Retskrivningsordbogen Anmeldt af Poul Lindegård Hjorth Til højre: Side i Retskrivnings­ordbogen i nedsat størrelse. Dansk Sprognævn Retskrivningsordbogen 622 sider 8. oplag 1991 ISBN 87-00-91372-3 I kommission hos Gyldendal Retskrivningsordbogen fra 1986 (herefter: RO 86) er udgivet af Dansk Sprognævn i kommission hos Gyl­dendal. I kolofonen oplyses det, at den er sat med Palatino/Malibu og trykt hos Schultz Grafisk A/S, Kø­benhavn, og at Austin Grandjean er ansvarlig for typografien. Hertil kan føjes, at den -naturligvis -er i stift bind, indbundet i shirting aflys grøn farve, i nuance nærmere det visne end det håbefulde, og med påtrykt titel af mørkegrøn farve. Den fylder 622 sider og er dermed den største retskrivningsordbog, vi har haft, godt og vel dobbelt så tyk som sin nærme­ste forgænger. RO 86 er den femte i rækken af of­ficielle eller ministerielle danske ret­skrivningsordbøger; dens forgængere var Svend Grundtvigs Dansk Haand­ordbog (1872-82), Saabys Retskriv­ningsordbog (1891-1919), Dansk Ret­skrivningsordbog (1923-46) og Ret­skrivningsordbog udgivet af Dansk Sprognævn (1955-85). Den bekendtgørelse, der udgør ho­vedgrundlaget for dansk retskrivning, har kunnet fejre sit 100 års jubilæum i år, nærmere bestemt den 27. fe­bruar. Af indledningen til denne be­kendtgørelse fremgår det meget tyde­ kærestesorg -kølevand k£res(e|sorg k*rihøg kf rikommen to., -t, kær­ komne kærlig to., -t kærlighed -en, x sms. kær­ ligheds-. fx kæriig­hedstøs kærligheds|erklæring kæriighedslforhold kær ligheds]roman kærlighedstsorg kærllab« kæriminde -n, -r. kærmysse -n, -r 1, kærne -n, -r (smørkær­ 2 kærne, -ede kæmelraælk. j kdpr­ nemælks-, /* kærne mælkssuppe kærnemætkslkoldskil kærning -en^ -er. kærre -n, -r fVOgn). kærlsanger kærte (el. kerte) -n, -t kærtegn -et, kærtegn -« kærtegne, -ede kærluld -en, kæruld -ei kærv -en, -e. kærvet to., kærvede. kætter -en, -e kætterne kaettenbil kætteri -et, -er kættersk lo.. Hk. 4 s. kætterske -n, -r. kætting -en, -er kættingjnun met, kæt­ tingrum -mene kaettingjstopper kæve, ede (drikke). kævl -el. 1 kævle n, -r 2 kævle, -ede; kævle op kævleri et, -er. kævle«, kævledes kp -en. -er(rakke; b fflard­ kt). kab -et, køb -ene, i sms. købs-, fx købsdag, dog køb-i købmand, købslå og købstad, til køb«; oven i købet. købe. -te købedygrig lo. -x. købelkontrakt købelkraft -en, i sms. ko­ 250 bekrafts-, fx købe­ krafts forringelse købetlov -en, -e. købellysten København, I sms. Kø­ benhavner-el køben­havner-og Københavns el. kabenhavns­ københavner -en, -e kø­benhavnerne, københavneribegivenhed Københavnerfbid el. kø benhavnerlbåd københavneri et, -er. københavnsk to.. Hk. d.s. Københavns[kort -et, Kø­ benhavnskort -ene el. københavnsikor) -el, kø­benhavnskort -ene. køber -en, -e køberne, købestærk to., -t. købelstævne -t, -r. købesum kabeltvang. købing -en, -er. købingsbo en, -er købjmand, i sms. køb­ mands-, fx købmands­handel, købmandsstand. købinands[butik købmandstgird købmandskab et. købmandslskole -n, købsldato købslagning -en, -er, købslog datid af købslå, købsli købslår, købslog, købslået; købslås købsipris en, -er køblstad. i sms. købstad el. købstads-, fx køb­ stad(s)kommune kød -et. køjdannebe kød|ben kød[bjerg kødlbolle n, -r kødelig to., -t. kødet to., kødede kød[fars kød[farvet kød[fuld kød[gry de kødhakkemaskine -n -r kødthammer kød[I øs kødtpølse -n, -r. kødjrand kødlædende ubejel. lo kødlæder Køge køgebo -en, -er. køgenser -en, -e køgen­ seme. køgenslsk to,, tik d.s kaje -n. -r; til kfi^s køjefplads køjejseng køje) sæk køkken, køk(ke)net, kek­ (ke)ner køkkenlbord et, -e. køkkenjchef køkkenjgrej køkkenjhave n, -r. køkkenlleder køkkenmaskine køkken|mødding køkkenlniche køkkenlrulle o,-t. køkkenlsalt et køkken[skriver køkkenjtrappe -n, r. køkkentøj -el. køkken[udstyr, t sms. køkkenudstyrs-, fx køk­kenudstyrsforretnmg. køkkenfurt køkkenlvask køjkulhir ^n, 1 køl -en, -e 2. køl no. (afkøling), lægge på køl, køllbid køle, -ede køleiaggregat køleldisk -en, e. kølelhus køleimaskine køleimontør køler -en, -e køjerne, kølerlgitter kølerjhjelm køleirum -met, køJemw -mene, i sms. kølerums-, fr kølerumstemperaturkølerlvæske -n, -r. køleiskab et, -e, i sms. kø­leskabs-, fx køleskabs boks køleskib kølelvand -et,»' sms. køle­vands-, fx køle­vandspumpe. ligt, hvem der er forpligtet til at rette sig efter den. Det er de „offentlige Skoler og Seminarier samt alle de Privatskoler, der havde Ret til at afholde Afgangseksamen til Universi­tetet eller almindelig Forberedelses­eksamen"; de skal følge bekendt­gørelsens regler ved undervisning og eksamen, og de skal bruge danske læsebøger og grammatikker, som har den foreskrevne retskrivning. Skolevæsenets indretning har jo ændret sig ikke så lidt, siden denne bekendtgørelse blev givet, men der er ikke rokket ved princippet; reglerne -og det er dem, de skiftende ret­skrivningsordbøger følger -gælder skolen. Om de også har gyldighed for Retskrivningsordbogen 9 statstjenesten, er et godt spørgsmål, som aldrig er blevet fuldt afklaret, men -måske. Så er det imidlertid også sikkert, at de ikke gælder andre. Folk må stave, som de vil. Den frihed er der ikke ret mange, der ønsker at benytte sig af. I praksis repræsenterer den gældende retskriv­ningsordbog den norm, som det helt overvejende flertal af alle skrivende med større eller mindre held bestræ­ber sig for at følge. Hvis den norm ikke havde så stor en faktisk udbre­delse, som tilfældet er, ville det se sort ud for retskrivningens få bevid­ste rebeller: der ville ikke være meget oprør i at skrive osse, hvis ret­skrivningsordbogen tillod stavemå­den, og man kunne ikke markere sin samhørighed med svunden litterat­kultur ved at skrive ihvertfald, hvis retskrivningsordbogen ikke fore­skrev, at det skulle i tre ord. Men når det nu er sådan, at både de fribårne og alle vi andre er af­hængige af retskrivningsordbogen, ja, så skal den også redigeres, så den kan forstås af hele folket. Den opgave påhviler nu om stun­ der Dansk Sprognævn. RO 86 er den første retskrivningsordbog, som næv­ net selv har udarbejdet. Netop det, at man nu råder over et nævn med en (ganske vist for lille) stab af viden­ skabelige medarbejdere og et arbejds­ udvalg, der rummer megen sproglig ekspertise, og som -ikke mindre vigtigt -har bred føling med for­ skellige grupper af sprogets brugere, netop det har muliggjort, at arbejdet har kunnet gøres langt mere tilbunds­ gående end nogen sinde før. Ved den revision, som RO 86 er resultat af, blev hvert eneste ord vejet på guld­ vægt, både dem med gammel borger­ ret i sproget og i retskrivningsord­ bogen og de nye, som banker på; og materialet blev sammenholdt på næssig. rvæmper rværre ei. ivarre. redaks (til Kanarie-Kærte el. Kerte (en, -r; laant fra jmpe. en Kæmper mnt. kerte). K-svend. Kærv (en, -e; germ.). , -er). K-rotte. Kætser el. Ketser. -ing, -er); besl. med Kætter (en, -e; laant gennem mnt. ketter, mlat. cattarus fra gr. e; germ.). K-hest, katharos, ren; de første, der i. kæppe]. Kæppe-kaldte sig med dette Navn, var ;gedans. Novatianerne, et skismatisk Sam­vist om besl. med fund, der opstod i Rom omtr. p). k. op, k. paa. — 250 under Ledelse af en Pres­ttages at være op-byter Novatianus, og dette Navn ppe (Udso.)). blev ogsaa den almindelige Be­eget gammel Tid fra nævnelse paa Novatianerne fr. cher, kær), k-Østen. Senere blev det en al­int, -ne), K-minde mindelig Benævnelse paa enhver ante, Forglemmigej, fra Kirken affalden). K-aand, jt), -tegn, k-tegne -baal, -bog, -daab, -domstol, -este (-r; K-brev, -forfølgelse, et Kætteri (-er), -vise), et Kære-kættersk. ig (K-hed; K-s-Kætting (en, -er; holl.; laant fn -eventyr, -ger-lat. catena, se Kæde). K-run ;s (— Hjertegræs), -pumpe (el. Kædep.), -stoppe (e--e). kryds og tværs for at sikre så stor Saabys Ret­skrivningsord­ konsekvens, som nu engang kan bog udgivet af gennemføres uden brud på velind­ P.K. Thorsen, arbejdet tradition. Femte Udgave, Resultatet er blevet en ordbog, 1909. Hel som bl.a. udmærker sig ved at størrelse. rumme et større ordstof end nogen af sine forgængere, i alt 60.000 ord, hvoraf der naturligvis ved sammen­sætning kan dannes mange, mange flere. Men RO 86 består ikke bare af en ordbog (og en kort og god vejled­ning i ordbogens brug), men også af en meget fyldig retskrivningsvejled­ning, benævnt Retskrivningsregler. De to dele har stillet vidt forskellige krav, også med hensyn til den grafi­ske fremtræden. Ordbogsdelen En sammenligning af en side af femte udgave af Saabys Retskrivningsord­ bog (1909), og en i al fald delvis til­ svarende sideaf RO 86, kan illu­ strere, hvordan RO 86 både i indhold og i typografi er nået frem til en over­ skuelighed, en konsekvens ogen klar forståelse af denneordbogsgenres sær­ lige forpligtelser og begrænsninger, som ikke fra først af var en selvfølge. 10 Retskrivningsordbogen kærestesorg -kølevand kæreste|sorg. bekrafts-, fx købe­ kærjhøg. kraftsforringelse. kærjkommen to., -t, kær­købejlov -en, -e. komne. købejlysten. kærlig to., -t. København, i sms. Ke kærlighed -en, i sms. kær­benhavner-el. køben ligheds-, fx kærlig-havner-og Københa' hedsløs. el. københavns-, kærlighedsjerklæring. københavner -en, -e kærligheds|forhold. benhavnerne kærligheds|roman. københavnerjbegiveikærlighedsjsorg. Københavnerjbåd el. kærjløber. benhavnerjbåd.kær{minde -n, -r. københavneri -et, -e kærmysse -n, -r. københavnsk to., itk 1. kærne -n, -r (smørkær­ Københavns|kort -et ne). benhavnskort -ene 2 kærne københavns|kort Retskrivnings-Alle RO 86's forgængere havde det ordbogen, princip at samle ordene i grupper ef­ 7 OQ/C 71/ 7 e slørrelse ter samhørighed: først et grundord, fx kær, og så i samme artikel en række sammensætninger og afled­ninger, hvori kær indgik som før­steled eller som rod, fx kærtegn, hen­holdsvis kærlig. Til og med Dansk Retskrivningsordbog blev denne gruppering foretaget uden nøjereg­nende hensyn til den alfabetiske ræk­kefølge. Kærtegn og kærlig kom på denne måde til at stå før kære 'klage'. Artiklens grundord, opslagsordet, var trykt med halvfed, familiemedlem­merne derefter med spærret skrift -ikke til gavn for overskueligheden og jo også ulogisk, eftersom fx kærlig (med spærret skrift) var nøjagtig lige så autoriseret som kær (med halvfed), men blot ikke nød den ære at være bestemmende for alfabetiseringen. Retskrivningsordbogen fra 1955op­hævede urimelighederne:alle autori­serede grundformer (men ikke bøj­ningsformerne) blev trykt med halv­fed, og rækkefølgen blev strengt alfa­betisk; men når det var foreneligt med den alfabetiske rækkefølge, blev mate­rialet fortsat samlet i grupper. Gruppe­ringsarrangementet var pladsbespa­rende, men nok ikkehelt læservenligt. I RO 86 begynder hvert opslagsord på en ny linie; det må være en stor lettelse for brugeren. Om det også er en gevinst med hensyn til læselighed, at siderne nu er trespaltede, mens de i alle forgængerne var tospaltede, kunne godt fortjene at blive under­søgt af fagfolk. Det er vist svært at benægte, at den trespaltede opstilling er med til at give siderne et meget kompakt udseende, som den an­vendte skrift i al fald ikke mildner, snarere understreger; helhedsind­ trykket er lovlig tungt, lovlig sort. Som det fremgår af en del artikler fx ,J