Vore B�gers Udstyrelse F.Hendriksens mening om dansk bogh�ndv�rk i 1884 At Tiden i de fleste Henseender er uheldig for Haandv�rksfagene, s�rlig for dem som man med et moderne Ord kalder kunstindustrielle, er sik�kert nok. Til Geng�ld har Nutidens industrielle Udvikling ogsaa sine lyse Sider, og en af de mest i�jnefaldende er den utrolige Lethed og det uhyre Omfang, hvori Oplysning og Underholdning g�res billig tilg�nge�lig for Befolkningens Masse, gennem den store og herlige gamle Opfin�delse som endnu officielt f�rer Titel af Bogtrykkerkunsten. At dette Fag populariseres til det yderste, er i sin Orden, dets inderste Hj�rteslag er rent demokratisk, men det er ikke i sin Orden at det over hele sit Virk�somhedsomraade forkludres og demoraliseres af alle de Ikke-Sagkyndi�ge, der benytter det som vigtigste og uundv�rligste Hj�lpemiddel til at faa deres skrevne Ord befordrede ud blandt Menneskeheden, eller af den Del af Handelsstanden, hvis Forretningdet er at v�re Mellemled for Forfatterne og Publikum. At man er rigtig godt igang med at �ve Vold mod alle sunde typografiske Regler og Sk�nhedsfordringer, kan Enhver med lidt Sans for Bogtryk overbevise sig om, ved at aabne gamle B�ger, og sammenligne dem med de mange pyntelige Fremtoninger, som f.Eks. dette Aars Julemarked har kaldt frem herhjemme. Det er meget trist at se hvor langt ned i det smaalige, still�se og tilmed upraktiske. Bogtryk�kerkunsten er naaet. Ikke blot naar man ser hen til de ypperlige V�rker den formede i sin Ungdom i Italien, Tyskland, Holland og Frankrig, men endog naar man henter Eksemplet fra det langt ringere og tarveli�gere Arbejde, som danske Trykkerier har pr�steret fra det sekstende Aarhundrede og op til Begyndelsen af dette. Her er selvf�lgelig ikke Tale om det simpleste og billigste Bogtryk, thi dette har nuomstunder langt bedre Midler til at komme frem i en forholdsvis net og sleben Form, der�for s�rger hele den moderne industrielle Udvikling af Skriftst�beri, Pres�ser etc. etc.; men her t�nkes paa Bogtryk, der fremtr�der med Fordring paa at v�re af f�rste Sort eller dog godt og dygtigt Arbejde. Man sam�menligne f.Eks. Holbergs egen, ganske j�vnt udstyrede, Udgave af Ko�medierne for 1724�31 med vore moderne tospaltede Udgaver, eller nogle af Oehlenschl�gers f�rste B�ger t.Eks. Nordiske Digte i8oy med Nuti�dens Udgaver, hvadenten det er den gamle grimme tospaltede fra H�sts Forlag eller det er Samfundets bedre udstyrede, samlede Udgave. Man kan omtrent gribe iblinde mellem B�ger fra det 17de og 18de Aarhun�drede og l�gge dem ved siden af en Nutidsbog i et lignende Format -Kvartudgaven af Peder Paars fra 1772 ved Siden af Pragtudgaven fra iaar f.Eks.-de gamle skal nok overalt h�vde sig som ganske anderledes helst�bt og smagfuldt Arbejde, end vore blege og karakterl�se Bogsider. Papiret i vore gamle B�ger er ofte gulnet og plettet-vi har aldrig v�ret st�rk i at anvende smukt Papir -men der er Grund til at tro, at Papiret nuomstunder, der ser fint, glat og elegant ud, vil se endnu v�rre ud om et eller to Aarhundreder. For imidlertid at tage et ganske n�rliggende Eksempel vil vi raade til at anstille en Sammenligning mellem FL.Liebenbergs Udgave af Holbergs Komedier fra 1848 med Dr. Georg Brandes Festskrift fra iaar. Man vil straks se at der er anvendt meget mere paa Udstyrelsen af det sidstn�vnte V�rk end paa det f�rste. Papi�ret er meget bedre og elegantere, og dog har det f�rste en Karakter og Stil, som det sidste aldeles savner. Den gamle kraftige Fraktur tager sig bedre ud end den blege og nu aldeles fort�rskede Modeskrift Medi�val, og trods Knebenheden med Margin i det f�rste V�rk, g�r dog Siderne med det stadig tilbagevendende Frisemotiv foroven, og de smaa velvalg�te Initialer, et langt sk�nnere Indtryk end Festskriftets lange og magert�virkende Side (Kolumne). Disses Form gik endda an, hvis der blev lagt en Tomme til Siden paa hver Led, men det har man fors�mt. Dertil kommer endnu, at man ikke er blevet staaende ved de af Male� ren H.N.Hansen tegnede kvikke Vignetter, der dog helst maatte v�re holdte noget lettere eller ogsaa knyttes til en langt kraftigere og federe Skrift (f.Eks. Schwabacher som Tyskerne har Fortjenesten af at have fremdraget paany, og som er kendt iblandt andet fra Jubeludgaven af Holbergs Komedier), men man har indsat nogle ganske meningsl�se og forstyrrende Begyndelsesbogstaver, der hverken passer til Skriftens eller Vignetternes Karakter. Ved at negligere saadanne tilsyneladende smaa Ting, opnaar man at faa saa kedelige og still�se B�ger, som vore Boglader vrimler af. Man forelsker sig i en eller anden fransk eller tysk Bog, der maaske har v�ret velordnet for sit specielle �jemed, og saa aber man dens Ordning efter, dog oftest med lidt Kniberi hist og her, igennem en R�kke forskelligar� tede B�ger, ganske uden Kritik, indtil der igen dukker et nyt M�nster op. Saaledes er vel ogsaa den ulykkelige Mani opstaaet for at bruge lut� ter mager Skrift og endda trykke den saa blegt som muligt. Man mener vist paa den Maade at opnaa noget s�rdeles fint, og naar kun et vissent og flovtudseende Resultat. 10 F. Hendriksen Det er ligefrem en Behagelighed at faa en Bog som Dr. Troels Lunds Danmarks og Norges Historie i det 16de Aarhundrede i Haanden, og engang igen se en fornuftig og let l�selig �ntiqua Skrift. Maaske er der gjort for stort Rum mellem Linjerne i Forhold til Bogens Format, men Kolumnens St�rrelse og Skriftens Karakter er mere vel valgt og smag� fuldere end de fleste andre danske B�gers. Hvad her er sagt om st�rre og finere B�ger, g�lder i alt v�senligt og� saa om vore almindelige Oktavskrifter. Man �dsler nutildags ikke saa ganske lidt paa Udstyrelse af baade gode og slette Romaner og Noveller, men Resultatet er stadig det samme: det forlorent nette. Sk�nt den Be� v�gelse, der herhjemme har bragt dette Resultat, naturligvis er kommen udefra, is�r fra Tyskland og Frankrig, har vi dog sikkert drevet det vide� re i den smaatskaarne Behandling af Bogtryk end noget andet Land. Lad os til en Afveksling se lidt paa engelske B�ger. Lad os indf�re nogle af Engl�ndernes bredere, mere kvadratiske Formater og kraftige�re Skrift, og lad os holde op med at tvinge Bogtrykkeren l�ngere og l�n�gere ned i det tomme Nettetet, som nu er Mode herhjemme. Tyskerne, der, ikke altid med Held, er st�rkt optagne af at bringe deres Ren�ssances Motiver frem paa alle Haandv�rkets Omraader, har ogsaa begyndt at lave Rammer, Friser og Vignetter efter Ren�ssance-Forbilleder til Bogtryk. Som rimeligt er, har danske Trykkerier anskaffet en Del af dette Materiel, men desv�rre i Reglen det spinkleste og tam�meste deraf. Ventelig fordi de kender deres Kunders Smag og fordi de selv i Aarenes L�b har ladet sig paavirke af Fordringerne og Smagens daarlige Retning. Disse Sager gaar nu igen paa B�gernes Omslag fra de senere Aar, tit i en ynkv�rdig Farvesammens�tning. Det vil heller ikke v�re vanskeligt at tr�ffe Valget mellem den forlorne Stads og fornuftigt Bogtryk. Man l�gge blot Kiellands: Fortuna ved Siden af Bj�rnsons: Det flager, og den f�rstes klare og enkelte Fagon og vil g�re sig h�derligt g�ldende ligeoverfor sin spraglede Kammerat, der dog maa siges at v�re et af de ordentligste Omslag i den Genre, vi har set. Hverken Bogudgivere eller Bogtrykkere kan smutte udenom disse Sp�rgsmaal med en Bem�rkning om skiftende og uens Smag, Thi her tales om et Fag, et Haandv�rk eller en Kunst -hvad man vil kalde det -, hvis �sthetik, saa at sige fra Vuggen af, har v�ret klar og logisk ud�formet, med fuldkommen tilstr�kkelig Spillerum til fri Udvikling. Der paahviler derfor ogsaa Fagets Dyrkere, s�rlig de ledende M�nd, For�pligtelse til at modarbejde Forfatteres og Forl�ggeres Forlangender, naar der derved g�res Brud paa al sund Sans og Tradition i Bogtrykket. Det er en gammel Skik, der nu er lovbefalet, at ethvert Skrift skal v�re forsynet med Angivelse af Bogtrykkerens Navn. Saa megen mere Grund er der til ikke at stille sig lunken og ligegyldig ligeoverfor urimelige For�dringer. Det b�r v�re enhver �rek�r Bogtrykkers Opgave at overlevere til Efterverdenen nogle Vidnesbyrd om, at han er lidt i Familje med Kunstens ber�mte Dyrkere fra det 15de og 16de Aarhundrede. Det er sandt, at Prisbilligheden spiller en uhyre Rolle for �jeblikket. Det er godt og vel, at gode B�ger nu kan faas meget billigt. Vi b�r kom�me endnu langt l�ngere frem paa den Vej. Men ved Siden deraf er der, selv i vore smaa Forhold, Lejlighed til at g�re �delt Arbejde, ogofte kan et smukt Resultat naas blot ved i Tide at l�gge en fornuftig Plan, sk�n�ke Opgaverne lidt mere Omtanke, og indr�mme Fagm�nd st�rre Ind�flydelse paa B�gernes Teknik end Skik og Brug nu er. Vender vi os til de illustrerede B�ger, tr�ffes den samme Planl�shed i Anordning som ovenfor er omtalt. Kun rent undtagelsesvis t�nkes paa en forstandig Sammenh�ng mellem Karakteren af Billeder og Tekst, en Opgave, som de gamle V�rker i Reglen l�ser overraskende godt. Der g�res Bestilling paa Tegninger hos en eller anden Kunstner, og der v�l�ges Skrift og Format efter Aftale med Bogtrykkeren. Om det, naar det bliver samlet og trykt, vil virke som et Hele, er som oftest et rent Slum�petr�f. Tr�snittets moderne Udvikling gaar en lignende Vej som Bog�trykkets, pisket dertil af den M�ngde unaturlige Krav, der stilles dets smidige Evne, men stik imod dets oprindelige Karakter. I Tyskland, hvor Tr�sk�rerkunsten har staaet saa h�jt, er man n�sten naaet l�ngst paa den gale Side af Stregen. Pyntelighed og Glathed, selv om den er nok saa dum, nok saa ukunstnerisk, forlanger man mest af alt. Vi er endda noget bedre stillede hertillands, takket v�re den store Kreds af dygtige Kunstnere, der g�r Tegninger for Tr�snit; der kr�ves dog ogsaa fra deres Side en Forstaaelse og Indsigt i det typografiske Apparat, som Billederne skal gaa j�vnsides med. Hver Jul udgives en M�ngde Billedb�ger, hvoraf mange er nette og t�kkelige, men ingen stilfuldt gennemf�rte. De fleste b�rer tydeligt nok Spor af det Hastv�rk, hvormed de er lavet, og den Tilf�ldighed, der har raadet ved deres Ordning. Et ganske vellykket Fors�g paa Helhedsvirk�ning foreligger i den af Jerndorjf illustrerede Miniaturudgave af Oeh�lenschl�gers Aarets Evangelium. Som en k�n Pr�ve paa heldig valgt Skrift og Tegningskarakter kan Helms Soldaterliv fra ifjor n�vnes. Frants Henningsen, der har tegnet Billederne, burde dog have udeladt Initialerne. De passer daarligt til Teksten og er af og til lidt tankel�st placerede. Vi ejer en gammel, velbekendt Bog: Felttogene 1848-49-50, der ganske vist er langt fra at v�re noget M�nster paa en illustreret Bog, 12 F.Hendriksen men som dog meget godt kan taale Sammenligning med Nutidsv�rker. Der er mere Karakter og Mening i dens Ordning end i de fleste, vi nu la�ver istand. Som pr�ve paa et Uhyre af Udstyrelse kan henvises til den iaar af E.Reumert udgivne Jule-Kalender. Den er n�sten grotesk i sin urimelige Benyttelse af Bogtrykket. Der er dog, hvad illustrerede B�ger angaar, gl�delige Tegn til Udvikling i fornuftig Retning. De st�rre V�r�ker, der nu udgives, str�ber �jensynlig efter at fyldestg�re str�ngere kri�tiske Fordringer. Jubeludgaven af Holbergs Komedier med Hans Tegners Billeder er n�rmest ved at v�re god i typografisk Henseende. Den lider lidt ved at Tekst og Billeder er lovlig sammenpakket, og Marginens St�rrelse burde ubetinget v�re st�rre, men dens Tekstsider med Friserne er godt formede. Der er en anden Del af Udstyrelse, som enhver Bogelsker maatte �n�ske at kunne udrydde fuldkomment. Det er de saakaldte Pragtbind. Det er bleven Mode at alskens B�ger faar et komponeret Bind, som det hed�der i Boghandlersproget. For en tilsyneladende billig Pris faar man et Bind, der straaler i Guld og Farver. Har man ejet og brugt en saadan Bog i kort Tid, vil det snart ses, at Forgyldningen hurtig gaar af St.Gertrud paa alle Kanter. At der tit benyttes gode og smagfulde Teg�ninger til disse Sager, n�gter vi ikke. Ser man paa en Boghandlers Ud�stilling, findes mellem det rene forgyldte Vanvid mange Vidnesbyrd der�om. Hele Systemet er dog forlorent fra Grunden af. De tynde Shirtings�bind er i allerh�jeste Grad usolide, en pralende Elendighed, og de Penge, der udgives for disse, er i Sandhed slet anvendte. Gennem hele denne Humbug, som tit og ofte er smagl�s ud over alle Gr�nser, g�res, lige�som ved Bogtrykkeriet, Uret mod et godt Haandv�rk, nemlig Bogbin�derens. Hvad der i denne Artikel er sagt om Sammenligning mellem gammelt og nyt Bogtryk, kan Ord til andet anvendes paa gammelt og nyt Bogbinderarbejde. Ogsaa det drives af Boghandelen og et ufornuf�tigt Publikum bort fra alt godt og stilfuldt Arbejde. De ellers saa solidt anlagte Engl�ndere, har -om vi huske ret -indf�rt Shirtingsbindene. Rigtignok paa en Maade der er mere Mening i. Det er nemlig Skik i England, at B�gerne som Regel kun s�lges indbundne. Shirtingsbindene pretendere altsaa ikke at v�re Pragtbind, og er forresten langt mere so�bert og solidt gjorte, og tilmed meget billigere, end vore. I Tyskland og Danmark har man optaget Moden, men der optr�der den som endelig Indbinding, kun mere spinkel, usolid og spraglet end Forbillederne. Aar for Aar griber denne Uskik mere om sig. Vore dygtigste Bogbin�dere ofrer deres Tid paa Fabrikationen af disse Bind, bryder deres Hj�r�ner med at variere Sammens�tningerne og imitere, gamle kostbare Stoffer i det moderne, men lumpne Stof; Bogshirting. Det var rart, om Bogk�bere vil indse, at de egenlig bliver narret for deres Penge ved at k�be disse Sager, og at de tilmed ophj�lper en forkastelig Industri. Kun ved at m�de dette Uv�sen med Strike, kan man haabe at blive det kvit. Billigheden skal naturligvis v�re Forsvaret; men de pressede Shir�tingsbind, der pr�steres her i Landet, ere dyre, altfor dyre, og maa n�d�vendigvis blive det, saa l�nge de overd�nges med kostbar Gravure og flere Slags Tryk. Det er ikke sj�ldent, at en mindre Bog bliver dobbel saa dyr ved at if�res et saadant Bind. Det er f. Eks. Tilf�ldet med det lille H�fte norske �ventyr, som RChr.Asbj�rnsen har udgivet iaar. Disse �ventyrb�ger er med Rette i Ry for de delvis fortr�ffelige Tegninger, der ledsage dem. Til Samlingen iaar har Erik Werenskiold tegnet et mor�somt og karakteristisk Omslagsbillede. Den lille Bog var bedst tjent med at gaa ud i Verden med Papbind, hvorpaa dette Billede var anbragt, men den undgaar heller ikke sin Sk�bne, og faar et aldeles karakterl�st Guldbroderi i Shirting, og foreligger saa i Pragtbind. Bindet virker som et skandinavisk Panoptikon med daarlige Voksfigurer af norske B�nder og Nisser, i Mods�tning til Indholdets �gthed. I Udlandet begynder man at ty tilbage til stilfuldere Former for Bog� tryk og Indbinding, og det er paa h�je Tid, at vi g�r det samme. Man af� vejer Format og Skrift harmonisk og viser Omhu for at give Kolumnen den rette St�rrelse og Form. F�jer man dekorative Prydelser til, bestr� ber man sig for at give disse den rette Karakter. Gid vore Forl�ggere og Bogtrykkere nu og da vil bestr�be sig for at g�re det samme. I Victor Hugos ber�mte Roman Notre Dame de Paris findes et m�r� keligt Kapitel kaldet: Dette vil dr�be hint, hvori Bogtrykkerkunstens Opfindelse skildres som Aarsag til den store Arkitekturs Forfald og D�d. Det er en aandfuld Tanke at fremstille Oldtidens og Middelalder� ens Arkitektur som Menneskehedens uhyre Dagbog i Sten, hvortil alle de st�rste Aander have ydet Bidrag, og se Grunden til dens Hensygnen i de trykte Blade og B�ger, der begyndte at udgaa fra Gutenbergs Presser, som snart formerede sig over Verden. Den trykte Bog sejrer, fordi den varer l�ngere og koster mindre end monumentale Bygningsv�rker, det er Menneskeaanden, der i Blytypen opfinder et Middel langt simplere og lettere at benytte end den m�gtige Stenskrift, der i Aartusinder har v� ret Meddelelsesmiddel. Alt dette er sandt, aandelig talt. Lad derfor ogsaa Bogtrykkerkun� sten bevare saa meget som muligt af den ydre Sk�nhed, som den har ejet, og som kl�dte den saa godt. 14 F. Hendriksen Strax efter Hjemkomsten reiste Lundbye paa Landet for at gj�re Studier til Billeder, han agtede at male i Vinterens L�b. Baade nu og den f�lgende Sommer � den sidste han levede � tog han ud til de gamle kjendte Steder, til Vognserup med de gr�sfriske Enge og det smukke brogede Kv�g �de Mangefarvede�, som han saa ofte med Gl�de havde t�nkt paa i Italien, samt til Kallundborg og det ham i h�ieste Grad tiltalende Refsn�s. Det er, som om Noget i denne heel eiendommelige Natur lignede Lundbye selv. Refsn�s ligger ganske t�t ved Kallundborg. Strax paa Udfarten fra Byen faaer man �ie paa den m�rke blaagr�nne, umaadelig friske rullende S�. Snart er man inde ved S�nderkystens vilde Klinter, og, mellem v�ldige Banker, der i skj�nne b�lgeformede Linier str�kke sig frem o/ og tilbage, og nu og da aabne en videre Udsigt, f�rer Veien ned til Nordkysten. Klinterne her ere kun lave, og Stranden meget flad med uhyre Masser af Rullesteen. Lader man �iet f�lge Horizonten fra Vest til Nord og �st, tr�ffer man, i fine Tegninger, f�rst den fyenske Kyst, saa Kyholm, Sams�, Seier�, Odden, og tilsidst h�ver sig i Nord-Ost den deilige Veirh�i, Alt, under gunstigt Veir, i de skj�nneste Farvetoner. Indenfor Kysten findes store Str�kninger af Krat, Billeder iTr�snit af Johan Thomas Lundbye med Digte af Holger Drachmann samt et omrids af Konstnerens Liv afEmil Bloch. Gyldendal/J.J�rgensen. 1884. 68s. 255 mm. De store ordmellemrum oglinjeafstande strider mod Hendriksens ideal. Sidens asymmetriske an� l�g er fremkaldt af tegningen, men er ganske tidstypisk. I. e Danske betragte gjerne Holberg som dansk, Norm�ndene h�vde i vore Da^e med stedse st�rre Iver, at han var Normand. Det bor maaske derfor fremh�ves, at den Mand, der har grundlagt Danmarks oof Norges moderne Nationalliteratur, O o den videnskabelige som den poetiske, fodtes i Rigernes mindst nationale By, i en Stad, der var som en europ�isk, en international Enklave i disse Lande, Bergen. Den var, siger han, som No� Ark, et Tilflugtssted lor alle Slags levende V�sener: N�re og fj�rne str�mmede sammen til denne By og smeltede sammen med Indbyggerne; ja saa hyppigt vare disse af fremmed 3: udenbyes Satskolumne og vignet fra GEORG BRANDES: Ludvig Holberg. Et Festskrift. 1884. N�rmere infor�mationieksempel 1, side 19.