Bevingede Ord Anmeldt af Per Mollerup Bevingede Ord Ved T. Vogel-J�rgensen og Poul Zerlang 737 sider 6. reviderede udgave 1990 ISBN 87-1201760-4 G.E.C. Gad Sprogets fjerkr� Titlen p� T. Vogel-J�rgensens Be�vingede Ord er selv et bevinget ord -helt uden forbindelse med forfatte�rens navn, men han har givet gl�det sig over sammenfaldet! Et opslag i Bevingede Ord fort�l�ler, at udtrykket stammer fra Homer, der anvendte den-senere -fjedrede kortform 46 gange i Iliaden og 58 gange i Odysseen. Et egentligt bevinget ord blev be�vingede ord f�rst i 1864, da tyskeren Georg Biichmann udgav Geflugelte Worte, en samling �almindeligt brugte vendinger, litter�re citater, slagord af enhver art, ordsprog, tale�m�der, mundheld, maximer, af�orismer etc., etc." Ord der �flyver fra mund til mund". F�rsteudgaven afT. Vogel-J�rgen�sens BevingedeOrd udkom i 1940 og rummede 7.000 ord, ord, i betydnin�gen udtryk. I femte udgavefra 1963, den sidste T. Vogel-J�rgensen redige�rede, varantallet aford vokset til 12.000. Sjette udgave af Bevingede Ord fra 1990,der nu har T. Vogel-J�r�gensen og PoulZerlang p� titelbladet (men kunT. Vogel-J�rgensen p� bin�det!), rummer 15.000 bevingedeord. Sverige og Norge er begavet med tilsvarende foreteelser. I Sverige er Pelle Holms Bevingade Ord udkom�met siden 1939. 15. udgave kom i 1989. Norge fik f�rst i 1969 sin Be�vingede Ord, der byggede p� Vogel-J�rgensens femte udgave, anden udgave kom i 1983. Bevingede Ords orden De bevingede ord er ordnet alfabetisk efter f�rste ord. Det betyder, at be�vingede ord, der vedr�rer samme tema, er anbragt spredt i bogen. Det princip er godt, n�r man s�ger et enkelt bevinget ord, som man al�lerede kender. N�r jeg h�rer ordet kultur, sp�nder jeg hanen p� min pistol findes let under N. Hvis man kun kender �t eller flere af kerneordene i et bevinget ord, m� man benytte sig af bogens henvis�ningssystem, der er indflettet i de bevingede ords alfabetiske f�lge. Hvis man ikke kan huske, hvad Voltaire sagde om at kede sig selv eller andre, kan man se under kede og f� henvisningerne Hvor man og Le secret, eller se under kedelig og f� henvisningerne Alle genrer og En k. De fire opslag giver b�de: Le secret d'ennuyer est celui de tout dire / hemmeligheden ved at kede er at sige alt og Alle genrer er tilladt, kun ikke den kedelige / tous les genres sont bons hors le genre ennuyeux af Voltaire. Mens f�rstn�vnte bevingede ord skal s�ges i dets franske version, skal sidstn�vnte s�ges i den danske over�s�ttelse. 22 Bevingede Ord Nu er begrebet kede/kedelig relativt let at g� til. S�ges der p� Ord(ene), f�s et hav af henvisninger: Altid munden -Answer me -A verbis -Bevingede o. -B�de en taler af o. -Denn eben -De sk�nne-En mand er -En t�t forening -Fagre o. -For gode o. -For sledske o.-Fri�hed for -Gemme o. -Gewohnlich -Gid mine o. -Guds ord fra landet -Guld�bler i -Hvert utilb�rligt -Hvi er Herrens o.-I begyndelsen var -Ikke tusind -Im ganzen -I o.s. dristigste -Ja, ja, ja, nu kommer jeg -Jert hus skal I -Jurare in verba -Kalifens -Kost. Det er h�rd -Le�vende -Lieder ohne Worte-Litera -L�gge nogen -Man kan ikke -Mildt svar -My words -Posen - Post illa -Pr�st. Min far -Rem tene -Rene o. for -Sig de o. -Som dug p� -Spildte Guds o. -Store o. og -Strid om -Svare -S�tte sine o. p� skruer -Tr�de i et -Tvivlagtige o. -T�ben bruger -Utilb�rligt o. -Vand g�r det -Verba ligant -Vi s�m�nd g�r ej -Vocis flatus -Words pay -Words, words -Vor Gud han er -Vort modersm�l -�de sine egne -01 g�r. Mens den norske Bevingede Ord har samme ordningsprincip som den danske bog, anvender Pelle Holms Bevingade Ord og Georg Biichmanns Geflugelte Worte to andre principper. Pelle Holm arbejder ogs� alfabe�tisk, men f�rst tema for tema, og dern�st inden for det enkelte tema. Det giver klare fordele for den, som s�ger bredt omkring et bestemt tema. Georg Biichmann anvender et helt andet princip. Her er de bevingede ord ordnet i afsnit efter herkomst: Aus der Bibel, Aus volkstiimlicher Uherheferung, Aus deutschen Schrift�stellem, Aus Nordischen Schnftstellem etc. etc. Inden for hver kategori er de bevingede ord ordnet kronologisk. En undtagelse til den ellers strengt alfabetiske orden i den danske bog g�res af bevingede ord, der begynder med den, det, en eller et. De an�bringes somme tider under det n�ste ord. Den r�de baron st�r under Den, Den r�de tr�d findes under r�de. Optagelseskriterier I forordet til sjette udgave skriver Poul Zerlang, at han har bestr�bt sig p� at f�lge de af Vogel-J�rgensen udstukne retningslinier. Men at det ikke forhindrer, at han ogs� har til� f�jet bevingede ord fra f�r 1963, is�r af Winston Churchill, forfatterne i Kritisk Revy og Jacob Paludan. Blandt Kritisk Revy-forfatternes ytringer ses Poul Henningsens Sige de Ord, du ved (sic!) i denne hidtil ukendte form. I femte udgave var den med som Sig de ord, du ved. Hvert femte bevingede ord er en ny optagelse. Det giver naturligt en vis usikkerhed om, hvilke der vil bevares som talem�der og hvilke der vil blive glemt, trods optagelsen i Bevingede Ord. Blandt adskillige schluterismer savnes den allerbedst kendte det g�r ufatteligt godt. I Peder Skyum-Niel�sens nyligt udkomne Fyndord tidsbe�stemmes statsministerens udtalelse til Det Konservative Folkepartis repr�sentantskabsm�de den 12. april 1986. Den kunne alts� bekvemt have v�ret med i den aktuelle udgave af Bevin�gede ord. Til geng�ld er f�lgende optagelse ufattelig: Rambo -titel p� film med Sylve�ster Stallone i hovedrollen, 1982. At Ekstra Bladet t�r hvor andre tierer medtaget, forekommer umiddelbart mere oplagt, end at BTsG� l�s p� livet er med. I begge tilf�lde er der taleom reklameslogans, og hvisden kategori er valgbar,savnes der en lang r�kke Bevingede Ord 23 h�r h�nd -i denne form i J.L.Heibergs Jw�lesp�g og Nytaarsl�ier 2,5; 1817. -Moth har: S� bart som b.p.m.h. H�nd. -L�gge h�nd p�. -1. Sam. 26,9 har: Hvem l�gger ustraffet h�nd p� Herrens salvede? David udtrykker gen�nem ordene -sagt om Saul -sin �re�frygt for Jahve. H�nd. -L�gge sidste h�nd p� v�rket -en i den romerske oldtid alm. vending, der findes hos mange af datidens forf. H�nd. -V�re nogens h�jre b�nd -ud�tryk af megen �lde og hvilende p� �ld�gamle forestillinger om h�nden som et symbol, dels for rettens princip (h�nden er det �ldsteretstegn), dels for personer, endnu �ldre for Gud. Derfor ville udtr. at v.n.(h.)h. sige at v�re stedfortr�der for dem. I Bibelen -f.eks. Pr�dik. Bog. 2,22; 2. Makkab. Bog 7,31; Lukas 1,66 -er Guds (h.) h. et udtryk for Guds personlighed og almagt. -Den citerede s�tning anvendes af Wolfram von Esc�henbach (1170-1220) i Parzival, ca. 1208; herhjemme anf�rt af Moth. H�nd. � �bne sin h�nd (Have en �ben h�nd) -5. Mosebog 15,11. Den h�nd, der r�rer vuggen, styrer verden -kendt i Danmark som motto p� Husmoderens Blad (1896-1909); stammer fra eng.: The hand, thai rocks the cradle, rules the world i digtet What rules the world af den amer. digter Willi�am Ross Wallace (1819-81). S�tningens baggrund menes at v�re en bem�rkning af Themistokles, refereret af Plutarkos: �Min s�n er den m�gtigste person i Gr�kenland. For athenienserne regerer Gr�kenland, jeg athenienserne, min kone mig og min s�n min kone�. H�nden. -Leve fra h�nden i munden�findes hos Erasmus af Rotterdam (1466�1536) i formen: �... fra h�nden til tan�den�. Muligvis er den afledt af en gr. s�tning hos Epiktet (1. �rh.); den g�r igen p� latin: Multa cadunt inter calicem supremaque labra. Der falder meget mel�lem b�ger og overl�ber. Den lat. form tilskrives lystspil-forfatteren Decimus Laberius (105-43 f.v.t.). Peder Laale 913: �Fattig mand har kun f.h. og i m.�. -En gi. fort�lling med denne s�tning som morale er oplysende m.h.t. menin�gen: En mand, der havde f�rt et b�ger vin til l�berne, forstyrredes og dr�btes af et vildsvin, f�r han havde smagt vi�nen. Den mest alm. anvendelse af den gr. og lat. s�tning har dog nok v�ret at udtrykke, at man spildte, n�r b�grene med vin f�rtes til l�berne. Den gr. skik, som romerne f�rte videre, at ligge til bords, gjorde det tit sv�rt at drikke af et b�ger, specielt hvis ikke blot dette var fuldt. -Den �ldste form forovenn�vnte lat. ordspr. er i�vr. gr. og till�gges An�t�us, konge p� Samos (og s�n af Posei� ytringer af typen Ni ud af ti filmstjer�ner Hvad g�r livet gr�nnere? og De er s� flinke hos Fona. don): �Der er langt mellem b�gret og l�bens linie�. -Jfr. i�vr.: Inter pocula. H�nden p� hjertet -udtryk for oprigtig�hed. I middelalderen lagde navnlig gejstlige og kvinder under edsafl�ggelse den h�jre h�nd p� hjertets plads. Skik�ken kan dog formentlig f�res langt l�n�gere tilbage, nemlig til nordiske oldtids�folk, som udtrykte fredelig hensigt og hilsen ved-at l�gge h�jre h�nd p� hjer�tets plads og derved understregede, at de ikke t�nkte p� at bruge den h�jre h�nd til at f�re v�ben. H�ndens og �ndens arbejdere �� Ar� beiter der Stim ... H�nd og handske -� Passe sammen ... Love med h�nd og mund -�ldgammelt tysk udtryk for et retsligt forlig el. en ved rettens hj�lp truffen aftale. Udtryk�kets h�ndgribelige baggrund var den, at man beseglede en aftale med h�ndslag og kys. H�ndskrift -+ Docti. H�ndskriften p� v�ggen -allusion til Men�, men�, tek�l, ufarsin (s.d.). H�ndv�rkere bar ham. Ingen gejstlig fulgte ham -s�ledes afslutter fort�lle�ren Den unge Werthers Lidelser, roman af Goethe. Den udkom 1774. H�r(ene, et) �� Damoklessvcerd � Den spillemand -Gr� h�r -Hat p� to -Hun�den -Kam til -Komme ih.� Lange Haa�re � Let's take � Med h. ned ad � Ogs� et h. -R�de h. og -Stritter h. -Superfimty -Vokse op gennem -�re de gr�. H�r. -Ikke et h�r bedre � bruges af Holberg i Jacob v. Tyboe 1,4. H�r. -Ikke krumme et h�r p� hans hoved. -I 2. Samuels bog 14,11 siger kong David: Der skal ikke krummes et h�r p� din s�ns hoved. H�r. -Ligne nogen p�et h�r. -Holberg bruger vendingen i Barselstuen 2,2, 1724. H�r. -Plukke h�r afen skaldet -> Hvor intet er ... H�r. -P� et h�ngende h�r -Moth. Se i�vrigt: Damoklessvcerd. H�r. -S�tte �n gr� h�r i hovedet -Moth. -Holberg bruger flere gange ven�dingen. h�rd(e, t) -> Gelob sei -Kost. Det er h. -To h. H�rde halse -5. Mos. 9,6 og 13. Den h�rde n�dvendighed -af lat.: Dira necessitas -Horats i Oder 3,24,6. En h�rd hund -Moth. H�rdt arbejde fjerner tre store onder, kedsomhed, last og fattigdom -fr.. Le travail �loigne de nous trois grands maux: l'ennui, le vice et le besoin-Vol�taire (1694-1778) iCandide, XXX, 1759. H�rdt imod h�rdt. -Peder Laale har som nr. 1077: �Ondt skal mod ondt og bagdelen mod s�ndenvindens. -Peder Syv 2,293 har: �Hart imod hart, sagde 295 Hvorfor erSpies, rejs og v�r glad med, n�r Ud og se med DSB er ude�ladt? Sigjolly til dinCola er ikke med, 24 Bevingede Ord don): �Der er langt mellem b�gret og Moth l�bens linie�. -Jfr. i�vr.: Inter pocula. H�nden p� hjertet-udtryk for oprigtig�26,9 hed. I middelalderen lagde navnlig ( p� gejstlige og kvinder under edsafl�ggelse ren-den h�jre h�nd p� hjertets plads. Skik�ere-ken kan dog formentlig f�res langt l�n� gere tilbage, nemlig til nordiske oldtids� ket folk, som udtrykte fredelig hensigt og ig, hilsen ved-at l�gge h�jre h�nd p� hjer�rf. tets plads og derved understregede, at ud-de ikke t�nkte p� at bruge den h�jre -Id-h�nd til at f�re v�ben Til venstre side men det er Sig det med blomster. Her fra Bevingede er Zerlang p� gyngende grund. Ord i nedsat st�rrelse. Herover udsnit Beskrivelse af samme side i hel st�rrelse. Den m�de, hvorp� de enkelte be�vingede ord er behandlet, er af og til mangelfuld. Mange bevingede ord betyder andet og mere end p�ly�dende, men her er Bevingede Ord ikke n�dvendigvis til nogen hj�lp. Om P� herrens mark oplyses: ud�trykkets oprindelse kendes ikke. I Politikens Sproghj�rnet 23/11 86 n�vnes �rens mark og N�dighedens mark. Det sidste forslag s�ttes af redakt�ren P.H. Traustedt i for�bindelse med Karen Blixens Sorg-Agre fra Vintereventyr 1942. Det er altsammen godt, men i hvil�ken betydning anvendes P� herrens mark i dag. P� usikker grund? Om Et Guds ord fra landet oplyses: ty.: Gottes Wort vom Lande-fra A.F.E. Langbeins (1757-1835) Der Landprediger. Den som vil vide, at Et Guds ord fra landet i dag bruges i betydningen en ung naiv uskyldighed, m� ty til Ordbog over Det Danske Sprog. De fleste opslag er daterede, pr� cist eller omtrentligt. Men �ret for Sikker sex -motto for AiDS-bek�m� pelsen mangler. Hvorn�r var det nu, det var? Blandt nyoptagelserne fra Kritisk Revy er Henningsen helliger midlet fejl�agtigt opgivet til at stamme fra tredje Hefte, December, 1928. �ret var 1926. Det burde vel ogs� v�re oplyst, at Kritisk Revys ansvarlige redakt�r hed Poul Henningsen, og at Thorkild Henningsen var med i redaktionen. Typografisk set Bevingede Ord er ikke bare en bog til at sl� op i, men ogs� en bog til at l�se og fortabe sig i. Med henblik p� den f�rste funktion kunne �nskes en lidt kraftigere markering af opslagsor� dene, der er sat i halvfed, mens hen� visninger og fremh�velser i opslagene er sat i kursiv. Det hele Plantin 8/8. Med dette mulige forbehold frem� tr�der bogen i Axel Surlands omslag og tilrettel�gning som et h�ndgodt og l�segodt informationsv�rkt�j. Den slappe beskyttelseskassette kasseres straks, hvorefter det bl� l�rredsbind giver fint greb og tilstr�kkelig fjern� kending i reolens h�ndbogsafsnit. Ordbog for ordvenner Bevingede Ord er trods �benbare mangler en pr�gtig bog, gefundenes Pressen, for ordvenner. Dens ind� binding vil selv ved flittig brug holde sammen p� siderne, til syvende ud� gave kommer engang i n�ste �rtu� sinde.1iden indtil da m� redaktionen bruge til at luge ud i de best�ende ord, tilf�je sprogets nyeste fjerkr� og finde p� en forklaring til bevingede ord af typen Et Guds ord fra landet. N�rv�rende anmeldelse er blevet til p� grundlag af en vis n�rkontakt med v�rket, og er dermed i konflikt med et af bogens bevingede ord: Jeg laser aldrig en bog, f�r jeg an�melder den. Hvis man har l�st den, bliver man s� forudindtaget -Sydney Smith (1771-1845). Bevingede Ord 25