Michael Buhl Den lukkede bog N�r jeg har valgt at kalde dette afsnit �Den lukkede bog", er det for at markere, at det, jeg i det f�lgende vil besk�ftige mig med -og som jeg derfor beder min l�ser samle sin opm�rksomhed om -er bogens ydre fremtr�den -prim�rt som den ople�ves af den potentielle k�ber i boghandelen. B�gers udseende -deres omslag, forsi�de, ryg og bagside-har i �renes l�b v�ret undergivet v�sentlige �ndringer. Dette har forbindelse med mange -af hinanden til dels uafh�ngige -faktorer. Man kan n�v�ne den tekniske udvikling og fremkom�sten af nye typer af b�ger s�som billig�b�ger og paperbacks. En afg�rende faktor er imidlertid det forhold, at bogtilrette�l�ggelse i dag er et speciale. Den gang de fleste sk�nlitter�re b�ger udkom med illustrationer af tidens kunstne�re, var det ofte en af bogens illustrationer, der var gengivet p� bogens forside. Her�efter fulgte en udvikling med anvendelse af specielt tegnede forsider -hyppigt udf�rt af en af Danmarks fremragende bladtegne�re. Dette afl�stes af en periode med flittig brug af fotografier og fotomontage. Efter�h�nden opstod de professionelle bogtilrette�l�ggere og bogdesignere, som ethvert st�r�re forlag i dag benytter. Det markeds�f�rende element er herved forst�rket. Det skal imidlertid p� ingen m�de under�kendes, at de fremtr�dende bogdesignere er kunstnere p� deres felt. Enhver forfatter, der har f�et sit manu� skript antaget til udgivelse p� et forlag, �nsker, at hans v�rk f�r den st�rst mulige udbredelse. Lige s� sikkert er det, at det forlag, der har investeret i en udgivelse-det v�re sig af en dansk forfatter eller en overs�ttelse �s�vel som den boghandler, der hos forlaget har k�bt bogen, er interesseret i, at bogen s�lges i det st�rst mulige antal. Opfyldelsen af disse rimelige �nsker hos forfatter, forlag og boghandler beror p� en r�kke faktorer, hvis indbyrdes v�gt vurderes meget forskelligt. Mange till�gger anmeldelserne i dags�pressen den afg�rende betydning for bogens gennemslagskraft p� markedet. Det er da ogs� ubestrideligt, at s�vel den s�rdeles rosende som den aldeles s�nderlemmende anmeldelse kan have betydelig indflydelse p� salget -is�r hvis linien i de toneangi�vende blade er den samme. Det er imidlertid -efter mine erfarin�ger som boghandler -min opfattelse, at anmeldelsernes betydning for bogsalget overvurderes. Boganmeldelser studeres -og huskes �af branchens folk samt af de litter�rt engagerede bogk�bere. Hos forbrugerne i almindelighed er virkningen -s�vel af den positive som af den negative anmeldelse �normalt af ret kort varighed. Af blivende betydning, s� l�nge bogen er i handelen, er derimod bogens ydre fremtr�den -det vil sige d�t, man ser i for�lagsannoncerne, i boghandlerens vindue samt p� bordene og reolerne i hans butik. Bogomslaget skal opfylde en r�kke -til�dels vanskeligt forenelige -funktioner. Det skal virke som blikfang. Men det skal sam�tidig fremtr�de s� �stetisk, at k�beren kan bevare gl�den ved bogens udseende under -og efter-l�sningen. Hertil h�rer ogs�, at der er harmoni mellem omslag og indhold. r, N ELIEWIESEL NATTEN SAMLEREN Den lukkede bog skal kunne p�kalde og fastholde opm�rksomheden. Dette g�l�der is�r over for den store kreds af bog�handlerens kunder, der ikke er m�lrettede som f�lge af en anmeldelse eller en person�lig anbefaling. Opn�r man ikke kontakt med denne gruppe, opn�r bogen ikke det store salg. Det er f� brancher, der i samme grad som boghandelen, ops�ges af kunder, der, f�rst n�r de befinder sig i forretningen, finder ud af, hvad de vil k�be. Dette g�lder i h�j grad for de kunder, der skal finde en egnet gave. Men ogs� mange af dem, der s�ger en bog til sig selv, er tvivlr�dige. Stort set alle kun�der i boghandelen inspireres af de indtryk af b�gerne, de f�r ved at g� omkring p� egen h�nd. Impulsk�b er andet og mere end k�b, man fortryder. I den moderne boghandel placeres b�gerne i ikke ubetydeligt omfang i reoler, hvor de er frontvendt. Bogens forside bli� ELIEWIESEL SAMLEREN ver derfor oftere end tidligere kundens f�rsteindtryk af bogen. Omslagets forside skal have den virkning, at kunden inspire�res til at tage bogen i h�nden. Herefter vil bagside-tekst eller flap-tekst v�re medvir�kende til, om den interesse, omslaget skab�te, kan fastholdes, s�ledes at beslutning om k�b tr�ffes. Med hensyn til billigb�ger, hvor salget i endnu h�jere grad beror p� selvbetje�ning, g�lder det anf�rte fuldt ud. Omslagene p� engelske og amerikan�ske pocketbooks er rendyrket salgsembal�lage uden aspiration til noget kunstnerisk. Lad mig f�rst opholde mig ved bogens forside. Den skal som n�vnt kunne tjene som blikfang med den fysiske afstand, der er mellem bogen og den, der ser den i bog�handlerens udstillingsvindue, dels kunne give kunden, der i forretningen er t�t p� bo�gen, den rette appel. I sidstn�vnte henseen�de er der -nu ogs� hos flere danske forlag Il8 Michael Buhl ELIEWIESEL Tre sm� fine b�ger, der h�rer sammen. Teksten h�ver sig med solen, og farverne harmonerer fint. Der mangler blot en kassette. Omslagene tilh�jre: Man kan undre sig over, at to forsider, der er s� ens ifarvevalg og typografi,med en m�neds mellemrum fremkommer p� hver sit forlag -hver for sig er de ikke d�rlige. -opst�et en praksis, hvorefter forsiden ud over forfatternavn og titel med nogle f� stikord giver oplysning om, hvad bogen handler om. Det er en v�rdifuld forbruger� information. Ikke mindst fordi bogtitler meget ofte er mere originale-for ikke at sige fort�nkte -end oplysende. Ved nye oplag, genudsendelser eller overs�ttelser er det undertiden citater fra-positive -an� meldelser, der anf�res. Dette er selvf�lge� lig ogs� salgsfremmende omend af en an� den karakter. Forsiden skal v�re et blikfang -af kva� litet. Men man m� ikke overse betydnin- Wil Lindhaitlt og Ringhof Svend Heinild tANTE Tamara de Limpicka's sp�ndende 30'dame er ogs� flot i80'erne. gen af flap-eller bagsidetekst. Her skal kunden kunne hente de for hans beslut�ning relevante oplysninger om bogen og forfatteren. Dette g�lder naturligvis i s�r�deleshed, hvor kunden er uden forh�nds�kendskab til forfatteren. Men for at vende tilbage til den lukke�de bog -et par ord om bogens ryg. Nok udstilles b�ger inden for mulighe�dernes gr�nser i boghandlerens vindue, nok vises mange b�ger med forsiden synlig p� borde og specielle reoler. De fleste b��ger ses dog rygvendt i reoler s�vel i bogla�den som hos ejeren. Bogryggen er derfor et afg�rende element i det indtryk, man skal f� af bogen. Her drejer det sig ikke om blikfang, men om det �stetiske indtryk og -under hele bogens levetid -om hen�sigtsm�ssig orientering. Det er gennem . rnterschriii des Pal ^.10397 $/40 Et passende omslag, der giver et godt indtryk af indholdet. En god id�. bogryggen, man skal kunne finde bogen i reolen. Farveeffekt og -i endnu h�jere grad -typografi m� v�re markant. Mange b�ger designes med illustrationer, der g�r fra forside over bogryg til bagside. Dette kan v�re af stor virkning, men bogryggens s�rlige funktion -som ovenfor beskrevet -m� ikke glide designeren af minde. Det er hyppigt meget sv�rt for den kunde, der foretr�kker at s�ge p� egen h�nd i bog�handlerens reoler, at finde den bog, han eller hun gerne vil danne sig et indtryk af. Er det for vanskeligt, giver mange op. Sk�nlitteratur udgives i dag under mange former. Dette indeb�rer betydelige variationer i bogomslagene. Vor tids fremherskende udgivelsesform -s�vel ved nyudgivelser som ved paper�backs og billigb�ger-er den rensk�rne 120 Michael Buhl Suzanne Br�gger Et pragteksemplar af et typografisk omslag, flot til udstilling og annonce-en rigtig vinder. Omslaget tilh�jreforoven: En god m�de at anvende typografien som illustration, uden at det g�r ud over forst�else og balance iteksten. Omslaget tilh�jreforneden: �Paperbacks for folk, som kan l�se", hedder serien. Man f�r chancen med det samme der er rigelig tekst s�vel p� forside som bagside. bog med kartonomslag. Til manges bekla�gelse er den traditionelt h�ftede bog, der kr�ver opspr�tning, nok p� vej ud af mar�kedet ogs� i Danmark, som det allerede er tilf�ldet i udlandet. Man vil savne denne omhyggelige og forventningsfyldte syssel. Den indbundne bog, der som regel fremtr�der med et illustreret smudsomslag, vil derimod nok fortsat eksistere inden for det -begr�nsede -marked, hvor den har vist sin b�rekraft. Charlotte Strandsaard HVIDE z ^ uu O D 3 BORGEN ROMAN ROSINANTE PAPERBACKS FOR FOLK SOM KAN L�SE ROSINAjs AnneMarieEjrn�s Ravnen �En brun mand. Maria ledte efter en brun mand. Ikke en sort og ikke en hvid, ikke en inder og ikke en araber.� Det er i Senegal at Maria fra Dan�mark leder efter sin mand Mark. Hun finder Souleymane og en k�r�lighed hun ikke har s�gt. Hun mister mange af sine Qer, og rystes og forandres dybt af sit vilde m�de med Afrika. Af forfatteren til Som svalen ROSINANTE PAPERBACKS FOR FOLK SOM KAN L�SE ROSINAN Brandauers sminkede Mefisto-maske lader de f�rreste itvivl. Her er en bog-film-bog. Et af bogk�bere meget p�sk�nnet raffinement er, at illustrationen p� smuds�omslaget er identisk med illustrationen p� selve bogen. Smudsomslaget kan i s�dan�ne tilf�lde anvendes efter p�lydende. En ny foreteelse er den indbundne �bil�ligbog". Denne form anvendes ved b�ger, der er �steady-sellers". Disse udgivelser har interesse som gaveb�ger i kategorien mel�lem de efterh�nden kostbare nyudgivelser og de traditionelle paperbacks og billig�b�ger. Det vil forh�bentlig vise sig, at disse b�ger ogs� appellerer til den l�serkreds, der som bogklubkunder har v�nnet sig til ind�bundne b�ger. Denne nye bogtype fremstil�les i �n produktionsgang med en kraftigt lakeret illustration p� forsiden. B�gerne udgives som serier, der imidlertid kun har Med dette surrealistiske omslager der umiddelbar �jenkomtakt. prisen tilf�lles -hvorved de i �vrigt ikke adskiller sig fra mange andre serier. Jeg finder ogs� anledning til at n�vne den udvikling, der er sket med hensyn til de lidt mere avancerede paperbacks. Man kan her tale om en art amerikani�sering. Den viser sig ved en tiltagende an�vendelse af holografi og airbrush. Specielt for de holografisk inspirerede omslag kan man registrere, at v�gten l�gges p� angi�velse af forfatternavn og titel frem for en egentlig illustration. Man har om bog�omslag sagt, at de skal fungere som en plakat. Dette er for s� vidt rigtigt, idet forsiden ogs� skal kunne bruges i bro�churer og annoncer. Omslaget skal derfor v�re hurtigt f�ngende, og genkendelsen skal melde sig, n�r man m�der bogen, det 122 Michael Buhl LARS GUSTAFSSON Bernard R huut* qjjuml tredie ro] Roman Lindhardt og Ringhof tdrtldi Titlen er skrevet, som var det en besked. �jemasken -som ser den efter �n -er et godt blikfang. Omslaget tilh�jreforoven: Magritte's billede antyder noget af stilen iGustavson's roman. Omslaget tilh�jreforneden: Et lidt forvirret, men meget levende blikfang. v�re sig hos boghandleren eller p� biblio�teket. Omslagets betydning anerkendes nemlig i dag af bibliotekerne. I mods�t�ning til tidligere anvender bibliotekerne nu en indbinding, der g�r det muligt at bevare bogens fremtr�delsespr�g. En velkendt og salgsfremmende effekt anvendes ved b�ger, der har v�ret filmatiserede. Man lader for�siden v�re et billede fra filmen. Der er over�raskende mange, der inspireres af en film til at ville l�se den bog, filmen er bygget over. Det kan s�vel v�re dem, der n�d filmen, som dem, der har h�rt om den. JULIA VOZNESENSKAJA DECAMERON SAMLEREN" Det gr�ske landskab, dokumentarbilledet i teksten er et godt omslag, klar besked, fint illustreret. Omslaget tilhojreforoven: Den k�nne pige ibev�gelse og den blanke bil er et godt blikfang med atmosf�re -et flot, moderne omslag. Omslaget tilh�jre forneden: N�r man har l�st bogen, er det muligt, at man kan se hvad illustrationen forestiller, men som salgsomslag er den h�bl�s. Ikke engang forlaget selv benytter omslaget ved annoncering. men som ikke n�ede at se den. Det kan konstateres, at der ofte er en ny l�ser� kreds, man p� denne m�de kommer i kon� takt med. Mit udgangspunkt for disse bem�rk� ninger om bogomslag i dagens Danmark har helt naturligt v�ret min virksomhed som boghandler. Det er de herigennem h�stede erfaringer -p� godt og ondt-om 124 Michael Buhl Det er ikke noget sp�ndende omslag, men ingen ladesitvivl om, hvilken type bog der er tale om. Omslaget tilh�jreforoven: Ikke alle giver sig tidnok til at s�tte sig ind iindholdet af en bog. Et 'ugebladsomslag' som dette giver impulser til det forkerte publikum. Indholdet er betydeligt mere litte�r�rt, end omslaget antyder. Omslaget tilh�jreforneden: Der er kommet en hel serie af disse b�ger. Det er navnet og prisen og absolut ikke omslagene, der s�lger til derm, der s�ger den slags litteratur. b�gers fremtr�den, jeg har bestr�bt mig for at videregive. Den lukkede bog skal appellere til den potentielle l�ser. Den skal v�kke interesse. Den skal p� en sl�ende m�de markere bogens indhold og stemning. Men det er ikke nok, at omslaget appellerer. Interessen skal fastholdes. Bogens omslag -forside, flaps og bagside -skal v�re informativt. I toget med forsyninger til det koleraramte Fort Humboldt var ogs� en fange oghans vogter og en morder oghans ofre. GYLDENDAL Et omslag med megen stemning, i�vrigt identisk med den udenlandske udgave. S�vel illustration som tekst skal opfylde alle rimelige krav om sandhed i forhold til indholdet. Den lukkede bog m� ikke love noget, der ikke opfyldes under l�sningen. I modsat fald skabes der en berettiget irri�tation, der kan f� vidtr�kkende konse�kvenser. Bogtilrettel�ggerne m� i det hele taget holde sig for �je, at de ikke designer for hinanden. Jeg har koncentreret mig om sk�nlitte�raturen. En stor del af det anf�rte g�lder imidlertid ogs� for den meget store del af faglitteraturen, der udgives med -hyppigt meget farvestr�lende -illustrerede omslag. Jeg har beskrevet forholdene, som de er i dag. Bogomslag markerer et tidsbillede En bog, der gennem �rene har haft mange omslag. Dette er absolut bogen v�rdigt. Meget tyder p�, at vi p� dette felt netop nu befinder os i en brydningstid, hvor alt pr�ves: Det grafiske, det typografiske, det tegnede, det holografiske og meget mere. Der er en sp�ndende udvikling i gang. Det kan ikke udelukkes, at mange bogtilrette�l�ggere og bogdesignere kunne h�ste v�r�difulde erfaringer ved i nogle uger at be�sk�ftige sig med bogsalg i en boghandel. Ved s�ledes at arbejde i marken ville de ved selvsyn kunne opleve, hvad det publi�kum, hvis bev�genhed ogs� de b�r interes�sere sig for, l�gger v�gt p�. Adskillige de�signere ville � sikkert med betydelig over�raskelse -konstatere, at deres artistisk set m�ske sp�ndende design ud fra de her be�skrevne kriterier ikke appellerer til dem, der s�ger for at finde. 126 Michael Buhl Edvard og Elvira ERIK En ballade MORTENSEN Med billeder af Merete Herrstrom fortalt af Suzanne Br�gger EJ Mol Hlpt/ni GYLDENDAL Rhodos Erik Mortensens 'livstykke' med illustration Et vellykket, moderne eksempel p� samarbejde af ham selv demonstrerer tydeligt, hvad det mellem kunstner og forfatter. drejer sig om. Komai�n HJLRTF.RFRI foreg�r i Danmark OmBRODRES�STRE (Ki tiden 193M5. Birgitte i.ivbjer^ fort�ller om hvordan stormaijtspolitik indvirker p� almindelige menneskers liv. Men det handler o&sa om Emilie, der bliver sl�et af sin mand. men som alligevel ikk�* forlader ham. i�8* ()ii om pigerne Astrid.Signe og Ils�', ftnlt mellem IHlfiog 191M. alle tre veluddannede ()ni deres ungdom og forelskelser og deres arliejdeligt-for og under anden verdenskrig II.IKKI KWKIer tredie og sidste selvsta ndigr hind iromantrilogien. der Ix'gyndtr med l)t)iKi:()(iII.SKKKINDEK og lorfsatte medS�STKF (XiBl<( )r)Rf. I '^ � v. I�. �' r -'�"�i Fint spil mellem titel og omslag. Velkomponeret og informativt,kort og godt -hjerter er trumf. . .