Retskrivningsordbogen Anmeldt af Poul Lindeg�rd Hjorth Til h�jre: Side i Retskrivnings�ordbogen i nedsat st�rrelse. Dansk Sprogn�vn Retskrivningsordbogen 622 sider 8. oplag 1991 ISBN 87-00-91372-3 I kommission hos Gyldendal Retskrivningsordbogen fra 1986 (herefter: RO 86) er udgivet af Dansk Sprogn�vn i kommission hos Gyl�dendal. I kolofonen oplyses det, at den er sat med Palatino/Malibu og trykt hos Schultz Grafisk A/S, K��benhavn, og at Austin Grandjean er ansvarlig for typografien. Hertil kan f�jes, at den -naturligvis -er i stift bind, indbundet i shirting aflys gr�n farve, i nuance n�rmere det visne end det h�befulde, og med p�trykt titel af m�rkegr�n farve. Den fylder 622 sider og er dermed den st�rste retskrivningsordbog, vi har haft, godt og vel dobbelt s� tyk som sin n�rme�ste forg�nger. RO 86 er den femte i r�kken af of�ficielle eller ministerielle danske ret�skrivningsordb�ger; dens forg�ngere var Svend Grundtvigs Dansk Haand�ordbog (1872-82), Saabys Retskriv�ningsordbog (1891-1919), Dansk Ret�skrivningsordbog (1923-46) og Ret�skrivningsordbog udgivet af Dansk Sprogn�vn (1955-85). Den bekendtg�relse, der udg�r ho�vedgrundlaget for dansk retskrivning, har kunnet fejre sit 100 �rs jubil�um i �r, n�rmere bestemt den 27. fe�bruar. Af indledningen til denne be�kendtg�relse fremg�r det meget tyde� k�restesorg -k�levand k�res(e|sorg k*rih�g kf rikommen to., -t, k�r� komne k�rlig to., -t k�rlighed -en, x sms. k�r� ligheds-. fx k�riig�hedst�s k�rligheds|erkl�ring k�riighedslforhold k�r ligheds]roman k�rlighedstsorg k�rllab� k�riminde -n, -r. k�rmysse -n, -r 1, k�rne -n, -r (sm�rk�r� 2 k�rne, -ede k�melra�lk. j kdpr� nem�lks-, /* k�rne m�lkssuppe k�rnem�tkslkoldskil k�rning -en^ -er. k�rre -n, -r fVOgn). k�rlsanger k�rte (el. kerte) -n, -t k�rtegn -et, k�rtegn -� k�rtegne, -ede k�rluld -en, k�ruld -ei k�rv -en, -e. k�rvet to., k�rvede. k�tter -en, -e k�tterne kaettenbil k�tteri -et, -er k�ttersk lo.. Hk. 4 s. k�tterske -n, -r. k�tting -en, -er k�ttingjnun met, k�t� tingrum -mene kaettingjstopper k�ve, ede (drikke). k�vl -el. 1 k�vle n, -r 2 k�vle, -ede; k�vle op k�vleri et, -er. k�vle�, k�vledes kp -en. -er(rakke; b fflard� kt). kab -et, k�b -ene, i sms. k�bs-, fx k�bsdag, dog k�b-i k�bmand, k�bsl� og k�bstad, til k�b�; oven i k�bet. k�be. -te k�bedygrig lo. -x. k�belkontrakt k�belkraft -en, i sms. ko� 250 bekrafts-, fx k�be� krafts forringelse k�betlov -en, -e. k�bellysten K�benhavn, I sms. K�� benhavner-el k�ben�havner-og K�benhavns el. kabenhavns� k�benhavner -en, -e k��benhavnerne, k�benhavneribegivenhed K�benhavnerfbid el. k� benhavnerlb�d k�benhavneri et, -er. k�benhavnsk to.. Hk. d.s. K�benhavns[kort -et, K�� benhavnskort -ene el. k�benhavnsikor) -el, k��benhavnskort -ene. k�ber -en, -e k�berne, k�best�rk to., -t. k�belst�vne -t, -r. k�besum kabeltvang. k�bing -en, -er. k�bingsbo en, -er k�bjmand, i sms. k�b� mands-, fx k�bmands�handel, k�bmandsstand. k�binands[butik k�bmandstgird k�bmandskab et. k�bmandslskole -n, k�bsldato k�bslagning -en, -er, k�bslog datid af k�bsl�, k�bsli k�bsl�r, k�bslog, k�bsl�et; k�bsl�s k�bsipris en, -er k�blstad. i sms. k�bstad el. k�bstads-, fx k�b� stad(s)kommune k�d -et. k�jdannebe k�d|ben k�d[bjerg k�dlbolle n, -r k�delig to., -t. k�det to., k�dede k�d[fars k�d[farvet k�d[fuld k�d[gry de k�dhakkemaskine -n -r k�dthammer k�d[I �s k�dtp�lse -n, -r. k�djrand k�dl�dende ubejel. lo k�dl�der K�ge k�gebo -en, -er. k�genser -en, -e k�gen� seme. k�genslsk to,, tik d.s kaje -n. -r; til kfi^s k�jefplads k�jejseng k�je) s�k k�kken, k�k(ke)net, kek� (ke)ner k�kkenlbord et, -e. k�kkenjchef k�kkenjgrej k�kkenjhave n, -r. k�kkenlleder k�kkenmaskine k�kken|m�dding k�kkenlniche k�kkenlrulle o,-t. k�kkenlsalt et k�kken[skriver k�kkenjtrappe -n, r. k�kkent�j -el. k�kken[udstyr, t sms. k�kkenudstyrs-, fx k�k�kenudstyrsforretnmg. k�kkenfurt k�kkenlvask k�jkulhir ^n, 1 k�l -en, -e 2. k�l no. (afk�ling), l�gge p� k�l, k�llbid k�le, -ede k�leiaggregat k�leldisk -en, e. k�lelhus k�leimaskine k�leimont�r k�ler -en, -e k�jerne, k�lerlgitter k�lerjhjelm k�leirum -met, k�Jemw -mene, i sms. k�lerums-, fr k�lerumstemperaturk�lerlv�ske -n, -r. k�leiskab et, -e, i sms. k��leskabs-, fx k�leskabs boks k�leskib k�lelvand -et,�' sms. k�le�vands-, fx k�le�vandspumpe. ligt, hvem der er forpligtet til at rette sig efter den. Det er de �offentlige Skoler og Seminarier samt alle de Privatskoler, der havde Ret til at afholde Afgangseksamen til Universi�tetet eller almindelig Forberedelses�eksamen"; de skal f�lge bekendt�g�relsens regler ved undervisning og eksamen, og de skal bruge danske l�seb�ger og grammatikker, som har den foreskrevne retskrivning. Skolev�senets indretning har jo �ndret sig ikke s� lidt, siden denne bekendtg�relse blev givet, men der er ikke rokket ved princippet; reglerne -og det er dem, de skiftende ret�skrivningsordb�ger f�lger -g�lder skolen. Om de ogs� har gyldighed for Retskrivningsordbogen 9 statstjenesten, er et godt sp�rgsm�l, som aldrig er blevet fuldt afklaret, men -m�ske. S� er det imidlertid ogs� sikkert, at de ikke g�lder andre. Folk m� stave, som de vil. Den frihed er der ikke ret mange, der �nsker at benytte sig af. I praksis repr�senterer den g�ldende retskriv�ningsordbog den norm, som det helt overvejende flertal af alle skrivende med st�rre eller mindre held bestr�ber sig for at f�lge. Hvis den norm ikke havde s� stor en faktisk udbre�delse, som tilf�ldet er, ville det se sort ud for retskrivningens f� bevid�ste rebeller: der ville ikke v�re meget opr�r i at skrive osse, hvis ret�skrivningsordbogen tillod stavem�den, og man kunne ikke markere sin samh�righed med svunden litterat�kultur ved at skrive ihvertfald, hvis retskrivningsordbogen ikke fore�skrev, at det skulle i tre ord. Men n�r det nu er s�dan, at b�de de frib�rne og alle vi andre er af�h�ngige af retskrivningsordbogen, ja, s� skal den ogs� redigeres, s� den kan forst�s af hele folket. Den opgave p�hviler nu om stun� der Dansk Sprogn�vn. RO 86 er den f�rste retskrivningsordbog, som n�v� net selv har udarbejdet. Netop det, at man nu r�der over et n�vn med en (ganske vist for lille) stab af viden� skabelige medarbejdere og et arbejds� udvalg, der rummer megen sproglig ekspertise, og som -ikke mindre vigtigt -har bred f�ling med for� skellige grupper af sprogets brugere, netop det har muliggjort, at arbejdet har kunnet g�res langt mere tilbunds� g�ende end nogen sinde f�r. Ved den revision, som RO 86 er resultat af, blev hvert eneste ord vejet p� guld� v�gt, b�de dem med gammel borger� ret i sproget og i retskrivningsord� bogen og de nye, som banker p�; og materialet blev sammenholdt p� n�ssig. rv�mper rv�rre ei. ivarre. redaks (til Kanarie-K�rte el. Kerte (en, -r; laant fra jmpe. en K�mper mnt. kerte). K-svend. K�rv (en, -e; germ.). , -er). K-rotte. K�tser el. Ketser. -ing, -er); besl. med K�tter (en, -e; laant gennem mnt. ketter, mlat. cattarus fra gr. e; germ.). K-hest, katharos, ren; de f�rste, der i. k�ppe]. K�ppe-kaldte sig med dette Navn, var ;gedans. Novatianerne, et skismatisk Sam�vist om besl. med fund, der opstod i Rom omtr. p). k. op, k. paa. � 250 under Ledelse af en Pres�ttages at v�re op-byter Novatianus, og dette Navn ppe (Udso.)). blev ogsaa den almindelige Be�eget gammel Tid fra n�vnelse paa Novatianerne fr. cher, k�r), k-�sten. Senere blev det en al�int, -ne), K-minde mindelig Ben�vnelse paa enhver ante, Forglemmigej, fra Kirken affalden). K-aand, jt), -tegn, k-tegne -baal, -bog, -daab, -domstol, -este (-r; K-brev, -forf�lgelse, et K�tteri (-er), -vise), et K�re-k�ttersk. ig (K-hed; K-s-K�tting (en, -er; holl.; laant fn -eventyr, -ger-lat. catena, se K�de). K-run ;s (� Hjertegr�s), -pumpe (el. K�dep.), -stoppe (e--e). kryds og tv�rs for at sikre s� stor Saabys Ret�skrivningsord� konsekvens, som nu engang kan bog udgivet af gennemf�res uden brud p� velind� P.K. Thorsen, arbejdet tradition. Femte Udgave, Resultatet er blevet en ordbog, 1909. Hel som bl.a. udm�rker sig ved at st�rrelse. rumme et st�rre ordstof end nogen af sine forg�ngere, i alt 60.000 ord, hvoraf der naturligvis ved sammen�s�tning kan dannes mange, mange flere. Men RO 86 best�r ikke bare af en ordbog (og en kort og god vejled�ning i ordbogens brug), men ogs� af en meget fyldig retskrivningsvejled�ning, ben�vnt Retskrivningsregler. De to dele har stillet vidt forskellige krav, ogs� med hensyn til den grafi�ske fremtr�den. Ordbogsdelen En sammenligning af en side af femte udgave af Saabys Retskrivningsord� bog (1909), og en i al fald delvis til� svarende sideaf RO 86, kan illu� strere, hvordan RO 86 b�de i indhold og i typografi er n�et frem til en over� skuelighed, en konsekvens ogen klar forst�else af denneordbogsgenres s�r� lige forpligtelser og begr�nsninger, som ikke fra f�rst af var en selvf�lge. 10 Retskrivningsordbogen k�restesorg -k�levand k�reste|sorg. bekrafts-, fx k�be� k�rjh�g. kraftsforringelse. k�rjkommen to., -t, k�r�k�bejlov -en, -e. komne. k�bejlysten. k�rlig to., -t. K�benhavn, i sms. Ke k�rlighed -en, i sms. k�r�benhavner-el. k�ben ligheds-, fx k�rlig-havner-og K�benha' hedsl�s. el. k�benhavns-, k�rlighedsjerkl�ring. k�benhavner -en, -e k�rligheds|forhold. benhavnerne k�rligheds|roman. k�benhavnerjbegiveik�rlighedsjsorg. K�benhavnerjb�d el. k�rjl�ber. benhavnerjb�d.k�r{minde -n, -r. k�benhavneri -et, -e k�rmysse -n, -r. k�benhavnsk to., itk 1. k�rne -n, -r (sm�rk�r� K�benhavns|kort -et ne). benhavnskort -ene 2 k�rne k�benhavns|kort Retskrivnings-Alle RO 86's forg�ngere havde det ordbogen, princip at samle ordene i grupper ef� 7 OQ/C 71/ 7 e sl�rrelse ter samh�righed: f�rst et grundord, fx k�r, og s� i samme artikel en r�kke sammens�tninger og afled�ninger, hvori k�r indgik som f�r�steled eller som rod, fx k�rtegn, hen�holdsvis k�rlig. Til og med Dansk Retskrivningsordbog blev denne gruppering foretaget uden n�jereg�nende hensyn til den alfabetiske r�k�kef�lge. K�rtegn og k�rlig kom p� denne m�de til at st� f�r k�re 'klage'. Artiklens grundord, opslagsordet, var trykt med halvfed, familiemedlem�merne derefter med sp�rret skrift -ikke til gavn for overskueligheden og jo ogs� ulogisk, eftersom fx k�rlig (med sp�rret skrift) var n�jagtig lige s� autoriseret som k�r (med halvfed), men blot ikke n�d den �re at v�re bestemmende for alfabetiseringen. Retskrivningsordbogen fra 1955op�h�vede urimelighederne:alle autori�serede grundformer (men ikke b�j�ningsformerne) blev trykt med halv�fed, og r�kkef�lgen blev strengt alfa�betisk; men n�r det var foreneligt med den alfabetiske r�kkef�lge, blev mate�rialet fortsat samlet i grupper. Gruppe�ringsarrangementet var pladsbespa�rende, men nok ikkehelt l�servenligt. I RO 86 begynder hvert opslagsord p� en ny linie; det m� v�re en stor lettelse for brugeren. Om det ogs� er en gevinst med hensyn til l�selighed, at siderne nu er trespaltede, mens de i alle forg�ngerne var tospaltede, kunne godt fortjene at blive under�s�gt af fagfolk. Det er vist sv�rt at ben�gte, at den trespaltede opstilling er med til at give siderne et meget kompakt udseende, som den an�vendte skrift i al fald ikke mildner, snarere understreger; helhedsind� trykket er lovlig tungt, lovlig sort. Som det fremg�r af en del artikler fx ,J