Eli Reimer 

Lad os fejre jubilæet 
med en ny lærebog 

Hvis De har læst den indledende artikel om vore bøgers udstyrelse, anno 1884, har De sikkert kunne fornemme den irritation, som fik Xylograf F. HENDRIKSEN til at frem­sætte så skarp en anklage mod datidens bogtryk. Det er ikke meget han er tilfreds med. Mange af de anvendte skrifter finder han for spinkle, og han protesterer mod at der gøres vold mod alle sunde typografiske regler, og er trist til mode over at se, hvor langt ned i det smålige, stilløse og tilmed upraktiske, at bogtrykkerkunsten er nået. 
Det er især det forlorent nette, Hend­riksen vender sig imod; han peger på den forkerte udvikling i dansk bogkunst ved at bruge ældre danske bøger som eksempler og holde dem op til sammenligning med de nye. 
De stærke ord, som Hendriksen bru­ger, har sikkert skabt usikkerhed hos dem, der følte sig ramt -og måske er det forkla­ringen på, hvorfor artiklen dengang blev modtaget med næsten total tavshed. Ingen anden avis kommenterede de fremsatte me­ninger, og heller ikke det førende blad for boghandlere og forlæggere. Nordisk Bog­handlertidende, værdiger dem et ord. Kun de to typografiske fagblade, det fagpolitiske Typograf-Tidende og det upolitiske Ny typografisk Tidende hilser dem velkomne, som omtalt side 17. 
Helt anderledes går det efter hans næ­ste indlæg, artiklen Et Forslag, der offent­liggøres i Ny typografisk Tidende i 1887. Heri agiterer F.Hendriksen for dannelsen af en ny typografisk forening og forklarer sin geniale idé: at samle alle gode kræfter inden for de beslægtede boghåndværk i det øjemed at skabe en interesse for at højne håndværket og igennem foreningens arbej­de at skabe kontakt til de brugere og for­midlere af bøger, der vil kunne påskønne en sådan forbedring af bøgernes typografi. 
Forslaget blev ivrigt kommenteret og diskuteret, og da man endeligt nåede så langt, at Hendriksen kunne indkalde til et konstituerende møde den 26.februar 1888, var indkaldelsen undertegnet både af typo­grafer, skriftstøbere, bogbindere og bog­trykkere, samt af en række kendte menne­sker udenfor boghåndværkets faglige kreds. 
Fagskole og lærebøger Oprettelsen af en praktisk fagskole var en af de opgaver, som foreningen skulle påtage sig, og det gjorde man prompte. Allerede i marts 1893 var Skolen for Boghaandværk en realitet og kunne tage imod det første hold elever. Det var imponerende -men endnu mere imponerende var det, at to år før man var klar til at tage elever ind på skolen, lå den første lærebog færdig. Det var typografen, EMIL SØRENSEN, sene­re kendt under navnet EMIL SELMAR, der skrev denne første gennemillustrerede lærebog. Vejledning i praktisk Typografi for unge Sættere, på 410 sider. Emil Sørensen (Selmar) skriver i foror­det, at han godt ved, og heller ikke havde ventet andet, at kun yderst få fagmænd vil­le være enige med ham i de tilsyneladende nye synspunkter -der dog er lige så gamle som typografien selv. Som sin fulde overbe­visning udtrykker han, „at de gamle Me­stres Grundsyn en Gang i Tiden, naar en 
Lad os fejre jubilæet med en ny lærebog 33 
276 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI 
eller Linjefaldet en Udvidelse, udjævnes Mellemrummene ved Spatiering med tykke og tynde Spatier eller Konblade; ter Linjen ikke være bredere, maa man regulere Mellem­rummene ved at bortfile noget af det generende Kod. Thi det er det mindste, man kan forlange af en Akcidenssætter, 
KØBENHAVN 
at han ikke lader det i sine Former fuldkomne Typemate­riale ved en skødesløs Behandling synes mangelfuldt. For at tage et lige forHaanden liggende Exempel, afviger 

KØBENHAVN 
Mellemrummet mellem Bogstaverne AV i KØBENHAVN saa betydelig fra Afstanden mellem de øvrige Bogstaver, at Linjen synes at bestaa af to Ord, og det samme er Tilfældet 

KØBENHAVN 
i Sammenstillingerne FA, TA, LY, TJ, LV o. s.v., om end ikke i saa høj Grad som ved de spidsvinklede Former alene. Hvis den her omtalte Linje kan gøres bredere, udjævner 
T. A. P. HOLMER 
man de øvrige Mellemrum med en Udslutning, der svarer til Kødet paa AV, saa at Uoverensstemmelsen forsvinder; fylder Linjen derimod omtrent heleden givne Formatbredde 

T. A. R HOLMER 
eller gaar den ud over denne, maa man udjævne ved Under­filing af de to Bogstaver, saaledes at Spatieringen enten helt kan undgaas eller betydelig indskrænkes. 
I Tilfælde, hvor Versalierne F, P, T, V, W og Y efter­følges al et Punkt, bør man kun tilvejebringe Udjævning 
1 -te • -^ 1'-• »Sfi-s« . 
1. De typografiske regler som Emil Sørensen anviser i Vejledning i praktisk Typografi er stadig aktuelle, men i dag overlades udligningen til automatiske æstetikprogrammer. 
34 Eli Reimer 

23° VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI 
ægte middelalderligt Præg. Der gives tre Hovedformer for Akcidensskrifterne, Italienne, Egyptienne og Grotesk, men udenfor disse findes et altfor stort Udvalg af Modeskrifter, der, med to eller tre Former som Grundlag, friste en kort Tilværelse og mægtigt bidrage til at holde Smagen i Faget paa et yderlig lavt Standpunkt. Betegnelserne paa alle disse Akcidensskrifter ere lige saa variable som Formerne selv; ofte have de samme Skrifter forskellige Navne og ofte be­tegnes de af Skriftstøberne med det misvisende, i alt Fald ikke synderligt oplysende Slagord »Renæssance«. 
Christiania ITALIENNE Edinburgh 

er den ældste af de ikke forsirede Akcidensskrifter; den ad­skiller sig fra den almindelige Antikva derved, at Grund­stregerne her ere fine, medens Antikvaens fine Streger (Haarstregerne) og de vandrette Streger paa Skriftbilledets Hoved og Fod (Schatteringerne) til Gengæld ere meget fremtrædende. 
lonisk Skrift EGYPTIENNE Clarendon 

er én Skrift med forskellige Navne; hyppigst klassificeres de saaledes, at den smalle og magre Egyptienne benævnes lonisk, den brede og magre Clarendon og den halv-og helfede Egyptienne. Egyptienne har den fuldstændige An­tikva-Form, men Haarstregerne og Schatteringerne ere for­stærkede, undertiden saa meget, at alle Stregerne omtrent 
ere ens tykke. 
Stenskrifterne GROTESK Blokskrift 
ere ligeledes én Skriftart med forskellige Navne; Grotesk er egentlig en ufuldkommen Skrift, idet Schatteringerne helt ere borttagne. Naar Skriften er mager og Grund-og Haar­streger omtrent eller fuldstændigt ens tykke, kaldes den hyppigt Grotesk, naar den er fed med tydeligt adskilte Grund-og Haarstreger, kaldes den Stenskrift, og er den 
2. 
Emil Sørensen skelner skarpt mellem akcidens­og bogskrifter, og analyserer skrifterne i to forskellige afsnit. Bogen er sat i hånden med Fransk Mediæval. 

3. 
Formelsætning hører til blandt de mest kom­plicerede opgaver i blysats og styres af et strengt regelsæt som Emil Sørensen nøje gør rede for. 


dybere gaaende Interesse for Fagets Frem­
bringelser genvækkes, vil afløse den kri­
tikløse Efteraben af mere eller mindre mo­
derne og overfladiske Satsregler, som nu er 
raadende i den nordiske Typografi". 
Vejledning i praktisk Typografi fik dog på trods af forfatterens pessimisme en god modtagelse. På skolen og ude omkring i sætterierne blev bogen det opslagsværk, man tyede til, når man var i tvivl om en el­ler anden satsdetalje, f.eks. i tabel-og for­melsats eller ved sætning af fremmedsprog. I 1913 blev den trykt op i en omarbejdet og betydeligt udvidet udgave, og på titelsiden 
BOGS.ETNING: MATHEMATISK SATS 225 

ledes, at der benyttes saa faa tynde Spatier som muligt, da 
disse baade fjedre sig stærkt og meget let glide bon fra det 
Sted, hvor de høre til. En Formel som nedenstaaende bør 
indrettes saaledes, som vist paa det følgende Exempel; det 

1 . ' . 1 
2)-ry3 r \ //V 7Y 4 / /r \ ' 
W1)"? V/<7 + ,>-4 

koster en Del Eftertanke og forekommer den uøvede Sætter 
altfor omstændeligt, men man staar sig alligevel derved, da 
intet Udslutningsstykke kan glide bort og Satsens Fjeder­
kraft bliver ubetydelig. 
Alle Regningstegriene skulle staa paa Midten af Stregerne 
og Rodtegn, Klammer, Parentheser, Integraltegn o. s. v., 
der høre sammen i en Formel, bør alle have nøjagtig den samme Størrelse. 
Til højtstaaende Brøktal, der sættes umiddelbart op til Bogstaver, benyttes i Almindelighed Tællere af skraa Brøk paa samme Kegle som Skrifttegnene, da man derved und­
gaar Underlægning, men naar der forekommer Brøker i tormierne, sættes disse stedse med lige Brøk. Skraa Brøk­streger bruges ikke i mathematisk Sats. 
Sammenlignende Formler, der stilles umiddelbart under hinanden, skulle indrettes saaledes, at de enkelte Størrelser staa paa Midten af Sammenligningen, og alle Regnings­
p:(100 — p=4.6X; 18r 
eller: .xy =9^:23(1000—p­
tegnene maa holde ens Retning, som vist i de hosstaaende Exempler. 3 
stod der nu: EMIL SELMAR Typografi. For Sættere, Korrektører, Forfattere og Forlæg­gere. Igen i 1930 er han i gang med en ny udgave, der skulle bruges ved den obliga­toriske fagskoleundervisning, men han nåede kun at skrive et par kapitler inden han døde i 1932. 
Arbejdet med en tredie udgave blev dog heldigvis videreført under redaktion af 
C. VOLMER NORDLUNDE og med de kendte fagfolk CHARLES MOEGREEN, CHRISTIAN PETERSEN, VIGGO HASNÆS, HARALD D.AN­DERSEN og S.V.RASMUSSEN som medarbej­dere. Den udkom i 1938 i en helt ny og ajourført udgave under navnet Selmars Typografi. I mange år gjorde denne udga­ve god fyldest i undervisningen, men også ude i virksomhedernes sætterier som op­slagsværk, og kunne ligesom sine forgænge­re være medvirkende til at sikre en korrekt 
Lad os fejre jubilæet med en ny lærebog 35 
STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER 62 LINIERNES EGALISERING 
CORSØGENE paa at skaffe Antikva Ind« 1 pas idanske Aviserhar været henved 150 Aar om at lykkes. JOACHIM WIEJ 'LANDT lagdefor1723,men maatte efter »kun et Aars Forløb vende tilbage til »dansk« Skrift, og samme Skæbne fik SEIDELINS »Dagen« 1803. »Dagbladet« udførtes fra 1870med Antikva, men blevefter at være overgaaet til FERSLEW atter bragt tilbagetil singamle Skikkelse. 
bogstavets underkant og"den sidste tekstlinies skriftlinie ved 
at rykke den første tekstlinie saa meget ned som de enkelte til« 
fælde kræver. De resterende bogstaver af tekstens første ord 
kan i almindelighed stilles tæt til begyndelsesbogstavets højre 
kontur; de følgende tekstlinier rykkes saa meget ind, at det 
tomme rum paa begyndelsesbogstavets højre side og under« 
kant stemmer overens. Den typografiske behandling af be« 
gyndelsesbogstaver uden omramning er den samme som for 
de ovenfor nævnte; kun bør det iagttages, at rummet paa 
bogstavets højre side i visse tilfælde, f. eks. ved A og L, re« 
guleres ved underfiling af typelegemet. Ved alle begyndelses« 
bogstaver over flere linier sættes i antikvasats resten af det 
første tekstord enten med kapitæler eller versalier eller hele 
linien sættes med versalier; hvis begyndelsesbogstavet danner 
et selvstændigt ord (i de nordiske sprog navnlig ordet I), sæt« 
tes det følgende ord med kapitæler eller versalier, og mellem« 
rummet mellem begyndelsesbogstav og tekst bliver det sam« 
ET SIDSTE ARBEJDE, DER UDFØRTES med den danske Typograf C/ir. Sørensens Sætte« og Aflæggemaskine, er et Foredrag om Fru Gyllembourg af Benedicte Arnesen Kali. Det lille Skrift, der udkom i Sommeren 1875, blev trykt hos Nielsen &• Lydiche, og Satsen fremstilledes af Firmaets ene Stifter, Jacob Nielsen, der i Louis Kleins Officin havde arbejdet med Maskinen, først under Opfinderen og, efter dennes Død i 1861, nogen Tid selvstændigt. — Opfinderens Enke skænkede Maskinen til Kunstindustrimuseet. Polyteknisk Læreanstalt har den nu. 
og ensartet opsætning af de detaljer, som 
forfatterne måtte have lov at regne med, at 
typograferne vil kunne klare. Der opstod 
derfor et problem, da Selmars Typografi 
blev udsolgt, og Fagskolen for Boghaand­
værk, der var udgiver af bogen, måtte bede 
faglærer Charles Moegreen om at redigere 
en ny udgave. Den udkom i 1958 med 
Moegreens forfatternavn og med titlen 

Lærebog i Typografi. 

Asymmetrisk mellemspil I perioden imellem udgivelsen af udgaven i 1913 og 1938 udvikledes en ny stil i den typografiske formlære. I løbet af 1930'erne begyndte den nye typografi at vinde indpas i Danmark, og der opstod en livlig debat imellem tilhængerne af den nye typografi og tilhængerne af den gamle traditionelle form. Diskussionen tiltrak sig stor opmærk­somhed og var medvirkende til en forøget faglig interesse blandt typograferne i Dan­
M
mindelse om, at nu bør der gøres et lille ophold. Sproglig set er et saadant vink forfejlet, thi den læser, som ikke fatter skilletegnenes betydning, gør ingen standsning alene ved et relativt større mellemrum, og æstetisk set forringer det store mellemrum satsbilledets sluttede udseende. Tidligere var det ogsaa god latin at sætte to drider eller en geviert efter se« mikolon og kolon, men dette er man dog i tidens løb kom« men bort fra. ELLEMRUMMENES REGULERING. -Kun sjæl« dent hænder det, at vinkelhagens formatbredde ud« fyldes med det sidste skrifttegn af slutningsordet. Enten er der rum tilovers, som ikke strækker til for tilføjelsen af et 
Bogtryk.kerkunsten|kom|som|en|Aabenbaring§for|d femtende§Aarhundrede.|DenJny|Kunsts§enorme|Be tydning|blev|straksfforstaaet|:|Kirken||ogfVidenska­benJtog|den§i§sinJTjeneste,§ogfmangefventede§at 
Sats med ordinzre mellemrumstypcr mellem alle ord. 
Bogtrykkerkunsten|kom|som|en[Aabenbaring|for|det 
Tjeneste,§ogBmangegventede|at 
Liniernes bredde egaliseret ved knibning eller spzrring. 
Bogtrykkerkunsten kom som en Aabenbaring for det femtende Aarhundrede. Den ny Kunsts enorme Be­tydning blev straks forstaaet. Kirken og Videnska­ben tog den i sin Tjeneste, og mange ventede at 
Egaliserede linier som de tager sig ud paa tryk. 
nyt eller dele af et nyt ord, eller der maa skaffes rum for et eller flere bogstaver af det sidste ord. Er der overskydende rum tilovers, skal linierne spredes, det vil sige: mellemrum« mene mellem ordene maa forholdsmæssigt udvides til for« matet er naaet; er der derimod mangel paa rum, maa de or« dinære mellemrum forholdsmæssigt formindskes saa meget, at det sidste ord eller dele af et ord kan naa indenfor vinkel« hagens formatbredde, linierne maa knibes. Mellemrummenes regulering skal paa samme tid opfyldevigtige æstetiske, sprog« 
4. 
I anden udgave er typografien ændret og er nu håndsat med Genzsch (Nordisk Antiqua), Fransk Antiqua og den kraftige Plantin. 

5. 
Ordmellemrummenes regulering ved juste­ringen var et misrøgtet område i datidens typo­grafi. Selmar bruger mange ord på at forbedre indstillingen hertil og foreslår et normalt ord­mellemrum svarende til den halve bredde af det lille m i den pågældende skrift. 


mark. Inspirationen til den nye typografi kom til Danmark fra Tyskland, og især igennem publikationer fra to grafikere, PAUL RENNER og JAN TSCHICHOLD, begge fra Meisterschule i Miinchen. Paul Renner blev arresteret i 1933 og fradømt alle sine offentlige hverv. Han flyttede fra Miinchen og måtte de følgende år udvise stor forsig­tighed. Tschichold blev indespærret i fire uger, men undveg til Schweiz og kunne der­fra sende en række artikler til de danske fagblade, og derfor blev han talsmanden for de mål og midler der kendetegnede den nye typografi. I 1937 blev hans lærebog. 
36 Eli Reimer 

Fig. 30. SatssidensStørrelse og Placering fastsat efter det paa Side 97 nævnte Eluempel. Margenforholdene er her Beskarringsranden fradrages for Udregningen. 
bedst for Formater, der nærmer sig det kvadratiske, andre for mere rektangulære. De Formler, der omtales i det efterfølgende, er mest kendte, de er ret enkle og har i Praksis vist deres Anvendelighed. 
Ved Udregning af Satssidens Format og Placering maa der altid tages et vist Hensyn til Værkets Omfang; et Hefte »lukker op« paa en anden Maade end en indbundenBog, og Sideheftning (Blokning) kræver en ret stor Margen mod Bogens eller Heftets Ryg. Allerede samtidig med, at Beskæringen regnes fra, maa disse Forhold tages i Betragtning, f. Eks.ved at der -alt efter Bogens Tykkelse og Indbin­dingsmaade -beregnes 1 Nonpareil, 1 Cicero eller mere, som vil »forsvinde« ind i Ryggen, naar Bogen er indbundet. 
En af de mest benyttede Formler til Fastsættelse af Satskolum­nens Størrelse og dens Stilling paa Papiret ses i Fig. 30. Den har sin Oprindelse paa Fagskolen forBoghaandværk i København, hvor den med godt Resultat har været anvendt gennem en Aarrække. 
Af det falsede, men ubeskaarne Ark fradrages først ca. 1 Cicero foroven, 1 Cicero i Siden og i lli Cicero forneden, hvilket omtrent svarer til det. Bogbinderen kræver til en Bogs Beskæring. Derefter 
96 
6. 
I tredie udgave fra 1938 skrives de forskellige kapitler af specialister. Satsiden størrelse og placering på papirformatet er her anvist af Christian Petersen. Metoden blev obligatorisk ved typografernes svendeprøve i mange år. 

7. 
Artiklen om linjeopdeling og linjefald blev skrevet af Viggo Hasnæs. Siden er typisk for bogens afdæmpede asymmetriske typografi. Skriften er Monotype Baskerville og rubrikkerne Fed Futura. 


Typographische Gestaltung, udgivet af Det Berlingske Bogtrykkeri i Danmark. På dansk kom den til at hedde Funktionel Typografi, og den fik betydning igennem de regler og anvisninger, der netop i denne bog gav udtryk for det sunde og funktio­nelle i den nye typografi. 
At interessen kunne holdes i live blandt typograferne i disse år, skyldes det fagtekni­ske oplysningsarbejde, der var sat i gang, og holdt i live bl.a. af de to faglærere CHAR­LES MOEGREEN og HENRY THEJLS. Moe­green, som oversætter af Tschicholds bog 
Deling af Hovedlinjer 
Ved Deling af Hovedlinjer bør Sætteren altid være opmærksom paa, at disse kan synes ufærdige eller ufuldstændige, hvis deres tekst­lige Indhold ikke deles paa den lettest forstaaelige Maade. Det er forkasteligt at anvende Ordbrydninger i Hovedlinjer og Mellem­linjer, da Brydningerne er uskønne og vanskeliggør Læsningen: 
Stort Udvalg i færdige Dame-og Børne­dragter 

Linjernes Tekst bliver straks mere låselige, naar de deles som her: 
Stort Udvalg i færdige Dame-og Børnedragter Forstaaelsen af følgende Linjer er besværliggjort ved denne Deling: 
Rejs med D. S.B. i Ferien paa et 8 eller 14 Dages Kort Linjerne læses lettere og Betoningen bliver mere rytmisk saaledes: 
Rejs med D.S.B. i Ferien paa et 8 eller 14 Dages Kort 

Lange og delte Hovedlinjer, især i Annoncer, kan ofte synes kede­lige og monotone i deres typiske Ensartethed. I engelsk og ameri­kansk Annoncetypografi gøres lange og delte Hovedlinjer levende og effektfulde ved at anvende en fra den ordinære Skrift afvigende karakteristisk Skrift til et enkelt Ord; 
Se efter Stjernen pac Pakningen Se efter Stjernen paa Pakningen 

ALTID FNSH UDSEENDE RECEPT for CD TCD Hud 
Den mest DELIKATE Tomatsuppe af fineste solmoden Frugt 
og medarbejder ved Selmars Typografi. Henry Thejls som en inspirerende fore­dragsholder, og som manden der rådede bod på den manglende fagundervisning i provinsen ved at gennemføre en række korrespondancekursus med deltagere fra hele landet. Som et led i dette udarbejdede han en lærebog. Asymmetri i Typografi, der udkom i 1943, og kunne fungere som et supplement til Selmars Typografi. 
Lærebøger for håndsættere Et fællestræk ved disse lærebøger, der fra 1891 med års mellemrum afløste hinanden, er at de alle er skrevet med henblik på den traditionelle typografiske teknik, og bort­set fra et enkelt kapitel i 1938 udgaven, er det udelukkende typografisk arbejde ved håndsætning, der beskrives. Det var en fasttømret mening, at håndsætningen og de regler, der knytter sig til denne oprindelige satsteknik, skulle være grundlaget -også 
Lad os fejre jubilæet med en ny lærebog 
når det typografiske arbejde skulle udføres på en sættemaskine. Alle, der ville være maskinsættere, måtte først i lære som håndsættere og tage svendeprøve, inden de kunne påbegynde uddannelsen som maskinsættere. 
Synspunktet, at det kun var ved hånd­sætningen, at man kunne tilegne sig de ty­pografiske principper, man skulle bygge vi­dere på, er der stadig mange der holder fast ved, selv idag hvor typografien skal skabes ved et klaviatur til en elektronisk ind­tastningsstation. 
Det må da også i denne forbindelse indrømmes, at når det er lykkedes at skabe en smuk typografi på de nye elektroniske fotosætteanlæg, så er grunden ofte den, at der i virksomheden arbejder fagfolk med en traditionel typografisk uddannelse, og som har en interesse i at holde de sunde regler i hævd -også ved anvendelsen af det nye værktøj. 
Lærebøger for tilrettelæggere Dette nye sigte, der skabte en fornyelse af de typografiske lærebøger i Danmark, kom fra ERIK ELLEGAARD FREDERIKSEN, der fra 1950 underviste på Den Grafiske Højskole i bogtypografi og bogtilrettelæg­ning. Ideen var at skyde et nyt led imellem forfatter og forlægger på den ene side og bogtrykker, reproduktionsanstalt og bog­binder på den anden. For at bruge Elle­gaards egne ord, skulle det være tilrettelæg­gerens opgave at udarbejde en fælles plan, hvorefter de enkelte faggrupper kunne sam­arbejde, men det kunne også siges som Xy­lograf Hendriksen gjorde det: „Vi skal for­staa hverandre, saa en finere Sans for det færdige Arbejdes Skønhed kan afløse de mange døde Regler om hvad der i Bogtryk er nødvendigt ..." Bogens Funktion og Æstetik som Ellegaard så træffende kalder sin bog, er opbygget så den afsnit for afsnit følger arbejdsgangen ved bogtilrettelæg­ning. Undervejs giver han gode råd, op­stiller løsninger, men også alternativer, og fremhæver de regler, som han mener ufravi­geligt må følges, f.eks. ved sætningen. 
38 Eli Reimer 
»OGENS SATS OC OMBKTDNINC 
I tekst skilt med stjerner eller overskrifter kan man i mindre om­fang variere mellemslagene omkring disse af hensyn til ombrydnin­gen. Det samme gaclder omkring vers og dtater, der star for sig selv i teksten. 
INDRYKNING 
Hvert nyt stykke i teksten indrykkes en gevxert. Herfra undtages den første linie i alle tekster og oftest den første linie efter en overskrift, et digt eller et atatstykke. Her undlades indrykning, idet det giver en smuk fast begyndelseslinie. Hvis det første ord i linien er versaler eller kapitæler, udlignes disse. 
Er et kapitel delt i større grupper uden særlige overskrifter, adskil­les de ved hjaJp af en lille stjerne foruden en ekstra skydning. Uden en sidan sqerne er man ikke i stand til at se, om et afsnit slutter ne­derst pi en side. Der vil altid i undermarginen vzre plads til anbrin­gelse afstiemen, selvnir kolumnen er fyldt helt ud.Pagina udelades da. 
INTERPUNKTION OG STAVNING 
Foran semikolon, kolon, spørgsmilstegn og udråbstegn indsacttes en eetpunkt spatie, hvis spaden ikke i forvejen findes pi matricerne Efter forkorteIses tegn bruges en 1«/a punkts spade eller mindre. Dette gaclder ogsi navne. 
H. C. Andersen H.C.Andersen Wrnston S. Churchill Wmstoa S. Churchill 
forkert ngtxgt 
I mange forkortelser, der danner en helhed, udelades spader helt. 
o.tv. bLa. f.eks. m.m. 
Dateringer behøver kun tynde spader af hensyn dl udligningen. 
29-4-1924 29.4.1924 
Milangivelser bør se siledes ud: 
25 x 48 mm iWte 25 x 48 mm 
Brug kun punktum, hvor dette er nødvendigt. Aldrig efter over og­underskrifter. Heller ikke efter billedundenknfter og enkelte mar­
8. Lærebogen med satsregler for tilrettelæggere Bogens funktion og æstetik fra 1955 blev formgivet i den symmetriske typografi, der dengang var den dominerende typografiske stil. Bogen blev sat på Monotype med Bembo. 
Første udgave udkom i 1955 i et smalt oktavformat og i et beskedent udstyr. Typografien er konsekvent symmetrisk, og på det tonede papir, der dengang var en af kæphestene, virker den ældre, end den er. 
Der er en morsom sammenhæng imel­lem denne første udgave af Ellegaards bog og kapitlet om det asymmetriske mellem­spil. Da Ellegaard begyndte at undervise på Den grafiske Højskole, var han næsten lige kommet hjem fra England, hvor han havde været assistent hos Jan Tschichold, der si­den 1947 havde været chefdesigner på Pen­guin Books i London. Tschichold havde i mellemtiden helt afsværget sin tro på den asymmetriske typografi, og de satsregler han nu praktiserede i produktionen på Pen­guins, og som helt naturligt kom til at dan­ne grundlaget i Ellegaards lærebog og før­ste virke, var alene baseret på den symme­

triske typografi. 
Der er dog ikke noget i vejen med Bogens Funktion og Æstetik, den er typisk for sin tid, og for den gruppe, der stod Høj­skolen nær, C.Volmer Nordlunde, Ejnar Philip, Jokum Smith og Ellegaard, og fik de følgende år stor indflydelse på dansk bogtypografi. Det er dog alligevel glæde­ligt, at Bogens Funktion og Æstetik i 1981 er genoptrykt i en revideret udgave. Denne gang fremtræder den i et større kvadratisk format, der meget bedre giver plads til tekst og eksempler-og denne gang både i symmetrisk og asymmetrisk typografi. Det er helt sikkert, at vi er godt hjulpne med denne bog, og lægger vi til, at Forening for Boghaandværk arrangerer en årlig udvæl­gelse af godt bogarbejde og kommenterer og udstiller de valgte bøger-samt at bog­typografi og tilrettelægning er faste kurser på Den Grafiske Højskole, kan man vel sige, at vi på dette område er godt dækket ind. 
En ny Selmar Det vi savner er en ny Selmar, baseret på anvendelse af ny satsteknik. Først og fremmest skal det være en bog om typogra­fi, og om de programmer, der skal anvendes for at opnå en perfekt udførelse helt ned i de mindste detailler. I intet tilfælde skal man gå på akkord. Den nye Selmar skal være bogen, hvor man kan se, hvordan tingene skal være, når deer rigtige. Det vil være en stor opgave at udarbejde en sådan bog, og den vil formentlig kun kunne løses af en redaktionsgruppe i samarbejde med en række entusiastiske medarbejdere. Redaktionsgruppen behøver dog ikke at starte på bar grund. I 1938-udgaven vil der være afsnit og kapitler, der udmærket kan danne udgangspunkt f.eks. for nye af­snit om sætning af fremmedsprog og af formler. I det nye undervisningsmateriale der er udarbejdet til undervisningen på Den Grafiske Højskole og til de nye efter­uddannelseskursus i typografi, som er 
igangsat på Teknisk Skole, er der gjort et forarbejde, der også vil kunne komme Den nye Selmar til gode. 
Endvidere vil artiklerne i Kraks grafi­ske katalog om skrift og typografi, kunne danne grundlag for en videre bearbejdelse. De er ihvertfald udarbejdet af den erfa­gruppe, der står bag redaktionen af de gra­fiske sider, som et forsøg på at udvikle et materiale, der skulle kunne anvendes i en bog om typografi og i en bog om den elek­troniske teknik, der anvendes i det nye satsteknik. 
Endelig vil man sikkert kunne få lov at drage nytte af det materiale, som nu ud­vikles i Danmarks eneste virksomhed for fremstilling af udstyr til fotosætning, Purup Electronic. De kontakter, som skrift­afdelingen hos Purup Electronic, har knyt­tet til internationale centre for skriftdesign, vil sikkert også kunne stå åbne for redaktio­nen af Den nye Selmar, og give adgang til en førstehåndsviden om de metoder og synspunkter, der ligger til grundlag for skriftdesign, skriftdigitalisering og for udar­bejdelsen af de breddetabeller, der bestem­mer afstanden imellem bogstaverne. 
Der foreligger således allerede et grundlag for udarbejdelsen af en sådan lærebog. Det er blot et spørgsmål om, hvem der tager ini­tiativet -men det haster. 
Eksemplerne er reproduceret fra: 
EMIL SØRENSEN; Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere. Ny typografisk Forenings Forlag/Fr.G.Knudtzons Bogtrykkeri. 1891. 410 s. 150 mm. 
EMIL SELMAR; Typografi. Med Bogprydelser af Ove Dyva. Gyldendal/Langkjærs Bogtrykkeri. 1913, 476 s. 152 mm. 
Selmars Typografi. Haandbog i Satsteknik. Redaktion; C.Volmer Nordlunde. Fagskolen for Boghaandværk/Bianco Lunos Bogtrykkeri. 
456 s. 166 mm. 
ERIK ELLEGAARD FREDERIKSEN; Bogens funktion og æstetik. Den grafiske Højskoles skrifter III. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck/Nordlun­des Bogtrykkeri. 1955. 172 s. 137 mm. 
Lad os fejre jubilæet med en ny lærebog 39