Erik Dal �Vore B�gers Udstyrelse" genl�st 1988 I Baggrunden 1884 var et skels�ttende �r i xylograf FREDERIK HENDRIKSENS lange liv. 30 �r gammel havde han i 1877 p�begyndt udgi�velsen af ugebladet Ude og Hjemme med rigtillustrerede, l�dige fag-og sk�nlitter�re bidrag foruden petitstof. De mellemliggen�de syv �r havde skaffet b�de bladet og dets stifter faglig og menneskelig respekt; �men et Blad, der ikke kan d�kke sine Ud�gifter, er en Str�mpe uden Bund. Alt for�svinder i Dybet." (Se note 1 side 32). Ude og Hjemme m�tte trods redningsaktioner afh�ndes med alvorligt tab. Samtidig var det blevet klart for enhver der ville se, at det xylografiske kunsth�nd�v�rk stort set havde haft sin tid som repro�teknik, v�re sig med eller uden fotografi�ens hj�lp. Xylografens blad havde allerede 1879 bragt Danmarks f�rste tonede �tsning fra Gillot i Paris(2). Nu forberedte han selv springet ud i hvad der dengang var �ny tek�nik", og rejste i vinteren 1885 til Wien i seks uger for at l�re kemigrafi hos C.Angerer & Goschl, hvis firmanavn allerede havde v�ret at se p� klicheer benyttet i Danmark. I �jeblikket mellem fortid og fremtid udsendte nu Gyldendal Billeder i Tr�snit af Johan Thomas Lundbye ved Holger Drachmann og Emil Bloch. Hendriksen havde sk�ret de store stokke og i en sn�ver vending solgt dem til F.Hegel, men; �Vi var paa det Tidspunkt ikke rigtig fine Ven�ner, og han lod mig ikke raade for Bogen. Den blev ikke efter mit Hoved, og fyldt som jeg efterhaanden var med Kritik over vort Bogarbejde, blev den Artikel til, der tryktes i �Politiken" Jul 1884, og som vakte nogen Opm�rksomhed."� De store aviser reagerede dog ikke. Derimod fandtes to foreninger. Den typo�grafiske Forening og Ny typografisk For�ening, henholdsvis fagforeningsagtig og upolitisk. Det var deres blade, der tog ud�fordringen op. Typograf-Tidende var p� pletten 3.januar 1885 -og kan slutte sig til Hend�riksens artikel med enkelte forbehold, hvorom nedenfor. Signaturen TH. g�r med egne ord is�r ind i kritikken af den hovedl�se brug af ornamentering i b�ger og konkluderer, at en renere smag ville melde sig, hvis boghandlerne (dvs. forl�ggerne) ville overlade den typografiske �ud�styrelse" til bogtrykkerne -hvis disse ville l�nne en fagmand som kritisk korrekt�r �og hvis de kunne f� r�d til at danne en skole for bogtrykkerl�rlinge. Xylograf Hend�riksen kan ikke have �nsket sig en bedre konklusion p� en anmeldelse. Senere p� �ret bringer tidsskriftet bl.a. et udfald mod tidens blandede fantasiskrifter (14.11. 1885). Ny typografisk Tidende bragte i sine to allerf�rste numre, marts og april 1885, en 6-7 spalter lang argumenterende anmel�delse; her rettes kritikken mod forl�ggernes krav om for pomp�se eller for smalle mar�giner, kunstnernes manglende interesse for reproduktionsprocessen samt visse tekni�ske sm�fiduser fra xylografernes side. Konklusionen er atter en klar st�tte til F.Hendriksen og hans hidtidige og forh�bentlig kommende indsats. �Hans Artikel har allerede baaret Frugt." �Vore B�gers Udstyrelse" -genl�st 1988 17 Forfatteren kastede alts� blikket p� bogmarkedet 1884, blot uden at kende dets allersidste uger og uden at n�gte sig et par �rs tilbageblik. Dette marked kan man i Nordisk Boghandlertidende's ugefortegnelse opt�lle til godt 1100 indf�rsler; tallet d�kker dog et langt ringere antal b�ger, fordi h�ftesubskription var overordentlig udbredt trods merudgiften til omslag -og til distribution, �hvad der i en tid med n�rmest sygelig flid og lave l�nninger dog m�ske ikke m�rkedes st�rkt," som ALEKS. FR�LAND bem�rker i sin analyse af f�no�menet/4' Dertil kom som nabo til vort emne 237 titler p� tidsskrifter og blade, der ud�kom ugentlig eller sj�ldnere.(5) Hvis man g�tter p�, at en vilk�rlig bog p� dette marked kostede en �re pr. side, rammer man omtrent lige s� rigtigt og lige s� ofte i underkanten, som hvis man i 1988 g�tter p� en krone. Aleks. Fr�land har for 20 nogenlunde ensartede sk�nlitter�re titler beregnet et gennemsnit pr. 16 sider: 13,08 �re i 1870, 16,64 �re i i875 0g ll>2% �re 1 1880. Uden at kende disse titler kan man for 1884 sk�nne, at den ret betydelige stig�ning er fortsat. Bortset fra de allerbilligst udf�rte romaner til c. 15 �re arket er stig�ningen p� c. 10 pet., mens visse fagb�ger g�r op til 25 �re arket. Disse b�ger tilb�d man en befolkning med meget stor indt�gtssprednmg og meget ringe skattetryk. De lavere arbejder�l�nninger l� v�sentligt under den fuldt be�sk�ftigede typografs c. 1000 kr., mere for trykkere end for s�ttere. Med dette runde tal sluttede en postekspedient og begyndte en adjunkt, der som lektor kunne ende med 3200 kr. Her begyndte til geng�ld profes�sorgagen, der gik til 6000. Sj�llands Biskop oppebar 11.852 kr. Det var ved nyt�r 1884 H.MARTENSEN, der netop havde samlet sine Ledighedstaler til udgivelse, men d�de en m�ned efter. Bogen udkom hos Gyldendal med st�rkt skudt og derfor ganske pr�sen�tabel fraktur, 476 sider for 5,50 kr., 18,52 �re arket. Kort sagt: typografen, postmanden el� ler den yngre gymnasiel�rers dagl�n rakte kun til en temmelig lille roman og ihvert�fald ikke til den biskoppelige veltalenhed. De ikke-boglige milieuer har kun brugt ganske f� kroner �rlig til b�ger og blade.(6) II Artiklen Selv med gammel hengivenhed for xylograf Hendriksen og traditionen efter ham m�r�ker man en smule oppositionslyst, n�r man f�r til opgave at se tilbage p� hans gamle artikel henover et �rhundredes boglige mo�der og teknikker. Var det s� d�rligt hele kompasset rundt, som den gamle siger? Er han retf�rdig i sine tilsyneladende b�de spontane og velovervejede og ihvertfald umisforst�elige domme? Lad os se p� de givne emner. Papiret var dengang som nu glittet eller uglittet, overvejende maskinpapir; kride�ret papir var sj�ldent, det kunstigt blegede papir endnu ikke opfundet. Hendriksen har n�ppe ret i, at det glittede ser v�rre ud nu 100 �r efter, end det gjorde dengang, og hvis det ser v�rre ud i 2080erne, er det snarere vor end datidens skyld. Det er temmelig d�dt og kedeligt, men anl�gget for gulning og ihvertfald for fugtpletning har ikke i s�rlig grad givet udslag, for ikke at sige udsl�t. Det uglittede kan virke tar�veligt, men nutidens oppustede kvaliteter, der ikke har den ordentlige featherweights elegance, stiller man n�dig op derimod; og det gik jo godt med at trykke xylografier p� det. Til visse form�l var tavler af afvi�gende papir n�dvendige, is�r til litografi og dybtryk. Skriften og dens behandling m� v�re et hovedsp�rgsm�l. Og p� det punkt er Hendriksens bem�rkninger i�jnefalden�de ved hvad de ikke omtaler: antikvaens plads i samtiden. Som s�dvanlig m� man gribe til R.PAULLIS gamle afhandling om antikvaens fremmarch fra 5 pet. i 1840erne til 95 pet. i I902(7), med s�rlig hast og med passage af 50-50-ligev�gten i 1870erne. Man kunne vente, at tyskfjendtligheden efter de slesvigske krige og Det moderne Gennembruds fransk-engelske orientering m�tte p�virke en �ndsbesl�gtet bogmand, som de p�virkede markedet i almindelig� 18 Erik Dal det er Solstraalen, der falder ind gjennem Ruden Et Spring, og det overgivne Pigebarn sidder til Hest paa Solstraalen, og hendes hvide Gevandt spiller i alle Regnbuens farver under den lystige Himmelfart. Stig lette Muse' til du r�rer Ari stofanes's skyede Himmel med din Haand, bank paa Elysiums Porte og hils paa Plautus og Moli�re, og lad dig saa atter synke, til du har den hjemlige V irkeligheds faste Grund under dine Fodder, se dig om overalt, gjennemsku Menneskene med dit kloge, skarpe Blik og n�vn saa, kraftig og dj�rv og usnerpet som du er. Alt med det rette Navn for din Digter" 1. GEORG BRANDES: Ludvig Holberg. Et Fest�skrift. Med 12 vignetter af Hans Nic.Hansen, graveret af den kendte xylograf H.P.Hansen. Hendriksen kritiserer den smalle l�se kolum�ne og den blege medi�val-sats. Bindet n�vner han ikke, smagl�st kan man ihvertfald ikke kalde det. Bem�rk: levende kolumnetitler side for side. Gyldendal/J.J�rgensen 1884. 312 s. 5 kr. 141 mm, her, som oftest i det flg.: papirbredde i Kgl. Bibi.s indbundne eksemplar. 2. Samme bog i leverbrun helshirting med guld�tryk. 7,50 kr. 148 mm fra fals til bindkant. hed. Men nej: Hendriksen ser karakteris�tisk nok p� kvalitet og ikke p� moder, og finder med god grund ingen gl�de ved de udmagrede franske og engelske empire�skrifter i tysk fabrikation -eller ved �den blege og nu aldeles fort�rskede Mode�skrift Medi�val", som dog ellers var ekkoet af den begyndende fornyelse i det engelske bogv�sen, det Hendriksen i�vrigt henvi�ser til. Eksempel 1 og 2. Ikke nok med at dr�ftelsen af skrift be�v�ger sig frit i begge skriftarter: Hend�riksen roser tyskerne for genoplivelsen af LUDVIG HOLBERG GEORG BRANDES. schwabacher, der findes foran replikkerne i HOLBERGS Comoedier 18480" (Berlingske Bogtrykkeri), flot, og som br�dskrift i Ju�beludgaven af samme 18838", mindre flot og genstand for kritik i en senere artikel af Hendriksen*8'; den var jo udpint i forhold til sine svulmende aner. Eksempel 3 og 4. P� det punkt m�dte Hendriksen modsigelse: Typ-Tidende �nsker ikke frakturen fornyet indflydelse og ser elegant schwabacheren �som en Hofmand af gam�mel Race", mens Medi�valens l�selighed fremh�ves. Ny typ.Tidende p�peger det uheldige i at bogtrykkerne skal investere i komplette frakturgarniturer i stedet for at satse p� et rigere antikva-udvalg. Xylografens konkrete sammenlignin�ger er ikke altid retf�rdige. N�r man �gri�ber iblinde" og f�r fat i Peder Paars 1772, b�r man vedg�, at en sjette sans m� have erstattet synet, mens man greb en af de mest ambiti�se og velplejede b�ger fra en lykkelig periode i landets og dets bogtryks ,,Vore B�gers Udstyrelse"-genl�st 1988 19 � Scen. 5. j'ppt �lir Ipftij 09 bfgBn^cr at fijng�: (Jfn bvlCi ^onc 09 fn braget ^�nc !t)c fatte (Tig op mo& cn ^ane K. ^(d)! gi& turDc Driffc for cn Sfitling en&nu. ^Id)! giD icg tur&c ^nffe for cn �filling cn&nu. 3cg trocr icg gier ^ct. Wcjl Det blir cn Ulnffc af. ^unbc )cg fun for|l,faac �'rocn af Sigte, faa feavbc icg ingen ^ob, men bet et ligcfom een bofbet mig tiibage. 3�9 "'^a ber inb igicn. �)og b^ 1 ^aanben. 3<9 maa �enbe om igicn. 5ld)! gib icg torbc Dntfc for cn �filling enbnu. S0?in ^aoc figcr, bu fTal, mm $999, Du ffal iffcj b�>(m ffal jeg nu giore imob? Cr iPfc min ^aec mcere enb mm iXpgg? icg meener 10. *3fal icg banfe paa? .�c|! 3aeob �focmager, berub! "Wen ben forbanbebe O.oinbc femmer mig igicn for. Q3ilbc hun fun faalebefS flaae, at �ipgg^ccnene fif ingen Sfabc, ffnttebe jeg ^anben om bet 5 men b"" flaaet fom � � � s = Qtd), ^ub bebre mig arme llJanb! ffal icg gi�rc? imng bin %uur, ^tppti �r bet iffc en �fam, at Du ffulbe fturte Dig i Uloffe for ct lumpen �lag ^rernbe-��iin? 9iep! bet ffal iffc ffee benne gang, )cg maa fort. 2!d)! gib jeg torbc bnffc fun for en �fillmg enbnu. ^ct oar mm Ulpffe, at jeg f�rfl fif �mag berpaa, nu fanD icg iffc fomme affteb. Jort ^�cen! ^rollen ffal fplibc jer ab, om 3 >ffe gaaer. SJcp be Carnalicr Pil faa mari iffc. Dc �il til ^roen igicn. SWinc �cmmcr f�rer .^riig mcb binanben: 'Wapen og QSccncne od til ^roen, og Dipg�gen til ^pcn. 9311 3 3 ^)unbe! 3 ^efticr! 3 �fabbalfe! 9?cp hoffer fare efter bcm. De �il til tfroen igicn; jeg l>iit meerc ^�pe meD mine SBecn at faac bcm til ~*�62J�LSt3w � til at gaae fra 5frocn, enb mcb mit broget -foort at faac bet fra �talbcn. 5lcb! gib jeg torbc fun bnffc for een encflc �fiQing enbnu. ^joem �ccb, om 3acob �foemagcr iffc t�r borge mig for en �fillmg eller to, naar jeg beber bam meget Derom. ^)c> 3^�bl nof ct �la� 33rcEnbe-Piin for to �fillmg. Scen. 6. 3iicol>. 3<� 3acob, v^ec 3ab pil cn �tppcr ^ranbepiin for� flaac? bet fanb jo iffe fomme neben for ^)alfcn. 3eppe S5et cr faiibt 3^^! ?ab mig faac enb for cn �tppcr. 9?aar /eg f�r^ bor bruffet, faa faaer ban bel at borge mig, enten bon Pil eller ep. 3acob. �Ocr cn en �tppcr 5SrflmDcPim, 3'PP�! n1"1 ^ng�"� f�rf>. Tiu fanb jo fagt borge mig, men� jeS Dnffer, fom Der flaaer i Orbfprogct. 3acob. ^3i agt.cr ingen OrDfprog, 350 kr., indb. 10 kr., senere nedsat p� pro�vinsforlag. 235 mm. historie. Men un�gtelig vil n�ppe nogen rangere den under HANS. NIK. HANSENS ud�styrsstykke i stor kvart, med luftig men trist tospaltet antikvasats, fremh�velser i halvfed grotesk og illustrationer i veks�lende teknik med rammer af vekslende ku�l�r i en slags rococo.(9) Eksempel 5 og 6. Det er ogs� h�rdt at sammenstille et veludf�rt hovedv�rk af en ung digter, af gode grunde p� h�ndgjort papir, alts� OEHLENSCHL�GERS Nordiske Digte 1807, med en tospaltet billigudgave fra 1854-56: Samtlige Tragoedier og Udvalgte Digter�v�rker (H�st/Bianco Luno) i to bind � 6 rigsdaler, siden nedsat: Petit fraktur kom�pres er ikke k�nt, 24-36 sider til en hel tra�gedie, men Oehlenschl�ger n�ede dog ud, ogs� i s�rtryk af enkeltv�rker til varieren�de priser med c. K rigsdaler som gennem�snit.(I0) Det samme gjaldt den efterligning med en langt l�seligere petit, som kom i 3. oplag netop 1884, HOLBERGS Samtlige Med BBilisderaf W. Marstrand. 6. LUDVIG HOLBERG : Peder Paars. Ny udgave. Omtalt inote 9. Udgaven har foruden 6 litogra�fier af Wilh.Marstrand dette omslagigr�t og sort. Nyt dansk Forlagskonsortium/S.L.M�ller 1884. 224 s. 2 kr., indb. 3,50 kr. 125 mm. �Vore B�gers Udstyrelse"-genl�st 1988 21 Cubma X^olberg. Samtlige Comcbicr. Comedier p� 6oo sider for f� kroner, med eller uden bilag af 24 illustrationer af VILH. ROSENSTAND -solgt af Gad langt op i vort �rhundrede for to kroner. Eksempel 7. Disse b�ger har v�ret mange l�seres mu�ligheder for at eje vore to hovedforfatteres hovedv�rker; og hvordan skulle man ellers have udf�rt dem, n�r forl�ggeren af ideelle eller merkantile grunde gik ind p� xylo�grafens ord; at bogtrykkets �inderste Hjerteslag er rent demokratisk"? (ovf. s. 9). Typografisk ros f�r blandt �rets anti�kva-b�ger kun TROELS LUNDS Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16de Aarhundrede, forstadiet for Dagligt Liv i Norden. Der er stadig tale om en stiv og smal empireskrift, og liniemellemrummet, skydningen (12/18 punkt), kan man med Hendriksen undre sig over is�r i et stof�rigt flerbindsv�rk, men holdning kan man un�gtelig ikke fraskrive v�rket. Eksem�pel 8. 22 Erik Dal Ulysses oon Ithacia .n� Inlyilfl Comoedie. tPrrlonrmr I Coaadien. Prologus. en t�ifti�|eb, (om Jti# ��� on teertft Seg ft tD" Wt�n-Bucn, bfn ftote �arl�. Siig mig, o 3ri�! |i�oi 3uno!ii� �in 5ortetnina tx ben iolfligbeb be(taaer. iammt bo� 3uno, {om Wtrcutii ti fo� 3"-3rl� Den (tore Jupiter Io(lebe Bittr. *aar �ubinbfnt(� honning �it et bujuft et (Sutb=f(Sbtc blant bem, |Dot Sif, moa jeg lotte mifl til at ret){e; nu n je� i ^immeltn, nu paa ^otben, nu �eb ben f#nbte, nu Det mefte, {om foraarfoger min �e-laaieoeB er oei paa yorotn, og oore wuoinoet ftiQingS Utoelig^eb, ei min {tore ^rue* 3�* ubi himmelen bar ogfaa en Scm ubi ^uben. lonfie og TOtSianfeligbeb, l|i {oa {nort �u-Ca faalom 3uno, ^aDa� og �enu� aQe ert betneft JRouaid) fa{ter fine �t)n<4 naabloe belienbtt formebelft berefl �fionbeb, (oa er Straaler paa en SRpmpb� cDer ^prbinbe, bur ben Xoiftigbeb t)an(?elig at opbaoe; bog bar min SJrue (traj adarmertt; {aa maa jeg bo {�rft a( en Sftje labe mig (�re paa ?orbcn, for at ubforffe �aaen� Beffaffrnbeb, benie{t i (aa (orpiffebe berpaa, at be Ijaobe til ^lutoni� m#rfc �oelig meb Crbre til een i Sinbe at gaae til t|�qe(te Rett meb |in* ^ati� 3ea oil oppebie 1 t forbanbet IL 3unii; tlji forlang� >1 in grue er ben ft�r{le Xame ubi ^im� og paa 3orb�n. |aa bar |un og{aa be me(te 9Ji . (om bun oRererer, tRe (or at bom (aaen, ^Dor(or jef ier btb fommen, er (or at benbe til Sel�ejal, i alleene for 8en{Iab} tale meb ben Irc i(Ic $rin( ^Jart�, boilfen Sfplb. 3uno (aaoel (om anbrt �ubTnber par ub-|ari�. WepiRat oi(elIe; bomme ubi en Spliib, ji min 4roe ingen �aDe imob; en Dommer maa Imellem, ^an pieper at opbolbe fig ubi benne iHe labe fig oeftiOe. ^aobe ieg oaret gift, (aa funbe pun pace abbrefferei fifl HI min 5tue; pun funbe ba paoe laaet imoD bem, og jeg ^aoe min S'.moiitigbeb tti� 3rit. *4 jeg beber bog, at pan ifTe for(maaer bem. Den �aoe giore� iffe (or at be{ttfle pam, men aDeene _ (feer foi ' ~ (fabi-Iegn. �ee engang, poor be g!infatl�. 3ffl ff". ^�aob ^oU lanbff c Ducata. 3o bor, min Hare jo #ib{te ieg, ai ben �aDe iflt �ar ubi be 7. Den Danske Skueplads eller HOLBERGS ComedierI Holberg: Samtlige Comedier. Udg. v. F.L.Liebenberg. 3.oplag. Hendriksens forka�stelse af den billige boger n�ppe retf�rdig. Forlagsbureauet iKj�benhavn/Nielsen & Lydi� che 1884. 604 s. 143 mm. 8. TROELS LUND; Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16de Aarhundrede. VI. Se tek�sten. C.A.Reitzel/Bianco Luno 1884. 4,25 kr., 6 kr. indb. 133 mm. 9. ADAM OEHLENSCHLAGER ; Aarets Evangelium i Naturen og Mennesket. Med tegn. af A.Jerndorff, xyl. hos Hendriksen, der taler om �et ganske vellykket Fors�g paa Helhedsvirkning". Den naturreligi�se digtcyklus er dog vist blevet lovlig nuttet, og passer naturbillederne til den bevidst gammeldags schwabacherskrift? P.G.Philipsen/ Nielsen & Lydiche 1884. 108 s. 3 kr. indb., fandtes ogs� h�ftet. 98 mm. Illustrerede b�ger g�r ikke ram forbi. Hvad Hendriksen her og andetsteds ikke r�dede over, er det 70 �r yngre ord for den planl�ggende og koordinerende proces, som han i realiteten selv ud�vede og agite�rede for; bogtilrettel�gning. Helt p� sin plads er kritikken af planl�shed i billed�brug -som af still�shed i ornamentbrug � Allergang l�nlige Skrlflemaal meddele ham, al han endnu Ikke kunde komme til Alters,10! Idet han da Ij�rnede sig, kunde det af Omstaacnde endnu vel forklares, som om han blot havde villet v�re til Skriftemaal, men ikke til Alters, hvilke to Handlinger ikke n�dvendigt vare forbundne. Ja, selv om det skulde gaae saa vidt, at Pr�sten tilsidst n�dsagedes til fra Pr�dikestolen at bede den oven omtalte I5�n om, al Dj�velen, der hindrede Vedkommende i at l�re sin B�rnel�rdom, inaatte forlade ham, saa fulgte dog ikke aldeles n�d�vendigt heraf, at Menigheden kunde opdage, hvo del var, da det var forbudt at n�vne Navn. Dog er del rimeligt, at man i saa Fald nok har kunnet gj�tle sig til den Paagj�ldende, da den lange Udeblivelse fra Nadveren maatte gj�re ham kjendelig. Thi hermed holdt man baade fra Pr�sts og Me�nigheds Side et vaagent �je. Det at lade for lang Tid gaae hen i saa Henseende, uden at have nogen lovlig Undskyldning, var en meget farlig Sag. Om Studenterne ved Kj�benhavns Universitet hedder det saaledes; � Hvis nogen ikke gaaer til Alters i et halvt Aar, skal han straffes efter Hektors Skj�n, og der- AUerganjf. ) 33 som nogen holder sig borte i et helt Aar, skal Rek� tor lade ham afstralTe efter Fortjeneste". Meningen med disse lidt uklare Udiryk bliver forstaaeligere, naar man h�rer, at d�t blot at udeblive fra den al� mindelige Gudstjeneste stralTedes f�rste Gang med en B�de af en Mark og anden Gang med "hemme� lig Alstraffelse�, hvilket vistnok var enstydigt med Stokkeprygl.12*) Paa Uandet stralTedes l�ngere Ude� blivelse fra Nadveren med Bandlysning, som, hvis Vedkommende var en f�stebonde, kunde f�re til, at han blev sal fra sin Gaard. Aar 1574 blev f. Ex. en af Universitetets B�nder i Haraldsted jaget fra Gaar� den, fordi han i sex Aar ikke havde v�ret til Alters."4) Bandlysning og Anklage i lignende Anledning omtales oftere.1") Paa samme Tid, som �vrigheden saaledes w:d verdslige Straffemidler n�dte Folk til Alters, tvang den Niels Hemmingsen og den danske Gejstlighed til at l�re, at hvo der n�d Nadveren uv�rdelig, mod�tog Herrens Uegeme og Blod til Ford�mmelse. Om muligt ligesaa stodende var den Maade, hvorpaa Re�geringen varetog sine egne Pligter ligeoverfor Alter� �gfacoiiemuG. J^Dot fmiiF et Jlftenftimken! Hu fynFcr Solen, i)et er fult i Suiibeu. Ben bnfter frijt; paa gr�nneStraac Jet et ci fugtigt enb at gaoe. paa nTavfen t)ift jeg htsxex ^oatet br�ge. <�u Cimes lib jeg t>il mig rcSerqpajge. tjar man fin Dont forrettet, (Dg Dagens 8ytt�e fra fit liicttc lettet, SJ Saa Mier man ben ab 3(ftcn trcct, Da fan man iffe fanbf� ret. llaat ei man gaune Fan og oirfe mere, Det tillabt er, i Sfooen atfpabfere. 3cg negferet, bet (Srenne liar noget Dnbigt, fom jo alt bet SH�nnc 6cr Funbe felt) man faft faae�yft 3lt fynfe fil naturensJ?iyft, �g tolfcifnlolfeii, font mangen Kimet, Haar man bar CEib, i fine ,fril*ebstimcr. 3eg fyften ei fan tannme; ITien b�res maa for <5iibs SFylb ei min Stemme: 3 Statenpar mit lielbforfpilbt, ITTan bolbt mig for en Sangerpilt. Boo Sfumbeb tolfer, i ZTaturen ffuer, �en til forretninger ei Inrnger bner. iTIji gaaer jeg meb bet ftille; �g lyrer jeg paa nattergalens (Trille, Daffeer bet i en filbigStunb Bag (Srenen i ben m�rfe �iinb, JIt ei jeg r�bes ffal af mine lige. Opabinlbe be til flig en Danbring fige? �Vore B�gers Udstyrelse" -genl�st 1988 23 : iaa vi da skulde gj�ir (miraiifftjentfle i Kjobni�tvn. Del var i Sandht-d en anden Historif Vi havde den dohMle Opgave at uddanne o� ydetligere til Feltsoldater under Poi�hold. dei-mindede oni alt �nde' end Felten, og at passe paa Kjehen�havn. Det forsie gjorde vi ved Exen ils paa Exercerpladsen og |wia F�lleden, ved Gj-niiia?tik og ved .Ladning', det sidste ved Vagt�tjenesten. Det kunde ikke vaeie andet end. at det. der her gik fur sig. log �ig underlig ud, naar man kom lige fra en virkelig af en fjendtlig H�r bek-jret Bj, naar man oven i Kjohet, som det var Til�f�ldet med mig. \ ar dumpet hoved�kulds lige ned i Felt livet i del� nwsl akute Form, og ikke hidtil havde set amlel GamUonsliv end og et par af de fremh�vede undtagelser {Aarets Evangelium, de norske folkeeventyr) har xylografier fra Hendriksen, som m�ske ogs� har lagt h�nd p� udformningen af b�gerne. Eksempel 9. At billeder gerne an�bringes p� eller under midten af siden, ved ulige billedh�jder med flugtende overkant, og alts� i vore �jne h�nger, er en tidsstil, der ikke kritiseres. Der falder heller ingen bem�rkninger om hvad vi kan f�le disharmonisk: blanding af flere repro�teknikker: xylografi, tidlige klicheer, glemte teknikker f�r klicheernes gennembrud. Derimod vender xylografen skarpe ord mod sit eget h�ndv�rk p� grund af de �unaturlige Krav, der stilles til dets [: xylo�grafiets] smidige Evne, men stik imod dets oprindelige Karakter". Summarisk sagt t�nker han her p� mods�tningen mellem facsimilesnittet, der f�jede sig efter en teg�nings karakter, og det (is�r franske) tone�de snit, der s�gte at kappes med fotografiet, og som Hendriksen ikke dyrkede. Vald. Pedersen p�peger med rette, at 1884-artiklen var dristig, fordi Hendriksen kategorisk kritiserede forl�ggerne og bog- Bplfejfe|-fes MED T�6^!/�GEf\>F f^USTS HEH|iil' ^ rtr v v T> er graveret af dette fags hovedmand CHRI�STIAN DANIELSEN; bindet fordobler prisen 1,75 kr. p� de sm� b�ger. Eksempel 12 og �Vore B�gers Udstyrelse" ~genl�st 1988 25 ioi'lHild. 13. Ganske vist gav Danielsens d�d 30 �r^ senere Hendriksen anledning til et rigt il�lustreret, roligt tilbageblik p� emnet, vist�nok dets f�rste historiske behandling.02' ALEX. KIELLANDS roman Fortuna roser Hendriksen udfra de os ubekendte om�slag p� bekostning af BJ. BJ�RNSONS Det flager i Byen og p� Havnen. Ogs� deres shir�tingsbind er belysende: nogle spartanske streger overfor et komplet fjordlandskab i kul�rer, pris 1,50 og 1,75 oveni h�je bog�priser. Eksempel 14 og 15. III Andre b�ger Inden en konklusion af denne genl�sning s�ges draget, kunne der v�re grund til at kaste et blik p� nogle af de 1884-b�ger, som F.Hendriksen ikke n�vner. St�rk begr�nsning er forn�den i denne artikel som i den gamle, og en samtidigs s�atsige atmosf�riske fornemmelse af s�sonens bogverden kan ikke s�dan genskabes; men l�sning af �rets bogfortegnelse v�k� ker nu nysgerrighed p� adskillige mere og mindre tilf�ldige punkter, og enkelte fund skal omtales. Skriftblandingen p� de fleste titelblade er i�jnefaldende i b�ger af n�sten alle ar� ter. At man ikke har br�dskriftens snit i alle grader, kan forklare, at man fx. brug� te et afvigende snit i petitstof, men forkla� rer ikke gl�den ved hvad man m� have f�lt som dekorative blandinger af skrift som af dekorationselementer udenfor bogverde� nen; F.Hendriksen tager i�vrigt ikke spe� cielt afstand herfra. En skriveskriftlinie med streg under bidrager til at give G.E.LESSINGS klassiske drama Nathan 14. ALEX.L.KIELLAND: Fortuna. Roman. Gr�gr�n helshirting med guldtryk. Gyldendal/ J.J�rgensen & Co. 1884. 318 s. 5,50 kr. (hft. 4 kr.). 116 mm. 15. BJ. BJ�RNSON: Det flager i Byen og p� Hav�nen. Lysegr�n helshirting med blind og sort ram me, guld og trefarvet flag, der p� andre eksem�plarer har de svensk-norske unionsfarver i �ver�ste inderste felt. Gyldendal/Pr. Bagge 1884. 490 s. 7,75 kr. (hft. 6 kr.). 116 mm. 26 Erik Dal �. S. Scsfiny. NATHAN DEN VISE. DRAMATISK DIGT I FEM ACTEH. OVERSAT AF H. C. ROEDE. IBO U ORIENTEREDE imil\l\(i RICHARD PETERSFN. KJ�BENHAVN. KAKT, SCHONBKKae KOKf.AO. 1884. den Vise en 'f�rsteplads' blandt hvad vi har set p�. I bogens tekst er der pynte�skrift til akternes, grotesk til scenernes og egyptienne til replikkernes overskrifter og stikord, men-bortset fra det, Fru Kam�merherreinde -s� g�r det godt med en god og rolig antikvasats. Eksempel 16 og 17. I sk�nlitter�r prosa er der ikke megen an�ledning til at skifte skrift. Faglitteraturen slipper derimod ikke. En hovedforskel fra nutidig praksis er den meget sparsomme brug af kursiv, n�r det ikke ligefrem g�lder latinske, franske eller engelske ord og ven�dinger. Man bruger halvfedt is�r til navne og sm� overskrifter og ellers spatiering, og n�r man i vor tid nys�tter 19.�rh.s b�ger og er tilb�jelig til at kursivere spatieringerne, som er dyre og anses for grimme, m� man vide med sig selv, at man smelter dem sam�men med gengivelse af hvad der allerede dengang var kursiv. Men alts�: man fore�trak styrkekontrasten fremfor kursivens 134 ^JERDE ^ACT. F�RSTE SCENE. (I Kl(�sleHiva�lvinjrerne.) KLOSTERBRODEREN lurt efter TEMPELHERREN. KLOSTRRORODERRX. Jn, Patriarken har alligevel Dog Ret. Thi alt, hvad han befaler mig. Vil ikke rigtigt gaa. Men hvorfor byder Han mig dog ogsaa stedse slige Sager? Jeg kan ej overtale, v�re snedig; Jeg har ej Lyst at stikke mine H�nder. Min N�se allevegne ned. Har derfor Med denne Verden vel jeg Afsked taget For nu f�rst ret for Andres Skyld at volde Mig Bryderi med denne Verdens Sager? TEMPELHERREN (Lommer ham i Ilait Uondc). No, Broder! Er I d�r? Jeg gik just om Og ledte efter Eder. KLOSTERBRODEREN. Efter mig? TEMPELHERREN. Saa kjender I mig altsaa ikko l�nger'? 16-17. G.E.L es&wg\ Nathan den Vise. Eksempel p� st�rk skriftblanding til titel-og dramasats. Karl Sch�nberg/Bianco Luno 1884. 278 s. 3,50 kr. 115 mm. formkontrast, eller man spatierede den halvfede og gjorde s�ledes b�de/og med kedeligt resultat. Hvis datidens bogsider falder blege ud, skyldes det som n�vnt af Hendriksen f�rst og fremmest magre skrifter og blegt tryk, der var noget af en mode -medmin�dre grunden blot var cylinderpressernes hast, der vanskeliggjorde farvekontrol. Han g�r ikke ind p� en tredie �rsag, de ri�gelige ordmellemrum, som de af ham p�be�r�bte engl�ndere var begyndt at stramme op. Den gode og ensartede 'udslutning' er siden blevet et hovedpunkt for god sats�behandling; nutildags nedbrydes den s�le�des forbedrede l�sefunktion af tekstbe�handlingsanl�g, der skalter og valter med ordmellemrummene for at opn� den 'bog� �Vore B�gers Udstyrelse"-genl�st 1988 27 m�ssige' faste h�jrekant, som typografer�ne til geng�ld ikke sj�ldent giver fri. Skydningen mellem linierne kan der dengang som nu n�ppe siges noget generelt om. I bedre b�ger er den snarere st�rre end de to punkt, man nu hyppigst ser, sk�nt det ofte er det tredie punkt, der virkelig gi�ver l�seligheden. En bog, der h�r gjort et vist indtryk, er FREDRIK NIELSENS Haandbog i Kirkens Historie. I: Oldkirken, det f�rste af tre tyk�ke dyre bind. Der skal meget til at p�st�, at man i dag ville v�re glad for at l�se end�sige l�re den, men det er rigtignok et regu�l�rt stykke bogarbejde, og 65 enheder pr. linie lader sig h�re. Eksempel 18. Et v�rk af s�rlig karakter kan frem�drages, men det h�rer hjemme blandt dem der kun kan kr�ve opm�rksomhed af spe�cialister. C.G.ANDR�: Den danske Grad�maaling IV (Reitzel/Luno) er gennemf�rt med engelsk antikva, med god skydning for at opveje kolumnebredden, som defineres af et stort skema-materiale; den slags har alle dage h�rt til Lunos specialer. Bogen er p� 448 sider 40, prisen 10 kr., alts� = 35,7 �re pr. ark. Illustrerede fagb�ger n�ede Hendrik�sen ikke frem til at behandle i artiklen, fordi den kunstneriske illustration l� ham s� st�rkt p� sinde. Et par h�jst forskellige b�ger af den art fremdrages derfor til sup�plering. P� et tidspunkt, da der knap fandtes geografiundervisning i landet, banede E. L�FFLER sig vej til den f�rste universi�tetsstilling. Popul�r i sigtet, men stofrig og uden tvivl brugt p� flere trin, var hans store Haandbog i Geographien, der otte �r efter sin fremkomst i 1876 allerede kr�vede 3.udgave -ikke unaturligt i en tid, da de forskelligste kr�fter s�gte at underl�gge sig kloden ved udforskning, ved handel, ved mission. Igen en smal engelsk antikva med spatiering, n�sten ingen kursiv, med halvfedt til navne (i petitstykker dog egyp�tienne utvivlsomt i n�dsfald). De 7-800 si�der udkom i h�fter 1883-85 og endte med en pris p� 12 kr. men s� var der rigtignok ogs� 178 xylografier i teksten, �jensynlig 28 Erik Dal GnoBticismcnB Betydning for Kirken. 363 var i Gnosticismen, l�rte Kirken at s�tte alle Kr�fter ind pan L�sningen af de Opgaver, der vare den stillede. Naar Gnostikere som Basilides og Valentinianeren Herakleon1) skrev Udl�ggelser til enkelte af det ny Testaments Beger, blev Kirkens M�nd drevne til at stille andre Udl�ggelser op som Modstykker. Over for Markionitismens og Ebjonitismens ensidige Opfattelse af det gamle Testament maatte Kirken f�le sig opfordret til at belyse Forholdet imellem den gamle og den ny Pagt. I Mods�tning til den falske Gnosis s�gte de af Kirkens L�rere, der havde Naadegave dertil, at udvikle en sand Gnosis. og den kristelige Trosl�re fik mange af sine Problemer stillede under Kampen med Gnosticismen. Endelig l�rte den rige gnostiske Kultus Menighederne at Uge flere Former af Kunsten i Kristendommens Tjeneste. De gnostiske Hymne�digtere l�rte mange af Kirkens M�nd at finde Salmetonen og at synge Herren en ny Sang; og i st�rre og st�rre Maal fik ogsaa de bildende Kunster Betydning') indenfor Frimenighederne, der stundura havde ondt ved at opgive den Ligegyldighed for Kunsten, som de havde faaet i Arv fra J�dedommen. � 6. L�reudvUding og L�rekampe. De Forskere, der i vore Dage have syslet grundigst med Tros� bekjendelsens Historie, ere komne til det Resultat, at denne paa Gr�nseskjellet af den apostolske og eflerapostolske Tid i det mindste har indeholdt de Led, der findes i det saakaldte gam� melromerske Symbol'). Dette l�d i F�lge gamle Opskrifter�) saa� ledes: -Jeg tror paa Gud Fader alm�gtigste og paa Jesus Kristus, hans enbaarne S�n, vor Herre, som er f�dt af Hellig-Aanden og Jomfruen Maria, som er korsf�stet under Pontius Pilatus, bc� graven, paa dec tredje Dag opstanden fra de d�de, opstegen til Himmels, siddende ved Faderens h�jre Haand, hvorfra han kom� mer at d�mme levende og d�de; og paa Hellig-Aanden, den hel� �) Se ou) donne Heinrici: Die vilentinunische Gno�u und die heiligr Sclmft S. 127 flg. ') lfnogtici*meni Forhold til Kunatcn er oplyit i C. \\ King; TUe Gnostici ind tbeir romaini (London 1864|. Frimurerlogerne� Br�nyttelM af do gunle Gnostikeres Symboler er behandlet i ot eget Afsnit, S. 173 flg. ') Caspari; Quollen III, S. 143 flg. 161. Jvfr. von Zezsch wiU; System der christl. Katechetik II. 1 (2 Udg.i S. 105 flg. Harnacks Artikel i H. R. E, I, 8. 567 og Zahns Afhandling i f. k. W. II. S. 302 flg. 'I Kam�lig efter don gneake Tekat i det saakaldte Fsalterium Aothclatani hos Heurtloy: Harmonia symbolica (Oxford 18681 S.79. 18. FREDRIK NIELSEN: Haandbog i Kirkens Historie. I: Oldkirken. Smal skrift, men proper pr�sentation af en meget stor tekstm�ngde. Bem�rk at noterne vel er oml�bende, men skilt med dobbelt ordmellemrum. Karl Sch�nberg/ Bianco Luno 1885 (h�ftesubskription 1883-85). 876 s. 13 kr. (for 2.oplag 1893). 147 mm. 19. E. L�FFLER: Haandbog i Geographien. 3. udg. Se teksten. Gyldendal/J. J�rgensen 1883-85 (h�ftesubskription). 728 s. ill. 12 kr. 20. P. K�BKE: De danske Kirkebygninger. Kort� fattet Oversigt. En beskeden men fortjenstfuld fagbog til meget lav pris. Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme. I komm. hos G.E.C.Gad, 1883. 120 s. 90 �re. 110 mm. sammenl�nt af afst�bninger og nysk�ring i fl�ng og ret harmonisk anbragte -samt syv farvelitografiske kortbilag. En alvorlig investering for en ung vordende l�rer, men virkelig noget at f� i h�nden. Eksempel 19. P� et ganske andet niveau finder man P.K�BKE: De danske Kirkebygninger. Kort� fattet Oversigt. Beskedent papir og trist fraktursats; xylografierne er af noget blan� det kvalitet og ofte anbragt anderledes end 3-2C mangle Skoleundernsning, og VidenskabelighedeD (20 Uoiveraiteter) �taar meget h�jt, som det er at rente hos et Folk med Tjskeroes Hid og Granskeraand; blandt Kunsterne kan is�r Musiken gl�de sig ved geniale Dyr�kere. Ogsaa i materiel Henseende indtager Tysk�land en s�rdeles fremragende Stilling Ted sit Agerbrug, som dog ikke kan d�kke Landets Beho�, skj�nt det suppleres af den st�rste Kartoffelavl i Europa, sin Industri og Bjerg�v�rksdrift, hvilken sidste med Hensyn til Kul og Jern kom�mer Englands n�rmest, og sin storartede af gode Toldlove st�ttede Handel (�det tyske Toldforbund"); den aarhge Handelsoms�tning staar kun tilbage for Englands. Handels�marinen, som t�ller 4800 Sejlere, viger i Dr�gtiglied kun for den engelske og norske, og JembaDesystemc-t, der 1877 havde naaet en L�ngde af over 4000 geogr. Mil, er det st�rste i Europa. Den �sterngsks Kejseistat*) er et Dobbeltmooarchi, �stcrrig og Ungarn, h\is samlede Areal er 11,330 gcogr. � Mile med henimod 3K Mill. Indbg Af Byerne er der 12, i hvilke Kolketallct overstiger '�0,000. De �tterrigskt Arvelande, ^ hvis Antal bel�ber sig til 14, udgj�re tilsammen 5450 � Mile med 22 Mill. Indvaanere. Vi lade dem f�lge her med deres vigtigste Byer: ��dra �aurr g. Wien (UOS.WHi) �vr� �iUrrig: Lifts, Steier. 8�l�bur*t Salzburg BUiennark OrU (1)7 800) K.iniUn: KUgen�fnrt. Krain: Lail.ach, iilna Kjttiandai Trien (133,0001, Pola. Tlrol; Inoalirnck, Uo�*cn, Tricnt Bahman: l'rwg (ai8,�100, Pilsen, CarUliaJ, Reichcnl>crg, K..oiifgraU. Mdhran: Krnnn 82,7iX)l, Olmiklz, AuiterliU Behlaalan; Troppao OaUcalen: (I0��.700., Brody. �) Ncrmast efter Klao. L�it/a|c toorn og �pir, gif til �runbe: ben Ijaobt f�rft Ubt �itfenllig �tabt wb Ct)