50 ARS BØGER 1950'erne Oversigten over årets bøger indledes altid med en helhedsbetragtning over udvælgelsen, oftest skrevet af komitéens formand. I 1955 indledes med følgen­de betragtning: »Bøgernes haandværksmæssige Ud­førelse har været traditionel og sober. Men man kan konstatere en ejendommelig Egalitet i Bøgernes Tilrettelægning, en Ensartethed, der endnu ikke har udviklet sig til kedsommelige. Her maa raabes Vagt i Gevær! Det bør siges til de dygtige Tilrettelæggere, som man nu med Glæde ser knyttet til de fleste af Forlagene, at »Æstetik er ej det bedste, men at man noget vil«. Hver enkelt Bog bør tages som en isoleret Opgave og karakteriseres indenfor dens særlige Kategori. Det er ikke ligegyldigt, om man giver en Digtsamling Romanformat eller omvendt. Endvidere maa man undgaa Modedannelser. Ikke enhver Bog egner sig til det »moderne« slanke Format. .. Ensartetheden melder sig ogsaa ved Valget af skrifter«. »Tilrettelæggeren« optræder under de udvalgte bøgers data efter 1944, hvor de først nævnte er Poul Sæbye, Mogens Zieler, Smistrup og inkognito Thor­valdsen Museum: to tegnere, en bogtrykker og en ikke navngiven kunsthistoriker. Det tegner vel gan­ske godt det senere billede af denne profession. Først i 50'erne får denne indsats sin faste plads i rubrikkerne. Med ret og rimelighed er det først og fremmest de mere markante bogtrykkere der næv­nes: Danielsen, Gullander, Anton M. Jensen, Langkjær, Nordlunde, Philip, A. Rasmussen Ring­købing, Thejls og overfaktor Wantzin og flere an­dre, der burde omtales. Lige så tit optræder de ikke under dette prædikat, fordi de opfatter tilrettelæg­ningen, som en naturlig del af deres arbejde. Viggo Naae nævnes under rubrikken »Typografi« 1950, Ellegaard Frederiksen som tilrettelægger i 1951 og Austin Grandjean i 1958. Disse to sidst­ nævnte bliver siden de mest omtalte i oversigterne. Tilrettelæggere der ikke er rundet af de grafiske fag optræder dog tidligere, uden at det er bemær­ ket, fx i forbindelse med 30'ernes »arkitektbøger«. Vignet af Vasegaard til Vor Fol­keæt, 1955, i.u. Det var Jane Muus eget ønske at skære illustrationer til Adam Homo. Det gennemførtes ved direkte tryk fra 43 stokke sup­pleret med klichéer. En betyde­lig grafiskindsats også fra forla­get der kunne tilbyde dette 298 siders værk for 29,75 kr, 240/145 mm, Gyldendal, 1956, i.u. Allerede i begyndelsen af50'eme udtrykkes glæde over, at forlagene begynder,at knyttetilrettelæggere til sig, men adressen til dem i 1955-forordet er jo næppe til at misforstå, en advarsel mod æsteticeren. Hvis det stod så slet til, som beskrevet: den nævnte »ejendommelige Egalitet«, er det en virkelig alvor­lig anklage; hvor der egentlig ikke er tale om egalitet, men uniformitet, der tilsidesætter formens forhold til indholdet. Den udvalgte årgang synes dog ikke at bekræfte denne anklage, men udtalelsen viser måske en tendens, der i disse år var ret udtalt. Uden malice skelnes i omtalen af komitéarbejdet i de tidlige 50'ere mellem æsteterne og håndværkerne. Forfatteren opfatter ikke, at denne skelnen i virke­ligheden er en forulempelse mod begge parter. Den ikke grafisk uddannede behøver ikke nødvendigvis at begrænse sin bedømmelse til det æstetiske, og håndværkeren kan skam også anlægge æstetiske betragtninger. Selvom grafisk og ikke-grafisk uddannede fagfolk idag synes at have sat sig ud overdenne problematik Der kommer Toget -stil dig her, min Læser, Og al din Trængsel over Synet glem! Der kommer Toget ud fra Homo's Hjem: En dæmpet Gravchoral Musiken blæser. Og med tilhylte Manker, Øren, Næser, Sex sorte Heste trække Vognen frem; Paa Fløielstæppet med den gyldne Liste Sig hæver høit den laurbærdækte Kiste. Seer du med Sorgens dybe Træk om Munden De sorte Mænd, med Blikket vendt mod Jord? Der kommer Homo's Buste, floromvunden. Omgiven af Theatrets Sangerchor; Og der paa Silkepuden, rød i Bunden, Hans Ord'ner bæres, trukne paa en Snor; Dem følge Skuespillerne, der sukke Ved deres anden Faders Askekrukke. Men hvilken Masse Folk! Det snoer og bølger Sig ned ad Gaden og ad Torvet op! Hvad Byen har af Stort og Herligt dølger Sig her i Sørgeskarens lange Trop: Paa Præstekjolen Uniformen følger, Paa Hat og Hjelm Chakoens rode Top, Paa Ridderkorset Stjernen -Poul paa Peter, Og bag ved de utallige Kareter! 280 1950'erne 50 ARS BØGER i komitéen, et det dog stadig ikke ualmindeligt, at betragte komitéarbejdet som et udslag af æstetik. Det er en påstand, der oftest fremføres af personer, der ikke kan forstå, hvilke kriteriér komitéen arbej­der udfra. En almindelig skræk for værdiladede udtryk, er iøvrigt med til at sætte æstetik i skammekrogen. Det synes især urimeligt i forbindelse med bogar­bejde, hvor det æstetiske og funktionelle er to sider af samme sag. En bog som er en hvile for øjet er harmonisk. Denne harmoni er begrundet i en række regler; man kunne kalde dem ordener, som i antik­kens arkitektur-lærebøger; iøvrigt et begrundet si­despring fordi æstetikkens regler for arkitektur og bogarbejde er højst overensstemmende. Det var disse ordener som håndværkerne benyt­tede sig af i deres arbejde. Hvis håndværkeren derimod følte sig usikker og forsynede sit værk med »løvefødder og gesvejsninger«, eller som bogtryk­ker, med røskner og registerstreger for at piffe en Typografisk ABC for bogvenner af Nordlunde, udsendtes 1960 af foreningen. Den var tænkt som en revision af sammes Bogtryk­kets historie for Bogvenner fra 1951, men da: »Dansk bogtypo­grafi har ændret sig så meget i de sidste ti år« blev resultatet dette nye arbejde, 225/145 mm. 26 GRUNDELEMENTER ALDUS P1US MANUTIUS (ca. I449-'J«J) blev forlægger og bogtrykker, fordi han som ung student ikke kunne faa de græske klassikeres vacrker i paalidelige udgaver; desuden fandtes kun faa i originalsproget, resten var oversat til latin. Efter studiernes afslut­ning var han huslærer, ogførst i en alder af godt fyrreaar kunde han virkeliggøre sine planer efter at have laant penge til at oprette et bogtrykkeri i Venedig. Han ansatte græske lærde til at gennemgaa teksterne, fik fremstillet en græsk skrift og oplærte grækere til sættere. Hans først daterede bog er en græsk grammatik fra 1494. Til de latinske bøger lod han guldsmeden Francesco Griffo skære en antikva, der i sin endelige form blev brugt i H/pnerotomachia Poll­phill, som udsendtes 1499. I vor tid betragtes bogen som et af re­naissancens bedste arbejder. Aldus' bøger blevanerkendt som paalidelige udgaveraf manuskrip­terne, men der klagedes over, at de var for dyre, og det gav ham sikkert ideen til klassiker-udgaverne i i6mo, de saakaldte Aldinere. Da han havde brug for en meget smal skrift til det lille format, lod han skære en kursiv efter en haandskrift, der blev brugt i det pavelige kancelli. 1 IJOI udsendtes den første bog i denne serie, en udgave af Virgil, der blev prototypen for de følgende aarhundre­ders billige bøger. De bedst kendte er Elzevireme fra 1600-tallet. Stanley Morison har skrevet om denne antikvas historiske betyd­ ning for eftertiden: 'En sammenligning af skrifterne fra Jenson, Aldus over Garamond og Caslon viser, at vore moderne skrifter stammer fra Aldus over Garamond, og at Garamond ikke kopie­ rede Jenson.' pilli immobilefrondeconuemua. Et Phorbon'gibi h,p^.c chryimbondiinfcqucnK Etegli piu perfugoghqu foridilleuolucrequadrigefolicitance-Ncpiu nemei lenemico per(équitatogli padi (uicelero feftina. Inelquadnto fopralordmedillecolumneITniflr ptunfe contineahiftoriato comeilfconfolato Cyp: li membrireftitauaexcelfi.pet lafagitcata Cerua.£t ramenteillachrymare. 11tertio quadrato.aquellochecollocato ftaua fop ne icinnatotalecoclaturabcllirtimaofleriua. Leucbc impiamenteocnfa,in tenerecortice^mobile frond uirge.lecandide,& puellarecamemutaua. Nellaquadracuraquarta (I monftraualadifpiace ardentidifii dilcomofoDelio unquantuloarendem uerfoglicaldicæliinarternauirentiadolorofamentt Horacumfucceflfiuoordinefoprail Cima(io(cli mento lafupremalinea fechiamajdiqueftedefcripte peremineuaunacoronadenticulata.&ouolataiteric ro ftralecti.tralo hiatodi uno,&dilaltroouolo,& foli cu gli uerticiili,&Nicolil&alrri Sigilli,&altreeximi fe.&mutulicumli Aftragali.fcnciadefcftoalcuno.i di Acantliocum perpolitointercalamineinfoliata. to pnftantefcalpturafe præftana.chedelleafpramét nimo fligmadil roficantcTrcpanonon appareua. Alfrontifpicio.ouerofaftigiodebitamenteritorn tionedilqualc(comoioho antcdiftofireplicaine(f< romcead tuttele partedelleoperature,adgli perpend ••VBIS T, XI«a«TBD MOSAIK XOS7 Omslag af Ib Andersen. En vrimmel af oplysninger og sym­boler er sikkert styret ud fra indgående kendskab til det vic­torianske udtryk, 1957. dårlig komponeret side op, fornægtede han regler­ne, han æsteticerede og det er slemt. Det er næsten en lige så alvorlig forskel på æstetik og æsteticeren, som på national og nationalistisk, eller manieristisk og manieret, for at bevæge sig over i kunsthistorien. Det skal dog indrømmes, at den ikke faguddan­nede løber en større risiko for at henfalde til det æsteticerende. At »følge ordenerne« behøver ikke nødvendigvis at føre til et klassisk og traditionelt resultat. Det moderne layout -igen et ord med forkert værdi­ladning -er underlagt de samme regler, de er bare mere skjulte. Den påpegede ensformighed i 1955-års udvalget er særlig tankevækkende, når det tages i betragt­ning, at Fagskolen for Boghaandværk i 1949 indfør­te to afgangsopgaver, en traditionel, en »valgfri«. Under alle disse betragtninger syntes komitéen ikke at have ænset, at noget væsentligt var sket med det danske sprog. Først i en anmeldelse af de udvalgte bøger i 1954 nævnes: »Den nye retsskriv­ning gavner helhedsindtrykket af bogsiden«. Hart­vig Frisch havde dog som undervisningsminister allerede i 1948 indført bolle-å og små bogstaver. Det skete ikke uden modstand, bl.a. fra bogens folk. Afskaffelsen af substantivernes begyndelsel­bogstav, ville forringe den sproglige forståelse, mente man, og henviste bl.a. til tvetydigheden i: Kong Kristian stod ved højen mast. Samtidig var der tendenser til at betragteforsvaret af små bogsta­ver som et udslag af frisind -mon dette var et levn fra 30'ernes »nye saglighed«? Typografisk fik revisionen naturligvis den største betydning i et optisk roligere skriftbillede, samtidig indbygget heri de fortolkninger, der forårsagedes af de skjulte substantiver (mast. Mast); men som vi har vænnet os til. En detalje typografien derimod ikke vænnede sig til, var bolle-ået -trods dets nordiske herkomst. Det er til dato ikke naturligt gledet ind i et eneste skriftsnit. Håndsatsen indtager i dette årti knap 1/12 af udvalgene og uden tvivl en mindre andel af den samlede produktion. Den optræder næsten udeluk­kende i små oplag, ofte af bibliofil karakter. 1950'erne 50 ÅRS BØGER Man slog hårdt og løb; og som vindere kæmpede Tuomas, deres kæber i en kort gaben. September-himlen hvælvede Aapo og Eero, der allerede havde drevet deres modstandere sig klart over dem, en frisk nordøsten-vind suste i fyrre­ hen til den østlige ende af grunden. Men da den ryddede lunden ; og ude i skoven, i siden af en tør gran, hakkede en vej var forbi, skiftede partierne stilling i kampen, og brød­rød-nakket, gul-øjet spætte; og undertiden klang dens sking­ rene Juhani, Simeoni og Timo begyndte på ny at flygte rende og smukke stemme. hjemad, selv om de strittede imod af alle kræfter. Det var vanskeligt at modstå Tuomas' slag, når trillen fløj fremad, JUHANI: Lad nu din trille komme, så skal den få min stav hoppende og hylende; og vanskeligt var det for trillen, når lige i skallen, så den ved, hvorfra den er kommet. den vendte tilbage, at snurre forbi Eero uden at blive ramt TUGMAS: Se der! Det var et kast, der blæser jer lige til af hans stav. Således kæmpede man der, svedte og skreg af Ilvesjårvi, fuld hals; og den tavse Lauri iagttog kampen med Metsolas JUHANI: Det kan jeg ikke rigtig tro. Ja, dér ligger den jo, byrde på sin ryg; også Kiiski og Killi kiggede på den; de brorlil, nok så nydeligt. Men Herrens lyn! Pas på dine sad altid i nærheden af Juhani og åbnede en gang imellem skanker, knægt. Dér! 240 241 Bibliofile værker har som tidligere nævnt til alle Havsteen-Mikkelsen indfører i træsnittene til Kivi: 5>'v Brødre tider optrådt i begrænset omfang indenfor en sær­ en »sgraffito«-kontur-teknik, gruppe blandt udvalgene, uden at der lægges samme der er i pagt med dette dirrende vægt på dem, som på den almindelige bogprodukti­værk, 255/170 mm, 1957. on. I 1955-kritikken advares mod modedannelser og det ensartede i skriftvalget. Det er de historiske skrifter, der er fremherskende med Baskerville som et stort nummer ét fulgt af Bembo og Garamond iøvrigt også i de foregående årtier. Baskerville kritiseres dog med rette for at optræde i for mange forskellige skriftsnit. I 1948 dukker Times op og optræder i 14 bøger i 50'erne. Denne nøgterne og oprindelig til dagblad skabte skrift burde være helt naturlig i forbindelse med Kai Friis Møllers: Victoria Regia eller Den Store Udstilling i Krystalpaladset fra 1950, men kritiseres her med rette for at virke bleg. Blandt de mere modistiske skrifter begynder Egyptienne at optræde i overskrifter. Det blir arki­tekternes foretrukne skrift, efter at deres fagblad, ligesom Politiken, anvender denne skrift som ho­ ved. I det hele taget befinder der sig en underskov af modeskrifter, som ikke klart kommer frem i disse års udvælgelser, hvor bl.a. Egyptienne afløste den næsten eneste accepterede grotesk: Gill. Det var også arkitekterne, der med rette tidligere blev træt­ te af Futura. 50'ernes boghøst har ikke samme markante profil som 40'ernes. Bogkunstnernes mangfoldighed er ikke mere til stede, men nye træder frem -Hav­steen Mikkelsen med bl.a. Moby Dick (1955) og Syv Brødre (1957) og Sigurd Vasegaard med Vøl­vens Spådom (1957) et storværk på flere måder, også når man forgæves søger plads til det i reolen; og Palle Nielsen kommer med Orfeus og Euridike (1959) -tre store grafikere -og Povl Christensen skærer De tre Helligaftener (1950). -men det er et svagt årti for børnebøgerne og deres tegnere. Til gengæld kan håndbøgerne fremhæves, bl.a. ordbøger, hvor det i særlig grad gælder den logiske opbygning, den bedst læselige skrift i den mindst mulige størrelse, det tyndeste papir af slidstærkeste kvalitet i solideste indbinding til billigste mulige pris -en opgave hvor viden og sans kommer den største og flittigste læserskare tilgode og et uhyre arbejde, der står mål med selv det delikatest udstyrede bibliofiltryk. Blandt det udvalgte Berlingske og Gy/­ ordbøger (begge 1956). I 1952 indledes arbejdet i en nydannet arbejds­kreds: Komitéen for udvælgelse af årets bedste bogbind. Det er helt naturligt dybfalsede, lavfalse­de, helbind, halvbind, papirbind med lærredsryg og kartonnerede samt privatbind, der stedes for dette forum, uden at denne kreds er skyld i, at det billige heftede, tegnede omslag stadig er stedbarn. Til Vignet fra 5>'v brødre. 1950'erne 50 ÅRS BØGER gengæld præstéres virkeligt godt arbejde inden for de udvalgte forlagsbind -måske endda af bedre kvalitet end idag. Komitéen for godt arbejde udvider fra 1957 sin aktivitet med en udstilling af årets så godt som samlede bogproduktion. Den finder gennem årene sted i henholdsvis Teknisk Skoles festsal, Frederiks­bergs rådhushal og Helligåndshuset-et fremragen­de initiativ, der dog kun holder til fire års præsenta­tioner. Skade for bogen! Uden for Danmark ople­ves idag sådanne udstillinger, hvor andre end de fagfolk der besøger Frankfurter-messen, nemlig den almindelige læser kan få lejlighed til at hellige sig årets boghøst i ro -ja sågar blade i bøgerne. Det er nok en opgave, der ikke mere kan bestrides af komitéen, men idéen gives videre til forlagene, der i sin tid støttede dette initiativ. FØRSTE KAPITEL Athene besøger Telemakos Alle de, der havde overlevet krigens og havets farer, var nu kom­met hjem, Odysseus var den eneste, der ikke var nået tilbage til det land og den hustru, han længtes efter. Det var Kalypso, den gud­dommelige nymfe, der holdt ham tilbage i sin højt hvælvede grotte. Hun havde forelsket sig i ham og ville ikke slippe ham. Selv ikke i det år, da guderne havde besluttet, at han skulle vende tilbage til Ithaka, slap han fri. Havguden Poseidon havde nemlig ikke glemt sit gamle, uslukkelige fjendskab imod ham. Men nu var Poseidon rejst bort, han var taget på besøg hos Aithiopeme, disse menneskehedens yderste forposter mod solop­gang og solnedgang. Og der sad han nu ved gildet og frydede sig over de ofrede okser og lam, mens de andre guder forsamlede sig på Olympen i Zeus' palads. Det var Zeus selv, guders og menne­skers fader, der åbnede diskussionen. Han mindede om Aigisthos, der mod ret og skel tog kong Agamemnons hustru til ægte og myr- Odyséen -Saltos tegninger, Gel­steds oversættelse -begge med et inderligt forhold til antikken, allerede som avantgardister ­den antik der blev vor tid så nærværende, 195/130, 1954. Udstillede bøger IKKE ILLUSTRERET SKØNLITTERATUR fra1950'erne . , _ ^ ^ Anatole France; Guderne Tørster, Gyldendals Nyeserie. Forlag: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S (1954). Tilrettelægning: Erik Ellegaard Frede­riksen. Bogtryk: Krohns Bogtrykkeri. Skrift: Inter­type Caslon. Bogbinderi: Gyldendals Forlags Bog­binderi. Klichéer: Robert W. Peyraths Klichéanstalt. Ove Abildgaard: Det langsomme forår. Forlag Gyldendal (1957). Bogtryk: Nordlundes Bogtrykkeri. Skrift: Monotype Bembo. Bogbinderi: Gyldendals Forlagsbogbinderi. Otto Gelsted: Goddag, liv!. Forlag: Sirius (1958). Tilrettelægning: Eli Reimer. Bogtryk: Nordlundes Bogtrykkeri. Skrift Intertype Janson. Bogbinderi: Karl Fredskov. Harry Marinsom: Aniara. Forlag: Gyldendals (1959). Typografi og Omslag: Austin Grandjean. Bogtryk: Gyldendals Forlags­trykkeri. Skrift: Linotype Granjon. Bogbinderi: Gyldendals Forlagsbogbinderi. Klichéer: Robert W. Peyrath. ILLUSTRERET SKØNLITTERATUR Steen Steensen Blicher: De tre Helligaftener. Illustration: Povl Christensen. Forlag: Povl Chri­stensen (1950). Tilrettelægning: Det Berlingske Bog­trykkeri. Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri. Skrift: Genzsch Antikva. Bogbinderi: Anker Kyster Eftf. Herman Melville: Moby Dick eller Hvalen. Illustration: Sven Havsteen-Mikkelsen. Forlag: Gyl­ Kunst er det modsatte dendalske Boghandel (1955). Tilrettelægning: Viggo af tidsfordriv. Naae. Bogtryk: Gyldendals Forlags Trykkeri. Skrift: Tegning og dagbogsoptegnel­ Linotype Janson. Bogbinderi: Gyldendals Forlags se af Oluf Høst: Fra Min Log­ bog, 1954. Bogbinderi. Udstillede bøger fra 50'erne Aleksis Kivi:: Syv brødre. Illustration: Sven Havsteen-Mikkelsen. Forlag: Det Danske Forlag (1957). Tilrettelægning: Ib Andersen. Bogtryk: AIS H.H. Schultz Universitetets Bogtryk­keri. Skrift: Monotype Baskerville. Bogbinderi: Ja­cob Baden & J. H. Schultz. Kai Friis Møller: Katte jeg kendte. Illustration: Ib Andersen. Forlag: Thaning & Appels Forlag (1955). Tilrettelægning: Kai Friis Møller. Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri. Skrift: Mono­type Walbaum. Bogbinderi: Carl Petersens Enke AIS. Klichéer: Bernh. Middelboes Reproduktions­anstalt. Jacob Paludan: En vinter lang. Illustration: Ib Andersen. Forlag: Steen Hassel­balchs Forlag (1956). Tilrettelægning: Ib Andersen. Bogtryk: Fr. Bagges Kgl. Hofbogtrykkeri. Skrift: Monotype Engelsk Antikva. Bogbinderi: Carl Peter­sens Enke AIS. Klichéer: F. Hendriksens Eftf. Re­produktions-Atelier og Bernh. Middelboes Repro­duktionsanstalt. Oluf Høst: Fra min Logbog. Illustration: Forfatteren. Forlag: Fischers Forlag (1954). Tilrettelægning: Erik Ellegaard Frederiksen. Bogtryk: Frederiksberg Bogtrykkeri. Skrift: Inter­type Times. Bogbinderi: Petersen & Petersen. Kli­chéer: Bernh. Middelboes Reproduktionsanstalt. Der er håb i dette, at kunstneren som betjener sig af det medde­lelsesmiddel vi først af alt lærte efter at have rejst os på to ben og var holdt op med at vise tænder -at han til tider kan beskrive os vor frygt og varme mere indtrængende, end alle de medier som siden fulgte. Palle Nielsen: Orfeus og Euridike, 428/25 mm, 1959. Homer: Odyséen. Illustration: Axel Salto. Forlag: Thaning & Appels Forlag (1954). Bogtryk: Nordlundes Bogtrykkeri AIS. Skrift: Linotype Times. Bogbinderi: Carl Peter­sens Enke. Klichéer: Eigil Flansens Reproduktions­anstalt. William Shakespeare: Macbeth. Illustration: Sikker Hansen. Forlag: J. H. Schultz Forlag (1959). Tilrettelægning: Poul Bengtsson. Bogtryk: J. H. Schultz. Skrift: Monotype Baskervil­le. Bogbinderi: J. H. Schultz. Klichéer: Folker & Søn. Palle Nielsen: Orfeus og Euridike I. Del. Illustration: Palle Nielsen. Forlag: Hans Reitzels Forlag (1959). Tilrettelægning: Palle Nielsen. Bog­tryk: Bianco Luno. Skrift: Monotype Bodoni. Bog­binderi: Bianco Luno. ILLUSTRERET FAGLITTERATUR Knud Millech: Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950. Forlag: Østifternes Kreditforening, i kommission hos Rasmus Navers Forlag (1952). Tilrettelægning: Kay Fisker. Bogtryk: Egmont H. Petersens Kgl. Hof-Bogtrykkeri. Skrift: Monotype Baskerville. Bogbinderi: Carl Petersens Enke AIS. Klichéer: Egmont H. Petersens Reproduktionsanstalt. Udstillede bøger fra 50'erne 50 ARS BØGER Hans Henrik Engquist: Kong Hans' Vingaard. Forlag: Magasin du Nord (1951). Bogtryk: Nordlun­des Bogtrykkeri. Skrift: Monotype Bembo. Bogbin­deri: F. Mullers Bogbinderi. Klichéer: F. Hendrik­sens Reproduktions-Atelier. Steen Eiler Rasmussen: Fra Amsterdam og Delft. Illustration: Forfatteren. Forlag: Foreningen Fremti­den (1952). Tilrettelægning: Steen Eiler Rasmussen. Bogtryk: Krohns Bogtrykkeri AIS. Skrift: Intertype Caslon. Bogbinderi: Karl Fredskov. Klichéer: F. Hendriksens Reproduktions-Atelier. Chr. Elling: Rom. Arkitekturens liv fra Bernini til Thorvaldsen. og Slig dem, hvordan her staaer til,og at de skal skynde dem herned; saa kan de kanskee endnu fange alle Røverne, inden de drage bort igjen.« Drengen ud, og han paa I lesten og afsted. — Sejer tog en »Slagvol« i Haanden, og skyndte sig over til Ibs. Der sad alle de sex »Skintinger« paa den eneBænk med Ryggen til Vinduerne.»I I vad er De tre Helligaftener -igen en Du for en Karl?« raabte de til ham. »Du vil nok have dit Maveskind Blicher-Povl Christensen. sprættet op!« Dermed rejste desig og vilde om at gribeham. Men han var dem forsnaroggrebfat iSkiven,ogvæltede Egebordetoverpaa dem »Hvorfor skal en lille novelle op og klemte dem ind mod Væggen med Kanten. »Nu vil jeg see.omjeg i format som den store Basti­kan klemme£cters Maveskind« sagdehan; ogmens hanholdt demfast an?« spørges i den lidt vrisne med den ene Haand. svingede han Slagvollen og lovede dem,at han vilde knække enhverArm.der rortesig. Den Ældste prøvede alligevel anmeldelse i Godt Bogarbejde at skyde Bordet over igjen; men han fik strax saadaneen overArmen, 1950; måske fordi handlingen at den dinglede ved ham. Nu sadde de alle stille som Muus.og bade heri er så stærk og grum, at det alleneste Sejer,at han ikke vilde klemme slet saa haardt. lille træsnit ikke slog til, 335/240 mm. Omslag af MadsStage, 1958. Forlag: Gyldendal (1956). Bogtryk: Krohns Bog­trykkeri AIS. Skrift: Monotype Caslon. Bogbinderi: Gyldendals Forlags Bogbinderi. Klichéer: Bernh. Middelboes Reproduktionsanstalt. Leo Hjortsø; Græsk mytologi. Forlag: Gyldendal (1958). Tilrettelægning og Om­slag: Austin Grandjean. Bogtryk: Gyldendals For­lagstrykkeri. Skrift: Linotype Baskerville. Bogbin­deri: Gyldendals Forlagsbogbinderi. Klichéer: Ro­bert W. Peyrath's Clichéanstalt. Mogens Lebech: Gamle Skibe, Gamle Huse. En bog fra Christianshavn. Forlag: Burmeister & Wain, kommission med Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (1959). Tilrettelæg­ning: Henry ThejIs. Bogtryk: Thejls Bogtrykkeri. Skrift: Monotype Perpetua. Bogbinderi: Anker Ky­sters Eftf Klichéer: Bernh. Middelboe. Esbjørn Hiort: Modem Danish Ceramics. Forlag: Jul. Gjellerups Forlag (1955). Bogtryk: Th. Laursens Bogtrykkeri. Skrift: Monotype Garamond. Bogbinderi: F. Mullers Bogbinderi. Klichéer: Reen­bergs Clichéanstalt. LÆRE-OG HÅNDBØGER P. Høybye & J. Mengel: Italiensk-Dansk ordbog. Forlag: Berlingske Forlag (1956). Bogtryk: Det Ber­lingske Bogtrykkeri. Skrift: Monotype Times, Plan­tin. Bogbinderi: Petersen & Petersen. Hermann Vintenberg & C. A. Bodelsen: Dansk-Engelsk ordbog. Forlag: Gyldendal (1956). Bogtryk: Gyldendals For­lagsbogtrykkeri. Skrift: Monotype Fransk Antikva, Smal Egyptienne. Bogbinderi: Gyldendals Forlags­bogbinderi. Ludovico Vicentino: La Operina, Genskrevet af Bent Rohde. Udstillede bøger fra 50'erne 50 ARS BØGER Forlag: Den Grafiske Højskole (1959). Tilrettelæg­ning: Bent Rohde. Bogtryk: Nordlundes Bogtrykke­ri. Skrift: Monotype Bembo. Bogbinderi: Jacob Baden. Erik Dal: Nordisk Folkeviseforskningsiden 1800. Forlag J. H. Schultz (1956). Bogtryk: Andelsbog­trykkeriet i Odense. Skrift: Linotype Times. Bogbin­deri: Carl Nielsens Bogbinderi. Klichéer: F. Hend­riksens Eftf. Reproduktions-Atelier. De russiske suprematister i 20'­erne fortrængte det uvæsentlige i søgen mod de geometriske grundformer. I lokal-naturalistisk opfattelse søgte Axel Nygaard noget lig­nende i den daglige, præcist op­fattede vejrtegning i Politikens Dag til Dag-spalte. Samme lyri­ske og til det yderste forenklede beskrivelse her i Seedorf: Vn­dren eralt, 1956, i.u. Solopgangen Var hilset, sidste Nat blandt Aarets Natter. Nu strejfer Jordens Ildraketter Himlen, og Stjernevrimlen blegner hen og der. Med Rimfrost glimrer Vintrens kolde Panser. Men Lysets Landser omvinder sig med morgenrøde Sier.