50 ARS BØGER 

Hvor er vi henne idag? 
I forbindelse med »50 års bøger og bogkunstne­re« vil det være naturligt, at sammenligne vor 
MUL 
situation med to historiske epoker: den hvor Vore 
Bøgers Udstyrelse blev skrevet, og årene hvor komi­téen begyndte sit arbejde. 
For 100 år-siden var de grafiske fag også stærkt påvirket af en industriel udvikling, som de havde svært ved at holde trit med. Var deres evner i den retning ringere end vores. Ved studium af det bogarbejde som Xylograf Hendriksen kritiserer, må spørgsmålet besvares med et bragende ja. Så grim­me bøger findes ikke idag. Man har virkelig indtryk af, at situationen var den, Reimer så morsomt beskriver, som den hvor »halen vifter med hun­den«, halen alias teknikken. 
Xylograf Hendriksen havde i den forbindelse sin store mission. Samtidig ville det være en overvurde­ring af denne strålende radikaler, at trække en lige national linie fra hans første indsats til de fornemme resultater, som lå på komitéens bord i 1934. 
Der skete en hel del i England i generationen efter Xylografens besøg og forbavselse over Morris eksklusivitet. 
Både i England og Tyskland fandtes grupper, der med erfaringer fra privatpresser formåede at hæve den almene bogkvalitet. Blandt disse kan fremhæ­ves: Newdinggate, Meynell og Stanley Morison, der iøvrigt er fader til skriften Times, som dette katalog er sat med; fra Tyskland kan nævnes Harry Graf Kessler og Giovanni Mardersteig, der tillige var ejer af en privatpresse i Verona. 
Det var disse impulser, der gjorde 30'ernes dan­
ske bogskabere så gode. De blev tillige støttet 
gennem de grafiske fags voksende kvalitet. Xylo­
graf Hendriksens tidligere fortjeneste. 
Med dette in mente, måstatus 1984 betragtes som 
måske ufortjent hæderlig, når det tages i betragt­
ning, at basale færdigheder ikke mere indgår i den 
faglige uddannelse. 
Det lykkes idag at skabe ikke blot hæderligt 
arbejde, men til tider »godt bogarbejde«. Det er 
under nutidens konditioner al ære værd. 
Omslag Egon Mathiesen, 1940, 
i.u.