Birgit Sylvander Den leksivisuelle bog, fagbogen L, leksikalsk ordbog; leksi'kaltk ordbogs-; leksiko'graf ord­ bogsforfatter, cn der giver sig af med leksikografi; lektikofra'fl ordbogssknvning; Icksiko'grafisk; 'leksikon (-et, pi. 'leksika el. 'leksikon(n)er) ordbog; opslagsbog med sagsforklaringer, oftest alfabetisk ordnet; leksivisu'el (om oplysende stof) opbygget jom en samvirken ml. tekst og illustra­ tioner. 'lektie {'Ickfaj (lat.) 1 dagligt lærestykke; 2 (gammmeldags) skoleklasse; 3 et stykke af Bibe- Dette er et klip fra Munksgaards Frem­medordbog af Jørgen Bang, 1986. Leksi­visuel er et nyt ord i dansk, dannet af leksikon og visuel. I Dansk Sprognævns „Nye ord i dansk 1955-75", Gyldendal 1984, oplyses at den svenske billedpæda­gog Sven Lidman har skabt begrebet lek­sivisualitet, „som samler hans stræben mod en pædagogisk avanceret lærebogs­form, hvor alle grafiske elementer arbejder sammen." Sven Lidman forklarer selv den leksivisuelle fremstilling som en intim samvirken mellem tekst og billede, i sin bog „Beråtta med bilder" fra 1970. Bogen udkom på dansk i 1973 på Erhvervssko­lernes Forlag, Odense. Menneske og billede Hindsgavl, august 1959. Aftensolen bred­te guld på Fænøsund, da den norske teg­ner Ørnulf Ranheimsæter holdt sit foredrag: Bokillustrasjonen kunstnerisk og grafisk på Nordisk Bogstævne. Alle foredragene på stævnet blev senere udgi­vet som hefter. Følgende citat er fra foredragets ind­ledning, hvor Ørnulf Ranheimsæter præsenterede de to poler i bogudsmyk­ning: illuminationen og illustrationen. „... I illuminasjonen er det skriftspei­let som blomstrer. Men enhver som forsøker å skrive, erfarer snart nok at de ord vi bruker, og som skrifttegnene er det symbolske ut­trykk for, disse ord er så altfor ofte et magert og skyggeaktig ekstrakt av tinge­nes rike og kompliserte virkelighet. Det er således en kjensgjerning at en leser bare tungt og vanskelig finner vei gjen­nom en fremstilling av rent teknisk ab­strakt natur. Der fins saksforhold og handlinger som i de nakne begrepers form blir fullstendig ugripbare for tank­en. Sammenhengen vil ikke gå opp for oss. Ordene gir intet bilde. Enhver vet hvordan en kroppsbevegelse, et fysisk eksperiment eller en plante beskrevet i en naken fagterminologi særdeles vanske­lig lar seg fastholde i bevisstheten. Tryg­ge blir vi først når vi møter forbindelsen innbygget i et konkret anskuelsesobjekt. Følgelig føyer vi til teksten en billedfrem­stilling som synliggjør de broer tanken ikke maktet å realisere: vi kaster illustra­sjonens lyskjegle inn over den uklare passus, og siden leser vi teksten i lys av bildet, og bildet i lys av teksten. Det er så­ledes en perfekt beskrivelse av illustrasjo­nens oppgave Leonardo da Vinci en gang formulerte med ordene: «Hvis du tror du med ord alene kan fremstille et menneskes form og dets lemmer sett un­der alle synsvinkler, så la den idé fare. For jo mer detaljert du beskriver, jo mer belemrer du leserens sinn, og desto mer forholder du ham kunnskap om den ting du beskriver. Derfor er det nødvendigt både å tegne og å beskrive.» Den leksivisuelle bog, fagbogen 93 Middelaldcrmcnneskct -høj og lav ­var født ind idisse insiiluuoner, på en måde, som del kan være vanskeligt for os at forstå, i vores meget individ-orienterede ende af historien. Familie, slægt og kirke omgav ham fra vugge til grav, og de domi­nerede totalt hans verdensbillede. De var både udgangspunkt og mål for alt væsent­ligt han foretog sig. Der er ingen grund til at forestille sig dette romantisk som en sammenhæng, der var gennemsyret af varme følelser og lutter positive intentioner. Der var først og frem­mest tale om en pligt, som på mange må­der var det eement, der holdt samfundet sammen ien tid, hvor staten endnu var i sin vorden. For mange var det utvivlsomt et meget hæmmende liv at leve, et liv, hvor den enkelte havde en tendens til at forsvinde ihelheden, men for hovedparten var det blot livet, som det nu én gang var På baggrund af denne fasttømrede tilvæ­relse var den fremmedgørelse overfor de nærmeste, som Boceaeeio beskriver, en chokerende erfaring for det middelalder­lige menneske. Som katastrofe betragtet er pest af en ganske anden karakter end for eksempel jordskælv, hungersnød, oversvømmelse og krig. Overfor dem kan menneskene stå samlet -pesten splitter dem ad. Selv om de ikke nøjagtigt vidste, hvordan pesten var smitsom, om det var gennem berøring af syge, indånding af "syg* luft. samtale med syge eller blot ved at se på dem. så var det helt klart for dem, at smitten 'sprang som ild' mellem den syge og den raske. Derfor ramte pesten Uge ind midt i de mest grundlæggende samfundsforhold, og angsten for den ødelagde selv de snæv­reste forhold mellem mand og kone, for­ældre og børn, som beskrevet hos Boccae- Den enkelte blev opmærksom på, at hans overlevelse nu pludselig ikke længere afhang af andre end ham selv -her kunne hverken familie, venner eller præst hjælpe. Tværtimod: de bragte døden til ham; kun ved al isolere sig havde han måske en chance. På tværs af alt, hvad livet havde lært ham, dirigerede hans livsdrift, hans trang fil at overleve, ham nu til at lade vcere med at lage sig af sine nærmeste, når de blev syge, at lade være med at begrave dem, når de døde. Resultatet af sådanne pligtfor­sømmelser hos de overlevende var skyldfø­lelse og følelse af moralsk forfald og me­ningsløshed. Man kan indvende, at dette er en over­dreven konklusion på en enkeltstående er­faring, som var knyttet til et tidsmæssigt ret kort forløb; at livet og forholdene mel­lem mennesker snart ville finde tilbage til de vante former igen. Men det er spørgs­målet om denne indvending er helt rigtig. For del første var pesten ikke blot en en­keltstående tildragelse; som nævnt vendte den tilbage imindre grusom form lokalt igennem de følgende århundreder -og in­gen kunne jo vide noget om omfanget af disse udbrud, hver ny gang kunne være den store tur, være min tur. For det andet må man tænke på arten af den erfaring, som Boccaccio besknver. Det er ikke en erfaring, som man ryster af sig sådan uden videre; den går dybt, helt ned i de umiddelbare reaktioner, ned i refleks­ planet. det ubevidste -det som ofte styrer mennesker på tværs af deres bedre inten­ tioner. Og den blev liggende i sindet som en dobbelthed: på den ene side som en til­ skyndelse til at gøre det der var bedst for én selv, på den anden side som en ubeha­ gelig skyldfølelse over netop det. Videnskaben taler Følelsen af kaos og meningsløshed blev ikke mindre af, at ingen anede hvad pesten var for noget, eller især hvorfor den var kommet over menneskene. Da pesten var i anmarchiFrankrig i 1348, beordrede den franske konge en af Dermed synes illustrasjonen å være en nødvendighet diktert av selve vår ånde­lige egenart. Der fins -med et ord fra gammel filosofi -intet i intellektet som ikke først har vært i sansene. Blant ab­straksjoner famler vi i usikkerhet. Hjem­me føler vi oss først i et seende forhold til noe konkret. I en viss forstand kan det endog sies at akkurat som virkeligheten går forut for menneskeordet, slik er illu­strasjonen eldre enn skriften. Til alle tider blir derfor tegningen det meddelelses­middel som når frem til ham som ikke kan lese, og alfabetet er historisk sett ut­felt av hildet." „Wound-man" Forfatterens billedtekst til „sår-manden" på ovenstående opslag lyder i korthed: En middelalderlæges gengivelse af en mands sår, samt hvilke instrumenter, der har forvoldt dem. Tegningen virker nok i dag både naiv og komisk, I middelalderen blev den brugt tidens største videnskabelige autoriteter, del medicinske fakultet ved universitetet i Paris, til at aflægge rapport om fænome­net. Ud fra et grundigt studium af planeter­nes stilling iårene op imod katastrofen ­astrologi var tidens parade-disciplin ­fandt de frem til årsagen til pestens angreb på Europa. Den 20. marts 1345. klokken 1 om eftermiddagen, havde der nemlig fundet en konjunktion sted mellem Saturn. Jupiter og Mars i Vandmandens hus; med de egenskaber, som disse planeter var kendt for, var et sådant møde ensbety­dende med katastrofe. Men del medicinske fakultet følte sig også foranlediget til at ud­tale sig nærmere om, hvilke forholdsregler, der burde tages overfor ondet. Vi, medU'rnmer ai begekoltegiet i fans, har. et­ter nxxlen overvejelse og r&fcla^mnK angå­«*mJo den nuværende dødelighed, indhentet Den muideiauUHi^e opfi keligf hlothmlob Cengntlsf fru 12 råd hos de gamle mestre i kunsten, og »asker at bekendtgøre Årsagerne til denne pestilens Uarere end det kunne gøres ved at følge astro­logiens og naturvidenskabens regler ug printip­per; vi erklærer derfor tulgfnde. Det er bekendt, at i Indien og i omegnen af Det Sorte Hav, udøvede de konstellationer, som bekæmpede Solens stråler og den him­melske ilds varme, deres kraft særligt mod ha­vet. t)g kæmpede voldsomt mod dets vande. (Heraf opstår otte dampe, som omslutter Solen og omdanner dens lys til mørke). Disse dampe skiftevis steg og taldl i otteogtyve dage; men til sidst påvirkede Solen og ilden havet så kraftigt, al de tiltrak en stor del at det trl sig selv. og oreanets vande rejste sig i form af dampe, hvorved vandene i vés>e egne blev så fordær­vede at de fisk, som de indeholdt, døde Disse fordærvede vande kunne solvarmen imidlertid ikke tilintetgøre, ejheller kunne andet vand hagl, sne eller dug opstå deraf. Tværtimod disse dampe spredtes gennem luften til mange egne af lorden og omsluttede dem i tåge 21 Bogopslag. Konventionel, firkantet illustrering i en gymnasiebog. Henrik Jensen: Den sorte Død ­og livet i senmiddelalderen. Gyldendal 1987. Sort-hvid reproduktion. T.h. Dynamisk visualisering i en lærebog i ana­tomi fra det 15.århundrede. Engelsk håndskrift med farvelagte tegninger. Welcome Institute Li­brary, London. (Welcome Inst. western MS 290, fol. 53V: „Wound-man") af medicinske professorer i undervisnin­gen ved Europas universiteter. „Sårman­den" genfindes med få variationer i flere landes anatomiske lærebøger, trykt før år 1500. En læser, som er kyndig i middel­alder-latin, vil kunne kigge-læse „wound­man". Her er nemlig tale om den fuld­stændige integration af tekst og billede: højeste grad af leksivisuel fremstilling. Den anden illustration på opslaget er en skematisk tegning af blodomløbet, et håndskrift fra det 13.århundrede. Den forklarende tekst omslutter manden. En bladranke klatrer rundt om skriftblokken 94 Birgit Sylvander fiUmla m oaiki •CurbtfNorge<. Han omkom i 1928 ved en flyveulykke under et forsøg på at redde en forulykket italiensk nordpolsekspedition. CD Op­dagelsesrejser. A'mur er en flodi det østlige Sibirien. Den er 4350 km lang. og på en lang strækning er den grænse­flod mellem Sovjetunionen og Kina. a'møbe: lille slimdyr, som består af én celle. Amøberne er så små. at de kun kan ses i mikro­skop. De hører til CDurdyrene. >Kroppen< er en plasmaklump med en kerne. Når amøben bevæ­ger sig. buler en del af cellevæggen ud og danner en plasmatunge, og så flyder resten af kroppen efter. Nogle amøber haren skal afkalk eller kitin. Amøberne har ingen mund. De kan indtage føde (bakterier, alger o.l.) med hele kroppen ved at sende plasma rundt om føden og optage den i sig. Amøberne lever i vand og fugtig jord. Nogle er parasitter og lever f.eks. i tarmkanalen hos dyr og mennesker, hvor de kan medføre alvorlige sygdomme som dysenteri. Formeringen skerved. at et individ deler sig til to selvstændige amøber. ana gram. Når man bytter om på bogstaverne i et ord, får man et anagram, f.eks. Roma-Amor. ana'kunda er navnet på enkvælerslange, som kan blive op til 8 m lang. Den er grå med brune pletter. Anakondaen lever i sumpområder i Sydamerika og holder mest til i vandet. Den æder gnavere, krybdyr, fugle m.m. Mindre dyr sluger den direk­te, større dyr knuser den med sin stærke krop. Æggene udklækkes oftest i moderens krop. Un­gerne er ca. 70 cm, når de fødes. Anakonda. Slangejagere fanger en vældig anakonda på lavt vand. Samarbejde mellem emneekspert, grafiker og redaktør Her er meget at se på og meget at blive klog på. En gennemarbejdet, leksivisuel information kræver et samarbejde mel­lem emneekspert, grafiker og redaktør, hvor eksperten repræsenterer emne­kundskaben, grafikeren og redaktøren informationsteknikken. Den leksivisuelle informationsteknik, illustreret med eksempler fra Refleks. T.v, En helside, hvor illustrationerne er eksemp­ ler på, hvor fint foto og tegning eller foto og kort spiller sammen til en pædagogisk helhed. Amundsen: grafisk klar stedorientering i kom­ bination med et usædvanligt foto. Anakonda: tegning kombineret med et drama­ tisk foto af virkeligheden. Ledkapsel Spoleben Overarmsben Atbueben Ledkapsel LedbåndLedbrusk Drejeled Hængselled Kugleled Fig. i. Den gennemgående røde farve udnyttes effektivt for at tydeliggøre informationen, her hvordan led kan bevæge sig i forhold til hin­anden. Fig. 2. En buffer eller puffer. Enkelt og letfatte­ligt. Galejerne blev mest roet, menI medvind kunne der også sættes råsejl. Roer­ ne kunne sidde på flere dæksompå billedet,eller også 3-5 mand ved hver åre. Fig. 3. Til hav/vand bruges skematiske bølge­linier, et enkelt symbol. Der er givet plads for den nødvendige tekst, og den er placeret i nærheden af det billede, den skal forklare. Fig. 4. Columbia. Stedorientering, renset for alle unødvendige detaljer, kombineret med et infor­mativt foto af hovedstaden Bogotå. Den leksivisuelle bog, fagbogen 99 ved Dd konfetife norduke Okbkriftsd­ikabs Aivrwde OUciulighedens orienie­rutf tog ark teologen WOTSJUK-sig «f gen­nem en artikel i llluMrciei Tidende. omtalie kainmcr skal hav« vtem 15 alen lang« og 4.5 alen tvxdi (omregnet 9.4 x 2.$ meter) -ahsl beh usirdvanbg stort, langt MiMTe end dem. vi ellers kender fra vikinge­t>den. Hvordan gravsiuen var onenieret. får vi ikke at vide. n»cn der nxvnes en ind­gang i nordost -mAskc dog blot den. ind­boderne lavede, del frcragåi. at de kom tnd fra netop den kam. Om kammeret stges i evrigt. al det »havde til alle sider vegge af ler og »ar f>ldi med bUmdei jord. men uden nogen som helst sienssimng. PA bun­den af gravvn, som udgjorde et »lunmen­ rv Nyl om gammell Lærde fruentimmere Videnskab vai nwende chanebeii SEJLFLOD Om cn jernalderlandsbv af den for* i de senesif Årtier er ble­vet opnuerksom på Side 3 KONGSGÅRDSHØJEN En udgravning -toranicdign af cn fodncsc -bar kasiet ny* lys ov« ti af 1800-aicncs rige­ste og mest perspektiv nge old-UdsfunO Side 9 OLDSKRIFTSELSKABET De« havde man ikke veiuet af en agivarrdia videnskabelig foratiog Side 16 SKALTEGNETS ALDER Skålles net « cn ionn for hd­lensitung -den simplest neo­kdige, men tillige den med de dybene raddei Stde2g HØJT AT FLYVE Det vat cn *or dag i 180*. (b for farsir gang Udvkxr-Side 32 Fadrt. so*m btev Jundct i kammem. rr for­ment hg et vaiUt/od Typen kendes /ro an­dre viAingegreve. -for Sationahnusect. stampet lerlag, fandtes i en dybde af 2 alen de til Deres MaK^ari allerunderdanigst indsendte jernsager, og i cn dybde af 3VS alen fandtes mellem cn bnrndt masse de •vrige oldsager — Ved deu ostre side af graven fandtes en aldeks »delagt urne mod nogle brsendte ben og nogle få stumper jern«. Alt t alt cn lemmclig forvirrende be­skrivelse. I ci kammer som dette ville man vente inevcrk. men sådaoi tuevnes ikke ­ja andetsteds siges det direkte, at der ikke fandtes spoi af vxgbcklxdning Det fore­kommer også nuerkehgt, ai sagerne bles fundet i forskellig dybde, og hdi uden for sammen biengen virker urnen og den »brarndtc masse«. Bålrcster horer ikke hjemme i en karomergrav De fundne genstande var imidlenid regu­larre nok: cn flad broiueskål. to spande, den ene af bronæ, den anden af tr* med jembånd. forskel Uge spender, en sknnhas­pe udi ormet som et dvrchoved. nogle jem­naglcr op et antal s»l\ belagte piydknapper Endvidere hcstet#j. to btdsler af jern med sob-bclcgning. to jcmkxdcr endende t bejler til en vognaang og to mankesole af ir* med forgyldte, pragtfuldi formede be­slag. Det er især de sidvte, fundet skylder sin berommehe. de er i absolut sacrklasse blandt vikingetidens danske oldtidsfund, og også i uitemaiional sammenbeng hacv­der de sig smuki Det er sagt om dem. ai •som kunsthåndverk er del vanskdigt at fremvise jævnbyrdige arbejder i det samti­dige Europa«. I fund lister er endnu nogle stykker af or­ganisk materiale, nemlig en benkam. cn stump skind. Udi klardc og cn dyreknogic Men hvor er skdetici af den dnde? 1 det he­le taget er der en del. man savner i fundet, således den gravlagtcs personlige udsyr og de lo heste, som svletojet var bestemt til ­for slet ikke at tale om vognen, de har truk­kel. Del rejser sporgsmålet. om det måske var en allerede plyndr« grav, der blev åb­net 1S6I Helt udelukke, al de gode S«llc­sied-borgere har stukket noget til side, kan man vd heller ikke. Trods fundets betydning et det aldng ble­vet rigtigt pubbcerct og rindestedet aldrig fagmxssigt undersøgt. Skalk tog det forse skridt til at få denne mangel afhjulpei ved lil artiklen »Kongegrave« i or 4, 1983 at f#je cn redakuond fodnote med cn opfor­dring lil al gå tcl på Sellested. tom havde kongsgård i den tidlige middelalder, og som derfor også kunne txnkcs at have haft del to hundrede ir tidligere, da den nge pas blev anlagt. Opfordringen er Nevet fulgt: Fyns Stiftsmuseum og Forhistorisk Museum besluttede at lorctage en eller­gravning. Den fandt sted i maj denc år med stfMie fra lo fonde. Dronning Margrethes og Kreditforeningen Danmarks. F«rsi måtte selve findestedet gcnhndev Ifølge Nationalmuseets kun skulle det væ­ re cn hojmng 200 mcier sydvest for den af Opslag af SKALK nr. 4, 1987. Nationalmuseets mankestole fra Søllested på Fyn. SKALK og museumsvæggen SKALK er ikke en fagbog. Nej, men vi kommer ikke uden om Skalk, når der skrives om leksivisualitet. For de kan bare det der i Højbjerg. Rigsantikvar Olaf Olsen slutter en ar­tikel i Politiken 29. marts 1983 -om bl.a. billedet som kilde -med disse ord: „Man må håbe, at den øgede brug af billeder i bøgerne efterhånden vil få historikerne (og deres forlæggere) til at tage billedet mere alvorligt. De kan med fordel tage ved lære af de langt mere visuelt bevidste arkæologer. Se blot, hvor smukt tids­skrifterne Skalk og Sfinx får billeder og tekst til at tale sammen." I opslaget med Søllested-mankestole­ne præsenteres vi for hele det leksivisuel­le spil mellem tekst og billede, mellem de­talje og helhed, mellem genstand og situa­tion, mellem foto og tegning, mellem kort og landskab. 100 Birgit Sylvander Regnskoven n liftgrr arrt d« åeir% itjetisiw unt tnrmte« tlaouuci og VOLmt lii wjn nutdTrrimxirrw, umq daiinir Ile-lf*t. it laitv iiig. lader kun Ud( ly* Mange icipHkme ct njr^m ilipfj« ord (»i diovbaodm l>«-iimuLgi m Lrjuift-igentirm Li lof kan kun uUMrr, tum lAler anrnx ba^rr wn rt Ivki « fk^rgge, vok*e hn vtrfi im-Uctn iranrmn »lanmtrr Ti vwfrt mod lys«) V«rd«fw •torvt« cddcrliop l«v«r Chiidw bobovcr mej« ly«. I rsgnskown Dri fir dr vtd at vok*c højt M*n«r dyr. MB hm o» kun er oppe (»a Uirrnv* natnnict •.# gamkr mii, blivrt ctorr i rejn gn-nc l)r «-oL*rr • dm miolr »kuvvn jord", »om lUgcr i barVt-n« mv Verdrm »lurUt cddrriopiaff. nrr OK 1 kloiternr nid lem JTR* lugkvdderkupfxinF. ICV«T ! rrjpi '»c kiov-m L)em kru)> kan bliv« Ljan« kan Ulc »kvngr fucn 7-9 an lang. og bmme kan tin*. Når dc Wtvrr *Æv. t ovtt 25 rm Kcgo«kovM S.-inii.MwgnMhoin Vingefang |:ii .-4 Vingefang .10 cL«ogdt 10 c l 'lilrti, .p I'.. Ci-.l'l, L*ngdf 2 ITT l!^de »c Urngdc 10 c L«,-ng(l< I m L*ngde 8 cmLmgd« iJ» rmIjrngdi* 27 cmIjrngdc-210 cnl*ngde i4 onl^mgde 10 mLrmrdr 200 at Øverst Biologisk grundbog II. Lars Lunding Andersen, P. Nørresø Haase og Alf Svendsen. 5.oplag, uændret optryk, Gyldendal 1985. Et bogopslag med fine leksivisuelle elementer: regnskoven belyst fra flere sider. Museumsvæg­gen i bogen, udstillingsplanchen om man vil. Hvor ligger bygden ^LANO ^UANTERHAVEf '. . Grønlands kyst er niaugc steder steerkl indskåret. Der cr mange øer, skær og halvver Bernhardt hor på spidsen af en sådan halvø. Stedet kuldes Syd prøven. nuland Pap«90|«r -dc bedste klatrereGtbbua-aberoe ( tn dr LVn grt )aku Urwrr i dm a£h­ vdrr al i *m»n lnigt«T. Drret Lwuir rrgmkov LVn er ii))MS»n langrann og bm med dr lUcfkr livrt i dm larilf Jam. Hvt* d« amkrbgl AI H wr ' . dr lU at brvKgr cig «kkcrt ug Capcrofrr bbmvtin drrr* kraf­ igr lurbugb« irarkmnrT Fod­ ^'C. bunkgt fra grm id grra fodtK-i rxtf dr kl« Uri drrnr rr gudr ul al bolde bd med om gmar og i hark. Pape gojm kan ligv^oni vpj-uen vrnde en *1 dr lir fnrtrrrr bagud. Pi dm made [år dm to u-rr treiw ad og (o iat«r hagud, nta dm i-uigr afMandr. nai dm foldrr nn f)yv«hud ud. n\ ve grlkkom har ikke almr Paprgoia sptltn m rigtig roMeB)-vrliud p4 ' al kiuppm. for tprrdraogm *1 dwviramim fra l»ri kjn ligrlim) .rrgar*ToXMB pA »kovhundm med fro ug fmg­klwr. -f ^pcRojmH-kil] kvwnmehud »in faldiåLmn ha>|t uppr bundm i irgTukovm, •HH Hodbolm rr i faimlir L Sniå dyr kan In mrd dvrrgOodbrvtm. Hvilkr af uemgr igmnmi dc trctir disse dyr Irvrr p& > iiirt A hvilke i irgnskovni* iL m Nederst Ole Bak: En bygd i Grønland. Gylden­ dal 1978. Kortet er et vigtigt billedelement i den leksivisu­ elle bog. Kortbilledet er brugt helt dramatisk her. Kiggelæseren zoomer ned mod bygden Sydprø­ ven mellem Julianehåb og Nanortalik, et lille samfund med 550 indbyggere (i 1978). Der er langt mellem beboede steder nok« Omkimg 5*0 af ili«. 1 bygden Sydproven. Den k pi gnmlancUk ^diumup y det betyder pyernu tii d.in^" udited, dvj. tn fabrik, kirke og iven Iter nogle bygdtr, h det hverken rr burikker . Iler fabrikker. Dem plej­ er vi at kalde bopiadter Nanortalik, der betyder "ijbjar­ nenrdef'. cr den »tersre Kebyp^ci­ vc 1 kommunen. Den kaldes en by. Nord for Sydpiaven ligger Julmie- Den leksivisuelle bog, fagbogen 101 Holden [< Oklmbury ^ Hannover| Mccklcnhur^ [• Saclucn I ftiyt Vibotl. i d, Klarsiiup uullicdve ».TT.? ' afskaffelse af prygle-straf. Det ner rigsdaler. Lige så meget som 10 gjaldt genoptagelsen af landborefor­lin statslige indtægter. merne med bedre muligheder for af­Til sammenligning var den danske e gudelige vckkelser skaffelse af hoveri og fæste-forhold. valuta-gæld i 1979 på mindre end el Også for statens regnskab fik års statslige indtægter. stænderforsamlingerne betydning. Regnskabet gav anledning til vold­Efter krav fra dem blev regnskabet som kritik, ikke mindst på grund af offentliggjort, og det var chokeren­de store udgifter til kongehuset og de dårligt. Der var et underskud på l slottene. Og kritikken gav resuluit. million rigsdaler, og statsgælden var To år efter var underskuddel for­på det svimlende beløb af 130 millio­vandlet til overskud, og flere af de kritucrede udgifter var bragt ned. Den hurtige forbedring hang dog sammen med. at tiderne var ved at blive bedre. Derfor steg statens ind­tægter. Denne økonomiske forbedring gavnede også gård-mændene ogstyr­kede deres selv-følelse. De følte i sti­gende grad. at de havde ret til at væ­re med til al styre landet. dem magi midler var poluiet og ftengsierne. Disse fxngseh-ie'" Wo i IM9 fundet pi lofiet af Hjorring ridhus. De er Sven Skovmand: Historie 3. Munksgaard 1980. Udvalgt som Godt Bogarbejde. Bogen er præget af et nært samarbejde mellem tilrettelægger, forfatter, billedredaktør og trykkeri. Omslagets forside er et udsnit af Jørgen Sonnes maleri af slaget ved Isted. På bagsiden gen­gives hele billedet. Leksivisuelt! Fra pocket til tværformat I 1970erne slog trykmetoden offset for al­vor igennem. Metalklichéer blev afløst af fotografiske film. Den friere teknik be­tød, at tilrettelæggerne kunne arbejde med hele bogopslagets layout. Bøgerne blev mere funktionelle: større billeder og bedre læsefunktion. I eksemplet Fundamental English på modstående side gav det nye tværformat plads til marginalgloser. I den gamle pocket-udgave, som vises øverst, skulle eleven slå op bag i bogen. De to opslag illustrerer en dårlig og en bedre leksi­visualisering af den samme tekst. En billedredaktør skaffede de nye, in­formative fotos i nær kontakt med for­fatterne -mens de skrev manuskriptet. Det tyske forbund oinfaucdc alk de »Uicr o« fyniemt«mmef. der 11 inden (or mie lyske rige. Derfor varogvl Holsten med torbundet ikke den mtlig« og den ungarske det af ke s de vtg§g»ic al de lyske sut Preussen ogsi omf»ilede et rik den 6. for at han skulle følge eks­emplet. Det endte med, at der blev opret­tet 4 stænder-forsamlinger. En for oerne med sæde i Roskilde, en for /S Danmarks histjde . ; i fra landborefomierne til første verdenskrig Sven Skovim: Jylland med sæde i Viborg, en for Slesvig med sæde i Slesvig by og en for Holsten med sæde i itzehoe. For at kunne stemme til disse for­samlinger. skulle man have ejendom af en eller anden art, eller have livs­varig rét til en fæste-gård. Valgrets­alderen var 25 år, og kvinder havde ikke valgret. I Kobenhavn var del kun IVt af befolkningen der havde valgret efter delte system. På landet var det lidt flere. Alligevel var andelen af vælge­re større end i de fleste af de tyske staten især var det usædvanligt, at fæsterne havde stemmeret. Mange af dem blev rent faktisk valgt. Stænder-forsamlingerne var kun rådgivende. Kongen behøvede ikke at retie sig efter, hvad de foreslog. Men i praksis blev mange af forsla­gene gennem fon. Del gjaldt f. eks. toldreformen af 1838. Den afskaffede stort set den toldgrænse, der dengang gik ved Kongeåen mellem det danske konge­rige og hertugdømmet Slesvig (se og så side 112). Det gjaldt ændringen af de civile og militære straffelove med 102 Birgit Sylvander A »trcet map of Manhattan looks like a.grill. Thc mads runnine uorth-south air all callcd avenues, and those run­nmg cast-wcst are called urects. Only vcry fcw of these ave­ nues and strcets have names like ours. Most of tittin have numbers insicad. Ftftli Avenue divid« the »land mto tv bably no otber strcet in ihe world has so RU and sn many visitors come to this part oS New Ycfkers sav thai if yem »tand at thc Street and Fifih Avenue long cnouidi, you w youcvarknc* Samme tekst, leksivisualiseret på to måder Erik Cramer og Preben Frandsen; Fundamental English 2b, Study Book. 8.oplag, uændret optryk af i .-7.oplag. Jul. Gjellerups Forlag 1977. System til den grundlæggende engelskundervisning folkeskolen. ter than ours, and for long periods the New Yorkers live under a lid of smog. a New York is not very far away from the wet black cloud of smoke and hot air. Gulf Streara. so Winters are usually not Smog is dangerous to your health. Every very cold (-1 C*) However. now and year smog causes the death of about apain the town ie buned under heavy 10,000 people in New York. Evcn indoors drift* of snow whicb stop all traffjc for the temperature is so high tbat it ts al­days. It is surphaing, perhaps. to see so most impOMibie to get any work done if much snow in a town that lies as near the you haven't got air-conditioning. equator as Rnmeand Madnd But then, in winter there often blows a cold wind from the nortb. from Canada. But tbe New York summer is much hot­ New York 6 58 secbon B Tlic olUcst part of New York is at thc soulhend of Man­hatian. Broadwjy. whicb starts hcre, is not only thc oldest, but also tlw Ion gest strcet m the to^-n, 18 mil« (32 knj) from bcgiuninp to end. Thc photo was titen down­lown and shows New York't oldest charch. It was built in 1846 and stands m Wall Street, today aimost hidden by the ull, nindern skyscrapers whcrc teveral big baukt have their uiam Offices. 1 „A street map of Manhattan ..." Teksten henviser til en kortskitse på den foregående side! 2 „Fifth Avenue divides the island ..." Manglende samspil mellem foto og tekst. 3 og 4 „Broadway ... the longest street in the town". Broadway og Wall Street, ikke angivet på kortet. New York 7 A »trv«t map of Manhattan looks like a (frill. Thc roada run nmg north-south are all called avenue«, and thoso running east-west are called »treet*. Only very fcw of thcac avenues and street« have names Hke ours. Most of them have numbers m­ stead. New York • 8 5th Avenue divides the island mto two halves Prohably no other street in the world has so many large and expensive shops. Very many visitors come to this part of the town. New Yorkers t>ay that if you starid at the comerof 42nd Street and 6th Avenue long enough, you will see everyone you ever knew Perhaps Broadway is even more famutis than 5th Avenue. Broadway is New Yorks' theatre street. This is whero thc American musical has i« home Before the white man amved. Broad­way was an Indian path, running right from Canada to the southem tip of Man­hattan. So Broadway is thc oldest »treci in thc town, and also the longost, 33 kilo­metens long. Fundamental English 2b, revideret udgave 1981. New York 6: Et typisk New York gadebillede med New York 7 og 8: Et klart og konkret samspil mel­atypisk høj sne inspirerede til en tekst om Golf­lem kort (nytegnet) og foto (5th Avenue divides the strømmen, om hede sommerdage, smog og air-con-island into two halves). Broadway kan følges i dition. hele sin længde. Den leksivisuelle bog, fagbogen 103 HISTORIE-bogen, DEMOS 1971. En leksivisuel historiekradser. Læs hvis du tør. Nu var købmændene for alvor vrede. Der måtte sættes en stopper for jord­ejernes røvermanerer. IEngland, Danmark, Frankrig, Sverige .... rundt omkring iÉuropa samles købmænd og lægger morderiske planer... HVfELBB. orr DEM vosct »asOBi BULE" : H fe.*? F"1. K KKE '1T TW"® jof PoRB""0606 D£«es 5>-alle, jortAoje.fa ; Hv« T! ht^ HW«o -E/J 8Rt> HTE L, DE^ES »J VIL JORDEJERNE er? Ek-spgjjTet? , |;)T si&e'« DK vil siKKeie SlfOPPE PEA/O-E SU^S til SlOiTE BLOOOC^SE /VOk F/7 PEV(r£ FcR «T GCHt^LOE OE«£S CeT n&HEOEr?. S« VIL DER SL( fE hlvuse jveobjbrub gf?u (y fon EV M«SSE t/^eEW, O0-OET Hfi/? JCfr /)<•«-£• 7/L.' 1 hjglpek Oi-.. Da jordejerne blev klar over, hvad m kongen og køb­ mændene pønsede ~ HURQ SKOiiB DS på, rejste håret sig på deres ho­ koNSfiTftNS veder -og blev gråt t »i.­'ryiv/rri 11 /jiryiwif »ii/r.rriltll IWV.VHU Jordejerne var forbitrede -købmændene var forbitrede. Denne her strid kunne ikke løses med fredelige midler. Jordejerklassen stod mod købmandsklassen, og begge par­ tei var parat til at kæmpe til den bitre ende. Det trækker op til KLASSEKAMP. DET HER ER JOt^r /VI ER SE EFV ENEST^/ /SOLD«TE>? . K«>BH RN D ////// DE BETALER JT RT SLftsl/; Je\ vi/,1 $yyf>! 0£/fES BLoS^ ER IKKE BiFir RØØT-PR FEsls licesoh VORBS> Kampen mellem jordejerklassen og købmandsklassen var årsagen til mange af de krige, der rasede iEuropa i15-og l6oo-tallet. Den leksivisuelle bog, fagbogen hydrofoner sendes til et dataanlæg, der sam­menholder signalerne Uade forskellige båndog eliminerer uvedkommende støj, f.eks. fra skibs­skruer. Dernæst »fremkaldes« et billede af strukturen iundergrunden. Fordelen ved de seismiske undersøgelser er altså, at de kan fortælle ret præcist om de en­kelte lags tykkelse, mens magnetiske og gravi­metriske metoder stort set kun kan skelne mel­lem grundfjeld og aflejringer. De seismiske målinger er meget omfattende. Iperioden 1962-1980 udførte DUC 50.000 km seismiske målinger Målingerne sammenholdes med prøveborin­ger for at give et fingerpeg om i hvilke lag der findes olie. De senere år har dataanlæg været i stand tilat sammenføje enrække parallelleseis­miske målinger til et tredimensionalt billede for at give det bedst mulige indtryk af undergrun­den. . Hermed er man nået så langt det er muligt med detekniske hjælpemidlerinden blyantspid­sen sættes på den position, hvor den kostbare prøveboring skal finde sted. Et undersogelsessklb foretager seismiske målinger De seismiske målinger kan fastsIA lagtykkelser og lokalisere fælder for olie og gas. hydrolonor li lu wi f"- Geologen studerer det seismiske kort »or at tinde olie-og gasfælder. Pé det store kort ses tydeligt en saltstruktur, der er skudt op gennem aflejringer. tryUuft lydbolge (ofsegllngs­ bjergart Lars Søndergård: Offshore. Historien om Nord­søfelteme. A.P.Møllers informationsafdeling. Redaktion, tilrettelæggelse ogproduktion: Gyldendal AV, 1984. En effektiv og grafisk moderne visualisering. Kæmpelivet i Nordsøen Nordsøfelterne har navne fra den nordi­ske mytologi. Platformene på Gorm og Thyra, Dan og Skjold er bygget til at modstå op til 24 meter høje bølger og vindstød på 160 kilometer i timen. Plat­formene er lavet af stål og har fire til otte ben, som hamres ned i havbunden. I oliesproget hedder en platform et monkeyboard. Hvorfor kan du (måske) læse dig til på helsiden her til højre. Opslaget øverst på siden: at forlænge borestammen hedder „to make a trip". Ved den dybeste boring i Gorm-feltet på 3.117 meter er vægten af borestammen 86 tons. Helsiden længst til venstre: Dansk Undergrunds Consortium foretager me­get omfattende seismiske målinger af un­dergrunden. 63 runtøt. Iw«g rOrd* 1 Den leksivisuelle bog, fagbogen 107 |Island -landet der sprækker Sprække (Gja» Græs v/f / f kh 1 -T -V S •> 11 -v 'i v ;v tB t-Ml i »Vil i 1 ^ ) 'VMSWWQ Vv, 3 t3 i n g I 1 a h r ^ u n ^'/i f M >gq„ r/ir ^ ^ • l'^ >/ 'v HH •§i •• '•••••'•'"'"• ' . y\-v ' -#*•""•• 7 S,F\ Fv5F^yv ' f • t • y \ A ' / • / N. ' \ \ / ' 'x-, /.C1 1 <•-•1 • •/• //? rj/v ; • rmvusfas:*'* -• • •• VIPW.: R ^jtw i /åp . I / l .j ^ • • "vw: , A^of) • v " • > Qb'OwwUv . , Nes ' .# ; v|pf y/;' h A NtuUMn^' GJÅBJ o 500 1000 m '••'v M hr Thingvallasletten i Sydisland Islands gamle Alting (folketing) lå på et sted, hvor der var oger en masse sprækker i jorden. Den største hedder Almannagjå. Hel­er jorden styrtet ned, da de to si­der i sprækken gik fra hinanden. 1 dag løber der en vej i spræk kens bund. Hele sletten ost for denstore sprække er fyldt med mindre sprækker, flere med vand i. Thingvallasletten bliver en lille smule bredere hvert år. Ca. ^ cm. GO.3. Geografisystem redigeret af Tom Døllner GO-bøgerne er leksivisuelt opbygget; tekst, illustra­og Troels Tunebjerg. Geografforlaget 1986. tioner og opgaver udgør en helhed på hvert opslag. Geologi Sand-og Nyere laggrusslette Nyeste lag Ældste lag o Steder med hoj U-mperalur i undergrunden Østlige plade .ioke| | -r-CiirKV" T •Il\ f i-•'i''' MV Vulkansk w zone w ^ r Island bliver større Figurerne fortæller, at Island be­står af tre dele, en vestlig, en midterdel og en østlig del. Den vestlige og den østlige del er æl­dre end den midterste del. Island bliver større, fordi den vestlige del ligger på én sten­plade. mens den ostlige del ligger på en anden plade, og de to pla­der går bort fra hinanden. Hvorfor vulkanudbrud? Når de to plader går hver sin vej, kommer der sprækker ogjord­skælv, og op af sprækkerne væl­der lava. I nogle tilfælde er det kun på enkelte steder af spræk­kerne, at der kommer lava ud. Vigtige vulkaner *Krafla *Askja mmmrnKKmtimt HFYKIÅUM fajokull * * BMDtei Surtsey • Antal udbrud siden år 874: Mange gange starter et vulkan­ udbrud med aske. Hekla er en vulkan, der er dan­net af flere udbrud fra flere ste­der pa en spalte, derfor er Hekla en aflang ryg. 1. Find på kortene, hvor bille­derne på disse sider er taget. Forsøg ved hjælp afbillederne at forklare, hvordan landska­berne på kortet ser ud. 2. I hvilken af de tre dele af Is­land ligger de fleste vulkaner -og hvorfor? Ingen billedtekst optager plads under billederne. GO-bøgerne er ikke illustrerede skolebøger,men Øjet går selv på opdagelse. gennem-visualiserede tekst-billede-bøger. Den leksivisuelle bog, fagbogen Fig. 1. Marmorhoved af en romer. 2.århundrede f.Kr. Ny Carlsberg Glyptotek. Erhvervet irestaureret tilstand. Billedsøgning Hvordan finder man et billede? Som en engelsk picture researcher har sagt det: det hjælper at have en umættelig interesse for begivenheder fra før Kristus og til dagen efter i morgen. God skik kræver i dag, at billed­redaktørens navn nævnes i bogens kolo­fon, når der er tale om en gennemillustre­ret fagbog/skolebog. Det er blevet mere almindeligt, at en lærebogsforfatter selv finder billederne til sin bog; det er jo ham/ hende, der skal skrive billedteksterne og derfor under billedsøgningen kan ind­hente de oplysninger, der skal bruges. Men lærebogsforfattere skal undervi­se (som regel da) og har ofte ikke den fornødne tid til en kreativ billedsøgning. Det er en af årsagerne til, at vi ofte ser de samme billeder fra bog til bog. En om­stændighed der forringer det leksivisuel­le overraskelseselement. Fig. 2. Restaureringerne fjernet. Glyptotekets samling af romerske skulpturportrætter fra republikkens tid, kat. nr.579a. Hvad er kreativ billedsøgning? Der er fornylig udkommet en lille håndbog for billedsøgere: Billedsøgning -hvor finder jeg billedet?, udarbejdet af Hans Berggreen, Det kgl. Biblioteks Kort-og Billedafdeling, og udgivet af Landsud­valget for indsamling og bevaring af foto­grafier og dokumentarfilm. Med denne vejleder i hånden kan lærebogsforfattere dykke ned i danske private og offentlige billedsamlinger og gøre fund, som ikke har set tryksværte før -kreativ billedsøg­ning. 5 Cicero Til en latinsk grundbog for gymnasiet be­stilles et Cicero-portræt på Ny Carlsberg Glyptotek. Det er nu syv år siden-og meget vand er løbet i Tiberen. Til forbløffelse kommer et foto af en velnæret romer uden næse og hage og med en kraftig bule i panden. En oplysning Fig. 3. Marcus Tullius Cicero. Museo Capitoli-Fig. 4, Samme som fig. 3. Foto: Archivi Alinari. no, Rom. Foto: Anderson-Giraudon. Fig. 5. En optagelse af det capitolinske museums faste fotograf, Barbara Malter. følger med: Cicero -med spørgsmålstegn (Fig. 2). Et nyt foto bestilles af det restau­rerede portræt, sådan som det i sin tid er erhvervet til Glyptoteket (Fig. 1). Mennesket Cicero tonede nu frem ­mente den der skriver dette -i den høje pande, i mundens linier, i partiet omkring øjenbryn og næserod. Men nej, sagde bo­gens forfattere, vi vil ikke have en restau­reret Cicero spørgsmålstegn i vores bog. Valget stod nu mellem tre fotos af den ofte afbildede portrætbuste i Museo Capi­tolino i Rom. Det blev Barbara Malters bløde optagelse med de fine gråtoner, som giver en god reproduktion (Fig. 5). Fig. 3 og 4: Ved forskellig belysning af fotogra­fens lamper ændres portrættets karakter. Manipulation med billeder „Fotografer -og billedjournalister såvel som billedredaktører -er jo en slags illu­sionister om hvem alle ved, at de manipu­lerer, vælger, vrager, beskærer og klipper Den leksivisuelle bog, fagbogen III sammen. For at få noget opmærksom­hedsvækkende ud af det." Stod der i en anmeldelse af en fotobog for få år siden. Saks og klister! I Danmark står der nu elektroniske repro-anlæg i 7 millioner-klassen, som „arbejder med helt nye elektroniske mon­tagemetoder og billedmanipulation." Citat fra en indbydelse til at kigge på „Repro langt ind i år 2000". Den gamle retoucheur sad med foto­grafiet og indmalede skyer på himlen, skyer som fotografen aldrig havde set. Manipulation? Ja, men det kunne da ses. Den elektroniske „retouch" er usyn­lig, den sker i selve reproduktionsproces­sen. Der kan manipuleres med tonvær­dierne i et sort-hvidt fotografi på en måde, så billedet ændrer karakter. Reproduktionen tilpasses en bestemt tryksag, en bestemt papirkvalitet, et be­stemt formål. Skal vi male fanden på skærmen? En „for-sjov" demonstration af elektro­nisk billedmanipulation: Et farvefoto af Hansen og Petersen iført sidste mode gli­der ind på skærmen. For undrende øjne bytter de hoveder -men da Hansens ho­ved er for stort til Petersen, får Petersen det under armen. Hansen har en kroko­dille på sweateren; den forsvinder og Petersens røde sweater bliver gul. Da han ser lidt sløv ud, forsyner operatøren ham med fartstriber. Det hele sker med „push­button-ease". Pressefotografforbundet er naturlig­vis opmærksomme. I handels-og leve­ringsbetingelserne står der: Billeder må ikke udsættes for ændringer i form af sammenklipning, sammenkopiering og elektronisk manipulation o.l. -uden foto­grafens tilladelse. Overtrædelse vil med­føre krav om særligt vederlag og erstat­ning. Fusere i billedstoffet Der faldt drøje hug til billedredaktører i rigsantikvar Olaf Olsens tidligere citerede artikel i Politiken den 29. marts 1983: Manipulation med billeder. Vigtige kilder vinder frem i historiebøgerne. Kun dette ene citat: „Som bekendt kræver moderne bogæstetik, at en afbil­det person ikke må 'gå ud af bogen'. Vil man gengive billedet af en rytter, der rider mod højre, må billedet således anbringes på en venstreside. Men den ferme billed­redaktør, der hellere vil have rytterbille­det på opslagets højreside, undser sig mange gange ikke for at spejlvende bille­det for på den måde at få rytteren til at ride den 'rigtige' vej. Er der ikke bogstaver på billedet, opdager læseren jo i alminde­lighed ikke, hvad der er sket. Sådanne kunstgreb gør mig tindrende arrig. Overfladisk set kan det måske virke som en ret uskyldig forsyndelse. Men hver­ken i kunsten eller i symbolsproget er det ligegyldigt, hvordan et billede vender. Og ret beset er dette bogæstetiske spejlvende­ri udtryk for en manglende respekt, både over for billedet og over for læseren. Lad os blive fri for disse overgreb." En ny kultur Filosoffen Ole Thyssen siger i et interview i månedsmagasinet Inspiration (novem­ber 1987): „For mig at se, lever børn og unge i dagens Danmark i kulturovergan­gen fra en ordkultur til billedkulturen. Dét gør, at de ofte bedømmes som over­fladiske, fordi de undlader at gøre en masse ting, man føler de burde gøre. Sam­tidig er de helt indlysende i stand til at konsumere billeder og signaler med en hastighedsevne, der er helt utrolig og ret foruroligende. De spiser let 3-4 videofilm på en aften!" En nøgtern konstatering -tankevækkende.