Kraks Blå Bog Anmeldt af Hans Hertel Kraks Blå Bog 1992 1309 sider ISBN 87-7225-411-4 Kraks Forlag A/S I Replikker og Pointer (1984) fra Jo­hannes Møllehaves overskudslager af anekdoter kan man læse om en uhyr­ligt snobbet dame, der i et selskab går rundt og præsenterer sig for at kunne vifte med sit familienavn. Hun når til en stille mand i en krog og spørger nedladende: „Og hvad laver så De, min gode mand?" „Jeg er murer." Med opbydelsen af al sin tolerance svarer hun: „Jamen, det kan man da så udmærket være." Mange regner Kraks Blå Bog for lige så snobbet -det er mest de uden­forstående og forhippede, og det kan man da så udmærket være. Selv ikke­puritanere har et speget forhold til den. Hvis man sætter kikkerten for det ene øje, er Den blå Bog en udfor­dring her midt i vores verdensbe­rømte jævnhed og jantelovsregulerede beskedenhed. Men sætter man kik­kerten for det andet øje, er Den blå Bog faktisk tværtimod et symptom på det åbne samfund. Modsat vokskabinettet af døgnflue­kåndis'er i Se og Hør består Kraks udsøgte selskabaf „8.320 nulevende danske, færøskeog grønlandske mænd og kvinder" (siger undertitlen), som er kommet der ved egne velde­finerede fortjenester. Det er væsentlig mere inden for det muliges række­vidde end at blive adlet med et Sir el­ler bare at opnå et dansk ridderkors. Den blå Bog fordrer netop ikke blåt blod: her kan journalisten, fagfor­eningsmanden, murermesteren der blev byggematador og lagtingsman­den få sin succes og sociale opstigning krediteret. Man kan frabede sig op­tagelse, men modsat diverse ameri­kanske prestigeværker kan man ikke købe sig til det. Under den synsvinkel er Den blå Bog udtryk for den bor­gerlige revolutions lighedsideal og den frie sociale rekruttering ud fra liberalismens enhver-er-sin-egen­lykkes-smed-ideologi. Statushørs eller håndbog? I manges øjne er Kraks Blå Bog altså primært en social institution, en årlig børsnotering for social status og -netop i kraft af sit demokratiske grundlag -langt vigtigere end Hof­og Statskalenderen, også som snob value. Men afslappet og objektivt set er den „bare" Danmarks vigtigste personalhistoriske opslagsværk. Som håndbog er den uundværlig. Hjemme hos os har den altid stået i spisestuen, i lige stor afstand fra vores skrivebord -og lige til at række ud efter fra middagsbordet, for erfarings­mæssigt er det både ved arbejdet, ved samtaler under middagen og når vi har gæster, at der er brug for den. Den følgende vurdering bygger der­for på 25 års daglig brug, og netop ti­den har vist, hvor overraskende me­get den kan bruges til. Der er dage, hvor jeg slår op i den flere gange. 32 Kraks Blå Bog fabnkant Einar BiBing (død 1990) og hustru Jørga Andersen f. Jessen; gift m adfunkt Inge-Lise B. Adresse: Clausholmvej 35,2720 Vanløse Sommeradresse; Noddevænget 13, 6094 He}Js. BINDER Christian overlæge, dr med; f 30/8 1932 i Fakse, søn af forfaner Walther Ernst Enk Brnder (død 1947) og hustru eks. (Kbhs UnivJ 1960, uddannelse ved forsk, fcbhvnske hospitaler; speciallæge i intern median og endoknnologi 1970; dr med (Kbhs UnivT 1969; overtæge ved Hvidøre Hospital 1972-79; endokrinolo­ gisk konsulent ved Rigshospitalet 1975-78; overlæge ved Niels Steensens Hospital 1979; cheflæge for Niels Steensen og Hvidøre Hospital fra 1990. Klinisk lektor i intern mecficin ved Kbhs Univ. 1969-72; underviser ved spedallæ­ geuddannelsen i medicinsk entfokrinologi og ved andre lægelige og parakliniske enemddannelser fra 1969. Medl. af bestyrelsen for Dansk Selskab for Intern Medicin 1969-73, for Dansk End­ okrinologisk Selskab 1973-78, formand 1976-78, af Diabetesforeningens lægeråd 1974 80, af redaktionskomiteen for Læge­ foreningens medianfortegnelse 1975-87; dansk redaktør for Acta Endocnnologica 1978-81, chefredaktør smst fra 1986 medl af The Central Commfftee of the International Endocrine Society 1975-78, af WHOs Expert Advisory Panel on Chromc Degenerative Diseases fra 1979; næstfor­mand for European Association for the siudy of Diabetes 1980-82; medL af the Executive Commrttee of European Federa­tion of Endocrine SocietJesfra 1985 og af Medical Sdence Advisoiy Board of luveni- A dimcal-pharmacdoffical study (cfisp., 1989); artiider om hypoiyse-og binyre­barkhormoner, hypertension, insulins far­makokenetik, insuRnsekretion og om hy­poglykæmi Trioelt prislegat fra Bernhard Rasmussen og hustru Mete Rasmussens fond 1989 Adresse. Brødhej 17, 2820 Gentofte BINDER Vibeke overlæge, dr. med.; f. 28/91933 i Kbh; datter af landsretssagfø­:r Svend Aage Andreasen (død 1983) og medicin 1969, i medidnske mave-tarmsyg-studdannefeen i medidnsk gastroenterolo­ S fra 1978 og ved div. efteruddannetses­ jrser i gastroenterologi Formand for Dansk SeScab for Intern Medton 1981-83, medi af bestyrelsen 1979-83; medL af bestyrelsen for Nordisk Forening for Intern Mecficm 1979-63 og af International organization for the study of inflammatory bovvel disease (lOfflD) fra 1988 Tilforordnet specialerepræsenta Har skrevet: Colitis ulcerosa, belyst ved studier af cdonsBmhmden (disp., 1972) Adresse. Brodhøj 17, 2820 Gentofte BINDSLEV Asger overlæge, f. 2/4 1915 i Madras, Indien; søn af missionær, cand thed Carl Bindslev (død T975) og hustru Ida Henriette Christine f. Witt; em 24/5 1941 m. Ulrikke Christine B., f. 7/12 1916 i Melpattambafcam. Indien, datter af missio­ nær Poul Lange (død 1981, se Blå Bog 1981) oghustru Valborg MargretheC Hansen (død 1953). Student (Stenhus) 1932; med eks. 1939; læge på Lauge Kochs Østgrønland-ekspe­ ditionen 1938; senere uddannelse på hos­ prtaler i provinsen og Kbh, Statens Serum­ t og Rigshospitatets r us i kirurgi 19501 Edinburgh, studierej­se til Danmark 1953; 1. reservekirurg ved Centralsygehuset i Holbæk 1958, ved Dia­korHssestmelsen 1957-60 og i overkirurg ved Centralsygehuset i Holbæk 1980-74; midlertidiR missionschef og over­kimrg ved det danske undervisningsnospi­ i Holbæk 1974- Medl. af bestyrelsen for Knstne Mediciner­ kreds 1934-38 og for Kristelig Lægefor­ ening fra 1957; formand for Nordvestsjæl­ lands Lasgekredsforening 1968-70; medl af Planlægningsudvalget for Sygehusvæse­ net i Vestsjællands Amt 1974-79 og af British Metfical Assodation Adresse. Amakkegårds AHe 35, 4390 Vip­ perød BINDSLEV Bjørn docent, arkitekt; f. 7/3 1923 i Kbh, søn af borgmester Alfred Bindslev (død 1954, se Blå Bog 1954) og hustru Esther f. Harboe (død 1973); gift 24/7 1948 m. Marit Ingeborg B, f. 26/5 1923 i Stavanger, Norge, datter af rektor Ole Jensen (død 1968) og hustru Hårnet f. Kbhs Bygmesterskole 1946, fra Kunstaka­ demiets Arkitektskole 1949, leder af Sekre­ i. Boligmm^ Produktivrtetsfonds­rc overdragelse og afregning af tétsfendsudvaJg 1956-58; docent ved Kunstakademiets Arkitektskole 1 byggeriets fra 1980. Medl af Conseil International du Båtiment (Ct» og af Comrté Européen des Economi­ (1981), Co-ordinated BuMding Communi­cation (1964); Data-Koordinerinfl i bygge­processen (1973), Computer-Aided Bul- V Georg overlæge, dr med.; f, 14/4 19041 Esbjerg; søn af borgmester Rasmus Bindslev (død 1951) og hustru Otthea f. Svendsen (død 1971), gift 12/5 1935 m Else B., f. 2/4 1904 i Odense, død 1987, datter af skomager Adolf Hansen og hustru Anea f. Nielsen. Student (Th. Langs Skoter) 1922; med. eks. 1929; 2 reservelæge ved Øresundshospi­ talets med. afd 1935-38, 1 resenælæge ved afd. 1 smst 1936-38; assistent ved Centralstationen for Tuberkulosebekæm­ pelse i Kbh 1935-36; assistent ved tuberku­ ioseafd. på Statens Seruminstitut 1932-38; spedalistanerk. (lungetuberkutosel 1937. (med. lungesygd.) 1967, dr med. (Overføl­ somhed ob Immunitet ved Tuberkulose) 1939; ovenæge ved Krabbesholm Sanato­ rium 1938-58, ved lungemed-afo, Skive Sygehus 1958-74; tilt. teder af Viborg A 1944-57 og for Nationalforeningen til Tu­berkulosens Bekæmpelses kretébestyretee for Viborg Amt 1953-74; medl. af Red Barnets Landskomité 1956-65 og af Muse­umsrådet for Viborg Amt 1970; æresmedl af Skive Kunstforening 1989 Tildelt Vejlefjords Lægelegat 1978. Adresse: Hemmersve) 52, 7800 Skive søn af arrestforvarer I P Frederiksen (død 1947) og hustru Karen Marie f Ntelsen (død 1918); gift 24/9 1939 m. overlærer Harriet B. F., f. 21/3 1915, datter af køb­mand Kr. Kristensen (død 1959) og hustru Thora f Bagger (død 1985). Lærereks. (Tn Langs Seminarium, Silke­borg) 1937, student 1939; faglærereks (historie) 1944, mag. art (historie) Århus 1954; lærer ved Århus Kommunale Skote­ r» 1937-49: programsekr ved Dan­ chef t aktualitets-og opiysningsafd 1959, for radio 1974; generaldir for Danmarks Radio 1976-85 Medl af Udgiverselskab for Danmarks nyeste rtstorie og af Selskabet for Historie, Litteratur og Kunst. Har skrevet: Pressen under Besættelsen (1960). Adresse. Hellebo Park 18,3000 Helsingør, Side i nedsat Opbygning stønelse. Tre-spaltet Det var i 1910 udgiveren af Kraks opsætning med Vejviser, dr. Ove Krak (1862-1923), løs bagkant. fik den givtige idé at etablere en dansk parallel til den engelske Who's Who, og gennem de 82 årgange har håndbogens grundlag og opbygning været de samme: Første afsnit oplyser den biogra­feredes stilling og funktion(er) i sam­fundet, fødetid og -sted, forældres stilling, fødsels- og dødsår, eget gif­termål -evt. flere -og ægtefælle(r)s afstamning. Andet afsnit giver skolegang og ud­ dannelse. Det er kun kronprins Fre­ derik og prins Joachim, der tager revl og krat med, fra dåb og underskole til konfirmation og faldskærmskurser. Almindelige dødelige begynder nor­ malt med handels-, real-eller studen­ tereksamen og fortsætter til praktisk eller højere uddannelse, evt. doktor­ grad, studieophold i udlandet o.l. Så følger skiftende ansættelser og karrie­ rens andre fikspunkter. Tredje afsnit oplyser sideerhverv, medlemskab af Folketing, private og offentlige råd, bestyrelser, nævn, ud­ valg, kommissioner etc., redaktions­ og tillidshverv, særlige initiativer i den pågældendes „gerning". Fjerde afsnit opsummerer hans/ hendes skrive- og udgivelsesvirksom­ hed. Femte afsnit oplyser priser og hædersbevisninger -på borgerligt grundlag, om jeg så må sige, for ordener figurerer øverst i biografien, straks efter stillingsangivelsen. For mange er det tydeligvis det vigtigste af det hele. Det vender vi tilbage til. Til sidst står adresser, både daglig­ og ferie-. Kun få lægger slør over deres opholdssted ved at henvise til et firma, en institution, et forlag, et teater eller ligefrem deres advokat. Spalte op og spalte ned over 1300 sider å 3 spalter, men de mange millio­ner oplysninger er overskueligt struk­tureret og præsenteret. Satsbilledet er mindre kønt: edb-programmet pro­ducerer påfaldende mange grimme orddelingsfejl (dog sjældent menings­forstyrrende). Skriftgrad og skydning er meget krævendefor øjnene. Mange af Den Blå's brugere og smugkiggere -den personalhistoriske interesse vokser som bekendt med årene-må dyrke deres last med forstørrelsesglas. Grundlag Det er både håndbogens styrke og akilleshæl at den bygger på, hvad de biograferede selv oplyser -dels på oplysningsark ved optagelsen, dels ved den årlige ajourføring (udskrift fra databasen sendes til justering hos de 8.000, der ikke er døde siden sid- Kraks Blå Bog 33 ste årgang). Der er oplagte ressour­cefordele ved at bruge folk selv som meddelere, men risikoen er lige så indlysende, for deres meddelsomhed er af stærkt skiftende omfang og på­lidelighed. Nogle er så diskrete, at det virker som krukkeri, i værste fald som hem­melighedskræmmeri. Man aner ugler i mosen: hvad er detder ikketåler da­gens lys? Både for lidt og for meget spolerer ideen. Syv linjer er koket og ubrugeligt. Trespalter er prætentiøst og uoverskueligt. Hvad skal man med oppustede biografier, hvor folk pro­menerer deresmindreværdskomplek­ser ved minutiøst at opnotere hver eneste tidsskriftartikel,de har publi­ceret siden 1927? Rent bortset fra dem der både vil blæse og have mel i mun­den: devil gernevære med, men samtidig søger de at distancere sig ved at medtage parodisk bagatelagtige oplysninger eller tage gas på værket. Jamen, kommer det egentlig offent­ligheden ved hvilke bestyrelser og kollegiale organer en stormagasin-el­ler bankdirektør sidder i-og hvem en professor er eller var gift med? Svaret er, at det første er afklar of­fentlig interesse, og det andet er kendsgerninger, man normalt kan finde i avisen, og som det kan være praktisk at kunne slå samlet op. Man venter også med rette at finde dem i et biografisk leksikon, og når der er hul­ler fx i ægteskabslisten -eksempelvis i Gyldendals Dansk biografisk Leksi­kon -er det fordi redaktionen ikke har haft ressourcer til selv at supplere op, hvor nulevende mere eller mindre bevidst slører deres livshistorie. Man kunne ønske, at Kraks redak­ tion fik ressourcer og beføjelser til at redigere kraftigere, systematisk efter­ prøve oplysninger og supplere op, så dækningen blev ensartet og 100% vandtæt. Brugsmuligheder Alt i alt er Kraks Blå Bog eminent praktisk opbygget og eminent brug­bar -„i det mindste, i det største" som Oehlenschlåger sagde. Det vil på moderne dansk sige: på både makro­og mikroplan. Brugt rigtigt kan den oplyse de fle­ste sammenhænge i samfunds-og kulturlivet. Selv nogle af de uofficielle kan man dechifrere frem ved hjælp af Sherlock Holmes' komparations-og deduktionsteknik. Når kritiske jour­nalister -de der endnu ikke har fun­det optagelse i Den Blå som informa­tionschefer og kommunikationsdirek­tører -vil udgrave baggrunden bag finansskandaler som Nordisk Fjer og Hafnia, kan destarte her med at ind­kredse fletværket af bestyrelsesrelatio­ner mellem Lønmodtagernes Dyrtids­fond, storbankerneog det store hart­korn. Her finder man også forbindel­serne mellem Det kgl. Teaters ny bestyrelse og det øvrige kulturliv. Den dag man også kan abonnere på Krak som database, vil Sherlock Holmes­teknikken kunne systematiseres til Bagmandspolitiets niveau. Bogen er lige så nyttig på mikroni­veau. Om sine 8.320 sjæle-og til dels deres ægtefæller-kan den oplyse alt fra afstamning, bryllups-og dødsdage til karriereforløb, udstationeringer og specialer (og nytten forlænges af det tillæg med 15.229 tidligere biogra­ferede, der udkom som tillæg til Den Blå's 80. årgang i 1989). Tit når min kone og jeg har skullet møde nye mennesker, fagligt eller selskabeligt, har den fourneret os med baggrunds­information, der lynhurtigt har sporet os ind på det centrale eller eksotiske i deres liv-eller på minerede områder, så vi undgik taktløsheder. Oplysningerne om de biograferedes bog-og værkproduktion er en hel 34 Kraks Blå Bog Til højre: Udsnit i hel størrelse fra afsnittet om Ridderordener og Hæderstegn. håndbog i håndbogen. Også her er det forbandet inkonsekvent hvad folk meddeler, men når oplysningerne er tilstrækkelig fyldige, er Den blå Bog Danmarks hurtigste bibliografiske referenceværk. Her kan kulturjourna­ listen finde alle Dronningens over­ sættelser, illustrationer, messehageler og scenografier, til næste gang de professionelle lufter deres brødnid. Her er de udvalgtes samlede bogpro­ duktion på ét bræt, med korrekte tit­ ler og årstal, der ellers ville kræve snesevis af opslag. Jeg tror at de op­ lysninger står for halvdelen af mine opslag, og i ni af ti tilfælde finder jeg, hvad jeg har brug for -på en brøkdel af den tid det tager at gå ind i de officielle søgesystemer. Og Den Blå er mindst dobbelt så hurtig som nøgle til de udvalgtes pri­vatadresser som telefonbogen, for modsat KTAS' pladsfedteri bringer Krak både postnumre og -distrikter. Derimod er den -modsat Who's Who -for seriøs til at oplyse om „hobbies", skønt det er et centralt supplement til de udvalgtes portræt. Lystlæsning Hvis den type opslagsværker havde eksisteret i 1830'ernes og 40'ernes Paris, vil de have hørt til Balzacs nattelæsning, mens han skrev sin Comédie humaine om det militære, politiske, økonomiske, kirkelige og ægteskabelige liv. Den Blå er oplagt lystlæsning på dage, hvor man er i det sociologiske hjørne, og det sker jævnligt at jeg begynder med at lede efter en konkret oplysning -og plud­selig vågner jeg op og opdager, at jeg har været fortabt i to timer, fordi øjnene selv gik på opdagelse efter andre oplysninger og gode historier. Den Blå vrimler af gode historier for hvo der kan læse indenad, og den er en skatkiste, når man interesserer sig for „den menneskelige komedie" -det som Balzacs samtidige, den danske forfatter og filosof Poul Mar­tin Møller kaldte Affectation, dvs. forfængelighed. Her er „selvmed­delelsesprincippet" en klar fordel, fordi det bliver til selvudlevering. Det er alle varianter af menneskelig selvoptagethed og selvbedrag, der passerer revy i underholdende, nu og da grotesk opmarch. Her er den lille mand, der puster sig op ved at notere hver eneste bestyrelsespost i grund­ejerforeningen og hver eneste gæste­forelæsning ved udenlandske univer­siteter. Her er kunstnere, der anfører hver eneste projektstøtte fra Statens Kunstfond som en hædersgave. Og der er ikke bare primadonnaer som på 79. år nægter at opgive deres fød­selsår. Man møder sågar mandlige foryngelseskure. En litterat skrev i årevis (indtil årgang 1992) bare: „f. i Kbh. Student (GI. Hellerup Gymn.)" -ingen årstal. Og straks efter starter han sin litterære virksomhed med at anføre en andens bog som sin egen. Og så er der fhv. studenteroprø­rere, der er blevet satte samfundsstøt­ter med et diskret, men tydeligvis vig­tigt R. efter deres titel -dvs. Ridder af Dannebrog. Disse forkortelser op­løses bagest i tillægget „ridderordener og hæderstegn", og disse 13 tætte DANSKE RIDDERORDENER OG HÆDERSTEGN. RE. — Ridder af Elefanten. S.Kmd. = Storkommandør af Dannebrog. SK. = Storkors af Dannebrog. K1. = Kommandør af 1. grad af Danne­ brog. K. = Kommandør af Dannebrog. R1. = Ridder af 1. grad af Dannebrog. R. = Ridder af Dannebrog. DH. = Dannebrogordenens Hæderstegn DM. = Dannebrogsmand. BM.IM.'.BM. = Kgl.Belønningsmedalje af 1. grad m. Krone, af 1. grad, m. Krone, " -^odalien. Kraks Blå Bog 35 spalter med alle gradbøjninger af stor-og krigskors, frihedsmedaljer og „Den strålende stjerne" af første til femte grad (Kina) er én lang for­fængelighedens vagtparade. Tabernaklet får mig til at tænke på satiren over en af vores mest ordens­glade påfugle: Københavns skole­borgmester Ernst Kaper (1874-1940). Han var kendt af alle skolebørn for sin tyske grammatik med de klassiske remser, og engang i 30'erne, da han havde sikret sig et nyt trofæ til sin samling, afbildede en karikaturtegner ham med kors og ordener på hver bid af overkroppen, om halsen, under armene, overalt -og så bare denne tekst: An, auf, hinter, in, neben, iiber, unter, vor und zwischen. Vækst Der er også lidt statusjagt bag Den Blå's egen succes og vækst. Det har været en helt bogstavelig vækst -også i antallet af dem der opnår op­ tagelse. Hvem der rådgiver og vælger og hvorfor er stadig en velbevaret hemmelighed (for at undgå pression). Håndbogens første årgange fikserede tallet til 3.000 mænd og kvinder, så nye navne først kom til ved dødsfald. I 20'erne var det vokset til 5.000, og det fortsatte gradvis opad. 1944-45 kom der ingen Blå Bog „paa Grund af Forholdene", som det eufemistisk hed i årgang 1946, hvor udrensnin­ gen af værnemagere og tyskvenlige elementer holdt tallet nede på 5.736. I løbet af 60'erne steg det til 7.000 og i 80'erne til 8.000. Årgang 1992 er som sagt på 8.320 sjæle. Ved 80-års jubilæet i 1989 skrev redaktionen: „Væksten er naturlig og rimelig, i betragtning af den vældige udvikling på alle områder af det mo­derne, specialiserede samfund: i administrationen, organisationslivet, 36 Kraks Blå Bog erhvervslivet, på det videnskabelige og kunstneriske område osv." Men det er påfaldende, at mens befolk­ningstallet knap nok er blevet fordob­let på de 80 år -fra 2,7 til 5,2 mio. -er antallet af betydningsfulde dan­skere, færinger og grønlændere blevet næsten tredoblet fra 3.000 til 8.320. Mirakuløst! Fra USA udgår mange typer Who's Who'er med ren prestigefunk­tion -af typen Community Leaders of the World, The International Book of Honor, Directory of Distinguished Lea­dership, Five Hundred Leaders of In­fluence osv. Det er som regel -om ikke altid -en forudsætning for op­tagelse, at man på forhånd tegner sig for et eksemplar af værket (prisen er ofte ca. 100 dollars, men så får man det også med læder og guldtryk og med et certifikat til ophængning i sit kontor!). Den slags er Kraks Forlag højt hævet over, men de der optages i Den Blå får den tilbudt til favørpris (i 1992 590 kr. i stedet for 640 kr.). Det benytter mange sig af (halvdelen af oplaget på 4.000 ekspl. sælges i abon­nement til firmaer, biblioteker og biograferede), og forlagets fortjeneste har derfor en vis sammenhæng med antallet af optagne navne. At Den Blå vokser med 40 sider om året er ikke ubetinget praktisk for brugerne: det gør den stor (1309 si­ der med gnidret sats), tung, uover­ skuelig og dyr. Det ligner også talent­ inflation, for når man ser hvem der optages, er det oplagt, at børskon­ junkturer og medieflimmer henter døgnfluer ind i varmen som dr. Krak ikke ville have drømt om. Det minder om hvad Blæksprutten skrev i 30'erne, da studenterårgan­gene begyndte at vokse: „Studenterne kan det samme som før-det er bare fordelt på flere."