1970'erne I omtalen af 1973' bogproduktion nævnes: »Der er meget lidt som er grimt, der er meget som er smukt, og der er intet som er utraditionelt og usædvanligt smukt«. Sammenlignes årtiet med de to foregående, kan det måske være vanskeligt, at se den store forskel. Sammenholdes derimod den samlede produktion fra disse årtier træder forskellen klart frem. Meget af det, der i det foregående blev udvalgt for originalitet, er nu blevet alment; men ikke utraditionelt og usædvanligt. Selv dét der forrige årti blev opfattet som et provokerende alternativ, har smittet af i de fornemste huse. Et af de områder hvor en høj standard og mange­fold kan konstateres er inden for den illustrerede faglitteratur. Her er det sjældent at møde en grim bog, når lay-out og det leksigrafiske tages i betragt­ning -sidstnævnte et ord, der nævnes ofte i disse år, ligesom det leksivisuelle. De er nok rundet af det ældre leksikograf, som betyder en ordbogs-eller leksikonforfatter; men her går det på samspillet mellem billed og tekst og det visuelt beskrivende. Det kan være svært at forklare ordene helt præcist ­ligesom design. Det er i dette årti, Ejlers, Kryger og Ellegaard Frederiksen udgiver: Offentlig design (1970). Der tales også om bogdesign -men ordet bliver -ligesom miljø -hurtigt et merkantilt slag­ord, så nogle tror, at design er lig fordyrende smartness, og miljø noget med tæpper. I virkelighe­den er design et gammelt engelsk udtryk, der er vanskeligt at oversætte. A designer er den, der fra skitsestadiet følger produktet til den afsluttende fabrikation -én af flere forklaringer på dette be­greb. Inden for bogproduktionen er vi så heldige, at operere med den nogenlunde dækkende betegnelse tilrettelægger. Der er flere årsager til den illustrerede faglittera­turs mangfoldighed i disse år. Som tidligere nævnt, findes gode forbilleder i nærmeste fortid. Tilrette­lægningens brogede billede kan dog tit give sig forbavsende udtryk. »Den sunkne kolumne« er ikke ualmindelig at opleve, med en vældig overmar­ 67 1970'erne 50 ARS BØGER Mod koron nr. 674 cr vi i bcgyndplspu af det forsto tiar af o. årh. Denne kort-vy-kor i den grad levende, at man ikke firster sig ved, hvor­dan dragt eller har er lavet. Hun er af meget smukt marmor fra Paros. Hendes ehiton og ioniske himation er mesterligt gjort, men kan synes fremmed i forhold til kroppen. Billedhug­gerens interesse har ikke ligget i dragtens ud­formning, en interesse som var dominerende for Antenor, men i det kvindelige i kroppens opbygning, den lange, flanke hals, de vigende skuldre, flaske husker man hvor sky og indad­vendt pigen er og la-gger ikke ma-rke til, hvor langt ansigtet er. Ser mw njnenr i profil, er de meget fremspringende og skæve. Heri ligger det gådefulde i korens udseende, der har fort til benævnelsen nlen japanske kore« eller »koren med sfinx-ojnene*. (fig. 25A/B). Korerne fra Athens Akropolis gengivet i forelsket layout af Leif Thomsen, Verner Permild og forfatteren, Flemming Johan­sen -i modsætning til dén arkæ­olog, som i sin tid døbte denne dejlige pige Nr. 674! 190/90 mm, 1976. gin og ingen plads forneden til tommelfingeren -en bog sat på hovedet. Den illustrerede bog vinder også frem i kraft af den voldsomme strukturændring, der finder sted i den grafiske industri. Allerede i 1970-forordet siges: »For eksempel er trykmetoden offset begyndt at dominere, formo­dentlig på grund af stadig større anvendelse af illustrationer...« -mon det ikke er omvendt? I 1971 noteres en ligelig fordeling mellem bogtryk og offset og i 1972 er 18 af 24 udvalgte bøger for både tekst og illustrationers vedkommende trykt i offset. Bedømmelsen af offset er højst varierende, fra: »metoden viste sin overlegenhed inden for flerfar­veteknik, kun et enkelt bogtrykt arbejde når her samme højder«, og til: »Uskarpt er derimod ofte trykket, både af tekst og billeder: Offsetten bliver et hav uden bølger, hvor man svømmer i tåge. Til andre tider kan offsettrykket konkurrere med hvad som helst i udtryksfylde og kvalitet«. Et gennemgå­ende træk gennem hele årtiets offset er dog farvefø­ringen, som er svær atstyre. Det er også årtiet for de store offsetfremstillede billedværker og leksika. Der bliver så meget farve, så man ind imellem længes efter en sort-hvid gengi­ OG BOGKUNSTNERE 1970'erne Polsk film -»aske og diaman­ter«; selvfølgelig måtte det også præge bogen. Budskabet kan være af en sådan art, at det normale boglige udtryk ikke slår til. Forfatter, Ebbe Reich og til­rettelægger, Austin Grandjean har erkendt dette i Alexander 666 220/155mm, 1970. velse. Til gengæld går det ofte galt, hvor farve-og sort-hvide-gengivelser præsenteres side om side. Det viser sig, at væresværere atopnå det fuldendte i sort-hvidt. Tendensen til at vælge for fine raster bærer ofte skylden, hvorved billedet »svømmer tåge«. Det opleves også i 80'eme og er bemærket i forordet til nyeste udvælgelse. Der noteres også vanskeligheder ved at opnå grafisk overensstem­melse mellem billede og tekst. Illustrationernes krav til papiret fører for ofte til et blegt, næsten anæmisk skriftbillede. Det er som sagt det første årti, hvor vi igen oplever udsendelsen af store leksika, endda fra flere forlag. Et lidt for poppet layout forenet med fristel­sen ved at gengive et stort flot farvebillede af måske tvivlsomt leksivisuel værdi, svækker det nye leksi­kons autoritet og den oprindelige idé, om at videre­give viden i den mest koncentrerede form. Dog er der ind imellem fremragende, instruktive tegninger, der kan være bedre end i de gamle opslagsværker. 70'erne er »medborgerlige«, og det smitter af på produktionen. Det kommer så vidt, at selv ministe- Imidlertid blev Caglloetro gennem sine hyppi­ ge nekromantlske seancer med fyrster og konge­ lige Indblandet 1 en hofintrige med dronning Marie Antoinette aom centrum. Rivaliserende grupper fandt sammen 1 ønsket om at rydde ham af vejen, og de fandt alilerede 1 Vatikanet, der lange havde pønset på et slag mod kardina­ len af Rohan. Cagllostro blev beskyldt for at have stjålet et kostbart halsbånd fra dronnin­ gen, og han og hans smukke hustru blev kastet 1 fængsel. Nogle måneder senere blev han løs­ ladt, og beskyldningerne mod ham frafaldet. Grunden til at Lorenza Fellclana forblev fæng­ slet fortaber sig. Greven fik besked på at forlade Frankrig, men han nægtede. Tvært imod trådte han frem for of­ fentligheden som Storkopteren og bød folket følge sig. Nu måtte undertrykkelsespolitikken tages åbent 1 brug. Den pavelige domstol greb greven og kendte han skyldig 1 frimureri, kættersk pro­ paganda og sort magi. Han idømtes livsvarigt fængsel. Nogle måneder senere blev han grebet af anger og bad, om man ville sende bud efter en ganske bestemt skriftefader i Paris, som var kraftigt og atletisk bygget og havde ka­ rakteristiske, kødfulde basunkinder, hvilket gav ham et udseende, der mindede om Storkop­ terens. Den mand, der blev tilbage efter skrlftemå­lo5 1970'erne 50 ARS BØGER han sig lønligt ned om Natlen der i Nabolaget Aarle om Morgenen fandt han ved at lytte efter Ottesangen Vej til Bispens Herberge og bød sine Hærmænd bryde Indgangen. Bispens Kammersvende ilede til for at holdeJDøren, men blev slagne paa Tærskelen. Bispen selv saa nu, at han var stedt i yderste Nød og Fare, og fandt at Livet var mere værd end Messen han tog Skjold paa Nakke og holdt ved mandelig Kamp Fjenden fra Livet, medens Klerkene, hvis Hverv det ellers var at tage Vare paa hans Brevskaber og Seglring, hobede Dyner og Bolstre op for at holde paa Døren, som var nær ved at sprænges. Da Olaf saa, at han ej kunde vinde Huset med Vaaben, stak han det i Brand. Bispen vilde hellere falde med Ære for Odd og Ægg end brændes inde og bad derfor om Lejde for at tale med Olaf; denne lovede godt nok, og i Tillid hertil stak han Ho­ vedet ud af Døren, men blev straks hugget ned. 20 Da nu Olaf havde styret sin Hævnlyst ved ondt Nidingsværk, skyndte han sig over Hals og Hoved ad Stranden til, og lige saa stilfærdigt han havde sneget sig fra Borde, lige saa ilfærdigt gik han nu atter om Bord og satte alle Sejl til for at være langt af Led, inden Kongen, som opholdt sig der i Nabolaget, fik Bud om hans Daad. Men da den kom Bispen i Rom for Øre, lyste han ham haardeligt i Band og gav de andre Bisper i Evropa Magt og Ret til at lade samme Dom udgaa over ham, og i Sær­deleshed skrev han alle de jydske Bisper til og bød dem fuldbyrde vel­fortjent Dom og Straf over den frække Helgbrydcr ved at myrde en hæderkronet Herrens Tjener havde han selv stænget sig ude fra Hellig­ dommen. Da Erik fik at vide, at Olaf var sejlet ad Halland til, drog han ilsomt efter ham. Ved Aarstad fik Olaf Bud om hans Komme og undslap over 21 rierne begynder at tilrettelægge engagerende tryk­sager; bortset fra udenrigsministeriet, der har gjort det i mange år. Ofte drejer det sig om svært tilgængelige emner, der tidligere ofte kunne beskri­ves til støv, når der ses bort fra pionérarbejder som C. Th. Sørensen: Parkpolitik i Sogn og Købstad fra 1931 tilrettelagt at Steen Eiler Rasmussen; Dansk Byplanlaboratoriums skrifter, der allerede blev ud­valgt i 1936 og Forlaget Arkitektens mangeårige kvalitetsproduktion, som Poul Erik Skriver har den største andel i. Blandt de glædelige begivenheder er også musé­ernes kataloger formet som små illustrerede fagbø­ger i store oplag og derfor til overkommelige priser. Det omfatter bl.a. produktioner fra Kunstmuséet, Glyptoteket og Thorvaldsens Museum. Kunstindu­strimuséet viderefører sine fine traditioner fra 30'er­ ne. Samtidig blir kataloger for temporære udstillinger spændende hefter eller kunstblade inspireret af Grønningens Katalog, der vakte opsigt allerede i Sigurd Vasegaards første store grafiske arbejde var ikke be­stemt for Danmark. Det blev de tyve træsnit til Amled bestilt af The Limited Editions Club, New York, leveret i 1953. Sam­me år påbegyndtes arbejdet på Vølvens Spådom. I dette som andre værker videreførte han en nordisk grafisk monumentalitet med forbindelse til århundred­skiftets store nordmænd. I det store trebinds Sakse-\æTk ople­ves den samme styrke, 260/170 mm, udvalgt 1970. 30'erne, men først blev udvalgt i 1977 -forbavsen­de. Den af Austin Grandjean tilrettelagte Louisi­ana-Revy optræder også både som katalog og øvrigt som et af landets mest udbredte kunsttids­skrifter -endnu ikke udvalgt. Inden for den ikke-illustrerede skønlitteratur op­leves ikke de store omvæltninger. Det er sværere at lave revolution i skær sats, idet læsning er en af menneskets mest konventionelt styrede færdighe­der. Her vil til enhver tid bestå nogle absolutte fordringer, der bør indløses for at læsningen bliver ubesværet. Derfor opleves ikke her de store spring, men heller ikke betydelige forbedringer. Det bedste i udlandet er stadig bedre. På et område øjnes dog fremskridt; inden for bogklublitteraturen. Sideløbende med offset, sker en lige så hurtig udvikling på satsområdet. Medens der i de første år af 70'erne kun optræder to bøger med fotosats viser 1979-udvalget kun fire bøger med blysats, resten er fotosats. Her konstateres i lige så høj grad børne­sygdommene, som inden for offset. Al den nye teknik levner ikke rigtig plads til bogkunstneren i gammeldags forstand. I den kunst­nerisk illustrerede bog er opgaven ofte overladt fotografen. Den sikkert tegnede illustration får ikke store chancer, hverken i bøger eller dagspresse. Ihukommende bemærkningen om øvelse, der gør mester i afsnittet om 1940'erne, er det allerede nu svært at bedømme denne kunstarts fremtid. Er det fordi, der ikke er brug for de dygtige blad-og bogkunstnere, eller er det fordi de ikke er der? Der er ingen rimelig forklaring på, at bogkunstneren skulle afgå ved en naturlig død sammen med blysat­sen og klichéen; er det måske de grafiske undervis­ningssteder som svigter? Ligesom kataloget er blevet en interessant bog, er skolebogen ved at blive et spændende katalog. Emneundervisningen giver tilrettelæggerne store opgaver inden for faglitteratur, der ofte kan have form af pjeceserier. Børnene bliver på et tidligere tidspunkt end før bevidstgjorte den voksne bogver­den. Et godt eksempel på den nye skolebog er Hartmann og Hartvig: Sudan, stepperegionen (1978). 1970'erne 50 ARS BØGER Det er ikke børnebøgernes stærkeste årti. Til gengæld får barnets første skolebog karakter af legebog, som Giinther: ole og lene i grønland (1971). Det er en tendens, der forstærkes med oprettelsen af børnehaveklasserne og en udvikling, som vil fortsætte gennem 80'erne, måske til gavn for den tegnede bogillustration i almindelighed. Tages i betragtning, hvor revolutionerende dette årti har artet sig for de grafiske fag, er det trods alt forbavsende, så godt de kom igennem det, bortset fra tilrettelægningsmæssige unoder og så farveførin­ gen -farveføringen! Til tider kunne der være skæg i Grønningens katalog. En gang i 3P'erne lod Mogens Lorentzen det begynde omvendt, fordi man blader baglæns. I 1977 var det Aaagaard Andersen og Verner Permild, der morede sig, 280/ 210 mm. Overfladen på disse former males, som om det drejede sig om et vanligt maleri. Men hvor billeder tidligere var flade, udstrækker de sig nu over konkave, konvekse ogkur­vede overflader. De forskellige overflader overlapper hin­anden, sammenflettes og trænger ind i hinanden. Mens maleren således bearbejder en overflade, bliver udfaldet af en langt større kompleksitet. De oprindelige tre-dimensionelle former forbinder kunstneren med sin tids teknologier. Disse former er af­hængige af omstændigheder, der i høj grad er rationelle. Ingeniører, tegnere, maskinkonstruktører har hver på deres idéstade udtænkt hver eneste detalje indenfor deres om­råde. Selvom kunstneren ikke er sig disse områders dybere mening bevidst, kan han støtte sig til disse grundlag, der synes meget sikre. De love for overflader, udfra hvilke kunstneren kommer til at skabe, bliver ofte uventede. FraEuclids plangeometri er man nu kommet frem til Riemanns, Bolyais og Lobat­chevskis geometrier. Der er ikke længere hverken virke­lige rette vinkler eller egentlige parallelle linier. De rette vinkler udvides eller indsnævres afhængig af, om de befinder sig på en konkav eller konveks overflade. Kort sagt, vi udvikler os ipositionsgeometrierne og ikke i de mere oprindelige afstandsgeometrier. Topologien vil blive vores gudinde. Overfladekvantiteter er ikke længer stabile. Organisationerne, strukturerne, forbindelsesledene får langt større betydning end hver af de oprindelige basale elementer, der nu bliver underkastet konstant åbenlys for­andring. Planets (?) kromatiske nummer 4 er i høj grad ude af billedet, ligesom vi er i færd med at bevæge os fra diskontinuitetsideen til kontinuiteten. Vi går til værkspå grundlag afde mest almindelige ideer. Vi vil nå frem til »de plastiske helheder«s ideal. Analysen er transcenderet; (evt. Analysen er et overstået stadium); en smidig og elastisk syntese bliver vores område. Konti­nuitetsbegreberne bliver beriget af »grænserne«s, af det op­dyngede, af omgivelserne, af »åben« udvikling. Vi er igang med at nå en ny og højere grad af »abstrak­ tion« ved at konkretisere et nyt område af svimlende opda­ gelser af den samtidige matematik, søster til sanseverde­nerne. Jean Dewasne, Paris 197j KLAR FORM I95W976 Det er nu femogtyve år siden, udstillingen Klar Form, tyve kunstnere af Pariserskolen, blev afholdt i København. En af forudsætningerne for denne udstil­ IKKE ILLUSTRERET SKØNLITTERATUR M M. Knytlinge Saga. Forlag: G. E. C. Gad (1977). Bogtryk: Langkjærs Bogtrykkeri. Skrift: Linotype Garamond, monotype Baskerville. Bogbinderi: Jacob Baden. Klichéer: F. Hendriksens Eftf. Willy-August Linnemann: Mådeholdets ærbare kunst. Forlag: Vintens forlag (1973). Tilrettelægning: Finn Broløs. Bogtryk: Poul Kristensen, Herning. Skrift: Linotype Janson. Sort Dekameron. Samlet af LeoFrobenius. Forlag: Samlerens forlag (1971). Bogtryk: Chr. An­dersens Bogtrykkeri. Skrift: Garamond. Bogbinderi: Edm. Jørgensen. Klichéer: Illustrationsanstalten Børge Houmann: Hædersgaven til M. Andersen Nexø. Forlag: Forlaget Sirius (1971). Tilrettelægning: Eli Reimer. Bogtryk: Andelsbogtrykkeriet i Odense. Skrift: Linotype Baskerville. Bogbinderi: Trykkeri­et. Klichéer: Fyns Kliche-fabrik. Fra smeden og bageren til Androklesog løven. Forlag: Poul Kristensen (1976). Tilrettelægning: Erik Dal. Bogtryk: Poul Kristensen, Herning. Skrift: Janson. ILLUSTRERET SKØNLITTERATUR Ebbe Reich: Eventyret om Alexander 666. Illustration: Austin Grandjean. Tilrettelægning: Au­stin Grandjean. Forlag: Gyldendal (1970). Bogtryk: Villadsen & Christensen. Skrift: Bembo. Bogbinde­ri: Back & Kamper. Kliché: Kondrup & Rasmussen. Eiler Krag: Med hatten i hånden. Illustration: Forfatteren. Forlag: Corsaren (1978). Tilrettelægning: Per Marquard Otzon og Ulla Thor­steinsson. Bogtryk: Specialtrykkeriet, Viborg. Skrift: Times. Bogbinderi: Johan Dam & Søn. 73 Udstillede bøger fra 70'erne 50 ÅRS BØGER Jørgen Lorenzen og Ib Spang Olsen: Danske Fol­keviser 1-2. Illustration: Ib Spang Olsen. Forlag: G. E. C. Gad (1974). Tilrettelægning: Erik Ellegaard Frederiksen. Bogtryk: Grafodan, Værløse. Skrift: Monotype Bembo. Bogbinderi: J. P. Møller. Bjørn Wiinblard: Sølvbryllup med Scheherezade. Illustration: Forfatteren. Forlag: Reprolauget i Dan­mark (1972). Tilrettlægning: Axel Bay og Verner Permild med bistand af Egon Bjerre. Sats: Lang­kjærs Bogtrykkeri og Filmsats. Bogtryk: Permild & Rosengreen og I. Chr. Sørensen & Co. Bogbinderi: Jørn Gornitzka. Klichéer: Nordgrafik. Per Højholt: Volumen. Illustration: Poul Ib Henriksen og Per Højholt. Forlag: Det Schønbergske forlag. Tilrettelægning: Finn Broløs og Poul Kristensen. Bogtryk: Poul Kristensen, Herning. ILLUSTRERET FAGLITTERATUR Asger Jorn, m.fl.: Folkekunstens Didrek. Gotlands Didrek. Forlag: Permild og Rosengreen (1978). Tilrettelæg­ning: Asger Jorn, V. O. Permild, Troels Andersen og Poul Pedersen. Bogtryk: Permild & Rosengreen. Skrift: Times. Bogbinderi: Harry Fløistrup. Fanø -Bebyggelse og Landskaber. Forlag: Bygd (1977). Tilrettelægning: Bent Rohde. Bogtryk: K. Rosendahl. Skrift: Dymo Photon Meri­dien. Bogbinderi: Carl Nielsen. Klichéer: Odense Reproduktion. Det Kongelige Akademi for de skønne kunster. Beretning 1. April 1952-31 Marts 1962. Forlag: Det Kgl. Danske Kunstakademi (1973). Tilrettelægning: Lisbeth Gasparska og Naur Klint. Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri. Skrift: Mono­type Baskerville. Klichéer: F. Hendriksens Eftf. Steen Estvad Petersen; Herregården i Kulturland­skabet. Iram (I, 33, k (I, 196-201, Fabulator i dansk bogkunst, As­ger Jorn, dertil eksplosiv kultur­skribent. Imponerende billedhu­kommelse gav ofte impulsive layouts, de bedste i samarbejde med Verner Permild, som her i Folkekunstens Didrek, 240/210 mm, 1978. Illustration: Forfatteren. Forlag: Arkitektens Forlag (1975). Tilrettelægning: Poul Erik Skriver. Bogtryk: Poul Kristensen, Herning. Skrift: Baskerville. Kli­chéer: F. Hendriksens Eftf. Thomas Mogensen: Lis Ahlmanns tekstiler. Forlag: Chr. Ejlers Forlag (1974). Tilrettelægning: Arne Karlsen. Bogtryk: Th. Laursen, Tønder. Skrift: Baskerville. Bogbinderi: A. Pedersen & Søn. Klichéer: Romanus klichéer. Knud Udbye: Den grønlandske sommer. Illustration: Forfatteren. Forlag: Rhodos (1971). Til­rettelægning: Knud Udbye. Bogtryk: Fihl-Jensen. Skrift: Linotype Helvetica. Bogbinderi: Rounborgs Grafiske Hus. Klichéer: Dansk Klichéfabrik. Tage Hind og Chr. Mailand Hansen: Revolution/ Teater. Teori og praksis. Forlag: Røde Hane (1972). Tilrettelægning: Preben Wilhjelm. Bogtryk: Special-Trykkeriet, Viborg. Skrift: Times. Bogbinderi: Chr. Hendriksen & Søn, Skive. Flemming Johansen: Korerne på Athens Akropolis. Forlag: Permild & Rosengreen (1976). Tilrettelæg­ Udstillede bøger fra 70'erne 50 ÅRS BØGER ning: Leif Thomsen. Bogtryk: Permild & Rosen­green. Skrift: Engelsk Antikva. Bogbinderi: Harry Fløistrup. Chr. Ejlers & Erik Ellegaard Frederiksen & Niels Kryger: Offentlig Design. Forlag: Christian Ejlers Forlag (1970). Tilrettelæg­ning: Erik Ellegaard Frederiksen. Bogtryk: Det Hof­fenbergske Etablissement. Skrift: Linotype Basker­ville. Bogbinderi: Erik Larsen. Klichéer: Romanus Klichéer. LÆRE-OG HÅNDBØGER Kraks kort over København og Omegn 1975. Forlag: Krak (1975). Bogtryk: Recato. Skrift: Helve­tica, Univers. Bogbinderi: Ladegaard. Klichéer: Sø­borg Repro. Klassifikation af Sygdomme. Systematisk del. Forlag: Sundhedsstyrelsen (1971). Aarhus Stiftsbog­trykkeri. Tilrettelægning: Austin Grandjean. Skrift: Teletype Times. B. Giinther: ole og lene i grønland. Illustrationer: B. Giinther. Forlag: Munksgaards Forlag (1971). Tilrettelægning: B. Giinther. Bog­tryk: S. L. Møller. Skrift: Linotype Times. Bogbin­deri: Durland. Klichéer: S. L. Møller. Niels Hartmann ogTorben Hartvig: Sudan. Steppe­regionen. Forlag: ALAV.-Media (1978). Tilrettelægning: Mia Okkels. Bogtryk: Recato offset. Skrift: Janson. Bog­binderi: H. S. Bogbinderiet. Klichéer: Lindholm Repro. KATALOGER Helge Refn 72. Illustration: Forfatteren. Forlag: Kunstindustrimuse­et (1972). Tilrettelægning: Jens-Peder Jacobsen, Hel­ge Refn og Eva Steinaa. Bogtryk: NC Trykkeriet. Klichéer: Aktuel Kliché Service. DEA TRIER MØRCH Omslag, Dea Trier Mørch, 1977, Gyldendal, i.u. Andersen et la France. Forlag: Kommitéen til afholdelse af udstillinger i Danmarks Hus i Paris (1971). Tilrettelægning: Erik Dal. Bogtryk: Fr. Bagges Kgl. Hofbogtrykkeri. Skrift: Monotype Didot, Egyptienne. Bogbinderi: Henrichsens Bogbinderi. Grønningens Katalog77. Forlag: Udstilllingssammenslutningen Grønningen (1977). Illustration: Kunstnerne. Tilrettelægning: Gunnar Aagaard Andersen og Verner Permild. Bog­tryk: Permild & Rosengreen. Skrift: Plantin. Bog­binderi: Harry Fløistrup. BØRNEBØGER Grimms Eventyr. Helge Refn er på denne udstil­ Illustration: Svend Otto S. Forlag: Gyldendal ling først og fremmest præsente­ ret ved plakater og omslag. Et (1970). Tilrettelægning: Mette Overgaard. Bogtryk: veloplagt lille bogarbejde er dog Grafodan Offset. Skrift: Monophoto Baskerville. også med. Kunstindustrimuseets Bogbinderi: Carl Nielsen, Odense. Klichéer: Grafo­ katalog Helge Refn 72, 270/210 mm, 1972. dan Offset. EXPERIMENT TEATER 1937 1973? ODQUISTGAARD ROCT HALLEST WILLUMSEN Udstillede bøger fra 70'erne 50 ARS BØGER Flemming Johansen: Morfarsrejse til Vestskoven. Illustration: Henri Rousseau. Forlag: Carlsen if. (1972). Tilrettelægning: Børge Christensen. Bog­tryk: Aahus Stiftsbogtrykkeri. Skrift: Monotype Ba­skerville. Bogbinderi: Chr. Hendriksen & Søn, Ski­ve. Klichéer: Carlsen Cliché & Offset. UrnJl^ i zxw>^ En væsentlig del af dette halv­tredsårs tilbageblik er helliget en begavet generation af bogkunst­nere. Tusinder af deres billeder står os så klart i hukommelsen, at vi ganske overser, at de med få lykkelig undtagelser alle har lagt pennen. Det var stort seten københav­nerkreds. Lad én af dem derfor gengive et yndet samlingssted, selvom det ikke mere er samme naturlige pendant eller diame­tral til Akademiet som det var ­men nye samlingssteder har for­met nye kunstnere, trods com­putere og ølpriser.