Fakta Gyldendals leksikon 1-4 Anmeldt af Klaus Aastrup Fakta Gyldendals leksikon 1-4 1342 sider 3. udgave 1992 ISBN 87-00-02062-1 Gyldendal Tidligere var kortfattedeog h�ndter� lige danske leksika ofte b�deprisbillige og af en tilsigtetfolkeoplysende karak� ter-popul�reom man vil. Ien af de f�rste egentlige billigserier,Hauberg og GjellerupsDansk Folkehibliothek, udkom i 1889som nr.79-86: Dansk Folkebibliotheks Konversations-Lexikon (664 s.) med den senereFrm-redakt�r J. Schi�tt som medudgiver. If�lge forordet vardette �Arbejde" bl.a. �be�regnet paa [...]at kunnekj�bes af et stort ubemidlet Publikum". Og billig�seriernes foregangsmand John Martin efterlod ved sin d�d i 1932 det n�sten fuldf�rte Martins Leksikon, som ud�kom 1931-32i tobind med i alt 1.508 sider; anden udgaveforel� i1937. Efter anden verdenskrig er de kort�fattede danske leksika ikke l�ngere s� id�betonede, men efterh�nden en del mere praktiske. Det efterkrigspr�gede Gyldendals etbinds Leksikon (1948, 1.608 s.) kendetegnedes bl.a. ved sit fyldige geografiske, historiske og biografiske stof. Den nye Salmonsen (1949, suppl. 1956) fordelte 158 fag�lige medarbejderes ca. 70.000 stramt redigerede artikler p� ca. 5.200 spal�ter og havde et moderne, n�sten videnskabeligt pr�g. Man s�gte lige�frem, if�lge forordet, ved koncentra�tion �at skabe et v�rk, der i �t bind rummer et stort konversationsleksi�kons indhold". Den oprindeligeet�bindsversion vejede da ogs� ca. 3,5 kg. Senere udgivelser har v�ret knap s� ambiti�se. I Aschehoug Dansk Forlags serie Minerva-B�gerne udgav den senere Lademann-rz�akx�v Tor�ben W. Langer i 1963 225 g Minilex, som p� 291 dobbeltspaltede sider rummede ca. 30.000 opslagsord. De tilsvarende korte artikler rakte n�ppe til sommerhusbehov, men kunne vel anvendes i en n�dsituation. Derimod var der gods i Focus, Gjellerups et�binds-leksikon (1964; femte udgave 1982, fjerde oplag 1991, 1.173s.). Se�neste udgave indeholdt 24.536 op�slagsord, og det rummede en infor� mationsm�ngde, som i flere hen�seender ikke stod tilbage for Gylden�dals tobindsudgivelser fra 1973 og fremefter, og dertil var det v�sentligt billigere. S� vidt vides er der ikke ved produktionen af Focus benyttet edb i redaktionsprocessen, og de seneste, endnu ikke �ndrede oplag kunne tyde p�, at man m�ske har opgivet at sende en ajourf�rt og revideret sjette udgave p� markedet. Gyldendal og edb Efter overenskomst med Schultz For�lag etablerede Gyldendal i 1967 en leksikonredaktion under ledelse af J�rgen Bang. Form�let var at skabe en helt ny 26-bindsudgave af Salmon�sens Konversationsleksikon (anden ud�gave 1915-30, 26 bd.). P� grund af ugunstige konjunkturer besluttede man imidlertid i 1971 at stille ud� Fakta Gyldendals leksikon 1-4 13 givelsen i bero, men forarbejderne blev udm�ntet p� anden vis, fx ved tobindsudgivelsen Gyldendals leksikon (1973; anden udgave 1976) og Gyl�dendals tibinds leksikon (1977-78, bd. 11: suppl. 1984; u�ndret optryk 1986). P� dette grundlag har Gylden�dals Leksikonredaktion siden hen un�der ny ledelse (Torben Frandsen m.fl.) udgivet Gyldendals tobinds lek�sikon (1982; 1985) og endelig Fakta, Gyldendals etbinds leksikon (1988, 1.328 s.; andet oplag 1989; bog�klubudgave i fire bd. 1990). Fakta indeholder ca. 40.000 artikler og vejer i etbindsudgaven omtrent som Den nye Salmonsen: ca. 3,5 kg. P� Gyldendal inddrog man fra starten i 1967 edb-teknik i redak�tionsarbejdet, og man n�ede at tumle med flere generationer af hulkort til kontrol af opslagsord, henvisninger, emnegruppeopdeling etc. Ved pro�duktion af Fakta havde man som grundlag indlagt Gyldendals tobinds leksikon (1982; 1985) i en veritabel fakta-tekst-database, som man siden ajourf�rte og supplerede med ca. 8.000 nye artikler. Redaktionen har gennem �rene udviklet et redaktionelt leksikon-edb-system, programmer m.m. Systemet er endda blevet solgt til den svenske Nationalencyklopedin tiiwv. sidig industri. [K] USA (A) f4. tinav. am Helene Kilde: hellig kilde n�r Helios: Tisvilde, Nordsj�lland. Til op i sonificere 1800-t. ans�s f/s vand for helbre-helio st dende, is�r sankthansnat. spejl til o He lenium: lat. navn for "solbrud. helio'tr hele tal: best�r af de naturlige tal kvarts; gi 1. 2. 3osv., de tilsvarende negative helio tr� � 1, �2, �3 osv. samt 0. af rublad' helflugtning: sparketeknik i fod-mer med bold; bolden som kommer oppefra m�rkebl� rammes direkte f�r den n�r jorden; lignende ' jf. "halvflugtning. blomster. Helgason, Jon, 1899-1986; isl. fi-Helio zo lolog. Professor ved Kbh.s Univer-heliport sitet 1929-69; forstander for Arna-plads, magn�anske H�ndskriftsamling helium. 1927-57, derefter leder af Det Ar-radioakti 490 -i&fJt pojr pa fil�: Jystft s �aiwnvs * rs mavJAtixcixz oprtc �r.fjr-vivfJ pA wyftf.r (S*, a�p-zvaxiltki'. der? 1 X jvA <}& fvi &ss-. fs mhx t�f�&to�; mt �y.vjsaswg;. for ntndf. vxenat trwicmirwiic. 4� ifej irxfh* --irsJwtett ajpd iiepwlirffc ��iiusiv-wyrfe?� iciwdri."� o? v n i ; wx-icr i-�o� (Hogan�s 1989-, planlagt til 20 bd.). [lerover side i Fakta i nedsat Det er bl.a. p� denne baggrund, at man p� Gyldendal har ment sig s�r� Nederst til ligt skikket til at st� for produktionen venstre udsnit i af Den store danske encyklop�di, der hel st�rrelse. redigeres af chefredakt�r J�rn Lund, redaktionschef Torben Frandsen m.fl., og som efter planen skal ud�komme 1995-2001 med ca. 200.000 artikler fordelt p� 20 bind -udgivet af Gyldendals datterselskab: Dan�marks Nationalleksikon. Stofafvejning og proportionering Bl.a. som f�lge afsamfundsudvik�lingen, nye str�mninger i undervis�ning og forskning, �ndrede dannel�sesidealer m.m. opstod der i 1970'erne tilsvarende �ndrede tendenseri leksi�konproduktionen. Ved sammenlig� 14 Fakta Gyldendals leksikon 1-4 ning af Thenew EncyclopaediaBntan�mca(15. ed.,Chicago 1974, 30bd.)og Gyldendals tibinds leksikon (1977-78) med �ldre udgaver og v�rker kunne del bem�rkes,at dentidligere domine�rende, humanistiskedannelsestradi�tion var vigende-det afspejledes i ar�tiklernes antal, omfang og karakter p� omr�der vedr�rende historie, littera�tur, kunst, filosofi etc. og generelt ved�r�rende biografiskeartikler. Oppriori�teret var til geng�ld naturvidenskab, teknik og samfundsfag-ofte med v�gt p� aktuelle og internationale aspekter. Tendensen er delvis fortsat i den sven�ske s�ledes udtalte redaktionschefChrister Eng�str�m tilWeekendavisen 19.10.1990; �Vi har bevidst besluttet at �ndre ba�lancen til fordel for teknik, naturviden�skab, �konomi og �kologi". Tilsva�rende tendenser harkunnet spores i de sm� leksika,selv om deres funktion i forvejen er nogetanderledes, mere ori�enteret mod daglige behov. De sm� brugsleksikas funktion Hvis et lille -principielt universelt �leksikon skal du til noget, b�r det ikke v�re mindre end ca. 1.000 sider og af praktiske grunde ikke st�rre end ca. 2.000 sider. Det skal redak�tionelt og laoyout-m�ssigt v�re egnet til quick reference, dvs. svare til de oftest og almindeligt forekommende konkrete og velafgr�nsede informa�tionsbehov. Herudover skal det i et vist omfang kunne give forel�big ori�entering og udgangspunkter for vi�dere s�gning andetsteds-denne ind� kredsnings-og emnepr�ciserings�funktion er ogs� v�sentlig. Af et lille leksikon med forholdsvis mange op�splittede artikler kan man naturligvis ikke forlange udt�mmende nuance�rede redeg�relser for komplicerede sammenh�nge og problemstillinger; disse �nsker indfries heller ikkealtid af de store almene encyklop�dier. Til daglig brug kan man af et h�ndterligt skrivebordsleksikon imidlertid for�lange pr�cision med hensyn til fakta, stoforganisation ogfremstillingsform samt en tidssvarende, ajourf�rt og pro�portioneret helhed. Den�gede kon�centration sk�rperkravene til kongru�ens og konsekvensvedr�rende det redigerede udsnitaf vidensuniverset. Fakta (1988) Modtagelsen af Fakta(1988) var helt overvejende positiv.MedensGylden�dals tobinds leksikon (1982;1985) havde rummet 33.648opslagsord, indeholdt Fakta ca. 40.000; antallet af illustratio�ner var udvidet fraca. 4.000til ca. 5.000, hvoraflangt flerevar i flerfarve�tryk-fxvedr�rende kunst, biologi m.m. If�lgeforordet var udvidelsen af artikelm�ngden is�r anvendt til�ak�tuelle biografier"og prioriteredeom�r�der som milj�,�konomi, den tredje verden og samtidshistorie. Disse nye tendenser fremtr�der overalt, og ved sammenligning af de to v�rker-ved stikpr�ver og mere gennemf�rt fraop�slagsordet Stendhal tilopslagsordet storken�b-fremg�r det ogs�, at det rigere illustrationsstof nuer bedreud�nyttet. Langt de fleste illustrationer er f�lles for deto v�rker. Men tobinds�v�rkets illustrationer vedr�rende stenografi, stifttand, KarlheinzStock�hausen og WilliStoph droppes, og til geng�ld bringes seks nye,heraf tre portr�tter (et vedr. ny aktuel biografi) og tokommunev�bener. Medens man i tobindsleksikonet havdev�ret �yderst restriktiv" (forord) med hensyn til biografisk stof, spores der i Faktaen ny og bem�rkelsesv�rdiginteresse for is�r aktuelle biografier. Dog vil under�holdningsbranchen nok fortsat v�re Fakta Gyldendals leksikon 1-4 15 relativt fyldigere repr�senteret i Lademann (red.: Torben W. Langer, 1982-90, 32 bd.; f�rste udgave 1970-78, 22 bd.; ny udgave, red.; Otto Lyhne m.fl., 1991-). Fakta (1992) Ved udgivelsen af Fakta (tredje ud�gave 1992, fire bd. + Gyldendals ver�densatlas (somomtales n�rmereside 58 her i Bogvennen)) har man foretaget en blandet revision. Detomtrentlige antal af artikler og illustrationerer bibeholdt, medensden fortsatte pa�ginering l�ber op i 1.342 sider. Ca. 1.500 artikler vedr�rende is�r politi�ske forholder ajourf�rt,fx ang�ende �steuropa, og enkelte nye opslagsord er kommet til (fraktaler.Golfkrigen etc.). Bag i bind fire pr�senteres en n�dl�sning: et till�g p� syv sider om det, der tidligere var Sovjetunionen inklusive biografier, samt en liste over personer, derer afg�et ved d�den, siden leksikonet udkom f�rste gang (tre sider); i hoveddelen henvisesder p� relevante steder til disse till�g. Da man i �vrigt har bevaret den best�ende ombrydning, har man m�ttet skaffe plads til nye indslagved reduktion af eksisterende artikler, som ved det al�fabetiske tilf�lde er placeret p� samme side. P� s. 381 er fraktalogfranchise tilf�jet ved at de forn�dne ialt 15 linier er skaffet til vejeved mindre indgreb i ni artikler p� sammeside. P� s. 436er de syv nye linier omGolfkrigen bl.a. g�et lidt ud over Goldschmidts For�t�llinger og skildringer, medens Roy Jenkins p� s. 574 har m�ttet afgive hele ni linier til Boris N. Jeltsin og Marianne Jelved. En s�dan indbygget tendens til vilk�rlighed er naturligvis redaktionelt utilfredsstillende, men gennemg�ende er problemerne l�st med en vis fingernemhed, og ofte uden v�sentlige informationstab. Billedstoffet har v�ret nemmere at h�ndtere, s�ledes er J�rgen Christian Hansens portr�t p�s. 478 resolut udskiftet med Litten Hansens. Fakta i funktion Den hergengivne s. 490 fra opslags�ordet heksemeltil opslagsordet helleki�ste viser Faktas typiske quick refe�rence-funktion: hergives hurtig, pr�cis og sprogligt klar besked om af�gr�nsede emner formuleret i relativt mange, korte artikler under temmelig specifikke emneord. Ved sammen�ligning med Focus og Dennye Salmon�sen savnes ikke meget. Somkompensa�tion for artikler om fx heksem�lk, Wolfgang Helbigog Heliodorosgives der en ordentlig forklaring p� de fasci� nerende helikopteres virkem�de samt en definition af det h�jenergifysiske begreb helicitet. Dog burde slaget ved Helgoland havev�ret dateret (1864). St�rre sammenfattende artikler ses kun sj�ldent, hyppigsti forbindelse med artikler om enkelte verdensdele, nationer eller om betydeligehistoriske perioder, ideologiske retninger,kul�turelle str�mninger m.v.,og endelig i fx artikler om Jorden og menneske. De f� artikleraf denneart er imidlertid v�rdifulde. Encyklop�disk pr�gede samlede fremstillinger afst�rre sam�menh�ngende emne-og fagomr�der er endnu meresj�ldne. Filosofif�r gan�ske vist 27linier (med henvisninger), medens der fx om musik mere typisk meddeles fem linier(uden henvis�ninger) tildeles derimod seks linier. Derer langt tilden p�dago�giske service i Focus,som vedr�rende musik bringeroversigter over musik�historie, musikelementer, instru�menter etc. Da man i Faktaif�lge for�ordet ydermere har begr�nsetantallet af renehenvisningsartikler tildet mindst mulige,m� mani overbliks� 16 Fakta Gyldendals leksikon 1-4 Side 490 i Fakta. Nedsat st�rrelse. JcJ ktkihcndc, gule Sgore^ii&v fra nlvckak tji jsb� og i}yf v�fkt'n h�k��proc?e?*#a fra h^xtenvk tkl l>e ^tofe h va? ??<� ca, U50. hvav det bkv cl ktrk^kg�, imkggcmk. i>i es VVd ;inv oftesJ imtm og dc v1^>nKN t>rar6^�!s. De� ferne kendse da. heksebf�ndr�^ taft# sied 5 Stege i540. de� sidste ; Nyk^bitsg Falster i h�(k��ri5 (>rk{i�rtRj� sf der ikka ka� tof^i�s ud Its aim, at� sjjgs^ir�meohjeage. Troen p� � Ha� des iblkciroe� hek� �j^oks forsarofetsg med di^veko akft. p� et h$$t bjerg. JX p� rospe� Brtjeken. Blokshft-rg og Hekfa: Hekke/ifekif. { Danmark var m�de� tiderne sk�rtorsdag. vafborgaOen dkt ��|thsn5^fteR ^kifteade med egnstradrdone� h�fc���ktM*, tam bag*: phtdseljgt sl�c�de sjjacrle �g:stjvh,�d 5 lam� den med krampagdg sammentr�k� njrjg af rygmu&kaiaturer., h�k*��sg: belegneise for "stink svsmpes*unge �gformede fragiie� gerne: den Miderste hvide del rncd fin. n�ddeagtig ^mag h#k t�r, ha: cl Usdem�L ] ha � m ar ~ iOm* rn: T] hekto* igr.). ferk /; i m^ksngmd� ser ~ hundrede gange, fx hekloli rer. kl. KX* L h�kto grsh cakek appasai id mangfiddigg�relsa af Jekst �g teg� fdnger O? 25-50 gode aftryk. H�fctorr lederen af den r.roianske hier. s�r> al kong Friar�o* og Heka� be. Drsefetes i tvekamp med Akd� ieus Htti fhdj; i nord. mytologi b�de den . krigere kom til Valhal. bogbind bekl�dt med jnaieoale i �i heft sivkke. Ix skind heldagsskole,dagskmt: special� skole for mm det vanskelige kister alm. skofegisrxg; der ydes intensiv anden%ning i sm� grupper og til� bud om fulidsbeskai ligclsc, Helenas gr, mylol. skikkelse; dal� le* al Zeus og Leda. H vurden smukkeste af alle kvinder. Blev gift med "Menelaos, men af prins. Faxis hostf�rl td Tr�ja. Detle blev<5)>tak� ten tg T?�>|mske K.rig. He-iena i 'deiin^i .l-ovcd^ad i Momann, sjfiA.; 24iX*.> indb.^0. Be� liggende i rsgi mmedistiikt med al� sidig indnslri, USA (A) f4, KiUtei hellig kilde amt Tisvilde, Nordsja-dlajid. Til Op i IS0(J-t. ans�s //s vand for helbre� dende, imtsatikthafisuat- H� lenlumi lal, navn for "Vdhrad. hela tal:hesr�r af de napirhge tal 1,2. 'iosv., de tilsvarende negative ~j> -.3 <:. h�lt1ugtnlr�gj spatkeiekink i fod� bold; holden som k<;nimcr oppefrn ramles direktefor den n�r iorden; Jf. �halsdlogttsing Mel^ason, d�, i^-lW� isl. iolog. Professor ved Kbk.% Univer� sitet I92$ m; forstander for Arna 1927-57. derefter leder uf Del Ar� namagn�anske Institvit til 197?.. Talrige v�rker om vd. lut helgans;{'. kat. tro en kristen som har lidt martyrdoden eller som ef� ter el helligt liv er i.�plagel. i Guds rige. Mange h har en sierfig fest� dag, Se ogs� �saJigfc�ring Hal^aaan, Poub se �Poul ffelge sen. Helgoland: ty. o i Nords�en ud for Blben�. intmding; 3,09 knr> 200(1 indb,"^. Mod nord rode sand� seenskhpper op til b0 m o. h. med stejk klippevajgge. i S� sandskut-. Badested med stor turisme, fK| S'it ifcrsuchsm ai, �(osxisrb: , H korn under hertug�d�mmet Slesvig 1402, blev da 1.714, brd. I$M, intnl$9b byltel bort lil Tyskland mod Z^mwhar. f s/ager md Hfigoiiimt slog en da, eskadre �str -preuss, ilade /�/ var. ander I. verdenskrig st�rkt bef�stet og m hrit. fl�de he sejrede her den ty. fl�de i slag 38,^,1^.14. H hlev deminta�riserei 1919, atler befacsiet 1935 og hesnt af Sk^rhritannien 1945. // blev anv, til �veisesbombeni�l og den tvangsf>:>rflyttede hefofkning vendte tilbage td �en ved dens iil�hageglvelse ii.1 Tyskland 1952, h�tgen. opfundet 1919 af spanieren Juan de la Cierva (1895�1936). Den havde propel og kunne ikke starte lodrel H drives nu af gasturhinemot:>logi Solen per��>nd-k'eml so�j god. hede stat, ndcmzm; drejeligt spejl td onfangehe af solens str�lerhello trop; ta.'l. ir�del varieiet uf kvarts; gr�n med r�de pletter, hade trep, HnUv'tmptufn; slargi af rubladede Flere <^r. S-nm. for�mer med hvide, rosa, violette eller m�rkebl� blomsler i store sk�rm� lignende kvastesnv, som sommer�biomsier, Hello xeas dss. �srddyr heliport! hedkopteiiandings� plads, heliums grundstof : opst�r ved de radioaktive omdannelser, ved bvil- Hskgaprocvsteer. Trajsnit fra heret r.ing om ollenllig br�nding al tre hek�ae i O^mebu?^ (Hsf2). oktober 1565 ke der udsendes ulfu-parsikler, som er atomkerner M h Pga dets ubt�ndbarhed f^edelgss) foretr�k� kes h frem for brint til tyldning af ballonei hel tadiak kulture bronrealder� kodur p� Or^kenfaods lastland med afh�ngighed af minoisk kub tU! , IS�! Kf Hellas; gr, navn lor �Gr�ken land. Halia; kommune i Ribe ami, 8391 indh s'. Byer med mere end ><50 indb.-; Agerb�k Not den�skov (653) .N assbierg 1 blfi), Tofte�fup fblO), �rre (536) -g] kihe amt. hellehard: middelalderligi v�lxrn best�ende af en lang stang med �k�seblad og sl�dklingeHetleba�k: stadonshy i Frederiks�n�mopuff. Den borg ami; 4356 tndb 8?'. Egnshisio�risk museum; sommerturiststed� [k] Ftedenkshotg amt Hellebsftkg�rd: g�rd i Heilel>�k KV for Helsing�r, Kendt fra l^dfl�t, s forbindebe med korn-og fa�hriksm�tler. senere gev�riabrik; .1768 erhvervet af H C. Sehimmel�man�. � sl�gtens eje til 1949 (f idei�kommis i78jM$30'l> fra 1953 Det Kgl, Opfostnngsltus, Hovedbyg�ning opf�rt 1747-48 af Ph de Lan ge; Hammermollehuset og huse i B�ssemagergade fra 1700-1. h�0afisk, Remhardnus fnppx� ghno'uks op ril 120 em lang, ret stank flynder, begge sider er farve� de; udbredt t del nordligste Atlan� terhav; spjselisk, hellefflntt gi. sv. navn for en r�ii�lig finkornes gnejs det et megei ud� bredt i Sydsverige;. heflefiyndar, Htpptfgtmsm hip� pagumus: oplil 4 m lang, slank Hynder; udbredt i nordlige Adan� terbav, velsmagende spisefisk, hellekistei.sdlang. firkantet grav� kiste Ira neolitikum. bygget af Ha�de. kl�vede sten (heller), .anlagt usdet gravh�j eller tlad mark: l�ngde 2 -3 m, hredde h�jst i m. Hettkopisf, Q) Helikopter legnet ske�matisk meo en novedrotor sorn �iver opdrift 05 iram�htt, 09en bai�rotor som kompensemr lor hoveOrotorens dtel^ngsmomsnt. Hvis opdntten (O) svarer �c ty^^dekralten, st�r h�likop�tnren stille 1 t�flen nr den e^ter mindre, vil bclikoptemn g� hhv opad oy rjerfad. C51) V�d hjielp al en styre piada Kan vinkelee p� bdvedrolorer� biad� < iobet al en rotalion �ges oa^tif 09 mindskes lortil (a og i?), clerveo m vaag&s m�SMrtm ffemad /O opdrift T tmhkmfi ) Ved en modsal vink�i�mnpring vil neiikopt�ren bev�ge sig bag5a?nr� P& filsvnrende m�csn kan kr�vende s�gesituationer mobilisere oversigtsartikler p� relativt afgr�n� nogen opfindsomhed med hensyn til sede omr�der. formulering af besl�gtede emneord. Fremstillingsformen ved kontrover� Normalt volder dette ikke us�dvan�sielle og omstridte emner er den s�d� lige leksikografiske vanskeligheder, vanlige objektiverende, hvor man hol� men det m� bem�rkes, at noget stof der sig til det, der faktisk har v�ret til� er placeret under sammensatte op�f�ldet (Lee Harvey Oswald, Bild-Zei�slagsord som danske dialekter, egyptisk tung, BZ'ere, Den danske Forening), kunst, gr�sk religion og mytologi etc., eller man undlader enhver antydning og at der s�ledes kan findes mindre af problematisering (Greenpeace). Fakta Gyldendals leksikon 1-4 17 Trykfejl, sprogfejlog egentlige fejlan�givelser er f�tallige i Fakta, hvorimod der med hensyn til detaljer kan p�vises en del tilf�lde af vilk�rlighed og in�konsekvens, men mange af disse kan henf�res til den kun delvise ajour�f�ring og revision og den manglende samlede og ubundne redaktionelle afvejning. Direkte indholdsm�ssige misvisninger er sj�ldne, dog efter�lader den redaktionelle praksis med hensyn til emneudv�lgelse og om�fangsfasts�ttelse af og til et l�jerligt indtryk, navnligi forbindelse med biografiske artikler. Som f�lge af den ny v�gt p� aktuelle biografier er der optaget endel, ogs� forholdsvis unge personer med tilknytning til politik, kunst, film,teater, musik, sk�nlit� teratur m.m. At disse aktuelle bio�grafier er mere neutralt beskrivende og karakteriserendeend vurderende, b�r ikke give anledning til, at man ukritisk tolker artikelforekomst og -omfang som udtryk for en vurdering af den biograferedes betydning. S�danne forhold fremtr�der fx p� op� slaget s. 208-209, hvor Franciska Clausen og Sophus Claussen hver tildeles ti linier, medensto priori� terede �aktuelle"danskere som Erik Clausen og Bente Clod f�r omtrent det samme, henholdsvisti og ni linier. En anden �aktuel"dansker, fotografen Krass Clement tildeles syv linier,og denne artikel kan dog m�ske-trods det mindreomfang-tages som et positivt udtryk for en generelt sti�gende anerkendelse af den fotografiske kunst. Det kan til sammenligning n�vnes, at b�deViggo Rivad, Rigmor Mydtskov, Jesper H�m og Morten Bo medtages, medens Kirsten Klein udelades. Blandt relativt f� sportsfolk bem�rkes badmintonspilleren Lene K�ppen (otte linier), medens man har udeladt b�de Erland Kops, Svend Pri og Morten Frost. N�r der er lagt v�gt p� den m�ske lidt massemedieorien�terede aktualitet, indeb�rer det, at der i forhold til personer fra i forg�rs er ud�vet en kraftigere selektion,fx optages hverken H.L. Mencken,J�rn Jeppesen, Niels Matthiasen eller Finn Gundelach. Det indeb�rer ogs�, at forskere, som i al stilf�rdighed har v�ret banebrydende, kan v�re ude�ladt, s�ledes medtagesJohan Hui�zinga, medensen anden betydelig udenlandsk middelalderforsker som E.R. Curtiusforbig�s. Repr�sentatio�nen inden for naturvidenskab og me�dicin synesogs� iet vist omfang regu�leret af aktualitetshensyn, fx tilm�les Nobelprismodtagerne Henrik Dam, Francis Crick og Niels K. Jerne hen�holdsvis tre,syv og tolv linier. Fakta er i det hele taget et aktuali�tetsbetonet quick reference-leksikon. Kort efter udgivelsen har det ved dag�lig brug en nyttig samtidsorienterende funktion vedr�rende statistiske, �ko�nomiske, politiske, juridiske og soci�ale forhold. Den samlede informa�tionsm�ngde og den afm�lte detalje�ringsgrad im�dekommer p� s� mange m�der daglige, nutidige behov, at Fakta i en sn�ver vending hyppigt vil v�re en foretrukken kilde. Redaktio�nen har bevidst rendyrket quick re�ference-funktionen og orienteret fremstillingen mod konkrete, speci�fikke s�gesituationer. Videreg�ende behov for s�vel detaljeret fordybelse som sammenh�ng og overblik kan lige s� klart henvises til andre kilder. Imidlertid forst�rker de redaktionelle aktualitetshensyn netop behovet for ajourf�ring. If�lge Nyt fra Danmarks Nationalleksikon (1991, nr. 2, s. 7) er der, bl.a. p� baggrund af de hurtige opdateringsmuligheder, truffet prin�cipbeslutning om at udsende en elek�tronisk udgave af Den store danske encyklop�di, n�r den trykte udgave foreligger komplet -b�de online� 18 Fakta Gyldendals leksikon 1-4 systemer og CD-ROM overvejes. I mellemliden kan fors�g med den eksisterende Fa&t�-base m�ske v�re n�rliggende ... Billedredaktion og grafisk tilrettel�ggelse Faktas enkelte sider er opdelt i tre smalle spalter med l�s bagkant. Skrif�ten er den generelt anvendelige Ti�mes; ved opslagsordene anvendes dog en fed grotesk (Helvetica), der, som Eli Reimer bem�rker om bogklubud�gaven (1990) i �rets bogarbejde 1989/90 (1991, s. 60), er for kraftig til de sm� grader-bogstaverne lukker, fx minuskel a. Kolofonen oplyser intet om det anvendte papir, men det forekommer en anelse mere gulligt og bedre egnet til reproduktion af sort/ hvide billeder end 1988-udgavens Uno-matt 114, som er s� bl�ndende hvidt, at der nemt opstod generende reflekser og kontraster. Ogs� farvefo� tos fremtr�der i god reproduktions�kvalitet. Det fyldige og forskelligar�tede, overvejende informative illu�strationsmateriale-de ca. 5.000 fotos, tegninger, kort og tabeller -er varieret fordelt p� de tre spalter samt den brede h�jre margen i en gennem�g�ende afbalanceret layout. En illu�stration kan v�re anbragt lidt langt fra den artikel, den h�rer til; dog er der ofte, men ikke altid henvisning fra artikel til illustration. Selv hvor artikel og illustration(er) befinder sig p� samme opslag, kan man s�ledes ri�sikere enten at miste sammenh�ngen eller at skulle lede efter den (fx s. 718-719: lufthavn). Adskillige ar�tikler er ledsaget af instruktive teg�ninger, navnlig ved emner inden for matematik, fysik, optik, astronomi, teknik, biologi, men ogs� i forbin�delse med lettere sager som spil og enkelte sportsgrene. Af og til er bil�ledvalget opfindsomt, fx ved korset, eller vedde lidt kuri�seartikler om af�v�rge-og spottetegnene: figentegnet og homtegnet. Folkekulturen bliver ogs� tilgodeset iden ligeledes illustrerede artikel majstang (ogi �vrigt i artikler om: g�kkebrev, p�ske�g, piv-i-r�v�dyr m.m.). Og portr�tterne er i mange tilf�lde netopikke de gammelkendte, det g�lder fxEinstein, Eisenhower, T.S. Eliotog DukeEllington, ja endog Descartes. P� denne baggrund m�den overfl�dige dobbelte anvendelse af Clemens' Wessel-portr�t (s. 209 + 1.295) betegnessom en enkelt redak�tionel svipser.-I betragtningaf bog�blokkens samlede v�gt er den nyop�deling i fire bind m�skenok hensigts�m�ssig, men det anvendte overtr�ks�papir synes ikke s�rlig holdbart -hvorn�r vil falsenespr�nges? Man kunne have foretrukket en tobindsud�gave i meresolid indbinding. Focus og Fakta Siden Gyldendal i 1988 udgav Fakta, er Focus (femte udgave 1982) udsendt i endnu to oplag: tredje oplag i 1989 og fjerde oplag i 1991. Som det frem�g�r af titelbladets bagside, har man dermed optrykt en tekst, som ikke er blevet ajourf�rt og revideret siden efter�ret 1981. Focus var ellers vel anvendeligt, det var b�rbart (ca. 650 g), gik snildt ned i tasken og var ved skrivebordet brugbart til ajour�f�ring og supplering af fx Den nye Salmonsen. P� grund af den opst�ede for�ldelse vil det dog indtil videre n�ppe v�re noget seri�st alternativ til nyeste udgave af Fakta. Selv om man kunne have �nsket sig en mere gen�nemgribende revision og en redaktio�nelt afrundet helhed uden till�g, fremtr�der Fakta stadig som et b�de tidssvarende og effektivt quick re�ference-leksikon. Fakta Gyldendals leksikon 1-4 19