M �ske begyndte det hele med Duchamp. I begyn� Andre b�ger delsen af �rhundredet arbejdede Marcel Du� champ med en fornyelse i billedkunsten, som han kaldte ready mades. S�ledes: Man tager en genstand -et flaskestativ f.eks. -signerer den og udstiller den p� en sokkel. Dette skal handle om kunstneres b�ger, ,,artists' books"; og n�r jeg begynder med Duchamp, er det, fordi han og hans tid rokkede ved begrebet kunst og ved kunstens form og indhold. En brugsting kunne betragtes som et objekt, adskilt fra dens funk�tion, og bogen som objekt blev ogs� benyttet af bil�ledkunstnerne. Ikke s� m�rkeligt, for kunstnere har, s� l�nge man har lavet b�ger, medvirket hertil. Som illustratorer og tilrettel�ggere. For bogen virker jo ikke kun ved sin handling, men ogs� ved sin form. Det s�rlige er dog, at kunstnerens b�ger ikke er et litter�rt v�rk, skabt af en digter, men et billede, skabt af en kunstner. Den �rigtige" bog -den med ord og bogstaver -har en begyndelse, handling og slutning. Billedet har ikke forl�b som en bog, men er statisk. Hertil kommer s� kunstnernes b�ger, som i form og indhold minder om b�ger uden rigtigt at v�re det. De er blevet til i k�r�lighed til bogen, og fordi bogens form giver en s�rlig mulighed for at arbejde med billeder. Er kunstnerb�gene t�ttest p� sprog eller t�ttest p� billede? Det er forskelligt. Kunstneren kan have sit udgangspunkt i sproget og f� en ny dimension i tek�sten ved at behandle ord p� andre m�der -og ikke alene i forhold til deres betydning. Jeg ser det som et udtryk for en s�gen efter en ny funktion og en mistil�lid til den g�ngse betydning. Man begyndte forfra med at nedbryde den eksiste�rende betydning, og samlede sig om de billeder og det rum, som sanses gennem bogens tekstbillede. Det kan v�re ganske forpligtende l�sning at give sig af med kunstnerb�ger. Nogle af dem er en slags parti�turer, som opfordrer l�seren til bestemte handlinger og iagttagelser. Det kan v�re simple ting -som ikke er vanskelige eller spidsfindige id�er, men som op�fordrer til at se det store i det sm�. En ubetydelig Marcel Duchamp Side 40 Richard �rlin Side 36 ANON Side 16 John Crombie Side 23 Michael Snow Side 35 Laurence Weiner Side 36 Pierre Andr� Arcand Side 17 Jin Kol�r Side 29 Albert Mertz Side 45 handling kan rumme et n�rv�r for den, der vil v�re med. Og m�rk vel: Du har ikke l�st bogen, f�r du har fulgt dens opfordringer! Mange billedkunstnere har brugt bogens form og behandler den p� �n gang som en genstand og som noget l�sbart med en r�kkef�lge, og f�r derved tidens forl�b med i kunstv�rket. Hvis jeg l�ser en roman, som f�ngsler mig, vil den bringe mig ud over tid og sted. Jeg bliver opslugt -og glemmer b�de bogstaver, ord, sider, bog og l�nestol. Hvis jeg l�ser en kunstnerbog, bringer den mig m�ske nok ud over tid og sted, ligesom anden l�sning kan, men den g�r mig samtidig mere n�rv�rende, fordi det, den handler om, ogs� er til stede i dens form og udseende. Jeg kan m�de en verden, som jeg -i reglen da -kan holde i min h�nd. S� den intime situation, som vi kender s� godt fra anden l�sning: bogen og mig, er til stede, n�r vi giver os af med kunstnerb�ger. Netop dette element af tid og af forl�b, som bogen har indbygget i sig, har v�ret genstand for billed� kunstneres ulykkelige k�rlighed. Der er i tidens l�b arbejdet h�rdt for at f� tidsf�nomenet med i det sta� tiske billede. Bogen har forl�b helt af sig selv. Billedbrugen kan v�re konkret, symbolsk, eller bil� leddokumentarisk. Flere af b�gerne er oven i k�bet morsomme. Men kunstnerb�gerne vil altid vise, at kunstneren forholder sig �stetisk til bogmediet. Udformning, proportionering, trykteknik/h�ndarbejde, farvevalg, indbinding (eller m�ske netop ikke) spiller en stor rolle. B�gerne kan v�re smukke og dekorative, eller de kan vr�nge ad p�nheden. Men de er aldrig lige� gyldige over for det �stetiske udtryk. Kunstnerbogen ikke blot fort�ller en handling, men demonstrerer en v�ren og en forandring. Bogens mu-lighed for at vise forl�b og forandring er noget, som ikke er megen billedkunst besk�ret, og for mange kunstnere er bogen derfor et k�rkomment medium. Man kunne g�tte p�, at disse ,,overgangsformer" mellem b�ger og billeder er en form for ubeslutsom�hed med hensyn til om udtrykket skulle v�re bog eller billede. Men i stedet for ubeslutsomhed vil jeg kalde det mangfoldighed. Kunstneres b�ger er et s� vidt begreb, at temaet kan forekomme uoverskueligt -hvilket ikke g�r det mindre interessant! Men man har da fors�gt at genreinddele kunstner�b�gernes mangfoldighed. Der skelnes mellem kunst�nerb�ger og illustrationskunst. Mellem b�ger, som er partiturer for handlinger og b�ger, som dokumenterer handlinger. Mellem kunstnerb�ger og kunstneres meddelelser (mail-art) og mellem objektb�ger og bog�objekter. Man kan m�ske benytte denne definition: �Bogen er en kunstnerbog, hvis dens udformning er identisk med dens indhold". I min s�gen har jeg ogs� fundet denne meget bekvemme definition: ,,Bogen er en kunstnerbog, hvis den, der har lavet den, siger, at den er det!". I det f�lgende vil jeg holde mig til at pr�sentere eksempler p� billedkunstneres brug af bogen og billedarbejder, der er blevet til med bogen som reference. Billedkunstneres eksperimenteren med bogmediet fik en opblomstring i 60'erne og 70 erne. Der var over�skud til eksperimenter og energi nok til at f� id�erne bragt ud i livet. Der er b�ger, som n�rmer sig objekt eller skulptur, hvor forl�bet i afl�sningen n�sten er glemt. Og der er b�ger, som udnytter, at der er et for�l�b fra side til side for at beskrive eller dokumentere en handling. Det g�lder for de fleste kunstnerb�ger, at de ser stil�f�rdige og uanselige ud ved f�rste �jekast. Men de fortjener, at vi giver os af med dem og lader dem �bne sig. Joseph Beuys Side 19 Stig Br�gger Side 21 og 22 Artists and Photographs Side 18 9 Jane Balsgaard Side 39 Torben Ebbesen Side 24 OBJEKTER Dieter Roth Side 33 og 47 Ben Vautier Side 35 �STETIK De eksempler, vi har samlet her, refererer alle til den �rigtige" bog, for de er blevet til af k�rlighed til bo�gen -eller simpelthen fordi en bog er til at opfatte p� �n gang -i det ydre -og som �bner sig, bogstaveligt og i overf�rt betydning, n�r man giver sig af med den. S�ledes bliver denne pr�sentation af kunstnerb�ger en slags motivsamling. Det vil sige, her vises ikke en bestemt kunstner eller en bestemt holdning til billed�arbejde; men her belyses en r�kke forskellige kunst�neriske bearbejdelser af temaet: Bogen. Dieter Roth er en billedkunstner som is�r har arbej�det med bogobjekter. Han viser mange forskellige synsvinkler p� bogarbejdet. Nogle af hans b�ger er massefremstillede, indeholder dele af avissider, tilf�l�digt sk�ret, papirbunker kunne man sige, andre har dekorative farvesammens�tninger, og atter andre viser sm�skulpturer i f.eks. b�lgepap. Disse sidste er alts� ikke b�ger i den forstand, at de har et forl�b af sider, men de har materialet og proportionen tilf�lles med det, vi kender som b�ger: papir og h�ndvenligt format. Mange kunstnerb�ger kan som andre b�ger l�ses i et forl�b. Der arbejdes med serier af billeder, som f�r os til at se det ene billede som aff�dt af det andet, for s� at danne det hele, som giver bogen. Udf�relsen af disse b�ger kan v�re ganske ukunstlet, fotografier er uklare, afrevne papirstumper flyder hen over siderne, men giver alt i alt et indtryk af at v�re indsamlede brudstykker, ordnet i denne r�kkef�lge med en bestemt hensigt. Gengivelserne har et pr�g af ,,underground", t�gede fotokopier. Ben Vautier: Any stupid ideas just as they come and go -viser os et eksempel p� kunstnerens vanlige blanding af selvh�vdelse og selvironi. Flere sider er afrevne notesblokblade, �t med det mismodige bud�skab: I often have Ideas -I forget and then I think that those I forgot were the best. Kunstnerb�ger forholder sig �stetisk til bogmediet. Nogle vr�ngende: Grove tryk kan f� en egen anti�sk�nhed som Bj�rn N�rg�rds Bring me water fra 1969. Andre arbejder med sk�nheden i farvevalg, papirvalg og proportionering. Hedi Kyles b�ger har ikke forl�b, ikke tekst; de er b�ger, fordi de bruger lige store papirer, bruger bo�gens form: et antal sider med indbyrdes sammenh�ng og et format, der passer til at blive holdt i en h�nd. Sol LeWitt viser i lighed med sit �vrige billedarbejde et renset udtryk. Formatet er kvadratet. I bogen Lines and Colors fra 1975 er siderne udfyldt med t�tte linier, rette eller h�ndtegnede eller punkterede. Der tegnes i grundfarverne gul, bl� og r�d + sort, men hele tiden i to kombinationer. F.eks. gul streg p� bl� bund. Stregerne ligger s� t�t, at de to farver blan�der sig i �jet og danner en mellemfarve. Det kan anvendes som anskuelighedsundervisning i farve�teori, og det er v�rd at iagttage de sm� farveforskelle, der fremst�r i helhedsindtrykket alt efter om stre�gerne, som han skriver er �straight, not straight, or broken". En anden bog af Sol LeWitt er Modul�r Drawings fra 1976. Et hvidt kvadrat viser kvadratnet p� 5 x 5 en�heder. Bogen igennem fjernes enkelte kvadrater, eller nogle forskydes. Tilsyneladende et renset anonymt billede, men som det ganske ofte sker med kunstv�r�ker, som tilstr�ber anonymitet: De minder os straks om ophavsmanden. I Photogrids har Sol LeWitt fotograferet eksisterende m�nstre, som alle refererer til kvadratet. Der er gitre, havel�ger, vinduer, rituelle ornamenter og b�rnenes hinkeruder. Per Kirkeby havde et s�rligt forhold til den bl� farve. Der var Bl�, tid fra 1968. Bogen er tilegnet kompo�nisten Henning Christiansen, h�rer til Fluxus, som der st�r p� en lille indlagt seddel. Selve bogen er ude�lukkende bl� sider, farven k�lig cyan. Her vises Bl�, ornament fra 1969. Bj�rn N�rg�rd Side 47 Hedi Kyle Side 42 Sol LeWitt Side 30 02 44 Per Kirkeby Side 27 Billedbog er efterh�nden kommet til at betyde en BILLEDB�GER b�rnebog til de mindste b�rn. Logisk nok, for b��gerne henvender sig til mennesker, som ikke l�ser n Side 25 Richard Nonas Side 32 SKULPTUR Alison Knowles Side 28 ord, men som er i gang med at tilegne sig evnen til at l�se billeder. Billedb�ger har ofte leporello-formen. Siderne i bogen best�r af �t langt ark, foldet i zig�zag, s�ledes at man kan v�lge at se �n eller flere sider ad gangen eller hele striben som �t billede. En indly� sende fordel for en billedbog, og billedkunstnere be� nytter ofte formen til kunstnerb�ger. Poul Gernes har lavet en meget smuk sort-hvid leporello i 67/68. Den er 29 cm h�j, har mange led og ses bedst place� ret som en art skulptur med variation. (Man kan jo zig-zagge siderne, som man vil). En af Richard Nonas' b�ger handler om at flyve og om space, rum, vist ved hj�lp af en orange linie, som b�lger gennem hele bogen og refererer til de f�rste flyveture i begyndelsen af �rhundredet og til Bran�cusi i arbejde med skulptur. En helt s�rlig beskrivelse af rum giver Erik A. Frandsen i Den topologiske pyjamas, som fort�ller et forl�b ved hj�lp af en �ndring/forvridning af streg og form. Det er blevet til en meget morsom tegnet se�rie, som i diagramstil med enkel bl�kstreg p� ydmyg, ternet notesblok lader figurer danne handling. Vi kommer vidt omkring: Med Clint Eastwood til Mao og Picasso. En speciel tegneserie om, at tingene h�n� ger sammen. Den amerikanske Fluxus-kunstner, Alison Knowles, udstillede i 1966 sin Big Book. Den var en krydsning mellem collage og skulptur, stor som en svingd�r og opstillet med siderne foldet ud. Den indeholdt en k�kkenafdeling, et kontor, billeder af vennerne og var i det hele en ophobning af ind-og udfald, men med en egen sammenh�ng: Valgt af Alison Knowles. Bo�gen eksisterer ikke mere. Den fik et kort, men heftigt liv, blev udstillet flere steder i verden -ogs� i K�ben�havn i Kunstbiblioteket, da det havde til huse i Niko�laj kirke. Der s� jeg den -i 66 -og blev forbavset. Nogle kunstnerb�ger g�r l�serne til medspillere, n�sten som rollehavere i et skuespil. I Alison Know�les' Big Book kunne man bruge k�kkenafdelingen el�ler kravle fra �n side i bogen til den n�ste gennem en tunnel. Det er meningen, at vi ikke blot skal �l�se"/ modtage, men pr�ges af og pr�ge et forl�b. Water Yam af George Brecht fra 1963 er et partitur. En �ske, der indeholder kort med sentenser. F.eks. Opfordring til dans: Shake h�nds. S�ledes ogs� en samling Instructions af Arthur Kopcke. Det er en bog med l�sblade, der beskriver starten p� en aktivitet. Continue er undertitlen til bogen, der indeholder 127 manuskriptark til handlin�ger. (Den gode l�ser kender ikke kunstv�rket f�r alle handlinger er udf�rt). Hvert ark har har sin s�rlige udformning med digt, collage eller tegning. I det hele taget har Kopcke arbejdet eksperimenterende med bog/billedmediet. Store collage-billeder a la v�gaviser og sm� bearbejdede objekter. Her viser vi hans bear�bejdning af et skrift af Lenin. Eric Andersen har et antal arbejder, som ogs� er manuskripter. Blue prints kalder han dem selv, og de skal blive til det egentlige: handlingen og dermed op�levelsen. ,,Hvor er s� billedet?" sp�rger jeg, ,,i dit opl�g med opfordringen eller i den handling, der skal udf�res?" ,,Helt klart det sidste," siger Eric Andersen, samtidig med at han ikke uden ironi bem�rker, at opl�ggene bliver relikvier. I stedet for opfordring til handling kan kunstner�bogen vise dokumentation af en handling. F.eks. Hans Peter Feldmanns sm� fotob�ger. En af dem viser, hvordan man reder en seng. Eller John Baldes�sari: Throwing a ball. Begge viser en s�dan historie uden pointe. Men billederne danner tilsammen et ud�sagn, et stemningsleje. De kan beskrives som struktu�rer, som bogstaveligt er synlige i billederne eller som viser sig i de associationer, man m�tte f� ved l�snin�gen. Forvandling, forl�b, struktur. Billedkunstneren og forfatteren Henrik Have er nok den, der mere end nogen herhjemme har arbejdet med bogobjekter. Ikke blot har han selv arbejdet med overgangsformer mellem digt og billede og mellem billede og objekt, han st�r ogs� for redaktion og udgi�velse af Edition After Hand, som i 70'erne udsendte en r�kke mapper med bidrag af kunstnere, som alle forholder sig eksperimenterende til tekst og billede. George Brecht Side 20 Arthur Kopcke Side 29 og 43 Eric Andersen Side 16 DOKUMENTATION Richard Long Side 31 Hans Peter Feldmann Side 24 Christian Boltanski Side 20 Henrik Have Side 26 Geoffrey Hendricks Side 26 Edward Rusha Side 34 og 48 Lenke Rothman Side 33 Side 31 og 46 TIDSSKRIFTER Slcle 38 fc*' BOX Side 38 OBJEKT�KATALOGER George Brecht og Robert Filliou Side 37 James Lee Byars Side 44 Wolf Vostell Side 37 Som i mappe nr. 11 af Mogens Otto Nielsen fra april 1976, der indeholder forskellige indsamlede gen�stande, bl.a. lidt jord fra Christiania, en t�jstump, en fotokopi og et ark 10-�res frim�rker. En opfordring til at se ikke blot p� mappens indhold, men p� ting og sager i den omgivende virkelighed. En anden samlemappe af Mogens Otto Nielsen er At g�re tingene s� enkelt, som man tr�kker vejret. Det er en bunke tegninger, tekster, udklip, som er blevet til en art dagbogsblade. Her er valgt nogle stykker fra bunken. En af tegningerne -den, der viser en bog med en d�se�bner p� -kunne v�re et vartegn for denne pr�sentation, fordi den p� enkel vis anskuelig�g�r, at bogen er mere end man aner. Kunsttidsskrifter i 60'erne og 70'erne brugte af og til formen fra objektb�ger. Udenlands kom de i udgivel�ser som S.M.S. med bl.a. popkunstneres multitryk. Tidsskriftet Aspen kom i USA, de enkelte numre de�signet af kunstnere. Tidsskrifter skal v�re f�rst med det sidste, og de tidsskrifter, vi viser her, er blevet til som en dokumentation af det, der i �vrigt arbejdedes med at kunstnere. I forl�ngelse af tidsskriftet ta' kom ta' BOX. Poser med indhold i form af genstande og papirer. Oplaget er lille, det enkelte objekt er skr�beligt. Museet i Monchengladbach har i en periode udgivet objektkataloger i forbindelse med aktuelle udstillin�ger. Det er blevet til multikunst, udformet af hver kunstner. James Lee Byars lader sit katalog v�re en pap�ske i guld og sort. �sken indeholder et stykke sammenkr�llet silkepapir, med en tekst i guld. Typisk er den s�rlige form for �stetik og hosJames Lee Byars den dramatiske palet i farvevalget: R�dt, sort, guld, som han bruger i �rets boggave 1986 fra samme museum: ,,See it is the gift." N�r b�gers billeder f�r s� fast et forl�b, at de danner en historie, er de t�t p� at vise en illustreret historie. Men vi skal selv som ,,l�sere" danne teksten eller id�en. Udformningen af bogen st�tter tanken. S�dan en bog er J�rgen Bruun Hansens (ogs� kaldet J�rgen J�rgen Bruun Hansen Murers) logbog, som handler om havet. Med brud�Side 21 stykker af tekster, en stump af en b�lge, et danne�brogsflag og som essensen af det hele: et lille spejl, som kigger ud gennem forsiden. Jens Birkemose har lavet sm� litograferede b�ger, som Jens Birkemose i formatet understreger en slags dagbog, man kan Side 39 have den i lommen og af og til checke, hvor langt man er kommet i sindets og bogens vildveje. Og sidst og is�r: Erik Hagens har visualiseret et digt Erik Hagens af Gustaf Munch-Petersen: Se. Findes i �t eksemplar. Side 42 Som sagt s� er det vidt forgrenet. Men midt i al for�skelligheden refererer mange af kunstnerne til Du�champ. Det kan v�re i form af et citat i en titel, eller ,,l�n" af billedelementer i deres b�ger/�sker/samle�kasser. Kunstnerb�ger er i reglen ikke s�rlig prangende. For-Ruri mat og udtryk er ofte beskedent. De tr�nger sig ikke Side 34 p�, vi m� selv ops�ge, og det vil vise sig at v�re uma�gen v�rd. Bodil Damg�rd Juli 1989