Den nye engelske telefonbog Af Colin Banks / England produceres der hvert år 24 millioner telefonbøger, der tilsammen vejer mere end hangarskibet Ark Royal. I kraft af nyt design er telefonbøgerne nu blevet 10% tyndere. Colin Banks, partner i designfirmaet Banks & Miles, var ansvarlig for projektet og fortæller her om designprocessen. Vi havde længe været interesseret i at tilrettelægge telefonbogen. I 1972 udarbejdede vi et design-program for hele Postvæsenet. Postvæsenet havde på den tid også ansvar for telekommunikation, og det blev derfor en del af vort arbejde med den visuelle identitet, at markere telekommunikationen som en del af Postvæsenet. Det stod klart for os, at telefonbogen, der havde adgang til alle hjem, var det oplagte medium for at annoncere Postvæsenets tilstedeværelse. Vi lavede forslag til firefarve omslag og nyt design, men tiden var ikke inde for udvikling. Min interesse for telefonbøgernes indvendige typografi blev skærpet af det arbejde, vi udførte for British Rail 12, 13 år tidligere. På dette tidspunkt skiftede British Rail fra blysats til fotosats. Fotosatsen fulgte direkte efter den elektroniske data-fangst. Vi blev inviteret som designere for at give vort bidrag. Men vi blev først inviteret, da kagen allerede var halvt færdig. Opfattelsen hos direktionen for British Rail var, at vor opgave var at dekorere den i øvrigt færdige kage. Programmerne til satsens fremstilling på computer og fotosatsanlæg var skrevet, og opgavestillerne havde bedt programmørerne lave et program, så alting så ud, som det altid havde gjort. Det var præcist, hvad de gjorde. Når vi prøvede at ændre noget som helst, var det så bare et komma, fik vi at vide, at alt var programmeret, og at det ville koste tusinder og atter tusinder pund at ændre. Vi kunne intet forandre. Jeg sad i to år i køreplansmøder en gang om måneden Modsatte sammen med mere end tyve andre personer, der bar side: ansvaret for signalføringen i den vestlige del af landet eller Amerikansk andre opgaver af samme type. Kun få viste tegn på, at de telefonbog havde nogen fornemmelse for, hvad det hele gik ud på. Det var en overordentlig bekostelig øvelse. På trods af disse arbejdsbetingelser lykkedes det for os at gennemføre nogle markante ændringer, og køreplanen som den ser ud i dag, er i store træk vort typografiske arbejde. Jeg ærgrer mig dog over, at vi ikke fik lov at grave dybere i de typografiske problemer. Formatændringen fra A4 til A5 var den vigtigste ændring. Det var her, jeg blev klar over, hvor meget der kunne spares på disse store produktioner. Vi opdagede også de muligheder, databank og fotosætter gav os for at trække køreplaner i forskellige formater. Køreplanerne kunne produceres ilommeformat eller som store plakater til tavler på perronerne. Jeg fik for vane at gå ned på de større stationer for at iagttage, hvordan folk anvendte ankomst-og afgangs­ tavlerne. I myldretiden kunne der stå seks mennesker på ryggen af hinanden for at få et glimt af tavlen for at se, hvornår næste tog gik. Årsagen hertil var den kronologiske redaktion af tavlerne. Vi omredigerede tavlerne, så de blev destinations-specifikke. Dette gjorde det muligt at sprede tavlerne på banegården. Det er vigtigt, at tilrettelæggeren/designeren tidligt kommer ind i billedet, men i tilfældet med telefonbogen havde programmerings-folket igen været der før os. Da vi fik til opgave at se på British Telecoms visuelle identitet, var tilknytningen til Postvæsenet ophørt. Det var en selvstændig identitet, de ønskede. Vi udpegede igen telefonbogen som det flagskib, der havde den bedste og bredeste offentlige kontakt. Her skulle virksomhedens identitet tydeliggøres i vort design. Organisationen var i gang med store forandringer, og ændringen af telefonbogen var ikke specielt højt prioriteret. På det statsejede Gateshead trykkeri, der fremstillede telefonbøgerne, stod tiden heller ikke stille. Trykkeriet blev købt af Ben Johnson, som derved blev den eneste virksomhed i UK, som producerede telefonbøger. Næste •VI w II i i i itllllll III I i iP li Si asSSSsi I s SlgsssSsl IliSssSsSgsBSSSSSsgssSS 3SssSS5iSSs«5S iiiiiiii i i mmrn iiiisiiiiiiiiiiiiiiil iiliiiiiiiii << < < illlfililllflllf i llillillilil iiii i lii I I 22251 fiiii I 1 1 ' > 00 00 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I § I §§ S v ? SsSSisss SSSSKSSSSSSSS II ii i i i iiiiiii iiiiiiiiiii iiiiiii iiiiiiiiiiiiiiili åasss™ ss Hl liFl Hil rira I" siiiiii-i'mw iwim '; sl SSISSSK« I SSSSS« KSSSSSSSSSSK SK K siSssssi ro 2 O 5S2 22 SS S X X> Ui Xk •— K) >0 IS> I m ii li i O o o m I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I N5 0 SsåsSSSS SSSgåsJSSSSKssSsSs 01 < < < < < 2 0 < m 73 1 CO K i § KK KKK SS B K I B §S 5 s" CO i i i i i ii ii il i i i i ii Modsatte side: Den gamle engelske telefonbog træk var Ben Johnsons salg af trykkeriet til Donnelley i Chicago, et af verdens største trykkerier, som var ivrigt optaget af at indføre ny teknik i de amerikanske telefonbøger. Forbedringerne af de amerikanske telefonbøger, foretaget af den engelske designer Mathew Carter, var så markante, at vi var fristet til helt at følge og kopiere produktionen. Men forretningsgangen i Amerika er anderledes end i England. Selvom Donnelley er en mastodont, trykker de ikke alle telefonbøgerne i USA. Carters skrift anvendtes også af de andre trykkerier -ikke altid trykkerier med samme høje standard som Donnelley. Derfor oplevedes en betydelig variation i sats-og trykkvalitet. En ting vi lagde vægt på omkring vort arbejde med den britiske telefonbog, var, at vi fik fuld kontrol over hele produktionen. På Gateshead var de netop ved at skifte fra bly/højtryk til fotosats/offset. Alle skriftsnit blev digitalt regenereret på Monotypes Lasercomp. British Telecom centraliserede deres database, hvilket muliggjorde samlet overførsel af programmerede data til fotosætteri og trykkeri. Langt om længe havde vi virkelig chancen. Faktisk gav designafdelingen på British Telecom grønt lys. Vi fik lidt penge til eksperimentelt arbejde, som skulle vise, hvad der kunne opnås. Vi havde bl a fremført som argument, at vi kunne opnå materialebesparelser, og resultataterne var overbevisende. Ved at justere minutiøse detaljer i typografien, kunne vi lave procentvis små besparelser overalt i det eksisterende trespaltede design, hvilket betød sparede omløbslinier. Omløbslinier udgør 8% af den totale bog i det trespaltede design, og har følgelig stor betydning for omfanget og dermed totalomkostningerne. Ved afslutningen af dette forsøg foreslog vi at arbejde videre med et firespaltet design. For at få plads var én af ideerne at udelade gentagelsen af efternavne. Som den ungarske telefonbogsekspert Vladislav Mandal siger: "Der er nationale forskelligheder i telefon­bøger." Tilrettelægning af amerikanske telefonbøger er en enklere opgave, fordi adresserne normalt er vidunderligt oooco ^OOOOO S75?S7S,S7S75,S7S7S,S?S,S,S?S7 o cu a> cu cu CU CU J Qj O) O) O)Ol Ol SD CU CL. ^ S S SS S ^.[^5333333333333 >J?ow-o •D-O-O-otd-O-O-O-O-O-O-OOOOOOOOOOOOO •O -O "O "O n ~n m mm O OOOPppCO OD > >> >>> cDa-oorvjz• rn Vjj »—•"•'I* ^ g b^ 71 O"*^ " i*5 -^z^wir ~ ?l^lsi d o" vi—-" S<'~'-c!nrS 5 3-> -rn»ji 5-1 ="<50ro 30 ^ n^h^SKH-VMiH^L^ ^ —"O --GhV, ro=;--Hr-^S g­ -7^ ro ?|^srPi I' TL O ^ rp «— v/ iO —• rO\jj —; (u _J ^ o; -o mros ~ rns S'-n-fo. g-2.gj m ^ 5": o o, mo­ lUHHUU v = g.-00 = r ^S>s|2tg^3 s^5| iE?f|o S'S'i".3 >oQ SO f< Qs §•^ oif •O tt) T oS-P 0 CH. o q. "i_3 -ZT^-V ST — Q. — CD 4^° S C 3 3-CU -OJ . O) ^^S" -Dq.5 Q-CDQ-V- O CL O O a) cu "q.o < 2 „1° o "Di5O) s § 3 5^ i i S's. 0 "O C--2Q. o o ^ I ^>2 ~<§ g ?r| S->o V. s.g cl ^ =3 O)3,0 Xi: S o = f3-OO 3* =r "bo2.: 0 (/> & is) 3 w 2.2.C25-0 o ^ 2° S-IS: n ^ ^2i-l2 2 0 = 0 SsSlS1: s S.S 2.S ° 3 3 *.3 S = :,115 i.2 2.° O O-3 o. re ' rS-w 5 : > -i o.n o ^o at m O Q. o 2. ^ !? 3S"! £3 »5 ?n.^ 3O ) 3 O ^ 3 -« 3 3 V5.3 o 3 £•»< o^æo^crui cooo 00 00 r— ui ro rvj ^i Ln LT cr ^ ui VJW -viLoroon-'OLoLo^Of—'O^-Cih ._ ro ui rO >o r\ji—' ro1%^ æ æ ocoww«—»wo cr vw ui roo»-">jouj cr_ ro Lo ^ o^ ui>0 sD roæui Gj-Ci er* Ln o-t. ro vD Lo ^ co cr x» >0 cr ^1 v-o o^-^ilp lh rjov>) ro -fc.o o 00-t» vO ro un nO lp h-tnj olp ro ro0m ^00loh-• cr lo LP cr LJo D r>j >o»—• ov>j r\jr>oLnoJOoU)Lnrvjh -ti UI>OnD>DOLJI >£)æooj*jia*o-uroo^CDOvDooo o LTI 4^ LJ 0N LO 4^ OO OOO OOOO 00 00000 00 00 o 00 0000000000 00 OJ CU CU CU CD 0J(Da>&J Q> CU CU -------- q!q!qI ai al Bi al Q.Q.Q.Q.C Q.Q-o!al al al CL CL CL Q. r~i' S r^' __ LO } lal al al al CL CL Q. CL 10 m lO lO -o TJ -o OO z ooo~n CU 0J ^ 33 ^7 00>> -• p po bo |ln--c o3yovx^. S^^ O co -'^i-k^i ^ Wr 3 r 1 '~T' •^0r>' o --ro r-=;• kl c>0 ui O11'^ ^CU " 'S-CD — o ro3 Ln —• , w5ag ^ "sJl lp co "wa" o J?0! O ^O "O : — S ^ ro O^c .^ ^r-X 'b if ?.S ro 00 w° g S S o ZT' Q-o LO3-•5x>§ ^ ^ O O -w ti 3 UD ^ S ro —• o -3 s ? §1 -Qto rr-L™ S-OJ Si. ^sli-sO 1 ; O CD 11° I Q-0<_ -?XQ-Cu3 ^ ; CU "O — 5 c 2*5 S's R > io| 3 -t O m ; ^ o = O -.01 of ^ S CL o Wc 3?ll ii-S g Fd o" -I = 1«? ™ Æ' c o Vi-f ") 3 ^^ jS.e:-3 S . ro o^ : cu p ro cr o > aj_ o ^c-' i >5 -2§ §= 'aer m <^0 c (/> f-— i c *•2 ^ —• gs^S'o C 3 o — o x« ^ 2 S « 2 ^ 3 ) o tc o3 = 5 5 °-5 i = 3-2-S.; -<£ 3 d: ^0-3-•s -oics" CU 3 = X a-o T3 13 ;=Ili"3 -t -t 3 -» JL re < o 3 3® 5­ 5.3 : _ O 3 5 3 •^1 zz Ln 00 Ln 00' Ln ro t— c ^ vO ro "^i vO O"^ lo ' -C^ ro 1—• Ln Lo ro ro ro lo go lo ro Ln h-• 00 Ln loOLn 00 »— roOD t—' roO Lo-vj U>£)OV. ro h-lo o ro00 lo ro lo lo o sO-^nOOO j Lo a-00 -iiO>oro ro lo -c^ ro ro cr Lo 00 00 lo ro h coavLnLnro-c»a"roLn-sj vOOJ^OOO *—-t> -o 00 Ln vD Ln 00 ^0 er-00 Ln ro Ln Os -t. ^>1 vO Ln >0 c Ln-^JOLOvDOOCnLO-^l LO 00Lo O-{^ Lo O"-t> vO 00 ro oo-X^ot-^Loro-oo-Ci^ >0 -c* >0 »--oljv, Lnro^^Lno^oo^ioo o00 --j 00 cr ro cr • -ro ro lj LO vD vO O Ln vD a-vO LO poooooooooo 00 0000000 00 00 00000000000000000 000 0000 CU CU -31 al c-^c-x x pm OD>> OOOOO^ OOO OOOO > >>>>>>J ro = ^ cu ^rn po ro ^ ^^.oy) m p0 F0 -• H-» Lo -t» »—•»—' LO -^ td y y -o"X3 o yyzzln^^^^. J§ LO o k°° -o-~ -11-"ro 3^z ^ TlO^^i^-CivO '-n ODmrnLn^c^m^^Ln^s3^g.^§ *op c =Ln >• 3pO ^ CDOO>: ggc -3 3 qj — 2 0 ; — CU *< ro >« sx m 0 Q-ro" o :3" ^ =^5 3-^ , joJ^-0I~ ; — i^CL0-! ^ 00 S -n^^-raS-c — Ss.s; g'^ So r-§ 5 P|f ' t/> ?" C 3"U3 O Xi . 3 -5 ^•n)^ ,-„0 g-o ^ , cu ~. ? m; Q-53 X)o 20 m? 52-o tno "»»/»o W S 5" 3 "3 < 0 s > 5.S «« ?S 5S=S5rSlS = ; C =^ S"o3"£§g-t 5:0.13 2 3 • 2 = 1 >-*• t-*-s ,_*-g"^ 3 n.o. 3 J5. j na>'2.= g-3: « Q. ^ ? -re 2 re 2 « rr« o -« 'E åmsooui-^ioooo Ln -o roLn i—• 00 00 ro Ln vO»—lo »—lo rolo ro-^j lo ^1 -tih ro^ro roo--si ro •• >0 -t» lo LO roro oo-t»»— -C^-o ro00 Looro k ro vO»—^oa'Ooa'LJLo oro Ln LO ^o-o o-00o -t»f--_ _ _ ro00 o -C»O-roroo>000 Ln>0Lnro»• _ _ _ ro vO _ Lo>0 o00 ro v -t> 00 oLn^001— ro lo vD Ln Ln -£> ro o00 o Lno•-•-u Lna*Ln 00 00-t» lovOOOLn æ•— -c» JLnrooLooH-^o^»vO^J-^ ro cr--J vO—Ln Ln Lo .t» 00 rolo -oov-oæLo Ln >0o lo LnLn Lnlo Ln nD^jooo a» 00 O o O CD* ui 00 Modsatte side: Hollandsk telefonbog. Bemærk, numrene står før navnene. korte, som fx "132 Lexicon", og det er alt. Der står aldrig "The Old Grange, Chipping Sodbury, Cirencester" som en del af adressen. Amerikanernes anden fordel er det brede amerikanske sideformat, som gør det lettere at få fire spalter ind, uden at klippe en hæl og hugge en tå alle vegne. Vor opgave var krævende. Ingen mulighed for en bredere side, dels på grund af det oplæg vi havde fået, dels på grund af de tryktekniske forhold. Vi måtte virkelig lirke med skohornet for at presse fire spalter ind på A4 formatet. Tallene 6, 9, 8, 3 og 5 må for ikke at blive forvekslet have meget åbne udløb Nøglen til at opnå den firespaltede løsning var ikke kun redaktionelle beslutninger, som fx at acceptere vort forslag om ikke at gentage efternavne; det alene havde ikke gjort det. Vi forsøgte alle muligheder for at spare i bredden. Det betød omtegning af skriftsnittene, og her fik to faktorer betydning. Før i tiden havde den gamle Linotype blysats krævet, at det halvfede navn og adressen, der var sat i light, havde samme bogstavbredder, men med de digitaliserede skrifter blev vi i stand til fuldkomment at ændre størrelses­forhold på en del af oplysningerne. Vort argument var, at adressen kun var en ekstra kontrolmulighed af den vigtigste oplysning, abonnentens navn og telefonnummer. —»—»—»ro—»rsjrs)—» CO —* O co co-o^cnco^oooo ro rs> o ro oo cn nj OOO-Ck—»CD—N) Ik oo^oo^j-»o-*^j CO o 00 NJ CJI O) O CD 00 O CJ1 —» CJ1 o o -U cd co to co o K) ^ CAJ ^'•OfSJ-^JOO-^JCJiCA) Soo^cooocji-o^ro cd cn CO O O CO co —» cn n —* oo cd cn o cd roooiONJNJ'-JOJ of -------ro o o §"§? o S o S R 8 -" S ®8 3" CD < — c^. ar cd w CQ 3 ^ ' sr 3 ^ CD CD 2 2 ?r-Q-*-»-• cd ro O ^ __ C/) Q) CD Cjl CD 3 ^ —»—»to—»—»—»-^ro ro ro cd O) cooo—»cDcnrocji—» oi^cno-'o^cn • co ^ < -ooæ—»co—»CDOO cji ^ oi tn ro o co co i —» ^ i 00 »J oo> 00 —iCD-f^o—»^oroco O* CO CO CO CO 3I CD O) c 00 CD CJI O) —» —» k_jk^» —»—*—» —»—»—» —»roro—»—»rsj—»roro—* écji tnoirocji ^ cji oo ro cn ro —» o> cn C7> 00 a> -» rocDro'OOCOONj—»cn r c O* o o" < i r er "> v < a" cr o-cr o cr cr O" O" o­ o® ?5 '0'5'5'5'3-5'S'??" !. 2. 3. 2. ® : U) B) ^-O =•9 9 ^ ^ c ^ ^ D 3 3 : ?r ?r jr jr : r *• S 5" ^ Q> O -—• < C 3 3 5 3 3 3 = 3 3 3 311| •n 3 j c o CD CO (D CD (D 0) 0) 0) " 3 3?­ 3-O" » O" s?-S-S CD s. r« CD r1 r1 r* 3 3 3 CQ ® W) i i'il. ;-3 -i U1 0) < S. F|f;S§| • < _ Q. 0) "O -• J "§ ® ?-• (O *-• 'U Q. .< a-^ i NJ — P-2 CD (/) Sr.s 5 O cr w-3"I O. * ' l • c/)5^ "5^"°"n CO * w S 3 sr" M* ^ » X)'O 0) Q. 2 "O CD -, cn 6 3 ^ Cb 2 S1 i. o cd -o cn -» —» oo ^ cn cnco-o^co—»ono toro—» —» oo oo —» _» cn cn cn cn —» cn ro —» cd cd cd co -o -o ro^cnrooococnoo ^ooo-o cd —» co Bogstaverne r og n må være klart forskellige for ikke at ligne et m Tretallet må have relativt åbne udløb for ikke at forveksles med ottetallet Derfor kunne adressen være mindre. På denne tid fik vore synspunkter god opbakning af British Telecom, nok mest fordi de ikke havde nogen forpligtelse vedrørende postadressen som den gang, de var en del af Postvæsenet. Nu kunne de koncentrere sig om telefonnumrene. Løsninger, som kunne afskaffe opkald til British Telecoms nummeroplysning, fik dem virkeligt til at spidse ører, disse samtaler var kostbare for virksomheden. Vi eksperimenterede med mange forskellige skriftsnit: Franklin Gothic, Bell Centennial, Bell Gothic. Disse forsøg pegede mod behovet af et specielt skriftsnit, men dette behov dukkede først op, efter at vi havde færdiggjort vort oprindelige forslag. I det oprindelige forslag koncentrerede vi os om det firespaltede design, løst ved at anvende 'skuffeskrifter1, hvor vi ændrede på afstanden mellem bogstaverne og på andre mindre typografiske afstande. Ideen med et nyt skriftsnit dukkede ikke op, før vi blev sat i forbindelse med en afdeling af British Telecom, som havde ansvaret for udviklingen af telefonbogen. De havde parallelt med designafdelingen startet undersøgelser af den nyintroducerede tekniks muligheder. Vi nåede lige præcist ind i varmen. Programmørerne var allerede blevet bedt om at producere en telefonbog, der lignede den gamle så meget som muligt. Der stod vi så. Ville vi endnu en gang gå glip af muligheden for andet end overfladisk indflydelse, fordi toget allerede var kørt? sspgps J mI IIFM MP ni Ml 8iP^n IF nip r ni :SS£S?I$ il ISss S s 23 sillss SisiSS SSS2§s SssIS SSSåsS ISIS mwm li iiil s I il lliii iiliii iiiisi iiiii iiiiii iiii mus s5Piiiis ir « •SSIg SsS SlSil S 58S88{2SKk i^iSSÉ SSsSSsSSSIIaggcSssSSsssSiS iiill ili iiili i iiiiliiii slsill iiiislsliiiiliiisilsili iMlIhiSslfiiillfi-iii Fiji isi||lpilii! iias|g| Ilt ^ Hi n1w • ii ii s k *m i pi M i i ® fM! M i !i 1F i i iSS i 8g§ si sSiSsssSISgl SSs3s III s ili ii iiliiilgilil iiiiii il iiliiiiiiiiliiiiiiiiiilii isiS 2Ss issssslslSSJilSlsi ? Sli^SISS^S^slgSII SI§§ISi§fi» ilii li§ iiiliiiilliiiiiil i §iigllil§ig Phonebook Design: Colin Banks, Banks & Miles En række møder, i stil med køreplansmøderne, blev gennemført. Blot støttede hele gruppen denne gang projektet, de lyttede, når vi fortalte om de typografiske muligheder. Denne fase tog et år. Efter at vi havde udpeget navn og telefonnummer som de vigtigste redaktionelle oplysninger, skulle de nu gøres så let læselige som muligt. Vi reducerede størrelsen på adressen uden at ændre bogstavernes placering på linien, den bibeholdt vi på 5,5 pkt. Monotypes Lasercomp system brugte bitmap generering i stedet for konturgenerering. Det passede os perfekt, fordi vi tegnede specialskrifter, der kun skulle bruges i én grad. Dette betød, at vi havde fuld kontrol over hver pixel (tern), som hvert bogstav bestod af. Finpudsningen af skriftdesignet foregik da også som redigering af de enkelte pixels. På den måde havde jeg mulighed for at korrigere overalt på bogstavformen. Der skal naturligvis være en meget tydelig forskel mellem tallenes udseende. Ved dårlig trykning eller farveføring kan tallene 6, 9, 8, 3 og 5 blive forvekslet. Derfor var vi nødt til at holde deres udløb meget åbne. Når vi slår op i en telefonbog, gør vi det vertikalt, og det er radikalt forskelligt fra anden læsning. Når vi søger i telefonbogen, er det ikke ordændringer, men derimod bogstavændringer, vi leder efter. Derfor skal en bogstavændring træde helt tydeligt frem. Gennem uddannelse og arbejde er jeg blevet skolet i at tegne bogstavformer, som når de stilles sammen, danner et harmonisk ordbillede og mønster. Kriterierne for telefonbogen var helt anderledes. Selvom vi ønskede at opnå en eller anden form for æstetisk balance i telefonbogen, så skulle vi ikke gøre os den sædvanlige umage for at skjule springet fra det ene bogstav til det næste. Dette blev tydeligt i det skriftsnit, Phonebook, vi tegnede. Hvis man sætter et r ved siden af et n, så er buerne i r og n ofte ikke tydeligt forskellige, og r kan danne bro til et n og dermed ligne et m. Hvor man normalt i et skriftsnit ser efter, hvad bogstaverne har til fælles, prøver vi at opnå en tydelig forskel iform, samtidig med at den fælles gråværdi søges bevaret, så billedet bliver harmonisk. På det tidspunkt, hvor vi havde afsluttet vore forsøg, var Gerard Unger begyndt at arbejde på sine tal til den hollandske telefonbog. I Frankrig havde Mandal færdiggjort sine skriftsnit, og Carter havde afsluttet arbejdet med at implementere sine skrifter til det amerikanske marked. Vi var meget taknemmelige for, at Carter havde vist os skriften på væggen. Det betød, at vi havde en referenceramme. Vi overvejede at bruge hans skrift, som den var, og overføre den til Lasercomp. Men den kendsgerning, at hele produktionen var lagt hos Ben Johnsons Gateshead trykkeri betød, at vi havde kontrol over produktionen, og at vi var sikre på at kunne opnå en meget høj trykkvalitet, en kvalitet de ikke havde nogen garanti for fra kyst til kyst i USA. Den høje trykkvalitet gjorde det muligt for os at ændre i bogstavformerne, ændringer der tillod at rykke bogstaverne tættere sammen. De amerikanske opsætninger læses udpræget vertikalt, hvilket skyldes de korte linier. Derimod har engelske linier behov for hjælp, når det ene bogstav skal forbindes med det andet, fordi linierne er længere og dermed har flere ordbilleder. Vi tilstræbte at opnå en mere markant horisontal virkning i bogstaverne end Carter havde ønsket eller opnået. Tegning: John Miles Pladsen skulle komme et eller andet sted fra, så vi reducerede luften mellem bogstaverne på hele skriftsnittet, et risikabelt eksperiment, men vi vovede det itroen på trykkeriets høje trykstandard. Dette var det første skridt på vejen. Af betydning blev det også, at Carter ikke kunne skaffe os de originale tegninger, hvilket ville give os konverteringsproblemer, når vi skulle fra et system til et andet, og så på 5,5 i punkt-størrelse; hver pixel man ændrer er signifikant. Så nu var vi på udkig efter en ny skrift, som skulle bygge på de ideer og råd, Carter havde lagt vægt på. Vi tegnede syv skriftsnitvarianter (der var kun tre hos Carter), hvor vi både tog hensyn til de forskellige anvendelser og skriftens gråværdi. Forsøget på at honorere alle disse krav var en anderledes opgave. Nogle af annonceskrifterne var forskellige i punktstørrelsen. 9,5 pkt lyder ikke særligt stort, men det er næsten to gange så stort som 5,5! Undervejs fik vi ikke rigtige prøvetryk. Monotype modtog vore tegninger, overførte dem til bitkort, som vi så kunne redigere, hvilket som regel skete op til tre eller fire gange, med bedre resultat hver gang. Monotype leverede PMT aftryk til os, det var alt, hvad vi fik som korrektions­mulighed. Vi var fuldt ud klar over, at vi ikke kunne ane hvordan en færdigtrykt side ville komme til at se ud, og der var, indtil det øjeblik, hvor vi stod med en færdigtrykt bog i hånden, ingen mulighed for at afprøve skriftens tryk­egnethed. Vi prøvede at forringe PMTen ved at kopiere den op til flere gange i kopimaskinen. På den måde fik vi en fornemmelse af kvalitetsforringelse. Andet kunne vi ikke foretage os, før den første telefonbog var trykt. Vi var prisgivet, indtil den dag, hvor vi stod med den første bog fra Plymouth. Da var vi begejstrede og vi har intet ændret siden. Der er naturligvis detaljer, som jeg ville rette nu, men det ER detaljer. Der er et lidt vildt &-tegn i ét af skriftsnittene, det kunne godt tåle at komme under behandling. Men gjort er gjort, og hvad der kan ses i dag, er vort design. En ting som bekymrede mig, var den offentlige reaktion. British Telecom kontrollerer alt med Gallup undersøgelser. Det første år udførte de en meget ekstensiv undersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer. 80% af de adspurgte var tilfredse, og det var vi tilfredse med. Papirspørgsmålet var også et af vore argumenter. Da jeg besøgte Ben Johnson første gang, fik de hver dag 100 ruller avispapir leveret til trykkeriet. Jeg så for mig alle disse papirruller drøne ud af motorvejen til trykkeriet. Hvis vi kunne være med til at spare bare nogle af disse ruller, ville det bidrage til livskvalitet og spare penge. Der var ikke bare tale om papirforbrug. Det totale energi-forbrug var enormt. Enhver ressource som indgår iproduktionen af telefon­bøger, bliver en stor ressource. Vi mener, det lykkedes for os at reducere forbruget. Colin Banks Den nye engelske telefonbog' er oversat fra artiklen The new British telephone directory' i Typographic, The Journal of the Society of Typographic Designers, 38/39 1990. Illustrationerne stammer fra samme artikel samt fra artiklen 'Die Neugestaltung des englischen Telefonbuches' i Hamburger Satzspiegel, Zeitschrift fur angewandte Typografie, 3 1990.