lavoro 
'Nuove potte tabme' Per gh atiOchi rtttii fxr npnoare Beiftmo aperti a congnsso