Fakta Gyldendals leksikon 1-4 Anmeldt af Klaus Aastrup Fakta Gyldendals leksikon 1-4 1342 sider 3. udgave 1992 ISBN 87-00-02062-1 Gyldendal Tidligere var kortfattedeog håndter­ lige danske leksika ofte bådeprisbillige og af en tilsigtetfolkeoplysende karak­ ter-populæreom man vil. Ien af de første egentlige billigserier,Hauberg og GjellerupsDansk Folkehibliothek, udkom i 1889som nr.79-86: Dansk Folkebibliotheks Konversations-Lexikon (664 s.) med den senereFrm-redaktør J. Schiøtt som medudgiver. Ifølge forordet vardette „Arbejde" bl.a. „be­regnet paa [...]at kunnekjøbes af et stort ubemidlet Publikum". Og billig­seriernes foregangsmand John Martin efterlod ved sin død i 1932 det næsten fuldførte Martins Leksikon, som ud­kom 1931-32i tobind med i alt 1.508 sider; anden udgaveforelå i1937. Efter anden verdenskrig er de kort­fattede danske leksika ikke længere så idébetonede, men efterhånden en del mere praktiske. Det efterkrigspræ­gede Gyldendals etbinds Leksikon (1948, 1.608 s.) kendetegnedes bl.a. ved sit fyldige geografiske, historiske og biografiske stof. Den nye Salmonsen (1949, suppl. 1956) fordelte 158 fag­lige medarbejderes ca. 70.000 stramt redigerede artikler på ca. 5.200 spal­ter og havde et moderne, næsten videnskabeligt præg. Man søgte lige­frem, ifølge forordet, ved koncentra­tion „at skabe et værk, der i ét bind rummer et stort konversationsleksi­kons indhold". Den oprindeligeet­bindsversion vejede da også ca. 3,5 kg. Senere udgivelser har været knap så ambitiøse. I Aschehoug Dansk Forlags serie Minerva-Bøgerne udgav den senere Lademann-rzåakxøv Tor­ben W. Langer i 1963 225 g Minilex, som på 291 dobbeltspaltede sider rummede ca. 30.000 opslagsord. De tilsvarende korte artikler rakte næppe til sommerhusbehov, men kunne vel anvendes i en nødsituation. Derimod var der gods i Focus, Gjellerups et­binds-leksikon (1964; femte udgave 1982, fjerde oplag 1991, 1.173s.). Se­neste udgave indeholdt 24.536 op­slagsord, og det rummede en infor­ mationsmængde, som i flere hen­seender ikke stod tilbage for Gylden­dals tobindsudgivelser fra 1973 og fremefter, og dertil var det væsentligt billigere. Så vidt vides er der ikke ved produktionen af Focus benyttet edb i redaktionsprocessen, og de seneste, endnu ikke ændrede oplag kunne tyde på, at man måske har opgivet at sende en ajourført og revideret sjette udgave på markedet. Gyldendal og edb Efter overenskomst med Schultz For­lag etablerede Gyldendal i 1967 en leksikonredaktion under ledelse af Jørgen Bang. Formålet var at skabe en helt ny 26-bindsudgave af Salmon­sens Konversationsleksikon (anden ud­gave 1915-30, 26 bd.). På grund af ugunstige konjunkturer besluttede man imidlertid i 1971 at stille ud­ Fakta Gyldendals leksikon 1-4 13 givelsen i bero, men forarbejderne blev udmøntet på anden vis, fx ved tobindsudgivelsen Gyldendals leksikon (1973; anden udgave 1976) og Gyl­dendals tibinds leksikon (1977-78, bd. 11: suppl. 1984; uændret optryk 1986). På dette grundlag har Gylden­dals Leksikonredaktion siden hen un­der ny ledelse (Torben Frandsen m.fl.) udgivet Gyldendals tobinds lek­sikon (1982; 1985) og endelig Fakta, Gyldendals etbinds leksikon (1988, 1.328 s.; andet oplag 1989; bog­klubudgave i fire bd. 1990). Fakta indeholder ca. 40.000 artikler og vejer i etbindsudgaven omtrent som Den nye Salmonsen: ca. 3,5 kg. På Gyldendal inddrog man fra starten i 1967 edb-teknik i redak­tionsarbejdet, og man nåede at tumle med flere generationer af hulkort til kontrol af opslagsord, henvisninger, emnegruppeopdeling etc. Ved pro­duktion af Fakta havde man som grundlag indlagt Gyldendals tobinds leksikon (1982; 1985) i en veritabel fakta-tekst-database, som man siden ajourførte og supplerede med ca. 8.000 nye artikler. Redaktionen har gennem årene udviklet et redaktionelt leksikon-edb-system, programmer m.m. Systemet er endda blevet solgt til den svenske Nationalencyklopedin tiiwv. sidig industri. [K] USA (A) f4. tinav. am Helene Kilde: hellig kilde nær Helios: Tisvilde, Nordsjælland. Til op i sonificere 1800-t. ansås f/s vand for helbre-helio st dende, især sankthansnat. spejl til o He lenium: lat. navn for "solbrud. helio'tr hele tal: består af de naturlige tal kvarts; gi 1. 2. 3osv., de tilsvarende negative helio tr« — 1, —2, —3 osv. samt 0. af rublad' helflugtning: sparketeknik i fod-mer med bold; bolden som kommer oppefra mørkeblå rammes direkte før den når jorden; lignende ' jf. "halvflugtning. blomster. Helgason, Jon, 1899-1986; isl. fi-Helio zo lolog. Professor ved Kbh.s Univer-heliport sitet 1929-69; forstander for Arna-plads, magnæanske Håndskriftsamling helium. 1927-57, derefter leder af Det Ar-radioakti 490 -i&fJt pojr pa fil«: Jystft s «aiwnvs * rs mavJAtixcixz oprtc »r.fjr-vivfJ pA wyftf.r (S*, aÆp-zvaxiltki'. der? 1 X jvA <}& fvi &ss-. fs mhx tøfå&toé; mt •y.vjsaswg;. for ntndf. vxenat trwicmirwiic. 4« ifej irxfh* --irsJwtett ajpd iiepwlirffc •»iiusiv-wyrfe?« iciwdri."« o? v n i ; wx-icr i-éo« (Hoganås 1989-, planlagt til 20 bd.). [lerover side i Fakta i nedsat Det er bl.a. på denne baggrund, at man på Gyldendal har ment sig sær­ Nederst til ligt skikket til at stå for produktionen venstre udsnit i af Den store danske encyklopædi, der hel størrelse. redigeres af chefredaktør Jørn Lund, redaktionschef Torben Frandsen m.fl., og som efter planen skal ud­komme 1995-2001 med ca. 200.000 artikler fordelt på 20 bind -udgivet af Gyldendals datterselskab: Dan­marks Nationalleksikon. Stofafvejning og proportionering Bl.a. som følge afsamfundsudvik­lingen, nye strømninger i undervis­ning og forskning, ændrede dannel­sesidealer m.m. opstod der i 1970'erne tilsvarende ændrede tendenseri leksi­konproduktionen. Ved sammenlig­ 14 Fakta Gyldendals leksikon 1-4 ning af Thenew EncyclopaediaBntan­mca(15. ed.,Chicago 1974, 30bd.)og Gyldendals tibinds leksikon (1977-78) med ældre udgaver og værker kunne del bemærkes,at dentidligere domine­rende, humanistiskedannelsestradi­tion var vigende-det afspejledes i ar­tiklernes antal, omfang og karakter på områder vedrørende historie, littera­tur, kunst, filosofi etc. og generelt ved­rørende biografiskeartikler. Oppriori­teret var til gengæld naturvidenskab, teknik og samfundsfag-ofte med vægt på aktuelle og internationale aspekter. Tendensen er delvis fortsat i den sven­ske således udtalte redaktionschefChrister Eng­strøm tilWeekendavisen 19.10.1990; „Vi har bevidst besluttet at ændre ba­lancen til fordel for teknik, naturviden­skab, økonomi og økologi". Tilsva­rende tendenser harkunnet spores i de små leksika,selv om deres funktion i forvejen er nogetanderledes, mere ori­enteret mod daglige behov. De små brugsleksikas funktion Hvis et lille -principielt universelt ­leksikon skal du til noget, bør det ikke være mindre end ca. 1.000 sider og af praktiske grunde ikke større end ca. 2.000 sider. Det skal redak­tionelt og laoyout-mæssigt være egnet til quick reference, dvs. svare til de oftest og almindeligt forekommende konkrete og velafgrænsede informa­tionsbehov. Herudover skal det i et vist omfang kunne give foreløbig ori­entering og udgangspunkter for vi­dere søgning andetsteds-denne ind­ kredsnings-og emnepræciserings­funktion er også væsentlig. Af et lille leksikon med forholdsvis mange op­splittede artikler kan man naturligvis ikke forlange udtømmende nuance­rede redegørelser for komplicerede sammenhænge og problemstillinger; disse ønsker indfries heller ikkealtid af de store almene encyklopædier. Til daglig brug kan man af et håndterligt skrivebordsleksikon imidlertid for­lange præcision med hensyn til fakta, stoforganisation ogfremstillingsform samt en tidssvarende, ajourført og pro­portioneret helhed. Denøgede kon­centration skærperkravene til kongru­ens og konsekvensvedrørende det redigerede udsnitaf vidensuniverset. Fakta (1988) Modtagelsen af Fakta(1988) var helt overvejende positiv.MedensGylden­dals tobinds leksikon (1982;1985) havde rummet 33.648opslagsord, indeholdt Fakta ca. 40.000; antallet af illustratio­ner var udvidet fraca. 4.000til ca. 5.000, hvoraflangt flerevar i flerfarve­tryk-fxvedrørende kunst, biologi m.m. Ifølgeforordet var udvidelsen af artikelmængden især anvendt til„ak­tuelle biografier"og prioriteredeom­råder som miljø,økonomi, den tredje verden og samtidshistorie. Disse nye tendenser fremtræder overalt, og ved sammenligning af de to værker-ved stikprøver og mere gennemført fraop­slagsordet Stendhal tilopslagsordet storkenæb-fremgår det også, at det rigere illustrationsstof nuer bedreud­nyttet. Langt de fleste illustrationer er fælles for deto værker. Men tobinds­værkets illustrationer vedrørende stenografi, stifttand, KarlheinzStock­hausen og WilliStoph droppes, og til gengæld bringes seks nye,heraf tre portrætter (et vedr. ny aktuel biografi) og tokommunevåbener. Medens man i tobindsleksikonet havdeværet „yderst restriktiv" (forord) med hensyn til biografisk stof, spores der i Faktaen ny og bemærkelsesværdiginteresse for især aktuelle biografier. Dog vil under­holdningsbranchen nok fortsat være Fakta Gyldendals leksikon 1-4 15 relativt fyldigere repræsenteret i Lademann (red.: Torben W. Langer, 1982-90, 32 bd.; første udgave 1970-78, 22 bd.; ny udgave, red.; Otto Lyhne m.fl., 1991-). Fakta (1992) Ved udgivelsen af Fakta (tredje ud­gave 1992, fire bd. + Gyldendals ver­densatlas (somomtales nærmereside 58 her i Bogvennen)) har man foretaget en blandet revision. Detomtrentlige antal af artikler og illustrationerer bibeholdt, medensden fortsatte pa­ginering løber op i 1.342 sider. Ca. 1.500 artikler vedrørende især politi­ske forholder ajourført,fx angående Østeuropa, og enkelte nye opslagsord er kommet til (fraktaler.Golfkrigen etc.). Bag i bind fire præsenteres en nødløsning: et tillæg på syv sider om det, der tidligere var Sovjetunionen inklusive biografier, samt en liste over personer, derer afgået ved døden, siden leksikonet udkom første gang (tre sider); i hoveddelen henvisesder på relevante steder til disse tillæg. Da man i øvrigt har bevaret den bestående ombrydning, har man måttet skaffe plads til nye indslagved reduktion af eksisterende artikler, som ved det al­fabetiske tilfælde er placeret på samme side. På s. 381 er fraktalogfranchise tilføjet ved at de fornødne ialt 15 linier er skaffet til vejeved mindre indgreb i ni artikler på sammeside. På s. 436er de syv nye linier omGolfkrigen bl.a. gået lidt ud over Goldschmidts For­tællinger og skildringer, medens Roy Jenkins på s. 574 har måttet afgive hele ni linier til Boris N. Jeltsin og Marianne Jelved. En sådan indbygget tendens til vilkårlighed er naturligvis redaktionelt utilfredsstillende, men gennemgående er problemerne løst med en vis fingernemhed, og ofte uden væsentlige informationstab. Billedstoffet har været nemmere at håndtere, således er Jørgen Christian Hansens portræt pås. 478 resolut udskiftet med Litten Hansens. Fakta i funktion Den hergengivne s. 490 fra opslags­ordet heksemeltil opslagsordet helleki­ste viser Faktas typiske quick refe­rence-funktion: hergives hurtig, præ­cis og sprogligt klar besked om af­grænsede emner formuleret i relativt mange, korte artikler under temmelig specifikke emneord. Ved sammen­ligning med Focus og Dennye Salmon­sen savnes ikke meget. Somkompensa­tion for artikler om fx heksemælk, Wolfgang Helbigog Heliodorosgives der en ordentlig forklaring på de fasci­ nerende helikopteres virkemåde samt en definition af det højenergifysiske begreb helicitet. Dog burde slaget ved Helgoland haveværet dateret (1864). Større sammenfattende artikler ses kun sjældent, hyppigsti forbindelse med artikler om enkelte verdensdele, nationer eller om betydeligehistoriske perioder, ideologiske retninger,kul­turelle strømninger m.v.,og endelig i fx artikler om Jorden og menneske. De få artikleraf denneart er imidlertid værdifulde. Encyklopædisk prægede samlede fremstillinger afstørre sam­menhængende emne-og fagområder er endnu meresjældne. Filosofifår gan­ske vist 27linier (med henvisninger), medens der fx om musik mere typisk meddeles fem linier(uden henvis­ninger) tildeles derimod seks linier. Derer langt tilden pædago­giske service i Focus,som vedrørende musik bringeroversigter over musik­historie, musikelementer, instru­menter etc. Da man i Faktaifølge for­ordet ydermere har begrænsetantallet af renehenvisningsartikler tildet mindst mulige,må mani overbliks­ 16 Fakta Gyldendals leksikon 1-4 Side 490 i Fakta. Nedsat størrelse. JcJ ktkihcndc, gule Sgore^ii&v fra nlvckak tji jsb­ og i}yf v«fkt'n h«k»«proc?e?*#a fra h^xtenvk tkl l>e ^tofe h va? ??<» ca, U50. hvav det bkv cl ktrk^kg«, imkggcmk. i>i es VVd ;inv oftesJ imtm og dc v1^>nKN t>rar6^«!s. De« ferne kendse da. heksebf«ndrø^ taft# sied 5 Stege i540. de« sidste ; Nyk^bitsg Falster i h«(k»«ri5 (>rk{i«rtRj£ sf der ikka ka« tof^iås ud Its aim, at­ sjjgs^irømeohjeage. Troen på Å Ha­ des iblkciroe« hek­ •j^oks forsarofetsg med di^veko akft. på et h$$t bjerg. JX på rospe« Brtjeken. Blokshft-rg og Hekfa: Hekke/ifekif. { Danmark var møde­ tiderne skærtorsdag. vafborgaOen dkt «É|thsn5^fteR ^kifteade med egnstradrdone« h«fc»««ktM*, tam bag*: phtdseljgt slåc«de sjjacrle «g:stjvh,«d 5 lam­ den med krampagdg sammentræk• njrjg af rygmu&kaiaturer., h«k*««sg: belegneise for "stink svsmpes*unge ægformede fragiie­ gerne: den Miderste hvide del rncd fin. nøddeagtig ^mag h#k t«r, ha: cl UsdemåL ] ha ­ m ar ~ iOm* rn: T] hekto* igr.). ferk /; i m^ksngmd­ ser ~ hundrede gange, fx hekloli rer. kl. KX* L h«kto grsh cakek appasai id mangfiddiggørelsa af Jekst «g teg­ fdnger O? 25-50 gode aftryk. H«fctorr lederen af den r.roianske hier. sør> al kong Friarøo* og Heka­ be. Drsefetes i tvekamp med Akd­ ieus Htti fhdj; i nord. mytologi både den . krigere kom til Valhal. bogbind beklædt med jnaieoale i éi heft sivkke. Ix skind heldagsskole,dagskmt: special­ skole for mm det vanskelige kister alm. skofegisrxg; der ydes intensiv anden%ning i små grupper og til­ bud om fulidsbeskai ligclsc, Helenas gr, mylol. skikkelse; dal­ le* al Zeus og Leda. H vurden smukkeste af alle kvinder. Blev gift med "Menelaos, men af prins. Faxis hostførl td Trøja. Detle blev<5)>tak­ ten tg T?«>|mske K.rig. He-iena i 'deiin^i .l-ovcd^ad i Momann, sjfiA.; 24iX*.> indb.^0. Be­ liggende i rsgi mmedistiikt med al­ sidig indnslri, USA (A) f4, KiUtei hellig kilde amt Tisvilde, Nordsja-dlajid. Til Op i IS0(J-t. ansås //s vand for helbre­ dende, imtsatikthafisuat- H« lenlumi lal, navn for "Vdhrad. hela tal:hesrår af de napirhge tal 1,2. 'iosv., de tilsvarende negative ~j> -.3 <:. h«lt1ugtnlr»gj spatkeiekink i fod­ bold; holden som k<;nimcr oppefrn ramles direktefor den når iorden; Jf. •halsdlogttsing Mel^ason, dé«, i^-lW» isl. iolog. Professor ved Kbk.% Univer­ sitet I92$ m; forstander for Arna 1927-57. derefter leder uf Del Ar­ namagnæanske Institvit til 197?.. Talrige værker om vd. lut helgans;{'. kat. tro en kristen som har lidt martyrdoden eller som ef­ ter el helligt liv er i.»plagel. i Guds rige. Mange h har en sierfig fest­ dag, Se også •saJigfcåring Hal^aaan, Poub se •Poul ffelge sen. Helgoland: ty. o i Nordsøen ud for Blben«. intmding; 3,09 knr> 200(1 indb,"^. Mod nord rode sand­ seenskhpper op til b0 m o. h. med stejk klippevajgge. i SØ sandskut-. Badested med stor turisme, fK| S'it ifcrsuchsm ai, •(osxisrb: , H korn under hertug­dømmet Slesvig 1402, blev da 1.714, brd. I$M, intnl$9b byltel bort lil Tyskland mod Z^mwhar. f s/ager md Hfigoiiimt slog en da, eskadre østr -preuss, ilade /•/ var. ander I. verdenskrig stærkt befæstet og m hrit. flåde he sejrede her den ty. flå­de i slag 38,^,1^.14. H hlev deminta­riserei 1919, atler befacsiet 1935 og hesnt af Sk^rhritannien 1945. // blev anv, til øveisesbombeniål og den tvangsf>:>rflyttede hefofkning vendte tilbage td øen ved dens iil­hageglvelse ii.1 Tyskland 1952, h«tgen. opfundet 1919 af spanieren Juan de la Cierva (1895­1936). Den havde propel og kunne ikke starte lodrel H drives nu af gasturhinemot:>logi Solen per­«>nd-k'eml so«j god. hede stat, ndcmzm; drejeligt spejl td onfangehe af solens strålerhello trop; ta.'l. irådel varieiet uf kvarts; grøn med røde pletter, hade trep, HnUv'tmptufn; slargi af rubladede Flere <^r. S-nm. for­mer med hvide, rosa, violette eller mørkeblå blomsler i store skærm­ lignende kvastesnv, som sommer­biomsier, Hello xeas dss. •srddyr heliport! hedkopteiiandings­ plads, heliums grundstof : opstår ved de radioaktive omdannelser, ved bvil- Hskgaprocvsteer. Trajsnit fra heret r.ing om ollenllig brænding al tre hek­ae i O^mebu?^ (Hsf2). oktober 1565 ke der udsendes ulfu-parsikler, som er atomkerner M h Pga dets ubtændbarhed f^edelgss) foretræk­ kes h frem for brint til tyldning af ballonei hel tadiak kulture bronrealder­ kodur på Or^kenfaods lastland med afhængighed af minoisk kub tU! , ISÆ! Kf Hellas; gr, navn lor «Græken land. Halia; kommune i Ribe ami, 8391 indh s'. Byer med mere end ><50 indb.-; Agerbæk Not den­skov (653) .N assbierg 1 blfi), Tofte­fup fblO), Årre (536) -g] kihe amt. hellehard: middelalderligi vålxrn bestående af en lang stang med øk­seblad og slødklingeHetleba»k: stadonshy i Frederiks­nømopuff. Den borg ami; 4356 tndb 8?'. Egnshisio­risk museum; sommerturiststed­ [k] Ftedenkshotg amt Hellebsftkgérd: gård i Heilel>æk KV for Helsingør, Kendt fra l^dfl­t, s forbindebe med korn-og fa­hriksmøtler. senere geværiabrik; .1768 erhvervet af H C. Sehimmel­man«. » slægtens eje til 1949 (f idei­kommis i78jM$30'l> fra 1953 Det Kgl, Opfostnngsltus, Hovedbyg­ning opført 1747-48 af Ph de Lan ge; Hammermollehuset og huse i Bøssemagergade fra 1700-1. h«0afisk, Remhardnus fnppx­ ghno'uks op ril 120 em lang, ret stank flynder, begge sider er farve­ de; udbredt t del nordligste Atlan­ terhav; spjselisk, hellefflntt gi. sv. navn for en røii­lig finkornes gnejs det et megei ud­ bredt i Sydsverige;. heflefiyndar, Htpptfgtmsm hip­ pagumus: oplil 4 m lang, slank Hynder; udbredt i nordlige Adan­ terbav, velsmagende spisefisk, hellekistei.sdlang. firkantet grav­ kiste Ira neolitikum. bygget af Ha­de. kløvede sten (heller), .anlagt usdet gravhøj eller tlad mark: længde 2 -3 m, hredde højst i m. Hettkopisf, Q) Helikopter legnet ske­matisk meo en novedrotor sorn §iver opdrift 05 iramøhtt, 09en baiørotor som kompensemr lor hoveOrotorens dtel^ngsmomsnt. Hvis opdntten (O) svarer »c ty^^dekralten, står hølikop­tnren stille 1 tøflen nr den e^ter mindre, vil bclikoptemn gé hhv opad oy rjerfad. C51) V«d hjielp al en styre piada Kan vinkelee på bdvedrolorerø biad© < iobet al en rotalion øges oa^tif 09 mindskes lortil (a og i?), clerveo m vaag&s måSMrtm ffemad /O opdrift T tmhkmfi ) Ved en modsal vinkøi­mnpring vil neiikoptøren bevæge sig bag5a?nr» P& filsvnrende måcsn kan krævende søgesituationer mobilisere oversigtsartikler på relativt afgræn­ nogen opfindsomhed med hensyn til sede områder. formulering af beslægtede emneord. Fremstillingsformen ved kontrover­ Normalt volder dette ikke usædvan­sielle og omstridte emner er den sæd­ lige leksikografiske vanskeligheder, vanlige objektiverende, hvor man hol­ men det må bemærkes, at noget stof der sig til det, der faktisk har været til­ er placeret under sammensatte op­fældet (Lee Harvey Oswald, Bild-Zei­slagsord som danske dialekter, egyptisk tung, BZ'ere, Den danske Forening), kunst, græsk religion og mytologi etc., eller man undlader enhver antydning og at der således kan findes mindre af problematisering (Greenpeace). Fakta Gyldendals leksikon 1-4 17 Trykfejl, sprogfejlog egentlige fejlan­givelser er fåtallige i Fakta, hvorimod der med hensyn til detaljer kan påvises en del tilfælde af vilkårlighed og in­konsekvens, men mange af disse kan henføres til den kun delvise ajour­føring og revision og den manglende samlede og ubundne redaktionelle afvejning. Direkte indholdsmæssige misvisninger er sjældne, dog efter­lader den redaktionelle praksis med hensyn til emneudvælgelse og om­fangsfastsættelse af og til et løjerligt indtryk, navnligi forbindelse med biografiske artikler. Som følge af den ny vægt på aktuelle biografier er der optaget endel, også forholdsvis unge personer med tilknytning til politik, kunst, film,teater, musik, skønlit­ teratur m.m. At disse aktuelle bio­grafier er mere neutralt beskrivende og karakteriserendeend vurderende, bør ikke give anledning til, at man ukritisk tolker artikelforekomst og -omfang som udtryk for en vurdering af den biograferedes betydning. Så­danne forhold fremtræder fx på op­ slaget s. 208-209, hvor Franciska Clausen og Sophus Claussen hver tildeles ti linier, medensto priori­ terede „aktuelle"danskere som Erik Clausen og Bente Clod får omtrent det samme, henholdsvisti og ni linier. En anden „aktuel"dansker, fotografen Krass Clement tildeles syv linier,og denne artikel kan dog måske-trods det mindreomfang-tages som et positivt udtryk for en generelt sti­gende anerkendelse af den fotografiske kunst. Det kan til sammenligning nævnes, at bådeViggo Rivad, Rigmor Mydtskov, Jesper Høm og Morten Bo medtages, medens Kirsten Klein udelades. Blandt relativt få sportsfolk bemærkes badmintonspilleren Lene Køppen (otte linier), medens man har udeladt både Erland Kops, Svend Pri og Morten Frost. Når der er lagt vægt på den måske lidt massemedieorien­terede aktualitet, indebærer det, at der i forhold til personer fra i forgårs er udøvet en kraftigere selektion,fx optages hverken H.L. Mencken,Jørn Jeppesen, Niels Matthiasen eller Finn Gundelach. Det indebærer også, at forskere, som i al stilfærdighed har været banebrydende, kan være ude­ladt, således medtagesJohan Hui­zinga, medensen anden betydelig udenlandsk middelalderforsker som E.R. Curtiusforbigås. Repræsentatio­nen inden for naturvidenskab og me­dicin synesogså iet vist omfang regu­leret af aktualitetshensyn, fx tilmåles Nobelprismodtagerne Henrik Dam, Francis Crick og Niels K. Jerne hen­holdsvis tre,syv og tolv linier. Fakta er i det hele taget et aktuali­tetsbetonet quick reference-leksikon. Kort efter udgivelsen har det ved dag­lig brug en nyttig samtidsorienterende funktion vedrørende statistiske, øko­nomiske, politiske, juridiske og soci­ale forhold. Den samlede informa­tionsmængde og den afmålte detalje­ringsgrad imødekommer på så mange måder daglige, nutidige behov, at Fakta i en snæver vending hyppigt vil være en foretrukken kilde. Redaktio­nen har bevidst rendyrket quick re­ference-funktionen og orienteret fremstillingen mod konkrete, speci­fikke søgesituationer. Videregående behov for såvel detaljeret fordybelse som sammenhæng og overblik kan lige så klart henvises til andre kilder. Imidlertid forstærker de redaktionelle aktualitetshensyn netop behovet for ajourføring. Ifølge Nyt fra Danmarks Nationalleksikon (1991, nr. 2, s. 7) er der, bl.a. på baggrund af de hurtige opdateringsmuligheder, truffet prin­cipbeslutning om at udsende en elek­tronisk udgave af Den store danske encyklopædi, når den trykte udgave foreligger komplet -både online­ 18 Fakta Gyldendals leksikon 1-4 systemer og CD-ROM overvejes. I mellemliden kan forsøg med den eksisterende Fa&tø-base måske være nærliggende ... Billedredaktion og grafisk tilrettelæggelse Faktas enkelte sider er opdelt i tre smalle spalter med løs bagkant. Skrif­ten er den generelt anvendelige Ti­mes; ved opslagsordene anvendes dog en fed grotesk (Helvetica), der, som Eli Reimer bemærker om bogklubud­gaven (1990) i Årets bogarbejde 1989/90 (1991, s. 60), er for kraftig til de små grader-bogstaverne lukker, fx minuskel a. Kolofonen oplyser intet om det anvendte papir, men det forekommer en anelse mere gulligt og bedre egnet til reproduktion af sort/ hvide billeder end 1988-udgavens Uno-matt 114, som er så blændende hvidt, at der nemt opstod generende reflekser og kontraster. Også farvefo­ tos fremtræder i god reproduktions­kvalitet. Det fyldige og forskelligar­tede, overvejende informative illu­strationsmateriale-de ca. 5.000 fotos, tegninger, kort og tabeller -er varieret fordelt på de tre spalter samt den brede højre margen i en gennem­gående afbalanceret layout. En illu­stration kan være anbragt lidt langt fra den artikel, den hører til; dog er der ofte, men ikke altid henvisning fra artikel til illustration. Selv hvor artikel og illustration(er) befinder sig på samme opslag, kan man således ri­sikere enten at miste sammenhængen eller at skulle lede efter den (fx s. 718-719: lufthavn). Adskillige ar­tikler er ledsaget af instruktive teg­ninger, navnlig ved emner inden for matematik, fysik, optik, astronomi, teknik, biologi, men også i forbin­delse med lettere sager som spil og enkelte sportsgrene. Af og til er bil­ledvalget opfindsomt, fx ved korset, eller vedde lidt kuriøseartikler om af­værge-og spottetegnene: figentegnet og homtegnet. Folkekulturen bliver også tilgodeset iden ligeledes illustrerede artikel majstang (ogi øvrigt i artikler om: gækkebrev, påskeæg, piv-i-røv­dyr m.m.). Og portrætterne er i mange tilfælde netopikke de gammelkendte, det gælder fxEinstein, Eisenhower, T.S. Eliotog DukeEllington, ja endog Descartes. På denne baggrund måden overflødige dobbelte anvendelse af Clemens' Wessel-portræt (s. 209 + 1.295) betegnessom en enkelt redak­tionel svipser.-I betragtningaf bog­blokkens samlede vægt er den nyop­deling i fire bind måskenok hensigts­mæssig, men det anvendte overtræks­papir synes ikke særlig holdbart -hvornår vil falsenesprænges? Man kunne have foretrukket en tobindsud­gave i meresolid indbinding. Focus og Fakta Siden Gyldendal i 1988 udgav Fakta, er Focus (femte udgave 1982) udsendt i endnu to oplag: tredje oplag i 1989 og fjerde oplag i 1991. Som det frem­går af titelbladets bagside, har man dermed optrykt en tekst, som ikke er blevet ajourført og revideret siden efteråret 1981. Focus var ellers vel anvendeligt, det var bærbart (ca. 650 g), gik snildt ned i tasken og var ved skrivebordet brugbart til ajour­føring og supplering af fx Den nye Salmonsen. På grund af den opståede forældelse vil det dog indtil videre næppe være noget seriøst alternativ til nyeste udgave af Fakta. Selv om man kunne have ønsket sig en mere gen­nemgribende revision og en redaktio­nelt afrundet helhed uden tillæg, fremtræder Fakta stadig som et både tidssvarende og effektivt quick re­ference-leksikon. Fakta Gyldendals leksikon 1-4 19