Eli Reimer Lad os fejre jubil�et med en ny l�rebog Hvis De har l�st den indledende artikel om vore b�gers udstyrelse, anno 1884, har De sikkert kunne fornemme den irritation, som fik Xylograf F. HENDRIKSEN til at frem�s�tte s� skarp en anklage mod datidens bogtryk. Det er ikke meget han er tilfreds med. Mange af de anvendte skrifter finder han for spinkle, og han protesterer mod at der g�res vold mod alle sunde typografiske regler, og er trist til mode over at se, hvor langt ned i det sm�lige, still�se og tilmed upraktiske, at bogtrykkerkunsten er n�et. Det er is�r det forlorent nette, Hend�riksen vender sig imod; han peger p� den forkerte udvikling i dansk bogkunst ved at bruge �ldre danske b�ger som eksempler og holde dem op til sammenligning med de nye. De st�rke ord, som Hendriksen bru�ger, har sikkert skabt usikkerhed hos dem, der f�lte sig ramt -og m�ske er det forkla�ringen p�, hvorfor artiklen dengang blev modtaget med n�sten total tavshed. Ingen anden avis kommenterede de fremsatte me�ninger, og heller ikke det f�rende blad for boghandlere og forl�ggere. Nordisk Bog�handlertidende, v�rdiger dem et ord. Kun de to typografiske fagblade, det fagpolitiske Typograf-Tidende og det upolitiske Ny typografisk Tidende hilser dem velkomne, som omtalt side 17. Helt anderledes g�r det efter hans n�ste indl�g, artiklen Et Forslag, der offent�ligg�res i Ny typografisk Tidende i 1887. Heri agiterer F.Hendriksen for dannelsen af en ny typografisk forening og forklarer sin geniale id�: at samle alle gode kr�fter inden for de besl�gtede bogh�ndv�rk i det �jemed at skabe en interesse for at h�jne h�ndv�rket og igennem foreningens arbej�de at skabe kontakt til de brugere og for�midlere af b�ger, der vil kunne p�sk�nne en s�dan forbedring af b�gernes typografi. Forslaget blev ivrigt kommenteret og diskuteret, og da man endeligt n�ede s� langt, at Hendriksen kunne indkalde til et konstituerende m�de den 26.februar 1888, var indkaldelsen undertegnet b�de af typo�grafer, skriftst�bere, bogbindere og bog�trykkere, samt af en r�kke kendte menne�sker udenfor bogh�ndv�rkets faglige kreds. Fagskole og l�reb�ger Oprettelsen af en praktisk fagskole var en af de opgaver, som foreningen skulle p�tage sig, og det gjorde man prompte. Allerede i marts 1893 var Skolen for Boghaandv�rk en realitet og kunne tage imod det f�rste hold elever. Det var imponerende -men endnu mere imponerende var det, at to �r f�r man var klar til at tage elever ind p� skolen, l� den f�rste l�rebog f�rdig. Det var typografen, EMIL S�RENSEN, sene�re kendt under navnet EMIL SELMAR, der skrev denne f�rste gennemillustrerede l�rebog. Vejledning i praktisk Typografi for unge S�ttere, p� 410 sider. Emil S�rensen (Selmar) skriver i foror�det, at han godt ved, og heller ikke havde ventet andet, at kun yderst f� fagm�nd vil�le v�re enige med ham i de tilsyneladende nye synspunkter -der dog er lige s� gamle som typografien selv. Som sin fulde overbe�visning udtrykker han, �at de gamle Me�stres Grundsyn en Gang i Tiden, naar en Lad os fejre jubil�et med en ny l�rebog 33 276 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI eller Linjefaldet en Udvidelse, udj�vnes Mellemrummene ved Spatiering med tykke og tynde Spatier eller Konblade; ter Linjen ikke v�re bredere, maa man regulere Mellem�rummene ved at bortfile noget af det generende Kod. Thi det er det mindste, man kan forlange af en Akcidenss�tter, K�BENHAVN at han ikke lader det i sine Former fuldkomne Typemate�riale ved en sk�desl�s Behandling synes mangelfuldt. For at tage et lige forHaanden liggende Exempel, afviger K�BENHAVN Mellemrummet mellem Bogstaverne AV i K�BENHAVN saa betydelig fra Afstanden mellem de �vrige Bogstaver, at Linjen synes at bestaa af to Ord, og det samme er Tilf�ldet K�BENHAVN i Sammenstillingerne FA, TA, LY, TJ, LV o. s.v., om end ikke i saa h�j Grad som ved de spidsvinklede Former alene. Hvis den her omtalte Linje kan g�res bredere, udj�vner T. A. P. HOLMER man de �vrige Mellemrum med en Udslutning, der svarer til K�det paa AV, saa at Uoverensstemmelsen forsvinder; fylder Linjen derimod omtrent heleden givne Formatbredde T. A. R HOLMER eller gaar den ud over denne, maa man udj�vne ved Under�filing af de to Bogstaver, saaledes at Spatieringen enten helt kan undgaas eller betydelig indskr�nkes. I Tilf�lde, hvor Versalierne F, P, T, V, W og Y efter�f�lges al et Punkt, b�r man kun tilvejebringe Udj�vning 1 -te � -^ 1'-� �Sfi-s� . 1. De typografiske regler som Emil S�rensen anviser i Vejledning i praktisk Typografi er stadig aktuelle, men i dag overlades udligningen til automatiske �stetikprogrammer. 34 Eli Reimer 23� VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI �gte middelalderligt Pr�g. Der gives tre Hovedformer for Akcidensskrifterne, Italienne, Egyptienne og Grotesk, men udenfor disse findes et altfor stort Udvalg af Modeskrifter, der, med to eller tre Former som Grundlag, friste en kort Tilv�relse og m�gtigt bidrage til at holde Smagen i Faget paa et yderlig lavt Standpunkt. Betegnelserne paa alle disse Akcidensskrifter ere lige saa variable som Formerne selv; ofte have de samme Skrifter forskellige Navne og ofte be�tegnes de af Skriftst�berne med det misvisende, i alt Fald ikke synderligt oplysende Slagord �Ren�ssance�. Christiania ITALIENNE Edinburgh er den �ldste af de ikke forsirede Akcidensskrifter; den ad�skiller sig fra den almindelige Antikva derved, at Grund�stregerne her ere fine, medens Antikvaens fine Streger (Haarstregerne) og de vandrette Streger paa Skriftbilledets Hoved og Fod (Schatteringerne) til Geng�ld ere meget fremtr�dende. lonisk Skrift EGYPTIENNE Clarendon er �n Skrift med forskellige Navne; hyppigst klassificeres de saaledes, at den smalle og magre Egyptienne ben�vnes lonisk, den brede og magre Clarendon og den halv-og helfede Egyptienne. Egyptienne har den fuldst�ndige An�tikva-Form, men Haarstregerne og Schatteringerne ere for�st�rkede, undertiden saa meget, at alle Stregerne omtrent ere ens tykke. Stenskrifterne GROTESK Blokskrift ere ligeledes �n Skriftart med forskellige Navne; Grotesk er egentlig en ufuldkommen Skrift, idet Schatteringerne helt ere borttagne. Naar Skriften er mager og Grund-og Haar�streger omtrent eller fuldst�ndigt ens tykke, kaldes den hyppigt Grotesk, naar den er fed med tydeligt adskilte Grund-og Haarstreger, kaldes den Stenskrift, og er den 2. Emil S�rensen skelner skarpt mellem akcidens�og bogskrifter, og analyserer skrifterne i to forskellige afsnit. Bogen er sat i h�nden med Fransk Medi�val. 3. Formels�tning h�rer til blandt de mest kom�plicerede opgaver i blysats og styres af et strengt regels�t som Emil S�rensen n�je g�r rede for. dybere gaaende Interesse for Fagets Frem� bringelser genv�kkes, vil afl�se den kri� tikl�se Efteraben af mere eller mindre mo� derne og overfladiske Satsregler, som nu er raadende i den nordiske Typografi". Vejledning i praktisk Typografi fik dog p� trods af forfatterens pessimisme en god modtagelse. P� skolen og ude omkring i s�tterierne blev bogen det opslagsv�rk, man tyede til, n�r man var i tvivl om en el�ler anden satsdetalje, f.eks. i tabel-og for�melsats eller ved s�tning af fremmedsprog. I 1913 blev den trykt op i en omarbejdet og betydeligt udvidet udgave, og p� titelsiden BOGS.ETNING: MATHEMATISK SATS 225 ledes, at der benyttes saa faa tynde Spatier som muligt, da disse baade fjedre sig st�rkt og meget let glide bon fra det Sted, hvor de h�re til. En Formel som nedenstaaende b�r indrettes saaledes, som vist paa det f�lgende Exempel; det 1 . ' . 1 2)-ry3 r \ //V 7Y 4 / /r \ ' W1)"? V/<7 + ,>-4 koster en Del Eftertanke og forekommer den u�vede S�tter altfor omst�ndeligt, men man staar sig alligevel derved, da intet Udslutningsstykke kan glide bort og Satsens Fjeder� kraft bliver ubetydelig. Alle Regningstegriene skulle staa paa Midten af Stregerne og Rodtegn, Klammer, Parentheser, Integraltegn o. s. v., der h�re sammen i en Formel, b�r alle have n�jagtig den samme St�rrelse. Til h�jtstaaende Br�ktal, der s�ttes umiddelbart op til Bogstaver, benyttes i Almindelighed T�llere af skraa Br�k paa samme Kegle som Skrifttegnene, da man derved und� gaar Underl�gning, men naar der forekommer Br�ker i tormierne, s�ttes disse stedse med lige Br�k. Skraa Br�k�streger bruges ikke i mathematisk Sats. Sammenlignende Formler, der stilles umiddelbart under hinanden, skulle indrettes saaledes, at de enkelte St�rrelser staa paa Midten af Sammenligningen, og alle Regnings� p:(100 � p=4.6X; 18r eller: .xy =9^:23(1000�p� tegnene maa holde ens Retning, som vist i de hosstaaende Exempler. 3 stod der nu: EMIL SELMAR Typografi. For S�ttere, Korrekt�rer, Forfattere og Forl�g�gere. Igen i 1930 er han i gang med en ny udgave, der skulle bruges ved den obliga�toriske fagskoleundervisning, men han n�ede kun at skrive et par kapitler inden han d�de i 1932. Arbejdet med en tredie udgave blev dog heldigvis videref�rt under redaktion af C. VOLMER NORDLUNDE og med de kendte fagfolk CHARLES MOEGREEN, CHRISTIAN PETERSEN, VIGGO HASN�S, HARALD D.AN�DERSEN og S.V.RASMUSSEN som medarbej�dere. Den udkom i 1938 i en helt ny og ajourf�rt udgave under navnet Selmars Typografi. I mange �r gjorde denne udga�ve god fyldest i undervisningen, men ogs� ude i virksomhedernes s�tterier som op�slagsv�rk, og kunne ligesom sine forg�nge�re v�re medvirkende til at sikre en korrekt Lad os fejre jubil�et med en ny l�rebog 35 STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER 62 LINIERNES EGALISERING CORS�GENE paa at skaffe Antikva Ind� 1 pas idanske Aviserhar v�ret henved 150 Aar om at lykkes. JOACHIM WIEJ 'LANDT lagdefor1723,men maatte efter �kun et Aars Forl�b vende tilbage til �dansk� Skrift, og samme Sk�bne fik SEIDELINS �Dagen� 1803. �Dagbladet� udf�rtes fra 1870med Antikva, men blevefter at v�re overgaaet til FERSLEW atter bragt tilbagetil singamle Skikkelse. bogstavets underkant og"den sidste tekstlinies skriftlinie ved at rykke den f�rste tekstlinie saa meget ned som de enkelte til� f�lde kr�ver. De resterende bogstaver af tekstens f�rste ord kan i almindelighed stilles t�t til begyndelsesbogstavets h�jre kontur; de f�lgende tekstlinier rykkes saa meget ind, at det tomme rum paa begyndelsesbogstavets h�jre side og under� kant stemmer overens. Den typografiske behandling af be� gyndelsesbogstaver uden omramning er den samme som for de ovenfor n�vnte; kun b�r det iagttages, at rummet paa bogstavets h�jre side i visse tilf�lde, f. eks. ved A og L, re� guleres ved underfiling af typelegemet. Ved alle begyndelses� bogstaver over flere linier s�ttes i antikvasats resten af det f�rste tekstord enten med kapit�ler eller versalier eller hele linien s�ttes med versalier; hvis begyndelsesbogstavet danner et selvst�ndigt ord (i de nordiske sprog navnlig ordet I), s�t� tes det f�lgende ord med kapit�ler eller versalier, og mellem� rummet mellem begyndelsesbogstav og tekst bliver det sam� ET SIDSTE ARBEJDE, DER UDF�RTES med den danske Typograf C/ir. S�rensens S�tte� og Afl�ggemaskine, er et Foredrag om Fru Gyllembourg af Benedicte Arnesen Kali. Det lille Skrift, der udkom i Sommeren 1875, blev trykt hos Nielsen &� Lydiche, og Satsen fremstilledes af Firmaets ene Stifter, Jacob Nielsen, der i Louis Kleins Officin havde arbejdet med Maskinen, f�rst under Opfinderen og, efter dennes D�d i 1861, nogen Tid selvst�ndigt. � Opfinderens Enke sk�nkede Maskinen til Kunstindustrimuseet. Polyteknisk L�reanstalt har den nu. og ensartet ops�tning af de detaljer, som forfatterne m�tte have lov at regne med, at typograferne vil kunne klare. Der opstod derfor et problem, da Selmars Typografi blev udsolgt, og Fagskolen for Boghaand� v�rk, der var udgiver af bogen, m�tte bede fagl�rer Charles Moegreen om at redigere en ny udgave. Den udkom i 1958 med Moegreens forfatternavn og med titlen L�rebog i Typografi. Asymmetrisk mellemspil I perioden imellem udgivelsen af udgaven i 1913 og 1938 udvikledes en ny stil i den typografiske forml�re. I l�bet af 1930'erne begyndte den nye typografi at vinde indpas i Danmark, og der opstod en livlig debat imellem tilh�ngerne af den nye typografi og tilh�ngerne af den gamle traditionelle form. Diskussionen tiltrak sig stor opm�rk�somhed og var medvirkende til en for�get faglig interesse blandt typograferne i Dan� M mindelse om, at nu b�r der g�res et lille ophold. Sproglig set er et saadant vink forfejlet, thi den l�ser, som ikke fatter skilletegnenes betydning, g�r ingen standsning alene ved et relativt st�rre mellemrum, og �stetisk set forringer det store mellemrum satsbilledets sluttede udseende. Tidligere var det ogsaa god latin at s�tte to drider eller en geviert efter se� mikolon og kolon, men dette er man dog i tidens l�b kom� men bort fra. ELLEMRUMMENES REGULERING. -Kun sj�l� dent h�nder det, at vinkelhagens formatbredde ud� fyldes med det sidste skrifttegn af slutningsordet. Enten er der rum tilovers, som ikke str�kker til for tilf�jelsen af et Bogtryk.kerkunsten|kom|som|en|Aabenbaring�for|d femtende�Aarhundrede.|DenJny|Kunsts�enorme|Be tydning|blev|straksfforstaaet|:|Kirken||ogfVidenska�benJtog|den�i�sinJTjeneste,�ogfmangefventede�at Sats med ordinzre mellemrumstypcr mellem alle ord. Bogtrykkerkunsten|kom|som|en[Aabenbaring|for|det Tjeneste,�ogBmangegventede|at Liniernes bredde egaliseret ved knibning eller spzrring. Bogtrykkerkunsten kom som en Aabenbaring for det femtende Aarhundrede. Den ny Kunsts enorme Be�tydning blev straks forstaaet. Kirken og Videnska�ben tog den i sin Tjeneste, og mange ventede at Egaliserede linier som de tager sig ud paa tryk. nyt eller dele af et nyt ord, eller der maa skaffes rum for et eller flere bogstaver af det sidste ord. Er der overskydende rum tilovers, skal linierne spredes, det vil sige: mellemrum� mene mellem ordene maa forholdsm�ssigt udvides til for� matet er naaet; er der derimod mangel paa rum, maa de or� din�re mellemrum forholdsm�ssigt formindskes saa meget, at det sidste ord eller dele af et ord kan naa indenfor vinkel� hagens formatbredde, linierne maa knibes. Mellemrummenes regulering skal paa samme tid opfyldevigtige �stetiske, sprog� 4. I anden udgave er typografien �ndret og er nu h�ndsat med Genzsch (Nordisk Antiqua), Fransk Antiqua og den kraftige Plantin. 5. Ordmellemrummenes regulering ved juste�ringen var et misr�gtet omr�de i datidens typo�grafi. Selmar bruger mange ord p� at forbedre indstillingen hertil og foresl�r et normalt ord�mellemrum svarende til den halve bredde af det lille m i den p�g�ldende skrift. mark. Inspirationen til den nye typografi kom til Danmark fra Tyskland, og is�r igennem publikationer fra to grafikere, PAUL RENNER og JAN TSCHICHOLD, begge fra Meisterschule i Miinchen. Paul Renner blev arresteret i 1933 og frad�mt alle sine offentlige hverv. Han flyttede fra Miinchen og m�tte de f�lgende �r udvise stor forsig�tighed. Tschichold blev indesp�rret i fire uger, men undveg til Schweiz og kunne der�fra sende en r�kke artikler til de danske fagblade, og derfor blev han talsmanden for de m�l og midler der kendetegnede den nye typografi. I 1937 blev hans l�rebog. 36 Eli Reimer Fig. 30. SatssidensSt�rrelse og Placering fastsat efter det paa Side 97 n�vnte Eluempel. Margenforholdene er her Beskarringsranden fradrages for Udregningen. bedst for Formater, der n�rmer sig det kvadratiske, andre for mere rektangul�re. De Formler, der omtales i det efterf�lgende, er mest kendte, de er ret enkle og har i Praksis vist deres Anvendelighed. Ved Udregning af Satssidens Format og Placering maa der altid tages et vist Hensyn til V�rkets Omfang; et Hefte �lukker op� paa en anden Maade end en indbundenBog, og Sideheftning (Blokning) kr�ver en ret stor Margen mod Bogens eller Heftets Ryg. Allerede samtidig med, at Besk�ringen regnes fra, maa disse Forhold tages i Betragtning, f. Eks.ved at der -alt efter Bogens Tykkelse og Indbin�dingsmaade -beregnes 1 Nonpareil, 1 Cicero eller mere, som vil �forsvinde� ind i Ryggen, naar Bogen er indbundet. En af de mest benyttede Formler til Fasts�ttelse af Satskolum�nens St�rrelse og dens Stilling paa Papiret ses i Fig. 30. Den har sin Oprindelse paa Fagskolen forBoghaandv�rk i K�benhavn, hvor den med godt Resultat har v�ret anvendt gennem en Aarr�kke. Af det falsede, men ubeskaarne Ark fradrages f�rst ca. 1 Cicero foroven, 1 Cicero i Siden og i lli Cicero forneden, hvilket omtrent svarer til det. Bogbinderen kr�ver til en Bogs Besk�ring. Derefter 96 6. I tredie udgave fra 1938 skrives de forskellige kapitler af specialister. Satsiden st�rrelse og placering p� papirformatet er her anvist af Christian Petersen. Metoden blev obligatorisk ved typografernes svendepr�ve i mange �r. 7. Artiklen om linjeopdeling og linjefald blev skrevet af Viggo Hasn�s. Siden er typisk for bogens afd�mpede asymmetriske typografi. Skriften er Monotype Baskerville og rubrikkerne Fed Futura. Typographische Gestaltung, udgivet af Det Berlingske Bogtrykkeri i Danmark. P� dansk kom den til at hedde Funktionel Typografi, og den fik betydning igennem de regler og anvisninger, der netop i denne bog gav udtryk for det sunde og funktio�nelle i den nye typografi. At interessen kunne holdes i live blandt typograferne i disse �r, skyldes det fagtekni�ske oplysningsarbejde, der var sat i gang, og holdt i live bl.a. af de to fagl�rere CHAR�LES MOEGREEN og HENRY THEJLS. Moe�green, som overs�tter af Tschicholds bog Deling af Hovedlinjer Ved Deling af Hovedlinjer b�r S�tteren altid v�re opm�rksom paa, at disse kan synes uf�rdige eller ufuldst�ndige, hvis deres tekst�lige Indhold ikke deles paa den lettest forstaaelige Maade. Det er forkasteligt at anvende Ordbrydninger i Hovedlinjer og Mellem�linjer, da Brydningerne er usk�nne og vanskeligg�r L�sningen: Stort Udvalg i f�rdige Dame-og B�rne�dragter Linjernes Tekst bliver straks mere l�selige, naar de deles som her: Stort Udvalg i f�rdige Dame-og B�rnedragter Forstaaelsen af f�lgende Linjer er besv�rliggjort ved denne Deling: Rejs med D. S.B. i Ferien paa et 8 eller 14 Dages Kort Linjerne l�ses lettere og Betoningen bliver mere rytmisk saaledes: Rejs med D.S.B. i Ferien paa et 8 eller 14 Dages Kort Lange og delte Hovedlinjer, is�r i Annoncer, kan ofte synes kede�lige og monotone i deres typiske Ensartethed. I engelsk og ameri�kansk Annoncetypografi g�res lange og delte Hovedlinjer levende og effektfulde ved at anvende en fra den ordin�re Skrift afvigende karakteristisk Skrift til et enkelt Ord; Se efter Stjernen pac Pakningen Se efter Stjernen paa Pakningen ALTID FNSH UDSEENDE RECEPT for CD TCD Hud Den mest DELIKATE Tomatsuppe af fineste solmoden Frugt og medarbejder ved Selmars Typografi. Henry Thejls som en inspirerende fore�dragsholder, og som manden der r�dede bod p� den manglende fagundervisning i provinsen ved at gennemf�re en r�kke korrespondancekursus med deltagere fra hele landet. Som et led i dette udarbejdede han en l�rebog. Asymmetri i Typografi, der udkom i 1943, og kunne fungere som et supplement til Selmars Typografi. L�reb�ger for h�nds�ttere Et f�llestr�k ved disse l�reb�ger, der fra 1891 med �rs mellemrum afl�ste hinanden, er at de alle er skrevet med henblik p� den traditionelle typografiske teknik, og bort�set fra et enkelt kapitel i 1938 udgaven, er det udelukkende typografisk arbejde ved h�nds�tning, der beskrives. Det var en fastt�mret mening, at h�nds�tningen og de regler, der knytter sig til denne oprindelige satsteknik, skulle v�re grundlaget -ogs� Lad os fejre jubil�et med en ny l�rebog n�r det typografiske arbejde skulle udf�res p� en s�ttemaskine. Alle, der ville v�re maskins�ttere, m�tte f�rst i l�re som h�nds�ttere og tage svendepr�ve, inden de kunne p�begynde uddannelsen som maskins�ttere. Synspunktet, at det kun var ved h�nd�s�tningen, at man kunne tilegne sig de ty�pografiske principper, man skulle bygge vi�dere p�, er der stadig mange der holder fast ved, selv idag hvor typografien skal skabes ved et klaviatur til en elektronisk ind�tastningsstation. Det m� da ogs� i denne forbindelse indr�mmes, at n�r det er lykkedes at skabe en smuk typografi p� de nye elektroniske fotos�tteanl�g, s� er grunden ofte den, at der i virksomheden arbejder fagfolk med en traditionel typografisk uddannelse, og som har en interesse i at holde de sunde regler i h�vd -ogs� ved anvendelsen af det nye v�rkt�j. L�reb�ger for tilrettel�ggere Dette nye sigte, der skabte en fornyelse af de typografiske l�reb�ger i Danmark, kom fra ERIK ELLEGAARD FREDERIKSEN, der fra 1950 underviste p� Den Grafiske H�jskole i bogtypografi og bogtilrettel�g�ning. Ideen var at skyde et nyt led imellem forfatter og forl�gger p� den ene side og bogtrykker, reproduktionsanstalt og bog�binder p� den anden. For at bruge Elle�gaards egne ord, skulle det v�re tilrettel�g�gerens opgave at udarbejde en f�lles plan, hvorefter de enkelte faggrupper kunne sam�arbejde, men det kunne ogs� siges som Xy�lograf Hendriksen gjorde det: �Vi skal for�staa hverandre, saa en finere Sans for det f�rdige Arbejdes Sk�nhed kan afl�se de mange d�de Regler om hvad der i Bogtryk er n�dvendigt ..." Bogens Funktion og �stetik som Ellegaard s� tr�ffende kalder sin bog, er opbygget s� den afsnit for afsnit f�lger arbejdsgangen ved bogtilrettel�g�ning. Undervejs giver han gode r�d, op�stiller l�sninger, men ogs� alternativer, og fremh�ver de regler, som han mener ufravi�geligt m� f�lges, f.eks. ved s�tningen. 38 Eli Reimer �OGENS SATS OC OMBKTDNINC I tekst skilt med stjerner eller overskrifter kan man i mindre om�fang variere mellemslagene omkring disse af hensyn til ombrydnin�gen. Det samme gaclder omkring vers og dtater, der star for sig selv i teksten. INDRYKNING Hvert nyt stykke i teksten indrykkes en gevxert. Herfra undtages den f�rste linie i alle tekster og oftest den f�rste linie efter en overskrift, et digt eller et atatstykke. Her undlades indrykning, idet det giver en smuk fast begyndelseslinie. Hvis det f�rste ord i linien er versaler eller kapit�ler, udlignes disse. Er et kapitel delt i st�rre grupper uden s�rlige overskrifter, adskil�les de ved hjaJp af en lille stjerne foruden en ekstra skydning. Uden en sidan sqerne er man ikke i stand til at se, om et afsnit slutter ne�derst pi en side. Der vil altid i undermarginen vzre plads til anbrin�gelse afstiemen, selvnir kolumnen er fyldt helt ud.Pagina udelades da. INTERPUNKTION OG STAVNING Foran semikolon, kolon, sp�rgsmilstegn og udr�bstegn indsacttes en eetpunkt spatie, hvis spaden ikke i forvejen findes pi matricerne Efter forkorteIses tegn bruges en 1�/a punkts spade eller mindre. Dette gaclder ogsi navne. H. C. Andersen H.C.Andersen Wrnston S. Churchill Wmstoa S. Churchill forkert ngtxgt I mange forkortelser, der danner en helhed, udelades spader helt. o.tv. bLa. f.eks. m.m. Dateringer beh�ver kun tynde spader af hensyn dl udligningen. 29-4-1924 29.4.1924 Milangivelser b�r se siledes ud: 25 x 48 mm iWte 25 x 48 mm Brug kun punktum, hvor dette er n�dvendigt. Aldrig efter over og�underskrifter. Heller ikke efter billedundenknfter og enkelte mar� 8. L�rebogen med satsregler for tilrettel�ggere Bogens funktion og �stetik fra 1955 blev formgivet i den symmetriske typografi, der dengang var den dominerende typografiske stil. Bogen blev sat p� Monotype med Bembo. F�rste udgave udkom i 1955 i et smalt oktavformat og i et beskedent udstyr. Typografien er konsekvent symmetrisk, og p� det tonede papir, der dengang var en af k�phestene, virker den �ldre, end den er. Der er en morsom sammenh�ng imel�lem denne f�rste udgave af Ellegaards bog og kapitlet om det asymmetriske mellem�spil. Da Ellegaard begyndte at undervise p� Den grafiske H�jskole, var han n�sten lige kommet hjem fra England, hvor han havde v�ret assistent hos Jan Tschichold, der si�den 1947 havde v�ret chefdesigner p� Pen�guin Books i London. Tschichold havde i mellemtiden helt afsv�rget sin tro p� den asymmetriske typografi, og de satsregler han nu praktiserede i produktionen p� Pen�guins, og som helt naturligt kom til at dan�ne grundlaget i Ellegaards l�rebog og f�r�ste virke, var alene baseret p� den symme� triske typografi. Der er dog ikke noget i vejen med Bogens Funktion og �stetik, den er typisk for sin tid, og for den gruppe, der stod H�j�skolen n�r, C.Volmer Nordlunde, Ejnar Philip, Jokum Smith og Ellegaard, og fik de f�lgende �r stor indflydelse p� dansk bogtypografi. Det er dog alligevel gl�de�ligt, at Bogens Funktion og �stetik i 1981 er genoptrykt i en revideret udgave. Denne gang fremtr�der den i et st�rre kvadratisk format, der meget bedre giver plads til tekst og eksempler-og denne gang b�de i symmetrisk og asymmetrisk typografi. Det er helt sikkert, at vi er godt hjulpne med denne bog, og l�gger vi til, at Forening for Boghaandv�rk arrangerer en �rlig udv�l�gelse af godt bogarbejde og kommenterer og udstiller de valgte b�ger-samt at bog�typografi og tilrettel�gning er faste kurser p� Den Grafiske H�jskole, kan man vel sige, at vi p� dette omr�de er godt d�kket ind. En ny Selmar Det vi savner er en ny Selmar, baseret p� anvendelse af ny satsteknik. F�rst og fremmest skal det v�re en bog om typogra�fi, og om de programmer, der skal anvendes for at opn� en perfekt udf�relse helt ned i de mindste detailler. I intet tilf�lde skal man g� p� akkord. Den nye Selmar skal v�re bogen, hvor man kan se, hvordan tingene skal v�re, n�r deer rigtige. Det vil v�re en stor opgave at udarbejde en s�dan bog, og den vil formentlig kun kunne l�ses af en redaktionsgruppe i samarbejde med en r�kke entusiastiske medarbejdere. Redaktionsgruppen beh�ver dog ikke at starte p� bar grund. I 1938-udgaven vil der v�re afsnit og kapitler, der udm�rket kan danne udgangspunkt f.eks. for nye af�snit om s�tning af fremmedsprog og af formler. I det nye undervisningsmateriale der er udarbejdet til undervisningen p� Den Grafiske H�jskole og til de nye efter�uddannelseskursus i typografi, som er igangsat p� Teknisk Skole, er der gjort et forarbejde, der ogs� vil kunne komme Den nye Selmar til gode. Endvidere vil artiklerne i Kraks grafi�ske katalog om skrift og typografi, kunne danne grundlag for en videre bearbejdelse. De er ihvertfald udarbejdet af den erfa�gruppe, der st�r bag redaktionen af de gra�fiske sider, som et fors�g p� at udvikle et materiale, der skulle kunne anvendes i en bog om typografi og i en bog om den elek�troniske teknik, der anvendes i det nye satsteknik. Endelig vil man sikkert kunne f� lov at drage nytte af det materiale, som nu ud�vikles i Danmarks eneste virksomhed for fremstilling af udstyr til fotos�tning, Purup Electronic. De kontakter, som skrift�afdelingen hos Purup Electronic, har knyt�tet til internationale centre for skriftdesign, vil sikkert ogs� kunne st� �bne for redaktio�nen af Den nye Selmar, og give adgang til en f�rsteh�ndsviden om de metoder og synspunkter, der ligger til grundlag for skriftdesign, skriftdigitalisering og for udar�bejdelsen af de breddetabeller, der bestem�mer afstanden imellem bogstaverne. Der foreligger s�ledes allerede et grundlag for udarbejdelsen af en s�dan l�rebog. Det er blot et sp�rgsm�l om, hvem der tager ini�tiativet -men det haster. Eksemplerne er reproduceret fra: EMIL S�RENSEN; Vejledning i praktisk Typografi for yngre S�ttere. Ny typografisk Forenings Forlag/Fr.G.Knudtzons Bogtrykkeri. 1891. 410 s. 150 mm. EMIL SELMAR; Typografi. Med Bogprydelser af Ove Dyva. Gyldendal/Langkj�rs Bogtrykkeri. 1913, 476 s. 152 mm. Selmars Typografi. Haandbog i Satsteknik. Redaktion; C.Volmer Nordlunde. Fagskolen for Boghaandv�rk/Bianco Lunos Bogtrykkeri. 456 s. 166 mm. ERIK ELLEGAARD FREDERIKSEN; Bogens funktion og �stetik. Den grafiske H�jskoles skrifter III. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck/Nordlun�des Bogtrykkeri. 1955. 172 s. 137 mm. Lad os fejre jubil�et med en ny l�rebog 39