C.FSimonsen Den illustrerede bog i de fires tegn Det følgende er, i fragmentarisk form, mine oplevelser og betragtninger omkring den illustrerede bog. Udgangspunktet er en grafisk billed­glæde, og ikke en videnskabelig og ende­gyldig vurdering af illustrationskunstens udvikling og deraf følgende kunstneriske placering. Hvad er så en illustreret bog? I en illustreret bog er den givne tekst: et digt, et epos,en novelle, en roman, eller et essay, det primære. Sekundært, men ikke mindre væsentligt er illustrationen, som ledsager teksten. Den er en eller flere bil­ledkunstneres oplevelse af stemninger og dramatiske højdepunkter. Man må ikke overse betydningen af illustrationens indflydelse på den færdige bog. Resultatet skal fremstå som en hel­hed, det vil sige kompositionen skal være fuldkommen, skriften skal passe til kunst­nerens udtryk. Koordination af billed og tekst varetages af bogtilrettelæggeren, som i visse tilfælde også kan være kunstneren selv. Trediverne blev indgangen, og den samfundsmæssige udvikling var en frodig grobund for at tænke i billeder. Tiden var just ikke animerende for en produktion af illustrerede bøger. Derimod blev det avisen og kulturtidsskrifterne, der blev forum for de illustrerende kunstnere. For bogarbejdet blev det navnlig børnebo­gen eller rettere børnebilledbogen, der blev tumlepladsen. Arne Ungermann, Sikker Hansen, ikke mindst Ib Andersen og for den sags skyld også Mogens Zieler blev min generations indgang til kunstopfattelse og billedglæde. „Kunsten" kom ud til folket, ind ad brevsprækken søndag morgen. O! hvilken fryd at få morgenavisernes søndags-tillæg op fra entrégulvet. Nu fik man del i det københavnske kunstliv, som man følte sig så langt fra, når man, som jeg, var så uhel­dig at henslæbe sin læretid i provinsen. Det skulle blive de deprimerende tredi­vere, der åbnede muligheden for den kom­mende bogillustrationskunst. Den politi­ske og sociale udvikling afspejlede den store verden, og bragte kunsten ind i hver­dagen. Herhjemme kunne vi, om ikke øse, så dog suge næring til os fra beskedne kilder, formidlet af enkelte „Progressive" boglader: Illums bogafdeling og Fischer og Krarup. De importerede med udviklet sans for tidens strømninger det materiale, der skulle blive en så uvurderlig inspiration for modernismen. Man fik kendskab til de franske bog­illustratorer, Kobberstiksamlingen fik op­bygget en bemærkelsesværdig samling af kunstnerisk illustrerede bøger, på trods af modstræbende kræfter. Der var på ledende plan en vis modvilje over for visse kunstne­re, der var lidt for „Moderne". Men inspi­rationen var der og blev brugt. „De onde år" blev til gode år for moderne dansk illu­strationskunst. Billedbogen, som børn af trediverne kom til at elske og forældrene beundre, var stærkt påvirket af den sovjetiske bør­ Den illustrerede bog i de fires tegn nebog, som Illums bogafdeling fik her til landet. Det er værd at nævne, at disse prunkløse tryksager, som de børnebøger var, blev tilskyndelse ifør Sikker Hansen, Ungermann og Ib Andersen. Jeg erindrer at have set tryksager og pjecer, reklame­prægede ting, som var snydt ud af næsen på den konstruktivistiske bølge -en bølge der kom til at præge.Vesten i dens flirten med den russiske revolution. I søndagspressens illustrationer var man ofte tilbøjelig til at kopiere, måske plagiere, ja endda forbedre stilen. I kulturtidsskrifterne Aandehullet, Kulturkampen og Plan fandt fortolknin­gerne deres plads. Opgaven ansporede til større frihed, fordi det politiske budskab var af så stor betydning, under indtryk af fascismens truende fremmarch. Anden ver­denskrig brød ud i 1939, i 1940 ved vi hvad der sker -besættelsen. For den illustrerede bog begynder en ny æra. Arne Ungermanns forslag til samme opgave, som vist p. 82. 84 C.F.Simonsen Danske forlag havde vanskelige tider, usikkerheden for fremtiden prægede dis­positionerne, afsondringen fra den omgiv­ne verden gjorde sig gældende. Hvordan kunne det dog blive til en ny epoke for den illustrerede bog? Jo! eksem­pelvis tog et københavnsk bogtrykkeri initiativ til at „lege" forlag. De skabte en række illustrerede bøger, valgte titler, illu­stratorer og producerede selv, men over­lod eksisterende forlag distributionen. Det er nok lidt groft sagt, men at tredivernes etablerede kunstnere: Ungermann, Sikker Hansen, Zieler m.fl. alle med glæde tog imod tilbudet fra det pågældende bogtryk­keri er ingen overdrivelse. Ungermanns illustrationer til Decame­ron (1939) var en flot indledning. Han hav­de en fortid i Magasinet med tegneserien Hanne Hansen, der pegede henimod den erotiske kvindeopfattelse, som muntert ' i . \L ~ , -I* ! II. /. 1 S'1 :••#^; . "• .-i • • • • • 'i •v' >'' k , 'iza'd't (11 ii i / j ^ • ||j z. MJdmitey'cn sej/er krum tiifleo'jtft'/t forestdJr. i det tnørke Hiwmelrofn, jjijj far snoti Jet rye /}jr fanger Som et AnLer tit en ensom P/ge 2 3/le fijnnet tdnken Det er smrt jt S/0< Eet kån ki dog Sikkert SftSå: /;33r man & SJå /et k/æc/c fjjr hn 3Hen{als en forkø fe/se paa /isisen. Arne Ungermanns HANNE fra Politikens Magasin blev forudsætningen for de svulmende damer iDeccameron. Den illustrerede bog i de fires tegn 4) For at opnaa første GradsMærke skal Eleven være fyldt 10 Aar, for at opnaa anden Grads Mærke skal Eleven være fyldt 12 Aar, og for at opnaa tredie Grads Mærke skal Eleven være fyldt 15 Aar. 5) Mellem første og sidste Prøve for Opnaaelsen af et Mærke maa højst hengaa eet Aar. 6) Alle de Prøver, for hvilke Skolens Bevis ikke er tilstrækkeligt, kontrolleres af 2 Kontrol- Sovjetiske billedbøger påvirkede Sikker Hansen. Her til illustrering afen sundhedspiece fra 1936. 86 C. F.Simonsen kom frem i Decameron, og senere eksplode­rede i Voltaires Candide. Ungermann ud­nyttede nu sine grafiske erfaringer fra arbej­det med tegningerne i avisen. Var Ungermann den muntre, glade, saftige, så var Sikker Hansen den jyske, tunge, lidenskabelige og endnu mere ud­præget litografiske tegner. Hans piger, kaffeplakater fra F.D.B., fandtes overalt. Han blev et begreb i almen opfattelse. „Sikker Hansen piger" hang på alle vægge. I hybler, på kamre, i køkkener hvor der var trang til udsmykning. Det var på den måde en generation fik billedglæde, lærte at op­fatte grafik, fik kunsten bragt ind i hver­dagen. Sikker Hansen lod sig ikke nøje med en plads på væggen. Han ville nok helst illu­strere, hvad han havde gjort i så mange år, fortrinsvis i Magasinet, men også i bøger af og til. Under besættelsen fik han illustre­ret sit livs bog, Johannes V.Jensen: Kon­gens Fald (1944), hvis der med et sådant begreb menes gendigtning, tekstuddybende begejstring. Det siges, at Johannes V.Jensen, som ved adskillige lejligheder havde ladet Sikker Hansen akkompagnere sine tekster, blev utrolig bevæget af at se sin m m'k­ml.. .v Sikker Hansens svar på den bundne opgave fra 1934. Se p. 82 og 84. Den illustrerede bog i de fires tegn 87 bedstefader portrætteret i Mikkel Thøger­ sens fars skikkelse. Sikker Hansen kunne illustrere, han fik lavet en bog, en klassiker, på en sådan måde at det klang af tekstop­ levelse. Han gav læseren et indtryk af personerne på en sær fortrolig måde. Sikker Hansen havde taget tilløb til Kongens Fald, da han nogle år tidligere illu­strerede Daniel Defoe: Robinson Cruso. Her brugte han farver til at understrege emnets dramatik, og opnåede at lave en eventyrbog med billeder. Den illustrerede bog kan have mange udformninger. Ungermann og Sikker Hansen har valgt en stil hvor det dramati­ske, handlingsprægede er dominerende. Ib Andersen var fra 1929 med til at „teg­ne" Søndags Magasinerne (fra 1931-35 var hans samarbejde med Politiken afbrudt af en tur omkring det Berlingske Hus) med llustrationer og anden billedudfoldelse. Bøger havde han også illustreret i ny og næ, dog ikke særlig bemærkelsesværdigt. Jeg kunne lide at nævne en helt upå­agtet sag: I 1932 udkom på Martins forlag en roman af en tysk forfatter Joe Lederer: Sybil. Den var illustreret af Ib Andersen, i en international stil, fransk inspireret, med Opslag fra sovjetisk børnebog 1932. Inspiration for danske tegnere. billedet gående ind i teksten, og med en­kelt tegnede kapitel initialer. Med sin charmerende og naive stil var det klart, at her stod vi overfor et af de helt store talen­ter, -for mig er det blevet en livslang fascination. ... I begyndelsen af fyrrerne fik Ib Ander­sen til opgave at mindes 350-året for udgi­velsen af Walton: The Complete Angler. Da Ib Andersen tilmed var passioneret lystfisker, kunne ingen bedre illustrator findes. Den fuldkomne Fisker kom i 1943, på et tidspunkt hvor vi var ved at blive åh så anglofile. Ib Andersen, som havde ud­viklet sig fra Weimar-republikkens barske, politiske og ekspressionistiske stil, henimod „den ædle danske idyl", kunne ikke finde en bedre løsning af den stillede opgave end at kombinere Lundbyes landskabsteg­ning med Thomas Bewicks xylografier. Resultatet blev en pragtfuld pastiche. Han illustrerede, eller måske snarere gennem­tegnede stemninger i kapitel overskrifts tegninger og slut-vignetter. Finurligheder som blomster, grej og dimser, -så ædelt, så viktoriansk. Intet under at den som 88 C.F.Simonsen hvor Hv»en« Skrwntvrgra«n«r, 0«t (iitrar ov«r Orssund. og Vand os Himmal biMnw. Ib Andersen tegnede denne forside til Berlingske Søndag 1932 Den illustrerede bog i de fires tegn illustreret bog lever og stadig beundres også ud over lystfiskerkredse. Ib Andersen havde en stærkt udviklet sans for typografi, den kom navnlig til ud­tryk i Den fuldkomne Fisker. Han nærede et livslangt venskab til den „Skriftkloge" Gunnar Biilmann Petersen, senere profes­sor ved Akademiet. Dette venskab resul­terede blandt andet i fornemt samarbejde omkring grafisk tilrettelægning. Hellesens lille Erhvervsgeografi 1945 er klart eksem­pel herpå. Om det at være en god illustrator nød­vendigvis hænger sammen med en velud­viklet sans for typografi ved jeg ikke, men påfaldende er det i hvert fald, at en anden af mine yndlingsillustratorer Mogens Zieler også mestrede den kunst. På tærsklen til 1945 udkom et lille mesterværk, Æsops Fabler, med tegninger af Zieler. Udgaven Brochureforside med tegning af Ib Andersen 90 C. F.Simonsen var Broby-Johansens gendigtning med klar adresse til besættelsesmagten. Et fint sam­ arbejde med bogtrykker Hjorth, hvor Zieler eksemplarisk viste hvordan typografi skal gå op i en højere enhed med illustrationer­ ne. Skriften er en Elzevir -hans foretruk­ ne. Zieler var helt ustyrlig som grafiker, der var tryk på. Hans figurer er i aktion, heste galoperer, bali-piger elsker. Tordenskjolds soldater marcherer og løver lurer. Han hentede inspirationer mange steder fra. Uimponeret blandede han lige dele nor­ disk mytologi og østerlandsk mystik til sit eget symbolsprog -sine „tingenes hiero­ glyffer", som han har udtrykt det. Mogens Zieler, Ib Andersen, Sikker Hansen og Arne Ungermann,-disse fire, der har været mine foretrukne, måske net­op fordi de var så nært knyttet til min bag­grund, men også var så tæt forbundne med den illustrerede bogs udvikling, fra avisti­den til den moderne guldalder. De fire var dog ikke de eneste-der var mange andre som kunne have fået lige så megen op­mærksomhed. Det er ikke en kvalitetsvurdering, når jeg ikke nævner Povl Christensen, Ebbe Sa­dolin, Hans Scherfig og de øvrige der ud­viklede sig i trediverne. Men de fire kom til at stå som noget magisk, de blev folkeeje, og de kunne nydes uden brugsanvisning. Fælles for dem var, at de aldrig faldt for det bibliofile snurrepiberi, jeg mener, ikke noget med begrænsede oplag -stort papir -signeret -nummereret -kun for de få! Hvad der ikke er uvæsentligt er, at de fire satte en udvikling i gang. Den summariske opremsning ovenfor omfatter illustratorer, der knytter sig til denne bestemte periode. Deres efterfølgere, betydelige kunstnere som: Egon Ma­thiesen, Marlie Brande, Jane Muus, Sigurd Vasegaard, Ib Spang Olsen og Palle Niel- Mogens Zieler som „kreativ" reklamekunstner. Elzevir til minde. sen m.fl. kunne alle have været kærligt om­talt. Jeg har valgt, hvad der for mig var per­sonligt vigtigt, man kan ikke opfatte og rumme alt. Jeg var i et andet ærinde. Den illustrerede bog er udødelig, jeg har fulgt den i en epoke. En epoke der for mig stadig rummer muligheder for nye op­levelser. Så mange, at det må blive en op­gave for andre at følge den op til i dag. Det ville ikke være retfærdigt hvis jeg forsøgte mig med en retrospektiv gennemgang af DEN ILLUSTREREDE BOG. Den illustrerede bog i de fires tegn 9 I 92 Birgit Sylvander Homo erectus Homo sapiens Neanderthaler Cro-Magnon, det første menneske, som skabte billedkunst. © Lidman Production, Stockholm Illustrationen er fra Harry Haue: Verden gennem tiderne. Gyldendal 1986.