Urrmta ^NaUm.* Rni M W^yfyyrf-m kunttt jrrt-tyvc -i -vf iw-ir: ^MtN, J�t VMNCliC� Ki/N ! Austin Grandjean ...er t�lmodigt! Vi har, eller f�r, n�sten alle hver dag papir af den ene eller anden slags mellem h�n�der. Utallige er de form�l det opfylder. Vi skriver et brev, eller m�ske blot en hu�skeseddel, vi langer en hundredlap til bus�manden og f�r et klippekort eller en billet i stedet, vi skriver attester og blanketter. Vi l�ser avis og pakker fisk ind i det -eller meninger. Der er nogle der f�r papir p� hinanden, og desv�rre, ogs� nogle der ta�ges afsked med -p� gr�t. Man kan vifte med det, som Neville Chamberlain gjorde det, da han sagde: �Peace in our Time.", og s� er der i�vrigt en meget langvarig tra�dition for at trykke b�ger p� det. �Papiret i vore gamle B�ger er ofte gul�net og plettet -vi har aldrig v�ret st�rke i at anvende smukt Papir-men der er Grund til at tro, at Papiret nuomstunder, der ser fint, glat og elegant ud, vil se endnu v�rre ud om et eller to Aarhundreder." skriver F.Hendriksen i 1884. I en artikel om papirets holdbarhed �Fortiden smuldrer" (Berlingske Tidende, 20.september 1987) udtaler Poul Steen Larsen: �Forlagene s�tter �konomien over alt andet." Udtalelsen g�r p� urimelighe�den i, at sk�nlitter�re f�rsteudgaver blot findes trykt p� tr�holdigt papir, mens fler�farvede fagb�ger, hvis indhold ofte hurtigt for�ldes p� grund af den hastigere udvik�ling, �trykkes p� holdbart papir" som han udtrykker det. Det er muligt, at Poul Steen Larsen har haft den danske forl�gger Svend Nielsens udtalelse (Tegnet kommentar af Poul Holck i Politiken, november 1971) om at han ville �nske at billigb�gerne kunne for�st�ve i l�bet af tre �r, i tankerne, men endnu et citat af Hendriksen kan ogs� bruges: �Det er sandt, at Prisbilligheden spiller en uhyre Rolle for �jeblikket. Det er godt og vel, at gode B�ger nu kan f�s meget billigt. Vi b�r komme endnu l�ngere frem paa denne Vej. Men ved Siden deraf er der, selv i vore smaa Forhold, Lejlighed til at g�re �delt Arbejde, og ofte kan et smukt Resultat naas blot ved i Tide at l�gge en fornuftig Plan, sk�nke Opgaverne lidt mere Omtanke, ..." Lad os hive Henrik Pontoppidan: Det forj�ttede Land ud af reolen. Den ser vi p� i forskellige udgaver som kan fort�lle lidt om hvad der er sket i l�bet af 100 �r. F�rsteudgaven kostede i 1892 kr. For 50 �r siden, i 1938, kostede bogen kr. 9. udgave, som sendtes p� markedet 4,75 6,75 i 1960, blev solgt for kr. 24,75 og den seneste udgave, som Paperback i 3 bind, skulle l�seren i 1979 betale kr. 114,-for. En r�kke faktorer spiller ind, og der er ikke her grund til at sammenligne b�gers pris med en pakke cigaretters, som det ofte sker. Men at papirets pris er steget vold�somt, og dermed ogs� har v�ret medvir�kende til at b�gerne er blevet dyrere, er et faktum. Blot inden for de sidste 10 �r er et stykke tr�frit offset-papir steget med 70%. Medvirkende �rsager hertil siges at have v�ret japanske opk�b og oliekrisen i mid�ten af 70erne; den almindelige markedsre�gel, at eftersp�rgslen �ger prisen, en tredie. I 1888 blev der p� �rsbasis udgivet om�kring 300 titler i Danmark, 100 �r senere er tallet over 10.000. I. Der gik en Mand og pl�jede oppe paa de store Agre norden for Vejlby. Det var en yngre, h�jtbygget Skikkelse i en lappet S�kkel�rreds Kittel, med r�de Muffediser om Haandleddene og plumpe Skaftest�vler, hvorfra Stropperne stak op paa b�gge Sider af Benkl�dernes Kn�poser. Paa hans Hoved sad en falmet Plyshat, under hvis kvarterbrede Skygge der hang et langt, af Sol og Vind bleget Nakkehaar, og ned over hans Bryst b�lgede et stort lyst Sk�g, der undertiden af Bl�sten f�rtes hen over den ene Skulder. Hans Ansigt var magert, Panden h�j og udadhv�lvet. �jnene store, lyse, milde. En halv Snes Alen over hans Hoved kredsede en Flok Krager, hvoraf snart et, snart et andet Par slog sig ned i den friske Plovfure bag ham og d�r en Tidlang fulgte ham n�sten lige i H�lene; de gjorde blot et lille forsigtigt Hop ud til Siden, hver Gang han ved et Ryk i T�mmen 1* Henrik Pontoppidan: Det forj�ttede Land, 1892. Papirformat, falset, ubesk�ret: 183 x 117 mm Skrift: Engelsk Antikva (Bourgeois) 9/11 sat p� 16/2 cicero. N�r mankigger p� omst�ende forst�rrelse af skriftbilledet til en af de f�rste udgaver af �Det forj�ttede Land" ser det ikke ud tilat bogtrykker Thiele har v�ret rigtigved muflfen. Ellers havde han vel kunnet betjene forl�ggeren, PG.Philipsen, med typer der var mindre l�derede end de ses her. P� dette tidspunkt var det ogs� almindeligt, at ordmellemrum�mene var af Vi gevierts st�rrelse. 52 Austin Grandjean I. Der gik en Mand og pl�jede oppe paa de store Agre norden for Vejlby. Det var en yngre, h�jtbygget Skikkelse i en lappet S�kkel�rreds Kittel, med r�de Muffediser om Haandleddene og plumpe Skaftest�vler, hvorfra Stropperne stak op paa b�gge Sider af Benkl�dernes Kn�poser. Paa hans Hoved sad en falmet Plyshat, under hvis kvarterbrede Skygge der hang et langt, af Sol og Vind bleget Nakkehaar, og ned over hans Bryst b�lgede et stort lyst Sk�g, der undertiden af Bl�sten f�rtes hen over den ene Skulder. Hans Ansigt var magert, Panden h�j og udadhv�lvet. �jnene store, lyse, milde. En halv Snes Alen over hans Hoved kredsede en Flok Krager, hvoraf snart et, snart et andet Par slog sig ned i den friske Plovfure bag ham og d�r en Tidlang fulgte ham n�sten lige i H�lene; de gjorde blot et lille forsigtigt Hop ud til Siden, hver Gang han ved et Ryk i T�mmen 1* Lad os bladre lidt i Det forj�ttede Land. dengang, at b�gerne blev tyndere og fyldte Papiret i 1892-udgaven er tr�frit og mindre i skoletaskerne, men man tog �ben� ganske almindeligt glittet stykke trykpapir bart ikke l�sefunktionelle hensyn, for lys� som vi kender det helt op i i950-60erne kilden reflekteres i den glittede overflade og under betegnelsen glittet E masse. Man m� generer l�seligheden. Ikke mindst p� undre sig over at forl�ggeren har valgt at grund af den spinkle skrift og de store ord� trykke en ren tekstbog p� glittet papir. mellemrum. For l�reb�gernes vedkommende hed det sig F�RSTE BOG I Der gik en Mand og pl�jede oppe paa de h�je Agre norden�for Vejlby. Det var en h�jtbygget Skikkelse i en grov S�kkel�rreds Kittel, med rede Muffediser om Haandleddene og plumpe Skaftest�vler, hvorfra Stropperne stak op paa begge Sider af Benkl�dernes Kn�poser. Paa hans Hoved sad en fal�met Plyshat, under hvis kvarterbrede Skygge der hang et langt, af Sol og Vind bleget Nakkehaar, og ned over hans Bryst b�l�gede et stort, lyst Sk�g, der undertiden af Bl�sten f�rtes hen over den ene Skulder. Hans Ansigt var magert. Panden smal og dybt indsunken over Tindingerne, �jnene store, lyse milde. En halv Snes Alen over hans Hoved kresede en Flok Krager, hvoraf snart et, snart et andet Par slog ned i den friske Plovfure bag ham og en Tidlang fulgte ham n�sten lige i H�lene, idet de blot gjorde et lille forsigtigt Hop ud til Siden, hver Gang han ved et Ryk i T�mmen s�gte at fremskynde sine to magre og tungt ludende Plovhestes sindige Gang. Denne Mand var Sognepr�sten til Vejlby og Skibberup � Emanuel, som han slet og ret lod sig kalde af sine Sogneborn, �den moderne Apostel", som nogle mindre venl'gt sindede Kol�leger i Nabosognene spydigt plejede at ben�vne ham. Trods Dragten og det uplejede Haar og Sk�g var det ogsaa let at se. at han ikke var noeen almindelig Bondemand. Dertil var hans Skikkelse for leddeles. Skuldrene for smalle og lavth�n�gende. H�nderne var nok blaar�de og svulne, men de havde ikke den uforholdsm�ssige St�rrelse, som de faar hos Folk, der 9. udgave, 1960. Papirformat, falset, besk�ret: 220 x 138 mm. Skrift Granjon 10/12 sat p� 23 7. udgave, 1938. Papirformat, falset, ubesk� ret; 105 x 140 mm. Skrift Klassisk Antikva cicero. (Bourgeois) 9/11 sat p� 2i'/2 cicero. 54 Austin Grandjean F�RSTE BOG I Der gik en Mand og pl�jede oppe paa de h�je Agre nordenfor Vejlby. Det var en h�jtbygget Skikkelse i en grov S�kkel�rreds Kittel, med r�de Muffediser om Haandleddene og plumpe Skaftest�vler, hvorfra Stropperne stak op paa b�gge Sider af Benkl�dernes Kn�poser. Paa hans Hoved sad en falmet Plyshat, under hvis kvarterbrede Skygge der hang et langt,af Sol og Vind bleget Nakkehaar,og ned over hans Bryst b�lgede et stort, lyst Sk�g, der undertiden af Bl�sten f�rtes hen over den ene Skulder. Hans Ansigt var magert, Panden smal og dybt ind�sunken over Tindingerne, �jnene store, lyse, milde. En halv snes Alen over hans Hoved kresede en Flok Krager, hvoraf snart et,snart et andet Par slogsig ned i den friske Plovfure bag ham og en Tidlang fulgte ham n�sten lige i H�lene, idet de blot gjorde et lille forsigtigt Hop ud til Siden, hver Gang han ved et Ryk i T�mmen s�gte at fremskyndesine to magreog tungt ludende Plovhestes sindigeGang. Denne Mand var Sognepr�sten til Vejlby og Skibberup -Emanuel, som han slet og ret lod sig kalde af sine Sogneb�rn, �den moderne Apo�stel", som nogle mindre venligt sindede Kollegeri Nabosognenespydigt plejede at ben�vne ham. Trods Dragten og det uplejede Haar og Sk�g var det ogsaa let at se, at han ikke var nogen almindelig Bondemand. Dertil var hans Skikkelse for leddel�s.Skuldrene for smalle og lavth�n�gende. H�nderne var nok blaar�de og svulne, men de havde ikke den uforholdsm�ssige St�rrelse, som de faar hos Folk, der fra Barnsben har maattet tumle med sv�re Byrder. Heller ikke havde Ansigtet den rette, ensfarvede m�rke, l�deragtige Bondehud, men var skjoldet og oversaaet med smaa hvide Pletter. Det var en raakold Formiddag i Begyndelsen af Marts. En st�dvis Vind f�rte usammenh�ngende Taagemasser hen over Landet. I det ene �jeblik indhylledes Egnen i en uldgraa Damp saa t�t, at man ikke kunde se fra den ene Ager til den anden; i det n�ste kunde et eneste Vindst�d drive Dunsterne bort og kun efterlade en lav R�g langsmed Agerfurerne, mens et blegt Sollys langsomt tr�ngte sig frem mellem Himlens tunge og sorteSkyer. I saadanne �jeblikke kunde man fra den 165 F�rste bog I. Der gik en mand og pl�jede oppe p� de h�je agre nordenfor Vejlby. Det var en h�jtbygget skikkelse i en grov s�kkel�r�reds kittel, med r�de muffediser om h�ndleddene og plumpe skaftest�vler, hvorfra stropperne stak op p� b�gge sider af benkl�dernes kn�poser.P� hans hovedsad en falmet plyshat, under hvis kvarterbrede skyggeder hang et langt, af sol ogvind bleget nakkeh�r, ogned over hans bryst b�lgede et stort, lyst sk�g, der undertiden afbl�sten f�rtes hen over den ene skul�der. Hans ansigt var magert, panden smal ogdybt indsunken over tindingerne, �jnene store, lyse, milde. En halv snes alen over hans hoved kresede en flok krager, hvoraf snart et, snart et andet par slog sig ned iden friske plovfure bagham og en tidlang fulgte ham n�sten ligeih�lene, idet de blot gjorde et lille forsigtigt hop ud til siden, hver gang han ved et rykit�mmen s�gte at fremskynde sine to magre og tungt ludende plovhestes sindige gang. Denne mand var sognepr�sten til Vejlby og Skibberup -Emanuel, somhan slet og ret lod sig kaldeaf sine sogneb�rn, �den moderne apostel�, som nogle mindre venligt sindede kollegerinabosognene spydigtplejede at ben�vne ham. Trods dragten og det uplejede h�r og sk�g var det ogs� let at se, at han ikke var nogen almindelig bondemand. Dertil var hans skikkelsefor leddel�s, skuldrene for smalle og lavth�ngende. H�nderne var nok bl�r�de og svulne,men de havde ikke den uforholdsm�ssige st�rrelse, som de f�rhos folk,der frabarns�ben har m�ttet tumle med sv�re byrder. Heller ikke havde ansigtet den rette, ensfarvede m�rke, l�deragtige bondehud, men var skjoldet og overs�et med sm� hvide pletter. Det var en r�kold formiddag i begyndelsen af marts. En st�dvis vind f�rte usammenh�ngende t�gemasser hen over 5 Gyldendals Paperbacks, 1978. Papirformat, falset besk�ret, lumbecklimet: 200x 121 mm. Skrift: Times 10/12 sat p� 21 sicero. Austin Grandjean Der gik en mand og pl�jede oppe p� de h�je agre nordenfor Vejlby. Det var en h�jtbygget skikkelse i en grov s�kkel�r�reds kittel, med r�de muffediser om h�ndleddene og plumpe skaftest�vler, hvorfra stropperne stak op p� b�gge sider af benkl�dernes kn�poser. P� hans hoved sad en falmet plyshat, under hvis kvarterbrede skygge der hang et langt, af sol og vind bleget nakkeh�r, og ned over hans bryst b�lgede et stort, lyst sk�g, der undertiden af bl�sten f�rtes hen over den ene skul�der. Hans ansigt var magert, panden smal og dybt indsunken over tindingerne, �jnene store, lyse, milde. En halv snes alen over hans hoved kresede en flok krager, hvoraf snart et, snart et andet par slog sig ned i den friske Times er mange ting.I1979-udgaven ser man hvorledes fotosatseniuk�rlige h�nder bliver klattet og ubehagelig. Om det er fremkalderen der ikke har haft den rette temperatur eller det er pladekopien det er galt belyst-eller begge dele -er sv�rt at sige. Og s� er der ovenik�bet sk�ret en korrekturlinie sk�vt ind! Nu om dage er fotosatsen blevet meget bedre, med optisk korrekte bogstavmellemrum og uden hoppende bostaver. Udgaven fra 1938 er trykt p� et dejligt stykke tr�frit papir, der i dag ser s� godt som nyt ud, har en struktur som opfanger lysreflekserne, er fyldigt men smidigt. Den seneste ordin�re udgave, fra 1960, er trykt p� uglittet Tryk E, alts� ogs� tr�frit. Den papirkvalitet, uglittet og matglit�tet, blev brugt overordentligt meget inden for dansk bogproduktion i de �r. Erik Elle�gaard Frederiksen fik desuden indf�rt den s�kaldte tone 2 som var betegnelsen for at papiret var tilsat lidt okker farvestof som gjorde l�sningen mindre anstrengende, fordi kontrasten mellem tryk og papir blev mindre. Den senest udsendte udgave, fra 1979, er en s�kaldt Paperback. Papiret er 282 fra DfP, et af de tr�holdige trykpapirer man oph�rte at fremstille for f� �r siden. Man beh�ver nok ikke at vente 10 �r med at se den papirkvalitet gulne, og n�r pa�perbacks desuden er lumbeck-limede og teksten oftest er nedfotograferet fra en tidligere ordin�r udgave, bliver begrebet til en tvivlsom kulturforeteelse. N�r papirproduktionen er sammensat som den er i dag, er det for�rsaget af �nsker fra trykkerier som udf�rer opgaver for in�dustrien (og vel i f�rste omgang reklame�branchen). Kravene er �flothed", p�g�en�hed og hvad der er rimeligt nok, produk�tionsegnethed. Det resulterer i blankt papir som skinner s�rlig fint n�r det er p�trykt motiver i 4 farver. Det m� gerne v�re tr�holdigt, dets levetid er kort, og det er op�tisk bleget, hvilket g�r det meget hvidt. I svensk TV behandlede man for nyligt forureningen af Vattern og omtalte blandt andet, at fabrikationen af optisk bleget papir p� en derv�rende papirfabrik forure�nede p� grund af de kemiske forbindelser. Man opfordrede publikum til at akceptere og anvende papir der var mere gulligt. Og det er jo ret interessant, at det tonede papir som giver behageligere kontrast og bedre l�seforhold heller ikke griser! Der fremstilles dog ogs� matbestr�gne kva�liteter som tilgodeser de l�sefunktionelle krav som publikum m� stille til b�de l�re-og fagb�ger. Endnu i slutningen af I940rne undervistes der p� Fagskolen for Boghaandv�rk i pa�pirformater som kaldtes Propatria, Bikube, Postil, Median og Superroyal, for at n�vne nogle stykker. Disse betegnelser stammede oprindelig fra vandm�rker, men blev sene�re formatangivelser. Enhver der har sk�nlitteratur fra 3orne eller 4orne st�ende i reolen vil kunne se, at disse b�ger er bredere i proportionen end de b�ger som fremstilles i dag. Det mest almindeligste romanformat dengang var 210 x 150 mm. I 1952 udgav Politikens forlag en lille, men v�sentlig tryksag, Forl�ggernes lille Papir tabel, udarbejdet af Jokum Smith og Bo Bramsen. Udgangspunkterne for dens tilblivelse var �nsket om at udnytte s�vel papirma� �r iV'M skiner som trykkemaskiner mest rationelt, samtidig med at man retablerede et re�naissance-ideal p� formatomr�det, det gyldne snit (1:1,618) som udtrykt i det al�mindeligst anvendte romanformat er 210 x 130 mm, alts� 20 mm smallere end tid�ligere, og uden spild. De typografiske linier blev kortere og lettere at l�se, altsammen forhold som indf�rtes p� Gyldendal i 1954 da den typografiske tilrettel�gning etab�leredes som en selvst�ndig funktion inden for produktionsprocessen. I al v�sentlig�hed er disse proportioner grundlaget for den danske romanproduktion endnu i dag. Sk�nlitteraturen trykkes p� tr�holdigt pa�pir -man begyndte i 60erne med den oversatte -en f�lgevirkning af den �kono�miske udvikling. Illustrerede l�re-og fag�b�ger trykkes oftest som n�vnt p� matcoa�ted papir som tilgodeser l�sefunktionen. Egendommeligt nok, er der dukket et �modsat" problem op i den sammenh�ng. Trykfarven t�rrer blankt op p� det matte papir og s� er vi reelt lige vidt. Hundrede �r senere har man konstateret, at papirfremstillingen omkring midten af 1800-tallet �ndrede kemi, og at det er syreindholdet der med tiden gulner pro�duktet. Amerikanerne g�r noget ved det. De forenede Papirfabrikker ogs�. Man til�godeser en r�kke krav til holdbarhed i det s�kaldte permalife papir, hvis kemiske detaljer s�rligt interesserede henvises til papirfabrikkerne om. F�rst og sidst er det dog vigtigt, at det f�rdige trykresultat yder s�vel illustratio�ner som tekst retf�rdighed, at billederne st�r j�vnt og rent i gr�tonerne, trykkes ud i slagskyggerne, og at skriftens karakteri�stika ikke �ndres eller forflygtiges ved uj�vn farvef�ring. Men udover at alliere sig med trykke�ren m� man ogs� tage reproduktionsfoto�graf, litograf og pladekopist i ed, fordi bogens grafiske tilblivelse er et samspil af mange mennesker. Hendriksens ord om at sk�nke Opgaverne lidt mere Omtanke har nok st�rre gyldighed end nogensinde. Austin Grandjean