Erik Dal „Vore Bøgers Udstyrelse" genlæst 1988 I Baggrunden 1884 var et skelsættende år i xylograf FREDERIK HENDRIKSENS lange liv. 30 år gammel havde han i 1877 påbegyndt udgi­velsen af ugebladet Ude og Hjemme med rigtillustrerede, lødige fag-og skønlitterære bidrag foruden petitstof. De mellemliggen­de syv år havde skaffet både bladet og dets stifter faglig og menneskelig respekt; „men et Blad, der ikke kan dække sine Ud­gifter, er en Strømpe uden Bund. Alt for­svinder i Dybet." (Se note 1 side 32). Ude og Hjemme måtte trods redningsaktioner afhændes med alvorligt tab. Samtidig var det blevet klart for enhver der ville se, at det xylografiske kunsthånd­værk stort set havde haft sin tid som repro­teknik, være sig med eller uden fotografi­ens hjælp. Xylografens blad havde allerede 1879 bragt Danmarks første tonede ætsning fra Gillot i Paris(2). Nu forberedte han selv springet ud i hvad der dengang var „ny tek­nik", og rejste i vinteren 1885 til Wien i seks uger for at lære kemigrafi hos C.Angerer & Goschl, hvis firmanavn allerede havde været at se på klicheer benyttet i Danmark. I øjeblikket mellem fortid og fremtid udsendte nu Gyldendal Billeder i Træsnit af Johan Thomas Lundbye ved Holger Drachmann og Emil Bloch. Hendriksen havde skåret de store stokke og i en snæver vending solgt dem til F.Hegel, men; „Vi var paa det Tidspunkt ikke rigtig fine Ven­ner, og han lod mig ikke raade for Bogen. Den blev ikke efter mit Hoved, og fyldt som jeg efterhaanden var med Kritik over vort Bogarbejde, blev den Artikel til, der tryktes i „Politiken" Jul 1884, og som vakte nogen Opmærksomhed."® De store aviser reagerede dog ikke. Derimod fandtes to foreninger. Den typo­grafiske Forening og Ny typografisk For­ening, henholdsvis fagforeningsagtig og upolitisk. Det var deres blade, der tog ud­fordringen op. Typograf-Tidende var på pletten 3.januar 1885 -og kan slutte sig til Hend­riksens artikel med enkelte forbehold, hvorom nedenfor. Signaturen TH. går med egne ord især ind i kritikken af den hovedløse brug af ornamentering i bøger og konkluderer, at en renere smag ville melde sig, hvis boghandlerne (dvs. forlæggerne) ville overlade den typografiske „ud­styrelse" til bogtrykkerne -hvis disse ville lønne en fagmand som kritisk korrektør ­og hvis de kunne få råd til at danne en skole for bogtrykkerlærlinge. Xylograf Hend­riksen kan ikke have ønsket sig en bedre konklusion på en anmeldelse. Senere på året bringer tidsskriftet bl.a. et udfald mod tidens blandede fantasiskrifter (14.11. 1885). Ny typografisk Tidende bragte i sine to allerførste numre, marts og april 1885, en 6-7 spalter lang argumenterende anmel­delse; her rettes kritikken mod forlæggernes krav om for pompøse eller for smalle mar­giner, kunstnernes manglende interesse for reproduktionsprocessen samt visse tekni­ske småfiduser fra xylografernes side. Konklusionen er atter en klar støtte til F.Hendriksen og hans hidtidige og forhå­bentlig kommende indsats. „Hans Artikel har allerede baaret Frugt." „Vore Bøgers Udstyrelse" -genlæst 1988 17 Forfatteren kastede altså blikket på bogmarkedet 1884, blot uden at kende dets allersidste uger og uden at nægte sig et par års tilbageblik. Dette marked kan man i Nordisk Boghandlertidende's ugefortegnelse optælle til godt 1100 indførsler; tallet dækker dog et langt ringere antal bøger, fordi hæftesubskription var overordentlig udbredt trods merudgiften til omslag -og til distribution, „hvad der i en tid med nærmest sygelig flid og lave lønninger dog måske ikke mærkedes stærkt," som ALEKS. FRØLAND bemærker i sin analyse af fæno­menet/4' Dertil kom som nabo til vort emne 237 titler på tidsskrifter og blade, der ud­kom ugentlig eller sjældnere.(5) Hvis man gætter på, at en vilkårlig bog på dette marked kostede en øre pr. side, rammer man omtrent lige så rigtigt og lige så ofte i underkanten, som hvis man i 1988 gætter på en krone. Aleks. Frøland har for 20 nogenlunde ensartede skønlitterære titler beregnet et gennemsnit pr. 16 sider: 13,08 øre i 1870, 16,64 øre i i875 0g ll>2% øre 1 1880. Uden at kende disse titler kan man for 1884 skønne, at den ret betydelige stig­ning er fortsat. Bortset fra de allerbilligst udførte romaner til c. 15 øre arket er stig­ningen på c. 10 pet., mens visse fagbøger går op til 25 øre arket. Disse bøger tilbød man en befolkning med meget stor indtægtssprednmg og meget ringe skattetryk. De lavere arbejder­lønninger lå væsentligt under den fuldt be­skæftigede typografs c. 1000 kr., mere for trykkere end for sættere. Med dette runde tal sluttede en postekspedient og begyndte en adjunkt, der som lektor kunne ende med 3200 kr. Her begyndte til gengæld profes­sorgagen, der gik til 6000. Sjællands Biskop oppebar 11.852 kr. Det var ved nytår 1884 H.MARTENSEN, der netop havde samlet sine Ledighedstaler til udgivelse, men døde en måned efter. Bogen udkom hos Gyldendal med stærkt skudt og derfor ganske præsen­tabel fraktur, 476 sider for 5,50 kr., 18,52 øre arket. Kort sagt: typografen, postmanden el­ ler den yngre gymnasielærers dagløn rakte kun til en temmelig lille roman og ihvert­fald ikke til den biskoppelige veltalenhed. De ikke-boglige milieuer har kun brugt ganske få kroner årlig til bøger og blade.(6) II Artiklen Selv med gammel hengivenhed for xylograf Hendriksen og traditionen efter ham mær­ker man en smule oppositionslyst, når man får til opgave at se tilbage på hans gamle artikel henover et århundredes boglige mo­der og teknikker. Var det så dårligt hele kompasset rundt, som den gamle siger? Er han retfærdig i sine tilsyneladende både spontane og velovervejede og ihvertfald umisforståelige domme? Lad os se på de givne emner. Papiret var dengang som nu glittet eller uglittet, overvejende maskinpapir; kride­ret papir var sjældent, det kunstigt blegede papir endnu ikke opfundet. Hendriksen har næppe ret i, at det glittede ser værre ud nu 100 år efter, end det gjorde dengang, og hvis det ser værre ud i 2080erne, er det snarere vor end datidens skyld. Det er temmelig dødt og kedeligt, men anlægget for gulning og ihvertfald for fugtpletning har ikke i særlig grad givet udslag, for ikke at sige udslæt. Det uglittede kan virke tar­veligt, men nutidens oppustede kvaliteter, der ikke har den ordentlige featherweights elegance, stiller man nødig op derimod; og det gik jo godt med at trykke xylografier på det. Til visse formål var tavler af afvi­gende papir nødvendige, især til litografi og dybtryk. Skriften og dens behandling må være et hovedspørgsmål. Og på det punkt er Hendriksens bemærkninger iøjnefalden­de ved hvad de ikke omtaler: antikvaens plads i samtiden. Som sædvanlig må man gribe til R.PAULLIS gamle afhandling om antikvaens fremmarch fra 5 pet. i 1840erne til 95 pet. i I902(7), med særlig hast og med passage af 50-50-ligevægten i 1870erne. Man kunne vente, at tyskfjendtligheden efter de slesvigske krige og Det moderne Gennembruds fransk-engelske orientering måtte påvirke en åndsbeslægtet bogmand, som de påvirkede markedet i almindelig­ 18 Erik Dal det er Solstraalen, der falder ind gjennem Ruden Et Spring, og det overgivne Pigebarn sidder til Hest paa Solstraalen, og hendes hvide Gevandt spiller i alle Regnbuens farver under den lystige Himmelfart. Stig lette Muse' til du rører Ari stofanes's skyede Himmel med din Haand, bank paa Elysiums Porte og hils paa Plautus og Moliére, og lad dig saa atter synke, til du har den hjemlige V irkeligheds faste Grund under dine Fodder, se dig om overalt, gjennemsku Menneskene med dit kloge, skarpe Blik og nævn saa, kraftig og djærv og usnerpet som du er. Alt med det rette Navn for din Digter" 1. GEORG BRANDES: Ludvig Holberg. Et Fest­skrift. Med 12 vignetter af Hans Nic.Hansen, graveret af den kendte xylograf H.P.Hansen. Hendriksen kritiserer den smalle løse kolum­ne og den blege mediæval-sats. Bindet nævner han ikke, smagløst kan man ihvertfald ikke kalde det. Bemærk: levende kolumnetitler side for side. Gyldendal/J.Jørgensen 1884. 312 s. 5 kr. 141 mm, her, som oftest i det flg.: papirbredde i Kgl. Bibi.s indbundne eksemplar. 2. Samme bog i leverbrun helshirting med guld­tryk. 7,50 kr. 148 mm fra fals til bindkant. hed. Men nej: Hendriksen ser karakteris­tisk nok på kvalitet og ikke på moder, og finder med god grund ingen glæde ved de udmagrede franske og engelske empire­skrifter i tysk fabrikation -eller ved „den blege og nu aldeles fortærskede Mode­skrift Mediæval", som dog ellers var ekkoet af den begyndende fornyelse i det engelske bogvæsen, det Hendriksen iøvrigt henvi­ser til. Eksempel 1 og 2. Ikke nok med at drøftelsen af skrift be­væger sig frit i begge skriftarter: Hend­riksen roser tyskerne for genoplivelsen af LUDVIG HOLBERG GEORG BRANDES. schwabacher, der findes foran replikkerne i HOLBERGS Comoedier 18480" (Berlingske Bogtrykkeri), flot, og som brødskrift i Ju­beludgaven af samme 18838", mindre flot og genstand for kritik i en senere artikel af Hendriksen*8'; den var jo udpint i forhold til sine svulmende aner. Eksempel 3 og 4. På det punkt mødte Hendriksen modsigelse: Typ-Tidende ønsker ikke frakturen fornyet indflydelse og ser elegant schwabacheren „som en Hofmand af gam­mel Race", mens Mediævalens læselighed fremhæves. Ny typ.Tidende påpeger det uheldige i at bogtrykkerne skal investere i komplette frakturgarniturer i stedet for at satse på et rigere antikva-udvalg. Xylografens konkrete sammenlignin­ger er ikke altid retfærdige. Når man „gri­ber iblinde" og får fat i Peder Paars 1772, bør man vedgå, at en sjette sans må have erstattet synet, mens man greb en af de mest ambitiøse og velplejede bøger fra en lykkelig periode i landets og dets bogtryks ,,Vore Bøgers Udstyrelse"-genlæst 1988 19 — Scen. 5. j'ppt ®lir Ipftij 09 bfgBn^cr at fijng«: (Jfn bvlCi ^onc 09 fn braget ^ønc !t)c fatte (Tig op mo& cn ^ane K. ^(d)! gi& turDc Driffc for cn Sfitling en&nu. ^Id)! giD icg tur&c ^nffe for cn Øfilling cn&nu. 3cg trocr icg gier ^ct. Wcjl Det blir cn Ulnffc af. ^unbc )cg fun for|l,faac Å'rocn af Sigte, faa feavbc icg ingen ^ob, men bet et ligcfom een bofbet mig tiibage. 3«9 "'^a ber inb igicn. £)og b^ 1 ^aanben. 3<9 maa »enbe om igicn. 5ld)! gib icg torbc Dntfc for cn øfilling enbnu. S0?in ^aoc figcr, bu fTal, mm $999, Du ffal iffcj b«>(m ffal jeg nu giore imob? Cr iPfc min ^aec mcere enb mm iXpgg? icg meener 10. *3fal icg banfe paa? .£c|! 3aeob øfocmager, berub! "Wen ben forbanbebe O.oinbc femmer mig igicn for. Q3ilbc hun fun faalebefS flaae, at Øipgg^ccnene fif ingen Sfabc, ffnttebe jeg ^anben om bet 5 men b"" flaaet fom » » » s = Qtd), ^ub bebre mig arme llJanb! ffal icg giørc? imng bin %uur, ^tppti €r bet iffc en Øfam, at Du ffulbe fturte Dig i Uloffe for ct lumpen ©lag ^rernbe-­»iin? 9iep! bet ffal iffc ffee benne gang, )cg maa fort. 2!d)! gib jeg torbc bnffc fun for en øfillmg enbnu. ^ct oar mm Ulpffe, at jeg førfl fif Ømag berpaa, nu fanD icg iffc fomme affteb. Jort ^»cen! ^rollen ffal fplibc jer ab, om 3 >ffe gaaer. SJcp be Carnalicr Pil faa mari iffc. Dc »il til ^roen igicn. SWinc £cmmcr fører .^riig mcb binanben: 'Wapen og QSccncne od til ^roen, og Dipg­gen til ^pcn. 9311 3 3 ^)unbe! 3 ^efticr! 3 Øfabbalfe! 9?cp hoffer fare efter bcm. De »il til tfroen igicn; jeg l>iit meerc ^øpe meD mine SBecn at faac bcm til ~*«62J§LSt3w — til at gaae fra 5frocn, enb mcb mit broget -foort at faac bet fra øtalbcn. 5lcb! gib jeg torbc fun bnffc for een encflc øfiQing enbnu. ^joem »ccb, om 3acob øfoemagcr iffc tør borge mig for en øfillmg eller to, naar jeg beber bam meget Derom. ^)c> 3^®bl nof ct ®la« 33rcEnbe-Piin for to øfillmg. Scen. 6. 3iicol>. 3<­ 3acob, v^ec 3ab pil cn øtppcr ^ranbepiin for« flaac? bet fanb jo iffe fomme neben for ^)alfcn. 3eppe S5et cr faiibt 3^^! ?ab mig faac enb for cn Øtppcr. 9?aar /eg før^ bor bruffet, faa faaer ban bel at borge mig, enten bon Pil eller ep. 3acob. •Ocr cn en øtppcr 5SrflmDcPim, 3'PP«! n1"1 ^ng«"« førf>. Tiu fanb jo fagt borge mig, men« jeS Dnffer, fom Der flaaer i Orbfprogct. 3acob. ^3i agt.cr ingen OrDfprog, 350 kr., indb. 10 kr., senere nedsat på pro­vinsforlag. 235 mm. historie. Men unægtelig vil næppe nogen rangere den under HANS. NIK. HANSENS ud­styrsstykke i stor kvart, med luftig men trist tospaltet antikvasats, fremhævelser i halvfed grotesk og illustrationer i veks­lende teknik med rammer af vekslende ku­lør i en slags rococo.(9) Eksempel 5 og 6. Det er også hårdt at sammenstille et veludført hovedværk af en ung digter, af gode grunde på håndgjort papir, altså OEHLENSCHLÅGERS Nordiske Digte 1807, med en tospaltet billigudgave fra 1854-56: Samtlige Tragoedier og Udvalgte Digter­værker (Høst/Bianco Luno) i to bind å 6 rigsdaler, siden nedsat: Petit fraktur kom­pres er ikke kønt, 24-36 sider til en hel tra­gedie, men Oehlenschlåger nåede dog ud, også i særtryk af enkeltværker til varieren­de priser med c. K rigsdaler som gennem­snit.(I0) Det samme gjaldt den efterligning med en langt læseligere petit, som kom i 3. oplag netop 1884, HOLBERGS Samtlige Med BBilisderaf W. Marstrand. 6. LUDVIG HOLBERG : Peder Paars. Ny udgave. Omtalt inote 9. Udgaven har foruden 6 litogra­fier af Wilh.Marstrand dette omslagigråt og sort. Nyt dansk Forlagskonsortium/S.L.Møller 1884. 224 s. 2 kr., indb. 3,50 kr. 125 mm. „Vore Bøgers Udstyrelse"-genlæst 1988 21 Cubma X^olberg. Samtlige Comcbicr. Comedier på 6oo sider for få kroner, med eller uden bilag af 24 illustrationer af VILH. ROSENSTAND -solgt af Gad langt op i vort århundrede for to kroner. Eksempel 7. Disse bøger har været mange læseres mu­ligheder for at eje vore to hovedforfatteres hovedværker; og hvordan skulle man ellers have udført dem, når forlæggeren af ideelle eller merkantile grunde gik ind på xylo­grafens ord; at bogtrykkets „inderste Hjerteslag er rent demokratisk"? (ovf. s. 9). Typografisk ros får blandt årets anti­kva-bøger kun TROELS LUNDS Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16de Aarhundrede, forstadiet for Dagligt Liv i Norden. Der er stadig tale om en stiv og smal empireskrift, og liniemellemrummet, skydningen (12/18 punkt), kan man med Hendriksen undre sig over især i et stof­rigt flerbindsværk, men holdning kan man unægtelig ikke fraskrive værket. Eksem­pel 8. 22 Erik Dal Ulysses oon Ithacia .n« Inlyilfl Comoedie. tPrrlonrmr I Coaadien. Prologus. en t»iftiø|eb, (om Jti# •«» on teertft Seg ft tD" Wtøn-Bucn, bfn ftote ®arl«. Siig mig, o 3ri«! |i»oi 3uno!ii» ®in 5ortetnina tx ben iolfligbeb be(taaer. iammt bo« 3uno, {om Wtrcutii ti fo« 3"-3rl« Den (tore Jupiter Io(lebe Bittr. *aar ®ubinbfnt(« honning øit et bujuft et (Sutb=f(Sbtc blant bem, |Dot Sif, moa jeg lotte mifl til at ret){e; nu n jeø i ^immeltn, nu paa ^otben, nu »eb ben f#nbte, nu Det mefte, {om foraarfoger min ©e-laaieoeB er oei paa yorotn, og oore wuoinoet ftiQingS Utoelig^eb, ei min {tore ^rue* 3®* ubi himmelen bar ogfaa en Scm ubi ^uben. lonfie og TOtSianfeligbeb, l|i {oa {nort éu-Ca faalom 3uno, ^aDa« og «enu« aQe ert betneft JRouaid) fa{ter fine øt)n<4 naabloe belienbtt formebelft berefl ©fionbeb, (oa er Straaler paa en SRpmpb« cDer ^prbinbe, bur ben Xoiftigbeb t)an(?elig at opbaoe; bog bar min SJrue (traj adarmertt; {aa maa jeg bo {•rft a( en Sftje labe mig (»re paa ?orbcn, for at ubforffe ©aaen« Beffaffrnbeb, benie{t i (aa (orpiffebe berpaa, at be Ijaobe til ^lutoni« m#rfc »oelig meb Crbre til een i Sinbe at gaae til t|»qe(te Rett meb |in* ^ati« 3ea oil oppebie 1 t forbanbet IL 3unii; tlji forlang« >1 in grue er ben ft»r{le Xame ubi ^im­ og paa 3orb«n. |aa bar |un og{aa be me(te 9Ji . (om bun oRererer, tRe (or at bom (aaen, ^Dor(or jef ier btb fommen, er (or at benbe til Seløejal, i alleene for 8en{Iab} tale meb ben Irc i(Ic $rin( ^Jartø, boilfen Sfplb. 3uno (aaoel (om anbrt ØubTnber par ub-|ari«. WepiRat oi(elIe; bomme ubi en Spliib, ji min 4roe ingen ®aDe imob; en Dommer maa Imellem, ^an pieper at opbolbe fig ubi benne iHe labe fig oeftiOe. ^aobe ieg oaret gift, (aa funbe pun pace abbrefferei fifl HI min 5tue; pun funbe ba paoe laaet imoD bem, og jeg ^aoe min S'.moiitigbeb tti­ 3rit. *4 jeg beber bog, at pan ifTe for(maaer bem. Den ®aoe giore« iffe (or at be{ttfle pam, men aDeene _ (feer foi ' ~ (fabi-Iegn. ®ee engang, poor be g!infatl«. 3ffl ff". ^«aob ^oU lanbff c Ducata. 3o bor, min Hare jo #ib{te ieg, ai ben ®aDe iflt »ar ubi be 7. Den Danske Skueplads eller HOLBERGS ComedierI Holberg: Samtlige Comedier. Udg. v. F.L.Liebenberg. 3.oplag. Hendriksens forka­stelse af den billige boger næppe retfærdig. Forlagsbureauet iKjøbenhavn/Nielsen & Lydi­ che 1884. 604 s. 143 mm. 8. TROELS LUND; Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16de Aarhundrede. VI. Se tek­sten. C.A.Reitzel/Bianco Luno 1884. 4,25 kr., 6 kr. indb. 133 mm. 9. ADAM OEHLENSCHLAGER ; Aarets Evangelium i Naturen og Mennesket. Med tegn. af A.Jerndorff, xyl. hos Hendriksen, der taler om „et ganske vellykket Forsøg paa Helhedsvirkning". Den naturreligiøse digtcyklus er dog vist blevet lovlig nuttet, og passer naturbillederne til den bevidst gammeldags schwabacherskrift? P.G.Philipsen/ Nielsen & Lydiche 1884. 108 s. 3 kr. indb., fandtes også hæftet. 98 mm. Illustrerede bøger går ikke ram forbi. Hvad Hendriksen her og andetsteds ikke rådede over, er det 70 år yngre ord for den planlæggende og koordinerende proces, som han i realiteten selv udøvede og agite­rede for; bogtilrettelægning. Helt på sin plads er kritikken af planløshed i billed­brug -som af stilløshed i ornamentbrug ­ Allergang lønlige Skrlflemaal meddele ham, al han endnu Ikke kunde komme til Alters,10! Idet han da Ijærnede sig, kunde det af Omstaacnde endnu vel forklares, som om han blot havde villet være til Skriftemaal, men ikke til Alters, hvilke to Handlinger ikke nødvendigt vare forbundne. Ja, selv om det skulde gaae saa vidt, at Præsten tilsidst nødsagedes til fra Prædikestolen at bede den oven omtalte I5øn om, al Djævelen, der hindrede Vedkommende i at lære sin Børnelærdom, inaatte forlade ham, saa fulgte dog ikke aldeles nød­vendigt heraf, at Menigheden kunde opdage, hvo del var, da det var forbudt at nævne Navn. Dog er del rimeligt, at man i saa Fald nok har kunnet gjætle sig til den Paagjældende, da den lange Udeblivelse fra Nadveren maatte gjøre ham kjendelig. Thi hermed holdt man baade fra Præsts og Me­nigheds Side et vaagent Øje. Det at lade for lang Tid gaae hen i saa Henseende, uden at have nogen lovlig Undskyldning, var en meget farlig Sag. Om Studenterne ved Kjøbenhavns Universitet hedder det saaledes; • Hvis nogen ikke gaaer til Alters i et halvt Aar, skal han straffes efter Hektors Skjøn, og der- AUerganjf. ) 33 som nogen holder sig borte i et helt Aar, skal Rek­ tor lade ham afstralTe efter Fortjeneste". Meningen med disse lidt uklare Udiryk bliver forstaaeligere, naar man hører, at dét blot at udeblive fra den al­ mindelige Gudstjeneste stralTedes første Gang med en Bøde af en Mark og anden Gang med "hemme­ lig Alstraffelse«, hvilket vistnok var enstydigt med Stokkeprygl.12*) Paa Uandet stralTedes længere Ude­ blivelse fra Nadveren med Bandlysning, som, hvis Vedkommende var en fæstebonde, kunde føre til, at han blev sal fra sin Gaard. Aar 1574 blev f. Ex. en af Universitetets Bønder i Haraldsted jaget fra Gaar­ den, fordi han i sex Aar ikke havde været til Alters."4) Bandlysning og Anklage i lignende Anledning omtales oftere.1") Paa samme Tid, som øvrigheden saaledes w:d verdslige Straffemidler nødte Folk til Alters, tvang den Niels Hemmingsen og den danske Gejstlighed til at lære, at hvo der nød Nadveren uværdelig, mod­tog Herrens Uegeme og Blod til Fordømmelse. Om muligt ligesaa stodende var den Maade, hvorpaa Re­geringen varetog sine egne Pligter ligeoverfor Alter­ •gfacoiiemuG. J^Dot fmiiF et Jlftenftimken! Hu fynFcr Solen, i)et er fult i Suiibeu. Ben bnfter frijt; paa grønneStraac Jet et ci fugtigt enb at gaoe. paa nTavfen t)ift jeg htsxex ^oatet bræge. <£u Cimes lib jeg t>il mig rcSerqpajge. tjar man fin Dont forrettet, (Dg Dagens 8ytt»e fra fit liicttc lettet, SJ Saa Mier man ben ab 3(ftcn trcct, Da fan man iffe fanbf« ret. llaat ei man gaune Fan og oirfe mere, Det tillabt er, i Sfooen atfpabfere. 3cg negferet, bet (Srenne liar noget Dnbigt, fom jo alt bet SHønnc 6cr Funbe felt) man faft faae£yft 3lt fynfe fil naturensJ?iyft, ®g tolfcifnlolfeii, font mangen Kimet, Haar man bar CEib, i fine ,fril*ebstimcr. 3eg fyften ei fan tannme; ITien børes maa for <5iibs SFylb ei min Stemme: 3 Statenpar mit lielbforfpilbt, ITTan bolbt mig for en Sangerpilt. Boo Sfumbeb tolfer, i ZTaturen ffuer, Øen til forretninger ei Inrnger bner. iTIji gaaer jeg meb bet ftille; ®g lyrer jeg paa nattergalens (Trille, Daffeer bet i en filbigStunb Bag (Srenen i ben mørfe €iinb, JIt ei jeg røbes ffal af mine lige. Opabinlbe be til flig en Danbring fige? „Vore Bøgers Udstyrelse" -genlæst 1988 23 : iaa vi da skulde gjøir (miraiifftjentfle i Kjobni­tvn. Del var i Sandht-d en anden Historif Vi havde den dohMle Opgave at uddanne o« ydetligere til Feltsoldater under Poi­hold. dei-mindede oni alt ånde' end Felten, og at passe paa Kjehen­havn. Det forsie gjorde vi ved Exen ils paa Exercerpladsen og |wia Fælleden, ved Gj-niiia?tik og ved .Ladning', det sidste ved Vagt­tjenesten. Det kunde ikke vaeie andet end. at det. der her gik fur sig. log »ig underlig ud, naar man kom lige fra en virkelig af en fjendtlig Hær bek-jret Bj, naar man oven i Kjohet, som det var Til­fældet med mig. \ ar dumpet hoved­kulds lige ned i Felt livet i del» nwsl akute Form, og ikke hidtil havde set amlel GamUonsliv end og et par af de fremhævede undtagelser {Aarets Evangelium, de norske folkeeventyr) har xylografier fra Hendriksen, som må­ske også har lagt hånd på udformningen af bøgerne. Eksempel 9. At billeder gerne an­bringes på eller under midten af siden, ved ulige billedhøjder med flugtende overkant, og altså i vore øjne hænger, er en tidsstil, der ikke kritiseres. Der falder heller ingen bemærkninger om hvad vi kan føle disharmonisk: blanding af flere repro­teknikker: xylografi, tidlige klicheer, glemte teknikker før klicheernes gennembrud. Derimod vender xylografen skarpe ord mod sit eget håndværk på grund af de „unaturlige Krav, der stilles til dets [: xylo­grafiets] smidige Evne, men stik imod dets oprindelige Karakter". Summarisk sagt tænker han her på modsætningen mellem facsimilesnittet, der føjede sig efter en teg­nings karakter, og det (især franske) tone­de snit, der søgte at kappes med fotografiet, og som Hendriksen ikke dyrkede. Vald. Pedersen påpeger med rette, at 1884-artiklen var dristig, fordi Hendriksen kategorisk kritiserede forlæggerne og bog- Bplfejfe|-fes MED T£6^!/«GEf\>F f^USTS HEH|iil' ^ rtr v v T> er graveret af dette fags hovedmand CHRI­STIAN DANIELSEN; bindet fordobler prisen 1,75 kr. på de små bøger. Eksempel 12 og „Vore Bøgers Udstyrelse" ~genlæst 1988 25 ioi'lHild. 13. Ganske vist gav Danielsens død 30 år^ senere Hendriksen anledning til et rigt il­lustreret, roligt tilbageblik på emnet, vist­nok dets første historiske behandling.02' ALEX. KIELLANDS roman Fortuna roser Hendriksen udfra de os ubekendte om­slag på bekostning af BJ. BJØRNSONS Det flager i Byen og på Havnen. Også deres shir­tingsbind er belysende: nogle spartanske streger overfor et komplet fjordlandskab i kulører, pris 1,50 og 1,75 oveni høje bog­priser. Eksempel 14 og 15. III Andre bøger Inden en konklusion af denne genlæsning søges draget, kunne der være grund til at kaste et blik på nogle af de 1884-bøger, som F.Hendriksen ikke nævner. Stærk begrænsning er fornøden i denne artikel som i den gamle, og en samtidigs såatsige atmosfæriske fornemmelse af sæsonens bogverden kan ikke sådan genskabes; men læsning af årets bogfortegnelse væk­ ker nu nysgerrighed på adskillige mere og mindre tilfældige punkter, og enkelte fund skal omtales. Skriftblandingen på de fleste titelblade er iøjnefaldende i bøger af næsten alle ar­ ter. At man ikke har brødskriftens snit i alle grader, kan forklare, at man fx. brug­ te et afvigende snit i petitstof, men forkla­ rer ikke glæden ved hvad man må have følt som dekorative blandinger af skrift som af dekorationselementer udenfor bogverde­ nen; F.Hendriksen tager iøvrigt ikke spe­ cielt afstand herfra. En skriveskriftlinie med streg under bidrager til at give G.E.LESSINGS klassiske drama Nathan 14. ALEX.L.KIELLAND: Fortuna. Roman. Grågrøn helshirting med guldtryk. Gyldendal/ J.Jørgensen & Co. 1884. 318 s. 5,50 kr. (hft. 4 kr.). 116 mm. 15. BJ. BJØRNSON: Det flager i Byen og på Hav­nen. Lysegrøn helshirting med blind og sort ram me, guld og trefarvet flag, der på andre eksem­plarer har de svensk-norske unionsfarver i øver­ste inderste felt. Gyldendal/Pr. Bagge 1884. 490 s. 7,75 kr. (hft. 6 kr.). 116 mm. 26 Erik Dal §. S. Scsfiny. NATHAN DEN VISE. DRAMATISK DIGT I FEM ACTEH. OVERSAT AF H. C. ROEDE. IBO U ORIENTEREDE imil\l\(i RICHARD PETERSFN. KJØBENHAVN. KAKT, SCHONBKKae KOKf.AO. 1884. den Vise en 'førsteplads' blandt hvad vi har set på. I bogens tekst er der pynte­skrift til akternes, grotesk til scenernes og egyptienne til replikkernes overskrifter og stikord, men-bortset fra det, Fru Kam­merherreinde -så går det godt med en god og rolig antikvasats. Eksempel 16 og 17. I skønlitterær prosa er der ikke megen an­ledning til at skifte skrift. Faglitteraturen slipper derimod ikke. En hovedforskel fra nutidig praksis er den meget sparsomme brug af kursiv, når det ikke ligefrem gælder latinske, franske eller engelske ord og ven­dinger. Man bruger halvfedt især til navne og små overskrifter og ellers spatiering, og når man i vor tid nysætter 19.årh.s bøger og er tilbøjelig til at kursivere spatieringerne, som er dyre og anses for grimme, må man vide med sig selv, at man smelter dem sam­men med gengivelse af hvad der allerede dengang var kursiv. Men altså: man fore­trak styrkekontrasten fremfor kursivens 134 ^JERDE ^ACT. FØRSTE SCENE. (I Kl(»sleHiva»lvinjrerne.) KLOSTERBRODEREN lurt efter TEMPELHERREN. KLOSTRRORODERRX. Jn, Patriarken har alligevel Dog Ret. Thi alt, hvad han befaler mig. Vil ikke rigtigt gaa. Men hvorfor byder Han mig dog ogsaa stedse slige Sager? Jeg kan ej overtale, være snedig; Jeg har ej Lyst at stikke mine Hænder. Min Næse allevegne ned. Har derfor Med denne Verden vel jeg Afsked taget For nu først ret for Andres Skyld at volde Mig Bryderi med denne Verdens Sager? TEMPELHERREN (Lommer ham i Ilait Uondc). No, Broder! Er I dér? Jeg gik just om Og ledte efter Eder. KLOSTERBRODEREN. Efter mig? TEMPELHERREN. Saa kjender I mig altsaa ikko længer'? 16-17. G.E.L es&wg\ Nathan den Vise. Eksempel på stærk skriftblanding til titel-og dramasats. Karl Schønberg/Bianco Luno 1884. 278 s. 3,50 kr. 115 mm. formkontrast, eller man spatierede den halvfede og gjorde således både/og med kedeligt resultat. Hvis datidens bogsider falder blege ud, skyldes det som nævnt af Hendriksen først og fremmest magre skrifter og blegt tryk, der var noget af en mode -medmin­dre grunden blot var cylinderpressernes hast, der vanskeliggjorde farvekontrol. Han går ikke ind på en tredie årsag, de ri­gelige ordmellemrum, som de af ham påbe­råbte englændere var begyndt at stramme op. Den gode og ensartede 'udslutning' er siden blevet et hovedpunkt for god sats­behandling; nutildags nedbrydes den såle­des forbedrede læsefunktion af tekstbe­handlingsanlæg, der skalter og valter med ordmellemrummene for at opnå den 'bog­ „Vore Bøgers Udstyrelse"-genlæst 1988 27 mæssige' faste højrekant, som typografer­ne til gengæld ikke sjældent giver fri. Skydningen mellem linierne kan der dengang som nu næppe siges noget generelt om. I bedre bøger er den snarere større end de to punkt, man nu hyppigst ser, skønt det ofte er det tredie punkt, der virkelig gi­ver læseligheden. En bog, der hår gjort et vist indtryk, er FREDRIK NIELSENS Haandbog i Kirkens Historie. I: Oldkirken, det første af tre tyk­ke dyre bind. Der skal meget til at påstå, at man i dag ville være glad for at læse end­sige lære den, men det er rigtignok et regu­lært stykke bogarbejde, og 65 enheder pr. linie lader sig høre. Eksempel 18. Et værk af særlig karakter kan frem­drages, men det hører hjemme blandt dem der kun kan kræve opmærksomhed af spe­cialister. C.G.ANDRÆ: Den danske Grad­maaling IV (Reitzel/Luno) er gennemført med engelsk antikva, med god skydning for at opveje kolumnebredden, som defineres af et stort skema-materiale; den slags har alle dage hørt til Lunos specialer. Bogen er på 448 sider 40, prisen 10 kr., altså = 35,7 øre pr. ark. Illustrerede fagbøger nåede Hendrik­sen ikke frem til at behandle i artiklen, fordi den kunstneriske illustration lå ham så stærkt på sinde. Et par højst forskellige bøger af den art fremdrages derfor til sup­plering. På et tidspunkt, da der knap fandtes geografiundervisning i landet, banede E. LØFFLER sig vej til den første universi­tetsstilling. Populær i sigtet, men stofrig og uden tvivl brugt på flere trin, var hans store Haandbog i Geographien, der otte år efter sin fremkomst i 1876 allerede krævede 3.udgave -ikke unaturligt i en tid, da de forskelligste kræfter søgte at underlægge sig kloden ved udforskning, ved handel, ved mission. Igen en smal engelsk antikva med spatiering, næsten ingen kursiv, med halvfedt til navne (i petitstykker dog egyp­tienne utvivlsomt i nødsfald). De 7-800 si­der udkom i hæfter 1883-85 og endte med en pris på 12 kr. men så var der rigtignok også 178 xylografier i teksten, øjensynlig 28 Erik Dal GnoBticismcnB Betydning for Kirken. 363 var i Gnosticismen, lærte Kirken at sætte alle Kræfter ind pan Løsningen af de Opgaver, der vare den stillede. Naar Gnostikere som Basilides og Valentinianeren Herakleon1) skrev Udlæggelser til enkelte af det ny Testaments Beger, blev Kirkens Mænd drevne til at stille andre Udlæggelser op som Modstykker. Over for Markionitismens og Ebjonitismens ensidige Opfattelse af det gamle Testament maatte Kirken føle sig opfordret til at belyse Forholdet imellem den gamle og den ny Pagt. I Modsætning til den falske Gnosis søgte de af Kirkens Lærere, der havde Naadegave dertil, at udvikle en sand Gnosis. og den kristelige Troslære fik mange af sine Problemer stillede under Kampen med Gnosticismen. Endelig lærte den rige gnostiske Kultus Menighederne at Uge flere Former af Kunsten i Kristendommens Tjeneste. De gnostiske Hymne­digtere lærte mange af Kirkens Mænd at finde Salmetonen og at synge Herren en ny Sang; og i større og større Maal fik ogsaa de bildende Kunster Betydning') indenfor Frimenighederne, der stundura havde ondt ved at opgive den Ligegyldighed for Kunsten, som de havde faaet i Arv fra Jødedommen. § 6. LæreudvUding og Lærekampe. De Forskere, der i vore Dage have syslet grundigst med Tros­ bekjendelsens Historie, ere komne til det Resultat, at denne paa Grænseskjellet af den apostolske og eflerapostolske Tid i det mindste har indeholdt de Led, der findes i det saakaldte gam­ melromerske Symbol'). Dette lød i Følge gamle Opskrifter«) saa­ ledes: -Jeg tror paa Gud Fader almægtigste og paa Jesus Kristus, hans enbaarne Søn, vor Herre, som er født af Hellig-Aanden og Jomfruen Maria, som er korsfæstet under Pontius Pilatus, bc­ graven, paa dec tredje Dag opstanden fra de døde, opstegen til Himmels, siddende ved Faderens højre Haand, hvorfra han kom­ mer at dømme levende og døde; og paa Hellig-Aanden, den hel­ •) Se ou) donne Heinrici: Die vilentinunische Gno«u und die heiligr Sclmft S. 127 flg. ') lfnogtici*meni Forhold til Kunatcn er oplyit i C. \\ King; TUe Gnostici ind tbeir romaini (London 1864|. Frimurerlogerne« Br­nyttelM af do gunle Gnostikeres Symboler er behandlet i ot eget Afsnit, S. 173 flg. ') Caspari; Quollen III, S. 143 flg. 161. Jvfr. von Zezsch wiU; System der christl. Katechetik II. 1 (2 Udg.i S. 105 flg. Harnacks Artikel i H. R. E, I, 8. 567 og Zahns Afhandling i f. k. W. II. S. 302 flg. 'I Kam­lig efter don gneake Tekat i det saakaldte Fsalterium Aothclatani hos Heurtloy: Harmonia symbolica (Oxford 18681 S.79. 18. FREDRIK NIELSEN: Haandbog i Kirkens Historie. I: Oldkirken. Smal skrift, men proper præsentation af en meget stor tekstmængde. Bemærk at noterne vel er omløbende, men skilt med dobbelt ordmellemrum. Karl Schønberg/ Bianco Luno 1885 (hæftesubskription 1883-85). 876 s. 13 kr. (for 2.oplag 1893). 147 mm. 19. E. LØFFLER: Haandbog i Geographien. 3. udg. Se teksten. Gyldendal/J. Jørgensen 1883-85 (hæftesubskription). 728 s. ill. 12 kr. 20. P. KØBKE: De danske Kirkebygninger. Kort­ fattet Oversigt. En beskeden men fortjenstfuld fagbog til meget lav pris. Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme. I komm. hos G.E.C.Gad, 1883. 120 s. 90 øre. 110 mm. sammenlånt af afstøbninger og nyskæring i flæng og ret harmonisk anbragte -samt syv farvelitografiske kortbilag. En alvorlig investering for en ung vordende lærer, men virkelig noget at få i hånden. Eksempel 19. På et ganske andet niveau finder man P.KØBKE: De danske Kirkebygninger. Kort­ fattet Oversigt. Beskedent papir og trist fraktursats; xylografierne er af noget blan­ det kvalitet og ofte anbragt anderledes end 3-2C mangle Skoleundernsning, og VidenskabelighedeD (20 Uoiveraiteter) »taar meget højt, som det er at rente hos et Folk med Tjskeroes Hid og Granskeraand; blandt Kunsterne kan især Musiken glæde sig ved geniale Dyr­kere. Ogsaa i materiel Henseende indtager Tysk­land en særdeles fremragende Stilling Ted sit Agerbrug, som dog ikke kan dække Landets Beho», skjønt det suppleres af den største Kartoffelavl i Europa, sin Industri og Bjerg­værksdrift, hvilken sidste med Hensyn til Kul og Jern kom­mer Englands nærmest, og sin storartede af gode Toldlove støttede Handel („det tyske Toldforbund"); den aarhge Handelsomsætning staar kun tilbage for Englands. Handels­marinen, som tæller 4800 Sejlere, viger i Drægtiglied kun for den engelske og norske, og JembaDesystemc-t, der 1877 havde naaet en Længde af over 4000 geogr. Mil, er det største i Europa. Den »sterngsks Kejseistat*) er et Dobbeltmooarchi, Østcrrig og Ungarn, h\is samlede Areal er 11,330 gcogr. • Mile med henimod 3K Mill. Indbg Af Byerne er der 12, i hvilke Kolketallct overstiger '»0,000. De øtterrigskt Arvelande, ^ hvis Antal beløber sig til 14, udgjøre tilsammen 5450 • Mile med 22 Mill. Indvaanere. Vi lade dem følge her med deres vigtigste Byer: ••dra øaurr g. Wien (UOS.WHi) Øvr« ØiUrrig: Lifts, Steier. 8»l«bur*t Salzburg BUiennark OrU (1)7 800) K.iniUn: KUgen­fnrt. Krain: Lail.ach, iilna Kjttiandai Trien (133,0001, Pola. Tlrol; Inoalirnck, Uo«*cn, Tricnt Bahman: l'rwg (ai8,«100, Pilsen, CarUliaJ, Reichcnl>crg, K..oiifgraU. Mdhran: Krnnn 82,7iX)l, Olmiklz, AuiterliU Behlaalan; Troppao OaUcalen: (I0«».700., Brody. •) Ncrmast efter Klao. L«it/a|c toorn og ®pir, gif til Ørunbe: ben Ijaobt f»rft Ubt »itfenllig ©tabt wb Ct)