OG BOGKUNSTNERE 

Godt bogarbejde i fremtiden 

Komitéen arbejder videre. Den havde i 1984 følgen­
de sammensætning: 
Povl Abrahamsen (medl. siden 1969), formand, 
arkitekt M.A.A., lærer på Kunstakademiets afde­
ling forgrafisk design. 
Jesper Frederiksen, (siden 1984),grafiker. 
Poul Steen Larsen (siden 1974), 
bibliotekar, fagleder på Danmarks Biblioteksskole. 
Erik C. Lindgreen (siden 1982), 
forlagsredaktør, Gyldendal. Ole Lundberg (siden 1974), 
bogbinder, fagleder. Fagskolen for Boghaandværk. 
Børge Kondrup, (siden 1984) fabrikant, Kondrups Reproduktion. 
Helle Munch-Petersen (siden 1983), 
kontorchef i Danmarks Forbrugerråd. 
Bent Rohde {siden 1962), 
typograf, fagleder på den Den Grafiske Højskole. 
Jørgen Schou-Christensen (siden 1982), 
museumsinspektør på Kunstindustrimuséet. 

Birgit Sylvander (siden 1973), billedredaktør. 
Vagn Steen (siden 1984), forfatter. 
Øivind Kaae (1972-1984), sekretær, grafiker. 

Arbejdet i komitéen vil fortsætte under stadig skif­
tende sammensætning, omend denne ikke sker med 
samme hastighed som udviklingen inden for de 
grafiske fag. 

Under særlige kulturelle omstændigheder kan det lykkes en faggruppe at hæve kvaliteten, inden for det område gruppen er ansvarlig for. Det lykkedes Xylografen og hans kreds. Dette at komitéen blev nedsat for 50 år siden, har givet os rygstøtte. Vi må bare ikke sidde for mageligt i stolen. Dette fører endnu en gang tankerne hen på et bogfolket beslæg­tet fag. I 40'erne indledte arkitekterne en kamp mod »GI. Kongevej-stilen« inden for møbler ­navnet var inspireret af, at denne gade var særlig beriget med forretninger, der tilbød »stilmøbler«, som angriberne kaldte for »oppustet elefant-ba­rok«! 
Angrebet blev af pressen modtaget med begej­
Godt bogarbejde i fremtiden 
string, og de følgende års polemik førte til »danish design«, som efter krigen blev en vigtig eksportva­re. Dette var naturligvis ikke kun resultat af en veloplagt provokation fra en kreds, der gennem 20'ernes Kritisk Revy og P.H.s fortsatte udfald og begavelse følte sig rustet. Det var også i kraft af en mere stilfærdig fagmand som arkitekten, professor Kaare Klint og hans indsats på Kunstakademiets Møbelskole. Denne førte igen til en hjemlig, »de­mokratisk« møbelproduktion ledet af Klints elever og realiseret gennem FDB. Af ligeså stor betydning var håndværkets eget fremstød gennem snedkerlau­gets årlige møbeludstilling i Kunstindustrimuseet. 
Denne tid er forbi -Gammel Kongevejmøblerne findes i hvert københavnsk kvartér oger tillige blevet udbredt til det ganske land gennem »møbelmiljøer« omgivet af kornmarker. Er det fordi man idag har tabt gnisten? 
Udviklingen inden for det boglige område er 
mere stilfærdig. Tidligere end møbelaktionen havde 
man fastlagt en standard, der nogenlunde fulgte den 
europæiske kvalitet. Den har man så nogenlunde 
holdt, uden at den danske bog er blevet en eksport­
artikel af-gode grunde. 
Til gengæld har det boglige fag måske præsteret 
en bedre information, bl.a. ved hvert år at udgive et 
katalog, der ikke kun gengiver de udvalgte bøger, 
men også fortæller hvorfor de er fremhævet. Det er 
ikke tilrådeligt at gennemføre noget lignende i et 
Charlottenborg-katalog. Ikke desto mindre har et 
hvilket som helst galleri en større chance for pres­
sens bevågenhed, end denne årlige præsentation af 
landets mest udbredte brugskunstværk, bogen. Har 
bogens forkæmpere været for pæne? Burde vi have 
råbt op,som møbelfolket i 40'eme? 
Komitéen fortsætter sit arbejde efter denne ud­
stillings 50-årsstatus; men det må være ved pressens 
hjælp, at bogen blir en lige så omdiskuteret brugs­
ting, som den stol man sidder og læser den i, eller 
den lampe man læser ved. 
Povl Abrahamsen 
50 ARS BØGER