Nils Fl�istrup Industriel indbinding af b�ger I historiens lys �og i dag I begyndelsen af 1950'erne l�d d�dsdom�men over bogbinderierne. Man kunne nu fremstille limbundne b�ger p� delvis-auto� matiske anl�g. I dag, i anden halvdel af 80'erne, eksisterer der stadig bogbindere og bogbinderier, sk�nt der atter og atter har v�ret afsagt domme over dem s�vel som over det �vrige grafiske omr�de�sidst for 5-6 �r siden, da man forudsagde, at al information til den enkelte borger i fremtiden ville foreg� via fjernsynssk�rm og personlig computer og s�ledes over�fl�digg�re det trykte medie. Men alle de dystre forudsigelser har ikke haft gennembrudskraft. Den nye tek�nologi skabte et behov for yderligere infor�mation og kommunikation, men den har endnu ikke kunnet erstatte bogen, ikke kunnet erstatte oplevelsen. Hvordan bliver bogen s� til i dag? Her er der naturligvis sket betydelige �n�dringer. Ligesom p� trykomr�det har den nye teknologi holdt sit indtog hvad indbin�dingen ang�r. Hvor teknikken i trykkerierne har v�ret egnet til indf�relse af elektronisk styring, er det imidlertid g�et lidt tungere i bogbin�derierne. N�r det grafiske produkt skal igennem sin sidste proces i bogbinderiet, er det en fysisk, en �h�ndv�rksm�ssig" proces, der forest�r. De trykte ark skal falses, l�gges i r�k�kef�lge, syes sammen til en bog, limes i ryggen, sk�res p� de tre sider og sluttelig s�ttes i et kartonomslag eller et bind. Hvis det sidste er tilf�ldet, ligger der endnu en r�kke h�ndv�rksm�ssige processer i at fremstille bindet. Dette har altid, lige siden munkene indbandt deres b�ger, v�ret modellen for at fremstille en bog; men der er selvf�lgelig sket meget i l�bet af de sidste ti �r. I denne periode er der installeret store, kombinerede anl�g p� en r�kke danske bogbinderier, anl�g der mangedobler virk�somhedens produktion og i hvert enkelt procesafsnit er elektronisk overv�get gen�nem fotoceller og sladrekontakter, s� man ved en styrepult kan f�lge med i, hvordan det g�r, om alt er OK. Disse anl�g skaber pladsproblemer. Det er meget store volumener, der passerer gennem dem p� een dag, og det er et til�bagevendende problem: hvordan f�r vi plads til oplagene? I dag findes der i Danmark bogbinderi�er, der har op til 9.000 m2 under tag. Disse virksomheder producerer dagligt mellem 50.000 og 200.000 b�ger. Maskineriet Den industrielt fremstillede bog er ken�detegnet ved, at man udf�rer bogblokken for sig og bindet for sig, og s�ledes i �sidste akt" skaber forening til det f�rdige resultat. Ryglimning De f�rste kl�bebindere fremkom samtidig med at de nye limtyper efter 2.verdenskrig Industriel indbinding afb�ger 113 holdt deres indtog. Med disse maskiner skulle man fr�se ryggen af den uh�ftede bog, p�f�re lim og s�tte en papirstrimmel som forst�rkning omkring ryggen. Det viste sig, at maskinen ogs� egnede sig til at lime b�ger, der var garnh�ftede, man slog blot fr�seren fra. Resultatet blev en ensartet fast ryg, et homogent produkt, der var velegnet til vi�dere maskinforarbejdning. I dag er disse kl�bebindere h�jt udvik�lede og ofte sammenbygget med andre ma�skiner, f.eks. tre-knivs sk�remaskine, der sk�rer bogen p� de tre snit og s�ledes g�r den klar til n�ste proces, hvor den skal inds�ttes i bindet. Garnheftning Det sidste nye i garnh�ftning er hurtigg�ende maskiner, der kan h�fte op til 9.000 ark i timen. Maskinerne er computer�styrede og i alle funktioner overv�get ved hj�lp af mikroprocessorer. Der er s�ledes inden for de sidste ti �r sket en fordobling af produktionsha�stigheden, samtidig med at sikkerheden for at opdage fejl er blevet v�sentligt for�get. Guldsnit Endnu en automat er p� vej ind p� det skandinaviske marked, en maskine, der kan l�gge guldsnit p� bogblokkene. Hidtil har mulighederne for at f� ud�f�rt guldsnit v�ret f� og sm�, leveringstiden lang og prisen h�j. P� den nye maskine er alle proces�serne: indpresning-slibning-grundering�p�l�gning af guld og udpresning samlet i een fortl�bende arbejdsgang uden indgreb undervejs af maskinf�reren. Produktet bliver mere ensartet, hastigheden fire-fem�dobles. De h�ndv�rksm�ssige krav til betjening af anl�gget er overkommelige. Det er maskinen, der er blevet specialisten. Resultatet er: at guldsnit vil kunne an�vendes i forbindelse med forlagsproduk�tion, idet �konomien vil v�re rimelig, og lige s� vigtigt er det, at guldsnit p� et op�lag ikke i fremtiden vil v�re en tidsm�ssig forhindring. Bindsamling I 1950'erne kom de f�rste bindsamlingsma�skiner til Danmark. Det var en kolossal lettelse, at disse maskiner dukkede op. Hidtil havde man udf�rt bind i h�nden. To svende og een assistent dannede hold og samlede 300 bind i timen, n�r de var rutinerede. De f�rste bindsamlingsmaskiner pr�sterede ca 500 i timen, med een svend, og s� var det f�rdige resultat meget mere pr�cist. I dag h�vdes det, at det nyeste inden�for dette omr�de er en maskine, der kan pr�stere 7.000 bind i timen. �Sidste akt" Samtidig med at bindsamlingsmaskinerne holdt deres indtog, kom ogs� �gaderne". Dette jargon-udtryk opstod ved, at en r�k�ke sammenstillede maskiner blev pr�sen�teret som en �indh�ngningsgade". Ind i den ene ende ved rundemaskinen satte man en sk�ret bog. Den blev i f�rste afde�ling rundet og afpresset og herefter ekspe�deret over til n�ste afdeling, hvor der blev p�sat kapit�lb�nd og rygovertr�kning, og til sidst videre til indh�ngningsmaskinen, hvor bogblokken blev limet ind i bindet. Herfra satte man s� b�gerne i pres for at sikre en god forening af bog og bind. I dag er de enkelte sektioner bygget sammen, transportb�ndene er v�k, anl�g�get fylder det halve og producerer det tre�dobbelte. Nye f�rdigheder og nedbrydning af faggr�nser Der er sket �ndringer i de f�rdigheder, som kr�ves af folkene i produktionen. Processerne er blevet teknisk eksakte og automatiserede, hvilket kr�ver en teknikers holdning til arbejdet snarere end en fag�l�rts. Den nye teknologi har rent faktisk ved hj�lp af elektronikken indf�rt den faglige kunnen i de produktionsanl�g, der i h�j kvalitet og med stor effektivitet og pro�duktivitet producerer b�ger. 114 Nils Fl�istrup Der stilles ogs� krav til andre f�rdig�heder end de h�ndv�rksm�ssige. Medar�bejderne m� v�re mere teknisk orientere�de. De tekniske skoler m� �ndre uddan�nelsesplanerne, s� ogs� de bliver mere teknisk orienterede. Der er virksomheder som antyder, at de ikke kan f� deres produktionsanl�g til at fungere tilfredsstillende, hvis ikke de an�vender anden fagl�rt arbejdskraft, f.eks. elektrikere. Det stiller sp�rgsm�lstegn ved dele af uddannelsen. Jeg mener, at faggr�nserne indenfor bogbinderfaget er for�ldede. De stive gr�nser er en afspejling af tidligere tiders teknik, og slet ikke passet ind i den nye hverdag i bogbinderierne. De virker h�m�mende p� produktionen og derved p� konkurrenceevnen. Her t�nkes ikke mindst p� evnen til at konkurrere med ud�landet. Hvis vi i Danmark skal bibeholde den oms�tningsst�rrelse og besk�ftigelsesgrad, vi har etableret, skal der i h�jere grad end nu skabes muligheder for eksport. Vore virksomheders udbygning viser med al tydelighed, at materiellet er til stede. Hvis det danske bogbind skal bevare sit h�je stade p� den internationale rang�stige, bliver man n�dt til at t�nke i nye baner -dvs. i nye faggr�nser. �stetik, h�ndv�rk og teknologi Den nye teknik er en chance-ogs� for bogbindet. Vi kan i den nye teknologi frem�stille billigere og bedre og flere bind. Og vi kan tillige fastholde kvalitetskravet. Dette sidste sikres ved en moderne uddannelse, hvor hensynet til faglig viden og teknisk kunnen falder sammen. Industriel indbinding af b�ger 115 FORLAGET RHODOS De fleste b�ger st�r med ryggen udad ireoler, s� ogs� disse har stor betydning itydelighed og stil-serier og b�ger iflere bind m� gerne v�re dekorative sammen. 116 Michael Buhl