Bogen og grafikeren AF POVL CHRISTENSEN Normalt har jeg kun skrevet synspunkter ned om forhold til mit ar�bejde, n�r der var tale om selvforsvar mod overgreb eller svigtende forst�else. Her m� det blive til en blandingaf biografi og fors�g p�et overblik over en situation. Er uddannet p� akademiets malerskole i 3 �r af l�rerne Aksel J�rgensen og Einar Nielsen.Senere har jeg g�et p� grafisk skolei ca. 8 �r. Den f�rste bog, jeg illustrerede, var Blichers 'Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog', og den blev udsendt afSelskabet for grafisk Kunst og trykt i det Berlingske Bogtrykkeri i 1933. Grafisk Skole var i trediverne et besynderligt sted. Takket v�re Aksel J�rgensens gode hjerte og vilje var det tilflugtssted for mange tyske emigranter. De var endda ofte flere i antal end vi, der gik der normalt. Mange var dog kun p� kortvarigt ophold. Noglefaldt sene�re i den spanske borgerkrig, og andre fortsatte til andre lande, som l� fjernere fra Hitlers Tyskland. Det var en periode med en angst�fuld venten. Disse �r gik for mit vedkommende med at arbejde med 9 Verdens Ende. Mon hun ikke vil ud at kj�re idag igjen? Men der kommer Jens med naadig Herrens B�sse, som han har gjort reen -saa skal vi paa Jagt. Thiele, den 13de Februar 1710. JEG er ikke rigtig frisk. Det er ligesom der laae en tung Steen paa mit Bryst. Maden gaaer fra mig,og om Nat�ten kan jeg ikke sove. Sidste Nat havdejeg en forun�derlig Dr�m: det bares mig for, at jeg stod bag paa Fr�ken Sophies Kane,men med et sad jeg inden i Ka�nen, og hun paa mit Skj�d. Jeg havde min h�ire Arm om hendesLiv,og hun sin venstreom min Hals. Hun bukkede sig og kyste mig; men idet samme vaagnede jeg. Akl jeg vilde saa gjeme have blevet ved atdr�m� 18 Steen Steensen Blicher: 'Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog'. me! -Det var en rar Bog, den hun laante mig; jeg diverterer migmed den hverAften -hvem der engang kunde blivesaa lykkelig,som den tartariske Prindsl -Jo mere Fransk jeg l�ser, jo bedre synes jeg om det; jeg er n�rved at glemme mit Latin derover. Thiele, den 13de Marts 1710. IGAAR, da vi kom hjem fra Sneppejagt, sagde naa�dig Herren til mig: �Og jeg h�rer, at Du forstaaer Fransk?� -�Lidt, naadig Herrel� svarte jeg. -�Saa kan Du ikke heller varte op ved Bordet; vi kan jo ikke lukke Munden op for Dig.�-�Ak! raabte jeg: naadig Herren vil dog ikke forskyde mig?� -�Point de tout, svarte han: Du skal fra nu af v�re min Valet de cham�brel Og naarJunker Kresten reiser til Paris, saa f�lger Du med -hvad synes Du derom?� Jeg blev saa bev�get, at jeg ikke kunne sige et Ord, men kyste hans Haand. Alligevel jeg nu gl�der mig saare meget,saa tykkes mig dog, at jeg n�dig ville herfra, og jeg troer virkelig,-at mit Helbred er blevet slettere siden. Thiele, den 1ste Mai 1710. AK, jeg elendige Menneske! nu veed jeg, hvad det er, jeg feiler; Ovidius har sagt mig det, han har gandske accurat beskrevet mig min Sygdom. Dersom jeg ikke tager feil, saa hedder den Amor, paa Dansk: Kj�r�lighed eller Elskov,og den jeg er charmeret udi,maa uden alTvivl v�re Fr�ken Sophie. Ak, jeg arme Daa�rel Hvad skal dette blive til? Jeg maa pr�ve hans re�media amoris! -Nu nyssen saae jeg hendestaae i Gan�gen,og tale meget venlig med Jens; -det skar migsom en Kniv i mit Hjerte. Det kom mig for,som jeg skulde skyde ham for Panden, men saa hoppede hun mig Udgivet af Selskabet for Grafisk Kunst. 1933. SJETTE CAPITEL. (Bogen fort�ller sin BarndomsHistorie, sit Sko�leliv hos Bogbinderen, D im is sjo n til den Gylden�dalske Boglade, Rusaaret, og endelig sin f�rste Ud�flugt i Verden. � Klokken slaaer 12.) Mine f�rste Erindringer � begyndte den � str�kke sig fra Bogtrykkeriet, hvor jeg f�rst saae Lyset. Som en Dr�m husker jeg endnu fra denne Tid, en lille Mand med et underligt Katte-Ansigt, der en Dag traadte ind i Stuen, hvor jeg hang i al Uskyldighed paa en Snoer for at t�rres. Min Moder, � saaledes t�r jeg vel nok ben�vne det Manuscript, jeg skylder min Tilv�relse � fortalte os B�rn om Natten, at det var vor Fader, Hof�raad Hoffmann, uden hvem hun endnu havde v�ret et reent ubeskrevet Papiir, og vi aldrig seet Lyset. � Nys�gj�rrigt h�rte vi Alt hvad hun fortalte os om ham, hvor�ledes de Syner, der bev�gede sig i vort Indre, viste sig lyslevende for ham, naar han i de lange Vinter-N�tter sad og arbeidede,og at han da oftemaatte kaldesin Kone op af Sengen, der satte sig hos ham med sin Strikke�str�mpe, og nikkede venligt over til den underlige Mand, naar Phantasien tog sig altfor meget Herred�mme. Jeg fik saaledes min Fader mere og mere kj�r, men saae ham aldrig siden. � O det var lykkelige Barndoms Dage! da kunde man h�nge paa Snoren i den lune Stue, om Dagen h�re Svendenes Sp�g og lystige Sange og om Natten de underligste Eventyr. Men snart slog Skils�missens tunge Timer, vi B�rn bleve revne bort fra vor Moder og sendte hen i en Skole, det vil sige, i en Bog�binders V�rksted, for der at faae den Politur, der var os n�dvendig for, med Anstand, at tr�de ind i Verden. Intet Menneske er vist paa de haarde Skoleb�nke bleven saaledes pr�sset, beklistret og beskaaret, som vi. Hvergang en Kammerad fix og f�rdig forlod Skolen, f�lte jeg doppelt mit piinlige Liv og misundte, som en anden Buckthome*) de Lykkelige, der nu fri turde flagre ud i den deilige brogede Verden. Endelig slog min Forl�sningstime, jeg var nu f�rdig til at dimitteres og blev da med andre dannede og raa �) Wassington Irvings: En Reiscndes Eventyr. H. C. Andersen: 'Fodreise fra Holmens Canal til �stpynten af Amager'. 1940. den fri grafik i dens forskellige former og udtryk. Der var imidlertid opst�et (ikke et mods�tningsforhold til emigranterne), men en kla�rere selverkendelse af et dansk-nordisk bevidsthedsliv. Vor egen mere lyriske opfattelse af vor tilv�relse kom til at st� som mods�t�ning til det mere h�ndfaste, drastiske tyske udtryk. At illustreringen af Blicher var medvirkende i det billeddannende, er der ikke tvivl om. Han fik senere stor betydning for mig som en slags n�gle til en side af dansk litteratur, som jeg anser for meget v�sentlig, melanko�lien, som ofte kan sl� over i en s�rlig form for humor. Lige inden krigsudbruddet fik jeg igen en opgave af Selskabet for grafisk Kunst: en illustreret udgave af H.C. Andersens 'En Fodrei�se fra Holmens Canal til �stpynten af Amager'. Det var sidste gang, jeg havde den arbejdsro, der nu engang skal til, n�r der skal dannes bil�leder til en bog. 12 og siig dem, hvordan her staaer til, og at de skal skynde dem herned; saa kan de kanskee endnu fange alle R�verne, inden de drage bort igjen.� Drengen ud, og han paa Hesten og afsted. � Sejer tog en �Slagvol� i Haanden, og skyndtesig over til Ibs. Der sad alle de sex �Skintinger�25 paa den ene B�nk med Ryggen tilVinduerne.�Hvad er Du for en Karl?� raabte de til ham,�Du vil nok have dit Maveskind spr�ttet op!� Dermed rejste desig ogvilde om atgribe ham.Men han vardem forsnaroggrebfat iSkiven,ogv�ltede Egebordetover paa dem og klemte dem ind mod V�ggen med Kanten. �Nuvil jeg see,om jeg kan klemme EdersMaveskind� sagde han;og mens han holdt dem fast med den ene Haand, svingede han Slagvollen og lovede dem,at han vilde kn�kkeenhver Arm,der r�rtesig. Den �ldste pr�vede alligevel at skyde Bordet over igjen; men han fik strax saadaneen over Armen, at den dinglede ved ham. Nu sadde de alle stille som Muus,og bade alleneste Sejer,at han ikke vilde klemme slet saa haardt. Steen Steensen Blicher: 'De tre Helligaftener'. 1950. Det er ikke det samme som at d�kke et bord. Under bes�ttelsen kom nu en overflod af arbejde i et s�dant tempo, at jeg d�rligt kan huske ret meget om b�gerne i denne periode, og jeg �nsker heller ik�ke at erindre noget. Ved befrielsen havde jeg h�bet p� mere ro og p� stabilere arbejdsvilk�r, men det blev en anden historie. Tempoet blev sat op, og i 1949 rykkede de f�rste 'bogarkitekter' frem. (Nu kalder de sigdesigners eller formgivere.) Hermed var de hellige k�er fremme, og her t�ltesingen kritik, det var det gladefagidioti -mere om dette senere. Nogle af de trykkerier, jeg arbejdede sammen med, ford�mte de principper, der blev g�et frem efter, samtidig handlede de under bordene. At et trykkeri m� holde en linje, er et naturligt krav i dag og n�dvendigt,om det ikke vil stagnere. Det var h�jaktuelt allerede dengang, men for en sikkerheds skyld fastholdt man det karakterl��se som hovedprincip. Man gik ind for ordsplittelse, hysteriske op�s�tninger af typografi osv. Man ville n�jagtig det samme, som ty�skerne havde v�ret f�rdig med f�r 1920. Man roste sig indbyrdes, hvad man i �vrigt g�r den dag i dag. Disse indre foreningsoprust�ninger minder noget omde gamle rulleforretninger. Rullen g�r blot frem og tilbage p� samme sted. For mit eget vedkommende blev det standsning af mit arbejde, mist�nkeligg�relse osv. Derfor m�tte jeg til Norge, hvor nordm�n�dene gjorde alt, hvad de kunne for mig.Jeg st�r i en evig taknemlig�hedsg�ld til dem. Var l�reri 3 �r i Bergen,hvad der virkede som en befrielse. Desv�rre m�tte kone og b�rn blive hjemme i Danmark, og jeg var derfor n�dt til at tagedansk illustrationsarbejde for at for�s�rge dem. Resultatet blev blot, at min l�rergerning blev �delagt grundet p� danske bogtrykkeres svigtende evne til at holde en afta�le. At m�tte g� som l�rer midt i et semester fra betroet gods var en slem aff�re, navnligda det var tre �r siden, at et stort illustrations�arbejde skulle p�begyndes,det er ikke blevet p�begyndt endnu.Det ser m�rkeligt ud, men det har sine �rsager. Folk, som arbejder i jetflyvertempo, kan ikkefatte, at der eksiste�rer andre mennesker, endsige venner. De t�nker p� maskinens for�rentning, og her giver reklamearbejde de st�rste indt�gter. Her la�des intet ude af betragtning, for at kunden kan blive tilfreds. 'Her 18 H. C. ANDERSEN � PARADISETS HAVE H. C. ANDERSEN � PARADISETS HAVE 19 rundt omkring paa Gulvet, men hun satte sig paa den, og da maatte den ligge stille. �Det ernok nogle raskeDrenge, Hunhar!� sagde Prindsen. �Ja saam�nd,� svarede hun, �og ave dem kan jeg! der har vi den Fjerde!� Det var �stenvinden, han var kl�dt som en Chineser. �Naa, kommer Du fra den Kant!� sagde Mo�deren, �jeg troede, Du havde v�ret i Paradisets Have.� �Der flyver jeg f�rst hen imorgen!� sagde �sten�vinden, �imorgen er det hundrede Aar siden jeg var der! jeg kommer nu fra China, hvor jeg har dandset om Porcellaintaamet, saa alle Klokkerne klingede. Nede paa Gaden fik Embedsm�ndene Prygl; Bambusr�r blev slidt paa deres Skuldre, og det var Folk fra den f�rste til den niende Grad; de skrege: �mangeTak,min faderligeVelgj�rer!� men de meente ikke Noget med det,og jeg ringede med Klokkerne og sang tsing, tsang, tsu!� �Du er kaad paa det!� sagde den Gamle, �det er godt Du imorgen kommer til Paradisets Have, det hjelper altid paa din Dannelse! drik saa dygtig af Viisdommens Kilde og tag en lille Flaske fuld hjem med til mig!� �Det skal jeg!� sagde�stenvinden. �Menhvorfor har Du nu puttet min Broder fra S�nden ned i Po�sen, frem med ham! hanskal fort�lle migom Fugl Ph�nix; den Fugl vil Prindsessen i Paradisets Have altid h�re om, naarjeg hvert hundredeAar gj�rVi�sit Luk Posen op! saa er Du min s�deste Moder,og H. C. Andersen: 'Paradisets Have'. 1944. har kunden altid ret',nok det mest idiotiske slogan, der findes. Kun�den ved som regel ikke, hvad han vil. I hele den omtalte verden har derimod den sidst ankomne retten,s� l�nge den varer. Bogen er her kommet i en frygtelig klemme,da den fremfor alt skal v�re s� billig som muligt. Her m� intet ske. Den skal stadig efter 30 �rs forl�b se ud, som den er lavet af sm� bly jomfruer og helst med sarte flueben. Det er den h�jeste form for 'bog�stetik' og kultur. Man besv�rer sig over, at kunstnerne er vanskelige at arbejde sammen med. Det tror da pokker -skriften er det prim�re ved bo�gens form, og illustrationen m� ikke g� foran skriften. Er bogstaver�ne sv�kkede, kan der ikke arbejdes. Nu erder forskel p�liv og'�ste�tik'. Arkitektens syn p� bogen er, at den er en merkantil foreteelse og m� betragtes som brugskunst. Det er rigtigt, n�r vi t�nker p� en masse bogtyper som skole-og l�reb�ger, billigb�ger og doktordis�putatser osv. Men kun at ville se det hele fra �n side har medf�rt 15 Og hver/som d�r/d�r stedt i vaande (Om Paris/Helena man hed)/ Saa ham forgaar helt vejr og aande: Paa hjertet spr�jter galde ned l Saa sveder han/Gud ved hvad sved. Og ingen lindrer ham hans kvide: Han ej af b�rn og s�skend ved / Som vil for ham den strid udstride. Svimmel g�r d�den ham og gul/ Vil n�sen stramme/pulsen sn�re/ Hans hals bli'r svullen/l�st hans sul/ Udspilt hver sene som en bl�re. O kvindelegeme/du sk�re/ Saa lifligt og saa dyrebart / Skal denne kval din sk�bne v�re? Ja/eller lynsnar himmelfart ... Francois Vilion: 'Ballader og andre Vers'. 1964. den lange stagnation og p�f�lgende sl�vhed. Gr�nserne for bog�fremstilling er blevet s� sn�vre, at det hele er uudholdeligt. Man vil kun se streger og intet videom, hvad derer mellem ordene. Er hori�sonten p� havet kun en streg? M�ske n�r det er '�stetisk', men ikke et �jeblik,n�r det er liv. Bogtrykkerens vedtagne ideer hviler p� reg�ler, som er vedtaget gennem lange tiders dvaletilstand. Besynder�ligt, at der midt i en udpr�get visuel tid vises en s�dan ringeagt for �jets oplevelser. Man har i stedet en tyrkertro p� noget, som hedder 'grafisk forskning', 'moderne formgivning' og 'standardisering'. N� -vor boghviler i den videste betydningsammen med hele vor retserkendelse i humanit�r forstand gennem fortid, nutid ogforh�bentlig fremtid. Den bildende bogkunstner oplever alt dette inde fra bogens indre v�sen og m� som f�lge herafdanne sine billeder ud fra denne realitet. N�r bogen mister sit indre billede, bliver den tom og vil vedblive at v�re det. Ordene har altid v�ret udtryk for menne� "I gav mig baade gods og guld Og t�j med pr�gtig l�d. Men et barn er f�dt i Bethlehem, Vil fri os fra vor n�d." "Det er saa sandt, o Stephen, Din tale er saa sand, Som at kapunen gale skal. Der just blev rettet an." I samme nu, det ord var sagt I denne hal, da goel Kapunen: Christus natus est Midt mod den kongestol. "Stat op nu, mine b�dler, O stander op, hver een! F�r Stephen ud af denne stad Og stener ham med sten." 70 'Caroler ved Juletid' ved Kai Friis M�ller. 1956. skets tanker, billeder og dr�mme. Hvis de ikke vardette, var de ikke ord. Billeder kan v�re aff�dt af menneskets handling eller dr�m�men omdisse. Desidste kan v�reigangs�ttende for de f�rste. Et lil�le lands ord n�r s�dvanligvis ikke s� langt ud som st�rre landes og kontinenters, men kan, hvad erfaringen viser, gennem sine indre billeder klare en beskeden frisag. Det kan betyde noget for en yden�de selvrespekt, som m� v�re naturlig for at yde noget positivt i ud�land s�vel som indland. Man taler her om underudviklede lande. Erdet ikke bedre at feje for den d�r,vi sidder bagved? Herer det menneskelige ansvar redu�ceret til pynt og forn�jelse. Det er en gammel historie, at det koster kr�fter at elske. En selverkendelse kan blive til en renselsesproces. Hvor findes denne trang? Gennem 30 �rs arbejde inden for de grafiske fag ser man som an�f�rt uvirkeligheden brede sig gennem videnskabelig overtro og den 17 deraf f�lgende selvreducering. Den finske arkitekt Aalto udtaler, at der p�hviler den moderne arkitekt et stort ansvar over for fremti�dens byplanl�gning. Vil man ikke forst� de sm� st�rrelsers betyd�ning som skabendemenneskelige faktorer, vil al byplanl�gning v�re omsonst og blot blive en tom bl�re. Det er arkitekternes mening at skabe en virkelighed for deres medmennesker og ikke for medro�botter. Nu er planl�gning blevet en modesag, som forleder svagt funderede personer til storhedsvanvid p�steder, hvor de intet har at g�re, forledt af'teknikken'. Teknik m� v�re noget sekund�rt over for v�rkt�jserkendelsen som det egentlige fundament. Uden h�nd�v�rk ingen teknik. Man m� kende de forskelligeforekomster af det maskinelle og ydermere have en vis foragt for at kunne yde noget menneskeligt. Mennesker under et �ndeligt lavm�l betragter den menneskelige erkendelse som industri (m�ske er det indflydelsen fra reklamen, som jo er noget andet). Mange af dem sidder i ledende stillinger. N�r teknikdeliriummen tager overh�nd, bliver vedkommende lig en beruset bilist. Blot med den forskel, at den sidste far h�fteog fra�d�mt k�rekortet, den f�rste kan risikere ridderkors osv. for sam�fundsnyttig gerning. Normalt n�s der hurtigere resultater, n�r man skynder sig langsomt. Men det er jo ikke arbejde, n�rder ikke tryk�kes hurtigere og hurtigere p� knapper. Det lader til, at kinoorglet har gjort et k�mpem�ssigt indtryk. P� arbejdspladserne fremkal�des en d�v sl�vhed, og m�ske i gode tilf�lde ryger de bedste folk ind p� hospitalernes nerveafdelinger, som er overfyldte og derfor ofte har lang ventetid. N�,det ses der stort p�,da alt kanfjernes med den moderne tekniks og tempos pletrensestift. Det her var noget af et sidespring v�k fra bogens egentlige ver� den. Det m� blot anf�res meget kraftigt,at det kuner et yderst beskedent antal b�ger, der b�r illustreres. Men disse kan, hvis de udf�res rig�tigt, udfra deres indre konsekvens tilf�re et nyt liv i de nuv�rende typografiske spindelv�v som f.eks. forekommer i vore billigb�ger. (Disse m� anses for at v�re fremskridt, ligesom fjernsynet, men hvordan med kvaliteten og kvantiteten p� l�ngere sigt?) ingen; saa lukker han op, og der stod for hamsaadan etoverordentligt magert Menneske, saa han blev ganske unders lig. For Resten var Mennesket s�rdeles fint kl�dt paa, det maatte v�re en for� nem Mand. �Hvem har jeg den �re at tale med?� spurgte den l�rde. �Ja det t�nkte jeg nok!� sagde den fine Mand, �at De ikke kendte mig!Jeg er bleven saa meget Legeme, jeg har ors dentlig faaet K�d og Kl�der. De har nok aldrig t�nkt at se mig i saadan en Velmagt. Kender De ikke Deres gamle Skygge? Ja Dehar vist ikke troet, at jeg mere kom igen. Mig er det gaaet s�rs deles vel, siden jeg sidst var hos Dem, jeg er i alle Henseender bleven meget formuende!skal jegk�be migfri fraTje� nesten, saa kan jeg!� og saa raslede han med et helt Bundt kostbare Signeter, som hang ved Uret, og han stak sin Haand i den tykke Guldk�de, han bar om Halsen;nej, hvoralle Fingrene glim� rede med Diamantringe! og det var alt sammen virkeligt. �Nej, jeg kan ikke komme til mig selv!� sagde den l�rde Mand, �hvad er dog alt det!� �Ja noget almindeligt er det ikke!� sagde Skyggen, �men De selv h�rer jo 22 H. C. Andersen: 'Skyggen'. 1957. Den nogetdyrere bog m� v�reen n�dvendighedog indg� som et led i bogen, som repr�senterer mere end det blot merkantile. Nu har bildende kunstnere lige fra tidernes morgen, hvor man malede dyr i huler osv. arbejdet billeddynamisk, n�rmere sagt: Mellemrummet er det afg�rende ligesom det hvide felt, som en streg indeslutter. Det g�lder ogs� for bogstavet s�vel som for tegningen. For en hvilken som helst grafisk kunstner er det alfa og omega. Det er her, konflik�ten opst�r mellem designere og de grafiske kunstnere. 'Lay-out' er n�dvendigt i reklamens verden, der m� altid kunne forevises kun�den et forl�g. Detteer umuligt i forbindelse med bogen, da satsbil� 19 Man seer paa Dalens fede Konges Pande, Naar han i Gr�sset sagtelig sl�ngt ned I Skyggen af et Tr�, ved'Kildens Bred, I Dyssen af de musikalske Vande, Med vigtig Taushed tygger Dr�v, Sad paa hans store purpurr�de N�se, Hvor man med liden M�ie kunde l�se: Sj�l! Hold dig klogeligen i dit St�v! Som Solen, naar den kobberr�d fremstikker Imellem tykke Skyer i taaget Rusk, Saa fremstak af parykkens BukkehBusk Hans Ansigt i en Damp af Portorikker. I slig Forfatning havde han for Skik, At sm�ge sig i Slummer alle Dage; Men hvordan det nu gik og ikke gik, Saa vilde S�vnen ei i Dag behage Paa Pibens Vink at n�rme sig som f�r; Han r�g, og r�g igjen, og r�g sig �r; Men intet Blund han fik, end sige Slummer � Ak! Ingen D�delig er fri for Kummer! Liig Kong ASVERUS lod han hente da Den gamle store Stadens Chronika, (En Bog, fem Gange tyve Vintre gammel. Der ellers brugtes for hans S�n til Skammel, Og for ham selv, at l�fte til Motion) Hvoraf hans Kone pleied' i slig Knibe 18 Jens Baggesen: 'Kailundhorg Kr�nike'. 1961. ledet bliver falsk. De typografiske st�rrelsesforhold er her s� fint�m�rkende, at dette at omg� justeringen i vinkelhagen altid vil for�blive en ulykke. Det er en tragedie i dag, at typografen kun kan arbejde efter en fortegning. Ved levende, ubesv�ret typografi spiller mellemrum�mene en afg�rende rolle. Det kan ikke nytteat sige, at kunstnerneer besv�rlige og overfladiske, n�r man er imponeret over den vold�somme aktivitet, der udfoldes i reklamebranchen, det v�re med tegninger, farvetryk eller fotografi. Her er der typografisk ingen smalle steder. Her flyves endog kraftigt med kunstens vinger, selv om man n�rer den dybeste foragt for den,selv p� billigbogens om�slag. Der optr�der heren gang Mondrian 20 �r efter, som sl�r selve kunstneren helt ned i gulvet. Han er blevet s�dan sl�et i stykker, at det n�sten synes umuligt at samle stumperne igen. -'Her er jo tale om de virkelig store kunstneriske linjer i tiden'. Vi, som blot besk�f�tiger os lidt med kunst, kan slet ikke v�re med og har intet med det at skaffe. God kunst har altid bygget p� h�ndv�rk. At ung kunst ofteforla�der sig p� det outrerede udtryk er intet nyt. Det har altid v�ret en igangs�ttende erfaringsdisciplin. M�ske kan den i dag synes mere outreret. Mennesket er blevet isoleret i h�jere grad end tidligere, og fors�g p� at v�kke sig selv og andre op af den dvaletilstand, vel�f�rdsstaten f�rer os ud i, er en naturlig foreteelse. Man beh�ver ik�ke at v�re modstander af den, fordi der reageres mod dens v�rste fejl. Den grafiske kunst er opst�et af samme isolationsf�nomener, blot arbejder den st�rkt indadvendt i mods�tning til skulptur og maleri, som if�lge deres natur har mulighed for det modsatte. Et bogbillede har inden for de sn�vre muligheder, bogtrykkerne har skabt for sig selv, ingen chance. Deres tilb�jelighed til blot at g�re bogen fattig for deres medmennesker er uden tvivl det ynkeligste, der kan t�nkes i dag, navnlig p� baggrund afalle de reklametryksa�ger, skraldem�ndene m� fjerne dagligt. Deegner sig ikkeengang til br�ndsel, da oliefyret er en kendsgerning i mange hjem. Folk ban�der dem langt v�k. Der er jo noget, der hedder privatlivets fred. Hvis danske grafikere st�r fint i udlandet i de senere �r, da har de selv arbejdetsig frem. De har ikke beg�et tyveri i den f�lleseurop�iske husholdning, men v�ret medydende i mods�tning til vore de�signers. At tage ved l�re af udlandet er noget andet. Man m� rejse med god bagage hjemmefra for i det hele taget at kunne tageved l�re. De fundamentale funktioner er ens hele verden over. 21 Skitse af Povl Christensen 1952.