Fakta Gyldendals Verdensadas Anmeldt af Bj�rn Westerheek Dahl Fakta Gyldendals Verdensadas Dansk forlagsredaktion: Allan Brusendorff. 1991. 72 kortsider + 42 sider index. Sammenh�rende med: Fakta, Gyldendals leksikon 1-4. 4. udgave 1991 ISBN 87-00-04613-2 Gyldendal �Fakta Gyldendals Verdensatlasu er en st�rkt forkortet udgave af Gyldendals atlas, hvis ottende udgave blev publi�ceret i 1991, og som bygger p� den engelske kortproducent George Philip & Son's University atlas. De to dan�ske atlasudgivelser svarer derfor n�je til hinanden og mange af de beskri�velser, der n�vnes nedenfor g�lder s�ledes begge kortv�rker. �Fakta, Gyldendals Verdensadas" er en min�dre atlasudgivelse, tillempet lokale forhold og i dette tilf�lde brugerne af det lille h�ndleksikon, som atlasset er udgivet sammen med. Det skal v�re et -som det udtrykkes-�kompakt" atlas, uden at pr�tendere at kunne klare opslag af mere specialiseret karakter. Dets blot 51 forskellige kort, for�delt p� 72 kortsider, er afpasset dette form�l. De 30 kort er u�ndret gen�taget fra Gyldendals atlas, de �vrige er enten om-eller nytegnet, men alle med tydeligt afs�t i det store atlas. Selv den instruktive opbygning af indholdsfortegnelsen i dobbeltspal�tede sider genkendes fra Gyldendals atlas; I venstre spalte henvises med indexkort til de relevante sider. H�jre spalte udg�r en mere traditionel ind�holdsfortegnelse, der yderligere er specificeret med de p�g�ldende korts m�leforhold og evt. bikort. Klart og overskueligt. Blot �rgerligt, at ind�holdsfortegnelsen ikke har fundet plads p� for-eller bagsatspapiret, hvor nogle markskrigeriske og her ganske ligegyldige fotos af regnskove og Storeb�ltsbroen (!) gerne kunne have veget pladsen. Forskellige m�leforhold Atlassets 51 kort har skullet tilpasses bogens format p� 28 x 23 cm (h x b) og det har betydet, at kortv�rket ikke har et gennemg�ende m�leforhold for de enkelte verdensdele. Nordamerika har s�ledes m�leforhold 1:15 mill. (Canada), 1:12 mill. (USA), mens Latinamerika er i 1:16 mill. Praktiske forhold har her som i andre atlas na� Indexkort til Europakortene. Hel st�rrelse. 58 Fakta Gyldendals Verdensadas turligvis v�ret bestemmende for dette, men det forrykker balancen i opfattelsen af omr�dernes indbyrdes st�rrelse. Selvom man fra redaktio� nens side s�ledes har st�et frit i valget af m�leforhold, har man ofte valgt et forhold, der er lige i overkanten af det, der har kunnet rummes inden for margenerne: For at f� Kreta med p� kortet over Italien og Balkan� landene har man m�ttet benytte en del af margenen, og ogs� Dolomit� terne rager ud over kortets kant. Langt de fleste af kortene spr�nger p� samme m�de billedligt talt deres rammer for at f� et mindre landom� r�de, som tilf�ldigt er sk�ret fra i afgr�nsningen af udsnittet, med til den helhed, hvortil de h�rer. En anden l�sning p� dette problem ses ogs� i dette atlas: Det man ikke har kunnet f� med, selv ved en gen� nembrydning af margenen, flyttes til et lille selvst�ndigt bikort, placeret, hvor der p� hovedkortet ellers ville have v�ret en �tom" plads -som of� test et havomr�de. P� den m�de har man afsk�ret den sydligste tredjedel af Indien fra hovedkortet og placeret den i det Indiske Ocean syd for Pa� kistan. Helt besynderligt virker det, n�r man samtidig �ndrer p� m�leforhol�det, s� proportionerne �del�gges. Dobbeltopslaget �Australien"er fx helt domineret af bikortet over New Zealand, derer gengivet i det dobbelte m�leforhold. I flere tilf�lde optr�der politiske kortsom bikort til kortets topografisk-fysiske beskrivelse. Det er meget f�steder, hvor bikort ikke generer det ellers rolige kortbillede. I sidste ende afspejler problemet med margenbrud og bikort konflikten mellem et m�leforhold, der p� den ene side gerne skal v�re s� afrundet som muligt af hensyn til afl�sningen, og p� den anden side skal tilpasses en bog med en begr�nset kapacitet p� hver side. Selvom originalkortene er tegnet i England, er der taget skyldigt hensyn til danske og skandinaviske forhold, og kortene over Norden er ikke alene placeret f�r detailkort over andre europ�iske lande, men ogs� gengivet i et langt bedre m�leforhold end re� sten af verdensdelen. Efter Europa f�lger Asien, Afrika, Australien og Nord-og Sydamerika, der hver ind� ledes med et fysisk og politisk kort, f�r detailkortene gengives. Kortenes indhold overlapper hinanden fra opslag til opslag. Kort, der fylder et helt opslag, er ikke trykt helt ind til bogryggen, og der er s�ledes ikke g�et oplysninger tabt ved indbindingen. Det er ellers en fejl, der ofte ses, n�r billeder og kort skal gengives p� to sider. Sidetal og kortets navn (omr�de) er tydeligt placeret �verst p� hver side, hvor ogs� m�leforholdet er angivet. Alle m�leforhold er afrundede, hele tal, og kan derfor let bruges som ud�gangspunkt for afstandsberegninger. Ved hvert kort er der desuden place�ret en m�lestok, der umiddelbart kan anvendes til m�linger. P� en ligeledes fast plads p� siden ses ogs� n�glen til de betydningsb�rende h�jdesigna�turer, opstillet i et overskueligt ni�veaudelt skema. Blandt det store udvalg af oplys�ninger, som teoretisk set kunne v�re medtaget p� et verdensatlas, v�lger man som oftest en kombination af en fysisk overfladebeskrivelse (fordeling af land og vand og markering af h�j�der), topografiske oplysninger (byer, veje og jernbaner m.v.) suppleret med en r�kke politiske og admini�strative gr�nser. S�dan ogs� her. H�jdeforholdene angives ved ko�lorering, der n�dvendigvis varierer fra kort til kort p� grund af deres Fakta Gyldendals Verdensatlas 59 varierende m�leforhold. Der benyttes en let forst�elig farvesymbolik, hvor de enkelte trin i en farveskala mar�kerer h�jdeforholdene. Der ses fem trin for den bl� farve (dybder i ha�vet), afsluttende dybest med en kraf�tig bl�. P� samme m�de er der fast�lagt en gr�nlig farveskala i fire trin aftagende fra kraftig gr�nt til gult for h�jder op til 1000 m. Herefter kom�mer endnu en farve, en brun, der bliver trinvis st�rkere jo h�jere man n�rmer sig 3000 m, der afgr�nser til sidste farvebundt af kraftigt bl�violet, der i trin aftager i styrke mod maxi�mumsgr�nsen over 4000 m. Desuden er der ved bjergk�der lagt et under�lag af m�rkt raster som bundrelief, s� l�seren hurtigt kan danne sig et bil�lede af overfladeforholdene. Gengivelsen af bebyggelses-og na�turnavne er bygget op over et fast skema med anvendelse af fed skrift og kursiv som variabler for det betyd�ningsb�rende element i skriften. Et udsnit afkortet over Italien vi�ser dette tydeligt: De forskellige sig�naturer antyder alene byernes relative st�rrelse og betydning, ikke deres ab�solutte indbyggertal eller udstr�k�ning. Navne p� lande og lokaliteter, der str�kker sig over flere sprogomr�der er gengivet p� dansk, ellers anvender Fakta lokale navneformer. Det giver den pudsighed, at Gr�kenland skal s�ges under denne navneform, men dets hovedstad findes under Athenai. I flere tilf�lde er en alternativ navne�form (som her ved Athen) sat i paren�tes. Lidt overfl�digt ved Rom(a) og Firenze (Florens), men nyttigt ved Kriti (Kreta). Santorini, som de fleste kender under denne italienske navne�form, er derimod ikke anvendt som dobbeltform for Thira i Kikladhes (Kykladerne). Godt Odysseus var mere kendt p� de kanter ... ftr,ara ^ .y