Politikens Operaf�rer Anmeldt af Erik Ellegaard Frederiksen Mogens Wenzel Andreasen Politikens Operaf�rer 390 sider 2. udgave 1. oplag 1991 ISBN 87-567-4829-9 Politikens Forlag Det vigtigste ved bogtilrettel�gning er det rette hovedanslag, det vil sige: format, papir og kolumnens dis� position med hensyn til l�selighed. Formatet skal svare til den brug man skal g�re af bogen, men ogs� tage hensyn til indholdet i form af billedmateriale m.m. Papirets gram� v�gt skal st� i forhold til formatet. Og typografien skal som n�vnt tage hensyn til god opfattelse af det l�ste, herunder eventuelt et oversigtligt overskriftsystem. Resten er detaljer, selv om disse kan yde et v�sentligt bidrag til bo�gens funktion og �stetik. Politikens Operaf�rer opfylder alle disse krav. Formatet 165 x 245 mm er nok ved f�rste �jekast lige det st�r�ste, men tykkelsen 22 mm fort�ller om et fyldigt indhold p� 390 sider. Hertil kommer, at billedmaterialet for at komme til sin ret ikke ville befinde sig godt p� et mindre format. Papiret er lige det hvideste. Hver�ken sort-hvide eller farve-illustratio�ner tager skade af en �ggeskalstone. Men papirfabrikkerne er syge med at optisk blege til reklametryksager, og det er derfor mere end vanskeligt at finde papirer, der ikke tr�tter �jet med deres bl�-hvide p�g�enhed. Typografien er s�rdeles veldispo� neret. De to spalter er netop s� brede, at l�s bagkant er un�dvendig. Ordmellemrummene er holdt sm� og ensartede. Et fint stykke satsarbejde. Teksten er vel gennemt�nkt. F�rst komponistnavnet i en forholdsvis stor grad, der kl�der siden og skaber god markering ved de enkelte navne. Dern�st en kort biografisk kommen� tar sat lidt smallere end den totale kolumme og med l�s bagkant. Det skaber liv og giver dette indledende afsnit sin s�rlige karakter. Herp� f�lger de enkelte v�rker i al�fabetisk r�kkef�lge. Overskriftens kursiv i store og sm� kontrasterer til den underliggende originaltitel i ver�saler og kapit�ler. Indramningen i parenteser forekommer derfor un�d�vendig. Teksten indledes med de n�d�vendige facts, blandt andet komposi�tions�r og uropf�relse. Og efter et fyl�digt handlingsreferat opdelt i akter af�sluttes med vigtige grammofonind�spilninger. I hovedteksten findes no�decitater til vigtige arier. Vi er blevet s�rdeles velinformerede i en blanding afknap, konkret information og en ligeledes kort, men fyldestg�rende be�skrivelse af operaens forl�b i et le�vende sprog, der fremmaner de en�kelte scener, s� man ved fx en gram�mofongengivelse kan f�lge handlin� gen og se den for sit indre �je. Titelopslaget virker lidt uharmo�nisk, men tre figurer p� venstresiden ansl�r temaet. De sp�nder dog for meget ud p� formatet. Indholdsfortegnelsen er oversigtlig, men lidt l�s i hoveddispositionen. Politikens Operaf�rer 105 Daniel Fran^ois Auber (1782-1871) Aubcr skrev 48 opcravr, hvoraf dc 37 tilh�rer genren op lafter dolken for at stade den i hende, h�ret de Lorenzo og hans dragoner komme ind i v�mhuset, hvor de vil overnatte. Reverneskju� hvilket skyldes en for stor afstand mellem spalterne. M�ske kunne ind�rykningen af de enkelte v�rker v�re gjort st�rre, s� komponistnavnene derved fremstod endnu tydeligere. Denne indholdsfortegnelse er den vigtige indgangsn�gle til bogen. Og den virker som et godt v�rkt�j. Alli�gevel forekommer kolumnetitlens komponistnavne p� normalsiderne lovligt spagf�rdige. Oftest er de jo korte og t�ler derfor en st�rre grad. Forord og diskografiske oplysnin�ger, der f�lger efter indholdsforteg�nelsen, er sat p� den fulde kolumne�bredde. De burde have fulgt bogens to-spaltede system til gavn for l�seligheden. Illustrationsmaterialet best�r for�uden nodeeksemplerne af s�vel sort�hvide som farve-illustrationer. Nogle komponistportr�tter virker lovlig voldsomme sammenlignet med scene�billederne, en reduktion havde v�ret rimelig, og ikke alt beh�ver v�re i spaltebredde. Besk�ringerne er i de fleste tilf�lde gjort med omhu og ler sig i et sidev�relse, men da decr ved at bliv afsl�ret, tr�der Fra Diavolo frem som Marqui dc San Marco og antyder, at lun h.ir haft et IIH galant evetWyr. Kvad der g�r lorden �g fcorenz Auber havde sat kIj* som mil .t* blive misundelige og skinsyge. der fnruod at ni dettemil Operaen e III ah-Fra Diavolo kegger en meddelelse et �yngeitykke med talt diaioj; Mus sine to hjarlpere i et hult trsf uden for kroen, meget nf ckni eleganer op det vid, skal ringe med en klokke, n�r dragonerne kjrafcfcristwk f.� lUvssmi. men ion forsvundet, s� vil har fransk. �m. da han-s i Zerlinas f� ..o finder sedlen oy i indhold�i-Lorenzo og Jr.i�med Zcrlina, og Lo� �Voyez sur eet te rocha�). der dukker op fler og finder Fra Diavolos meddelelse hos de ynge i handlingens l�b Hantvingcr dem til at give det aftalte klokkes Wagner K'undrode Aubers �More' 1 nal, mens dragonerne skjuler sig. Fra Diavi inintH'iIbrlitL menidagerdet kun fi�a Dieu^il.i. ler l�f overlevet p� scenerne. I l^anm ridst opfirt 1971 pi IX'n Jyske Opera B�la Bartok (1881-1945) Bart<5k er den st�rste skikkelse i ungank musik i deue �rhundrede. Som ung lagde han sig i k�lvandet p� Liszt og Richard Strauss med sideblikke til Debussy. Men han blev grebet af den ungarske folkemusik, som han indsamlede og studerede sammen med vennen og kollegaen Zoli�n Kodaly. I sine senere v�rker forlod han det senromanuskc udgangspunkt, han blev �moderne�, men altid med rod i folkemusikken. Hovedv�rkerne er dc seks strygekvartetter, de tre klaverkoncerter, den store violinkoncert. Musik for sm-ngcinstrumcntcr. slagt�j og celeste og Koncert for orkester. Bart6k har kun skrevet lidt for teatret. To ballettLT: Trcrprinsen (1911) og Dm vidunderligt mandorm (1918-19), og kun cn opera; hiemx Bl�sk�^i Borg. Hertug Bl�sk�gs Borg ItpZtUd"' 'ids"'"ivcl"-H�t! (A K�KSZAK ALLU HERCEC; V A�A) UropfiweUe: Iktdapcst 24. maj 1918. Dan� mnrks Radio 23.juH �-rx, ; Opera i �n akt. Tekst: B�la Ualto Personerne: Hertug Bl�skxg (baryton). Judi (sopran). effekt og de store scenebilleder g�r til kant for at udnytte totaleffekten fuldt ud. Ordforklaringerne er sat to-spaltet. Kodeordene er i halvfed blokskrift, hvilket nok er funktionelt, men en halvfed br�dskrift havde gjort lige s� god fyldest -og set meget smukkere ud. Navneregistrets sidehenvisninger skelner mellem ordin�r, kursiv og halvfed. Koden er forklaret i hovedet og det hele fungerer effektivt i den lille grad i tre spalter. Redaktionen har t�nkt sig godt om. Bindet er et helbind med matka�cheret papirovertr�k, m�ske ikke det mest holdbare, men hvor meget slides en s�dan bog af de fleste? Formerin�gerne er sm�. Den gr� farve g�r ikke tilstr�kkeligt omkring, s� en hvid kant griner frem. Helheden er imid�lertid ikke s�rlig heldig. Den gr� bag�grund virker ufestlig, billedet er for lille og det silketrykte �Opera" i h�j�r�d glans er ikke nok til at opveje den lidt afd�mpede virkning. Ordet �ope� 106 Politikens Operaf�rer Opslag i nedsat gengivelse. Titelopslaget i formindsket gengivelse. Her er operaf�rer stavet med lille o. P� omslaget er O'et stort. ra" burde v�re skrevet med sm� bog staver. O'et er jo det samme som stort og lille bogstav. Og ordet �f��rer" burde til geng�ld v�re stavet med versaler. Udnyttelse af ord�billedet og valg af skrift i forbindelse med ordene er et af tilrettel�ggerens vigtigste instrumenter til at skabe balanceret typografi. Forlagsm�rket har alle dage v�ret h�sligt og uden kultur. Det passer som hund i et spil kegler til denne veltilrettelagte publikation, hvor typografien forl�nger de redaktio�nelle intentioner p� bedste vis. Og indvendingerne her er bagatelagtige i forhold til den helhed, som i ind�ledningen blev fremh�vet som det vigtigste. Et glimrende stykke v�rkt�j. Politikens Operaf�rer 107