Bevingede Ord Anmeldt af Per Mollerup Bevingede Ord Ved T. Vogel-Jørgensen og Poul Zerlang 737 sider 6. reviderede udgave 1990 ISBN 87-1201760-4 G.E.C. Gad Sprogets fjerkræ Titlen på T. Vogel-Jørgensens Be­vingede Ord er selv et bevinget ord -helt uden forbindelse med forfatte­rens navn, men han har givet glædet sig over sammenfaldet! Et opslag i Bevingede Ord fortæl­ler, at udtrykket stammer fra Homer, der anvendte den-senere -fjedrede kortform 46 gange i Iliaden og 58 gange i Odysseen. Et egentligt bevinget ord blev be­vingede ord først i 1864, da tyskeren Georg Biichmann udgav Geflugelte Worte, en samling „almindeligt brugte vendinger, litterære citater, slagord af enhver art, ordsprog, tale­måder, mundheld, maximer, af­orismer etc., etc." Ord der „flyver fra mund til mund". Førsteudgaven afT. Vogel-Jørgen­sens BevingedeOrd udkom i 1940 og rummede 7.000 ord, ord, i betydnin­gen udtryk. I femte udgavefra 1963, den sidste T. Vogel-Jørgensen redige­rede, varantallet aford vokset til 12.000. Sjette udgave af Bevingede Ord fra 1990,der nu har T. Vogel-Jør­gensen og PoulZerlang på titelbladet (men kunT. Vogel-Jørgensen på bin­det!), rummer 15.000 bevingedeord. Sverige og Norge er begavet med tilsvarende foreteelser. I Sverige er Pelle Holms Bevingade Ord udkom­met siden 1939. 15. udgave kom i 1989. Norge fik først i 1969 sin Be­vingede Ord, der byggede på Vogel-Jørgensens femte udgave, anden udgave kom i 1983. Bevingede Ords orden De bevingede ord er ordnet alfabetisk efter første ord. Det betyder, at be­vingede ord, der vedrører samme tema, er anbragt spredt i bogen. Det princip er godt, når man søger et enkelt bevinget ord, som man al­lerede kender. Når jeg hører ordet kultur, spænder jeg hanen på min pistol findes let under N. Hvis man kun kender ét eller flere af kerneordene i et bevinget ord, må man benytte sig af bogens henvis­ningssystem, der er indflettet i de bevingede ords alfabetiske følge. Hvis man ikke kan huske, hvad Voltaire sagde om at kede sig selv eller andre, kan man se under kede og få henvisningerne Hvor man og Le secret, eller se under kedelig og få henvisningerne Alle genrer og En k. De fire opslag giver både: Le secret d'ennuyer est celui de tout dire / hemmeligheden ved at kede er at sige alt og Alle genrer er tilladt, kun ikke den kedelige / tous les genres sont bons hors le genre ennuyeux af Voltaire. Mens førstnævnte bevingede ord skal søges i dets franske version, skal sidstnævnte søges i den danske over­sættelse. 22 Bevingede Ord Nu er begrebet kede/kedelig relativt let at gå til. Søges der på Ord(ene), fås et hav af henvisninger: Altid munden -Answer me -A verbis -Bevingede o. -Både en taler af o. -Denn eben -De skønne-En mand er -En tæt forening -Fagre o. -For gode o. -For sledske o.-Fri­hed for -Gemme o. -Gewohnlich -Gid mine o. -Guds ord fra landet -Guldæbler i -Hvert utilbørligt -Hvi er Herrens o.-I begyndelsen var -Ikke tusind -Im ganzen -I o.s. dristigste -Ja, ja, ja, nu kommer jeg -Jert hus skal I -Jurare in verba -Kalifens -Kost. Det er hård -Le­vende -Lieder ohne Worte-Litera -Lægge nogen -Man kan ikke -Mildt svar -My words -Posen - Post illa -Præst. Min far -Rem tene -Rene o. for -Sig de o. -Som dug på -Spildte Guds o. -Store o. og -Strid om -Svare -Sætte sine o. på skruer -Træde i et -Tvivlagtige o. -Tåben bruger -Utilbørligt o. -Vand gør det -Verba ligant -Vi sømænd gør ej -Vocis flatus -Words pay -Words, words -Vor Gud han er -Vort modersmål -Æde sine egne -01 gør. Mens den norske Bevingede Ord har samme ordningsprincip som den danske bog, anvender Pelle Holms Bevingade Ord og Georg Biichmanns Geflugelte Worte to andre principper. Pelle Holm arbejder også alfabe­tisk, men først tema for tema, og dernæst inden for det enkelte tema. Det giver klare fordele for den, som søger bredt omkring et bestemt tema. Georg Biichmann anvender et helt andet princip. Her er de bevingede ord ordnet i afsnit efter herkomst: Aus der Bibel, Aus volkstiimlicher Uherheferung, Aus deutschen Schrift­stellem, Aus Nordischen Schnftstellem etc. etc. Inden for hver kategori er de bevingede ord ordnet kronologisk. En undtagelse til den ellers strengt alfabetiske orden i den danske bog gøres af bevingede ord, der begynder med den, det, en eller et. De an­bringes somme tider under det næste ord. Den røde baron står under Den, Den røde tråd findes under røde. Optagelseskriterier I forordet til sjette udgave skriver Poul Zerlang, at han har bestræbt sig på at følge de af Vogel-Jørgensen udstukne retningslinier. Men at det ikke forhindrer, at han også har til­ føjet bevingede ord fra før 1963, især af Winston Churchill, forfatterne i Kritisk Revy og Jacob Paludan. Blandt Kritisk Revy-forfatternes ytringer ses Poul Henningsens Sige de Ord, du ved (sic!) i denne hidtil ukendte form. I femte udgave var den med som Sig de ord, du ved. Hvert femte bevingede ord er en ny optagelse. Det giver naturligt en vis usikkerhed om, hvilke der vil bevares som talemåder og hvilke der vil blive glemt, trods optagelsen i Bevingede Ord. Blandt adskillige schluterismer savnes den allerbedst kendte det går ufatteligt godt. I Peder Skyum-Niel­sens nyligt udkomne Fyndord tidsbe­stemmes statsministerens udtalelse til Det Konservative Folkepartis repræ­sentantskabsmøde den 12. april 1986. Den kunne altså bekvemt have været med i den aktuelle udgave af Bevin­gede ord. Til gengæld er følgende optagelse ufattelig: Rambo -titel på film med Sylve­ster Stallone i hovedrollen, 1982. At Ekstra Bladet tør hvor andre tierer medtaget, forekommer umiddelbart mere oplagt, end at BTsGå løs på livet er med. I begge tilfælde er der taleom reklameslogans, og hvisden kategori er valgbar,savnes der en lang række Bevingede Ord 23 hår hånd -i denne form i J.L.Heibergs Jw­lespøg og Nytaarsløier 2,5; 1817. -Moth har: Så bart som b.p.m.h. Hånd. -Lægge hånd på. -1. Sam. 26,9 har: Hvem lægger ustraffet hånd på Herrens salvede? David udtrykker gen­nem ordene -sagt om Saul -sin ære­frygt for Jahve. Hånd. -Lægge sidste hånd på værket -en i den romerske oldtid alm. vending, der findes hos mange af datidens forf. Hånd. -Være nogens højre bånd -ud­tryk af megen ælde og hvilende på æld­gamle forestillinger om hånden som et symbol, dels for rettens princip (hånden er det ældsteretstegn), dels for personer, endnu ældre for Gud. Derfor ville udtr. at v.n.(h.)h. sige at være stedfortræder for dem. I Bibelen -f.eks. Prædik. Bog. 2,22; 2. Makkab. Bog 7,31; Lukas 1,66 -er Guds (h.) h. et udtryk for Guds personlighed og almagt. -Den citerede sætning anvendes af Wolfram von Esc­henbach (1170-1220) i Parzival, ca. 1208; herhjemme anført af Moth. Hånd. — Åbne sin hånd (Have en åben hånd) -5. Mosebog 15,11. Den hånd, der rører vuggen, styrer verden -kendt i Danmark som motto på Husmoderens Blad (1896-1909); stammer fra eng.: The hand, thai rocks the cradle, rules the world i digtet What rules the world af den amer. digter Willi­am Ross Wallace (1819-81). Sætningens baggrund menes at være en bemærkning af Themistokles, refereret af Plutarkos: »Min søn er den mægtigste person i Grækenland. For athenienserne regerer Grækenland, jeg athenienserne, min kone mig og min søn min kone«. Hånden. -Leve fra hånden i munden­findes hos Erasmus af Rotterdam (1466­1536) i formen: »... fra hånden til tan­den«. Muligvis er den afledt af en gr. sætning hos Epiktet (1. årh.); den går igen på latin: Multa cadunt inter calicem supremaque labra. Der falder meget mel­lem bæger og overlæber. Den lat. form tilskrives lystspil-forfatteren Decimus Laberius (105-43 f.v.t.). Peder Laale 913: »Fattig mand har kun f.h. og i m.«. -En gi. fortælling med denne sætning som morale er oplysende m.h.t. menin­gen: En mand, der havde ført et bæger vin til læberne, forstyrredes og dræbtes af et vildsvin, før han havde smagt vi­nen. Den mest alm. anvendelse af den gr. og lat. sætning har dog nok været at udtrykke, at man spildte, når bægrene med vin førtes til læberne. Den gr. skik, som romerne førte videre, at ligge til bords, gjorde det tit svært at drikke af et bæger, specielt hvis ikke blot dette var fuldt. -Den ældste form forovennævnte lat. ordspr. er iøvr. gr. og tillægges An­tæus, konge på Samos (og søn af Posei­ ytringer af typen Ni ud af ti filmstjer­ner Hvad gør livet grønnere? og De er så flinke hos Fona. don): »Der er langt mellem bægret og læbens linie«. -Jfr. iøvr.: Inter pocula. Hånden på hjertet -udtryk for oprigtig­hed. I middelalderen lagde navnlig gejstlige og kvinder under edsaflæggelse den højre hånd på hjertets plads. Skik­ken kan dog formentlig føres langt læn­gere tilbage, nemlig til nordiske oldtids­folk, som udtrykte fredelig hensigt og hilsen ved-at lægge højre hånd på hjer­tets plads og derved understregede, at de ikke tænkte på at bruge den højre hånd til at føre våben. Håndens og åndens arbejdere —• Ar­ beiter der Stim ... Hånd og handske -» Passe sammen ... Love med hånd og mund -ældgammelt tysk udtryk for et retsligt forlig el. en ved rettens hjælp truffen aftale. Udtryk­kets håndgribelige baggrund var den, at man beseglede en aftale med håndslag og kys. Håndskrift -+ Docti. Håndskriften på væggen -allusion til Mené, mené, tekél, ufarsin (s.d.). Håndværkere bar ham. Ingen gejstlig fulgte ham -således afslutter fortælle­ren Den unge Werthers Lidelser, roman af Goethe. Den udkom 1774. Hår(ene, et) —• Damoklessvcerd — Den spillemand -Grå hår -Hat på to -Hun­den -Kam til -Komme ih.— Lange Haa­re — Let's take — Med h. ned ad — Også et h. -Røde h. og -Stritter h. -Superfimty -Vokse op gennem -Ære de grå. Hår. -Ikke et hår bedre — bruges af Holberg i Jacob v. Tyboe 1,4. Hår. -Ikke krumme et hår på hans hoved. -I 2. Samuels bog 14,11 siger kong David: Der skal ikke krummes et hår på din søns hoved. Hår. -Ligne nogen pået hår. -Holberg bruger vendingen i Barselstuen 2,2, 1724. Hår. -Plukke hår afen skaldet -> Hvor intet er ... Hår. -På et hængende hår -Moth. Se iøvrigt: Damoklessvcerd. Hår. -Sætte én grå hår i hovedet -Moth. -Holberg bruger flere gange ven­dingen. hård(e, t) -> Gelob sei -Kost. Det er h. -To h. Hårde halse -5. Mos. 9,6 og 13. Den hårde nødvendighed -af lat.: Dira necessitas -Horats i Oder 3,24,6. En hård hund -Moth. Hårdt arbejde fjerner tre store onder, kedsomhed, last og fattigdom -fr.. Le travail éloigne de nous trois grands maux: l'ennui, le vice et le besoin-Vol­taire (1694-1778) iCandide, XXX, 1759. Hårdt imod hårdt. -Peder Laale har som nr. 1077: »Ondt skal mod ondt og bagdelen mod søndenvindens. -Peder Syv 2,293 har: »Hart imod hart, sagde 295 Hvorfor erSpies, rejs og vær glad med, når Ud og se med DSB er ude­ladt? Sigjolly til dinCola er ikke med, 24 Bevingede Ord don): »Der er langt mellem bægret og Moth læbens linie«. -Jfr. iøvr.: Inter pocula. Hånden på hjertet-udtryk for oprigtig­26,9 hed. I middelalderen lagde navnlig ( på gejstlige og kvinder under edsaflæggelse ren-den højre hånd på hjertets plads. Skik­ere-ken kan dog formentlig føres langt læn­ gere tilbage, nemlig til nordiske oldtids­ ket folk, som udtrykte fredelig hensigt og ig, hilsen ved-at lægge højre hånd på hjer­rf. tets plads og derved understregede, at ud-de ikke tænkte på at bruge den højre -Id-hånd til at føre våben Til venstre side men det er Sig det med blomster. Her fra Bevingede er Zerlang på gyngende grund. Ord i nedsat størrelse. Herover udsnit Beskrivelse af samme side i hel størrelse. Den måde, hvorpå de enkelte be­vingede ord er behandlet, er af og til mangelfuld. Mange bevingede ord betyder andet og mere end påly­dende, men her er Bevingede Ord ikke nødvendigvis til nogen hjælp. Om På herrens mark oplyses: ud­trykkets oprindelse kendes ikke. I Politikens Sproghjørnet 23/11 86 nævnes ærens mark og Nådighedens mark. Det sidste forslag sættes af redaktøren P.H. Traustedt i for­bindelse med Karen Blixens Sorg-Agre fra Vintereventyr 1942. Det er altsammen godt, men i hvil­ken betydning anvendes På herrens mark i dag. På usikker grund? Om Et Guds ord fra landet oplyses: ty.: Gottes Wort vom Lande-fra A.F.E. Langbeins (1757-1835) Der Landprediger. Den som vil vide, at Et Guds ord fra landet i dag bruges i betydningen en ung naiv uskyldighed, må ty til Ordbog over Det Danske Sprog. De fleste opslag er daterede, præ­ cist eller omtrentligt. Men året for Sikker sex -motto for AiDS-bekæm­ pelsen mangler. Hvornår var det nu, det var? Blandt nyoptagelserne fra Kritisk Revy er Henningsen helliger midlet fejl­agtigt opgivet til at stamme fra tredje Hefte, December, 1928. Året var 1926. Det burde vel også være oplyst, at Kritisk Revys ansvarlige redaktør hed Poul Henningsen, og at Thorkild Henningsen var med i redaktionen. Typografisk set Bevingede Ord er ikke bare en bog til at slå op i, men også en bog til at læse og fortabe sig i. Med henblik på den første funktion kunne ønskes en lidt kraftigere markering af opslagsor­ dene, der er sat i halvfed, mens hen­ visninger og fremhævelser i opslagene er sat i kursiv. Det hele Plantin 8/8. Med dette mulige forbehold frem­ træder bogen i Axel Surlands omslag og tilrettelægning som et håndgodt og læsegodt informationsværktøj. Den slappe beskyttelseskassette kasseres straks, hvorefter det blå lærredsbind giver fint greb og tilstrækkelig fjern­ kending i reolens håndbogsafsnit. Ordbog for ordvenner Bevingede Ord er trods åbenbare mangler en prægtig bog, gefundenes Pressen, for ordvenner. Dens ind­ binding vil selv ved flittig brug holde sammen på siderne, til syvende ud­ gave kommer engang i næste årtu­ sinde.1iden indtil da må redaktionen bruge til at luge ud i de bestående ord, tilføje sprogets nyeste fjerkræ og finde på en forklaring til bevingede ord af typen Et Guds ord fra landet. Nærværende anmeldelse er blevet til på grundlag af en vis nærkontakt med værket, og er dermed i konflikt med et af bogens bevingede ord: Jeg laser aldrig en bog, før jeg an­melder den. Hvis man har læst den, bliver man så forudindtaget -Sydney Smith (1771-1845). Bevingede Ord 25