1940'erne I 1942 reorganiseres komitéen, der nu er sammensat så en alsidig bedømmelse sikres gennem repræsen­tation fra de kredse, der er engageret i bogens udformning: Foreningen med 2 repræsentanter lige­så Fagskolen for Boghaandværk; desuden repræsen­tanter for: Akademisk Arkitektforening, Kunstaka­demiet, Kunstindustrimuséet, Danmarks Biblio­teksforening og Kemigraflaugets Lærlingeskole med rigsbibliotekar Svend Dahl som formand. Ko­mitéen der blev nedsat i 1943 afholder det år 16 møder, foruden 12 redaktionsmøder. De første års udvælgelse præsenteredes i en fortegnelse over årets bedste bøger, der bortset fra nødvendigste faglige data var ukommenterede. Fra året 1942 og til dato har den årlige præsentation i højere grad haft præg af håndbog med en detaljeret motivering for hver enkelt bogs udvælgelse. I forordet til 1943' udvalgte bøger nævnes: »Et samlet Overblik over de indsendte Arbejder .. har givet Komitéen det Indtryk, at der staar tilstrække­lig mange og dygtige Kræfter til Raadighed for de Bogproducenter, der har Sans for godt Bogarbejde, men at disse Kræfter i for høj Grad anvendes spredt og tilfældigt. Derfor udviser mange af vore Bøger ­ogsaa mange af de af Komitéen udvalgte -en eller flere udmærkede Enkeltheder: Snart et smukt Om­slag, snart et usædvanlig vellykket Titelblad, snart et harmonisk Satsbillede, snart en særlig god Kar­tonnage, men Helheden skæmmes ofte af Fejl og Mangler paa andre Punkter« -var der måske alligevel noget om Billows snak i 1936? Fem bøger fremhæves dog særligt: Izaak Walton: Den fuldkomne Fisker, (Ib Andersen), Karl Mad­ sen: Bindesbøll, (Biilman Petersen), Aksel Rode: Niels Skovgaard, Merete Bodelsen: Emil Hannover Biografi og Gerners: Hesiodi Dage (Povl Christen­ sen). Her drejer det sig i alle tilfælde om arbejder tilrettelagt af særlige bogkyndige, der nøje har overvåget fremstillingen, i alle stadier i nært samar­ bejde med håndværkerne. Dette er krigens årti, hvor der trods materiale­ mangel på alle områder, udfoldes en livlig bogvirk- En »Sikker Hansen-pige« som tusinder andre, der hang i dan­ske hjem i 40'-og50'erne. OG BOGKUNSTNERE 1940'erne somhed. Den store interesse for bøger i disse år har uden tvivl forbindelse med mørkelægning, udgangs­forbud og afsavn af forlystelser og rejser. Det afstedkommer dog tillige en ikke hel sund afsætning af bibliofiltryk, der dog ikke præger tidens udvæl­gelse. Blandt de klassisk skolede bogtilrettelæggere træ­der to i forgrunden: Kai Friis Møller med Ovid: Tre Kragesange (1944) og Christian Elling med Den italienske Nat (1947) foruden flere andre bøger i dette årti. De var begge fremragende stilister, såvel i det litterære, som det typografiske. Steen Eiler Rasmussen starter i 1940 sin endnu ikke afsluttede serie af småbøger med En bog om noget andet. Den indeholder bl.a. det fine essay om hvordan en god bog skal fungere; overbevisende i både form og indhold. I 1949 indleder samme forfatter sin serie af større arkitekturbøger med Byer og Bygninger, hvor alle illustrationer er pennetegninger i kobber­ På udstillingen her vil mange stikmaner. sikkert forbavses over, at Sikker Steen Eiler Rasmussen essayserie har formatet Hansens »pennetegninger« til 160x240 mm. Små formater var allerede i 30'erne Joh. V. Jensens Kongens Fald er malet med pensel i stort format. blevet kendetegnet for en del af produktionen fra Aa, nej. Mikkel mente, det kunde have sin Rimelighed. Han tav. og de fulgtes ad heil op til Frue Kirke uden at sige noget. Hm! Otte Iversen rømmede sig. Har De ikke Lyst til at følge med hjem, hvor jeg bor og drikke el Bæger Vin? Han lalle i en anden Tone nu, koldere og som del lod mismodigt. Mikkel saa ingen Grund til at sige nej, og de gik hen et Sled i Vestergade, hvor Olle Iversen laa i Kvarter. Huset var lukkel. Vi kan ikke komme ind uden al banke dem op, sagde Otte Iver­sen henvendt til sig selv. Men jeg har en Kande Mjød ude hos Hesten. De gik over den maanelyse Gaard og kom til et stort Skur med Halvlag. Olle Iversen slødle Døren op. Del er mig, sagde han, da en Karl sprang op fra sil Halmleje. Tænd os et Lys. Karlen skævede lil Mikkel, da han havde tændt Lys. Det var et stort Slaldrum, men der stod kun en eneste Hesl i et af Spil­lovene. Olle Iversen gik op og klappede den og puslede lidt ved den. Læg du dig kun igen. sagde han lil Karlen. Han rakle hen i en Krog og fandt en lang Træslob frem. klappede Laagel op og kig­gede i den. Jeg opholder mig for Resten mest herude ved min Hesl ... vi kan vel godt sælle os paa Truget her? Der er en Slurk endnu, det er den brede Ende af Kanden, der er tilbage. Værsaagodl Mikkel drak. og den stærke Mjød smagte forførende godt, den løb ud i ham. han blev øjeblikkelig varm. Olle Iversen drak en lang Slurk efler ham. Saa sad de der Side om Side paa Truget. Karlen, der havde smidt sig i Halmen igen. sov allerede dybt. Hesten nippede op i Hækken og tyggede saa stille. Lyseslumpen brændte i sin Klemme paa Væggen. Dødstille var der rundt om. Gaarden laa hvid som af nyfalden Sne udenfor Døren i Maaneskinnet. Del var over Midnat. Mikkel listede sig til al se paa Olle Iversen, han blev mere og mere underlig ved ham. Men der var ikke andel al spore paa hans Ansigt end pinlig Forlænklhed. han kneb Munden sammen og stir­rede ned for sig. Her er meget lummert, for Olle Iversen endelig op. skal vi gaa udenfor igen. Men lad os drikke ud først. De tømte Kanden og gik, Olle Iversen skød Døren lil. Lidt efler var de ude ved Bymurene, de bøjede tilhøjre og blev ved al gaa langs med dem, fremdeles tavse. 26 Men Otte Iversen kunde ikke blive ved al lie. Aajajal ud­brod han spøgende, og Mikkel saa ham vende sit smilende Ansigt op i Maanelysel — her gaar vi i del skønne Majvejr; om fjorten Dage er man maaske færdig med alting, baade Maaneskin og alting. Mikkel saa forbavset paa den unge Soldal. der var stanset med et Sæt, som om en Skælven havde overfaldet ham. Tror De, jeg er bange for Krigen, vi skal i? sagde Olle Iversen og gik igen — del tror De vist ikke. Men sig mig ... ja. De er maaske endogsaa gift — eller er De forlovet? E — nej, sagde Mikkel næslen skrækslagen og virrede med Hovedet. Kunde De da foreslille Dem, De var forlovet og skulde afsled? Jeg er forlovet. Jeg er rejst fra en Pige, og før jeg tog afsted, lovede hun mig at venle paa mig, om det saa varede aldrig saa længe. Mikkel turde ikke røre sig, saa ilde tilmode blev han over 27 Fischers forlag, bl.a. Lagerkvistserien i format 1lOx 165 mm. I 1940 fejrer Hasselbalch Forlag sit jubilæum bl.a. med oprettelsen af en bogklub. Tillige indledes udsendelsen af Hasselbalchs Kulturbibliotek. I om­fang og kartonnage ligger det nær det tyske Insel­biicherei, omend mere monotont i det ydre, hvor den tyske serie præsterer det kunststykke, at udsen­de hvert bind med et nykomponeret overtrækspa­pir. I 1949 tæller Hasselbalchs serie allerede 195 titler. Thaning & Appel følger ideén med den kortle­vende Parnas-serie redigeret af Kai Friis Møller. Fra denne serie er tidligere omtalte Tre klagesange. Det var disse initiativer og den samtidige diskussi­on om kiosklitteratur og murstensromaner, som var anledningen til udsendelse af de første pocket­books, hvor de mest omtalte var Thaning & Appels Delfin-Bøgerne, derstarter i 1943. 40'erne var det rige tiår for den illustrerede bog. I udvælgelsen 1942-43 er ialt repræsenteret 32 af tidens bogkunstnere med hele 7 værker af Povl Christensen med bl.a. Fodrejsen (1940) og Sankt Hans Aftenspil (1943) og 4 af Ebbe Sadolin. Det er tiåret hvor Sikker Hansen tegner til Hvass: Byens Dyreliv (1940) og Joh. V. Jensen: Kongens Fald (1944); med Mogens Zieler i Gilgamesh (1940) og Sakuntala (1942), med Ungermanns Candide (1940), OggerGogger,Gummiklokker (1943) og Abel Spendabel (1945), mens Ib Andersen står for bl.a. San Luis Rey Broen (1940) Den fuldkomne Fisker {\9A?>) og Landluft {\9AA). Aldrig før eller siden har vi oplevet en sådan generation af bogkunstnere. Forklaringen er enkel og bunder i det gamle ordsprog: øvelse gør mester. Et nærliggende eksempel har vi i det monumentale maleri, der netop i de samme år stod svagt i Danmark, for opgaverne var siden Skovgaardsstore dage ikke til stede. I Norge opstod derimod med besættelsen en nynationalisme, der efter krigen stillede kunstnerne monumentale opgaver, først og fremmest i Oslo Rådhus, og vi oplevede en norsk kunstnergeneration, der kom til at mestre denne svære kunst. 50 ÅRS BØGER DEN FULDKOMNE FISKER THE COMPLEAT ANGLER THE CONTEMPLATIVE MAN'S RECREATION IZAAK WALTON CHARLES COTTON MARTINS FORLAG OG BOGKUNSTNERE 1940'erne Her i landet var kunstnerne allerede fra 30'erne vænnet til ugentlige reproduktionsopgaver, hvor Politikens søndagstillæg »Magasinet« lagde for, snart fulgt at de øvrige dagblade. Der blev i disse år gennem rotationspressen, til alle hjem præsteret en kunst af teknisk lødighed og kvalitet, som ikke er oplevet andetsteds i verdenspressens historie. Hvor naturligt at disse kunstnere også følte sig hjemme i bogens verden og fik de store opgaver. I de første tre årtiers udvælgelse mangler dog to kunstnere. Den ene er Egon Mathiesen, der måske er den af tidens kunstnere, som i sine børnebøger ligger nærmest sine læsere eller seeres opfattelse. Den anden er mærkeligt nok Axel Nygaard, trods flere fine bogarbejder. Hans synes kun at optræde én gang med Anders W. Holm: Gillelejevers (1948), hvor man endda har gjort denne typiske sortkunst­ Izaak Walton: Den fuldkomne ner en dårlig tjeneste, ved at gengive hans streger i fisker -overensstemmelsen mel­ lem format, tekst, illustration autotypi. gør denne bog til et halvseklets En væsentlig boggrafisk virksomhed stilles de hovedværker -måske Ib Ander­ første årtier i skyggen, på trods af at det gælder sens mest fuldendte arbejde, 22/ 137 mm. 1943. bogens ansigt mod publikum: det heftede illustrere­ 56 DEN FULDKOMNE FISKER. kender cn snild mand i Lciccstcrshirc, Mr. Nicho­las Scagravc, som har tæmmet cn odder. Han har ikke alene faact den tam, men lært den at fange fisk og gøre mange andre ting, som han har fornøjelse af. JÆGEREN. Ja, tag bare en af dem, men lad os tage livet af de andre. Og lad os saa komme ind paa et rigtigt værtshus, hvor vi kan faa et bæger god bygvin og synge "Den gamle Rose" og have det morsomt sammen. VENATOR. Kom, min ven Piscator, lad mig invi­tere Dem ind sammen med os. Jeg betaler i af­ten, saa kan De betale i morgen. Jeg har nemlig i sinde at følges med Dem en dag eller to paa fisketur. PISCATOR. Deres anmodning er mig kærkommen. Jeg vil være meget glad ved at udveksle venlig­heder med Dem og nyde Deres selskab. TREDIE DAG VENATOR. Lad os saa komme af sted dl Deres sport, fiskeriet! PISCATOR. Ja, lad os endelig komme af sted ! Gud være med Dem alle, mine herrer, og gid De i dag maa fange en hunodder til og faa livet af den med samt hele dens yngel. VENATOR. Naa, Piscator, hvor har De tænkt at begynde at fiske ? PISCATOR. Vi cr endnu ikke kommet dl et godt sted. Vi maa vandre cn miU eller saa endnu, før jeg begynder. VENATOR. Godt, men saa beder jeg Dem, om De, mens vi gaar, vil fortælle mig ærligt, hvad De syntes om vort kvarter i nat, og om vor vært og om selskabet ? Er værten ikke cn morsom mand ? 1940'erne 50 ÅRS BØGER n Munk. der i sin stilleCelle s Forløb,medens Bindesbøll har fremhævet TegningensKarakter ved at omgive den med enOrnamentik, sær og broget som Begivenhedernes Gang .Forenin£en for Boghaandværk«. op­ andige og dyg en.sørgede for ; flere af vore bedste Bogbindere efter Tegningeraf Bindesbøll udføreHel s og1 Ud landet Tegning s Akv 1890 hvis 8 flade Blomsterkroner og Plantestængler J L. Flyge - -• at fremstille den farverige Skindmosaik gen­ ungen Aaret efter udstillet Bind Det blev 1893 udstillet 1 Chicago og solgt til Kunstmuseet i St. Louis, derefteri et nyt Eksemplar 1894 udstillet i Paris og solgt til Musée des arts dtco­ ratifs Der er herikke Grundtil atstandse vedandre af Zahleopførte Arbejder af FlygC efter Tegninger af Bindesbøll. eller ved alle de Bogbindere. " " aadai „e Aars Venskab og intime Samarbejde Han har(i »Tidsskrift forKunstindustri« i9o8)givete indgå, Beretning om»Thorvald Bindesbølli hans Forholdtil H, rrket«. Med etStykke Papirforan sighavde hanvanskeligt ved ledig. e ellermindre Opgaveri undere paaog prøve sig igennem. Og Idéernekunde mylre paa.sa der slet ikke var Tid til at legnedem ned,det blev løseKradsog Ski er. medFjerpen,med blod Blyant og Pensel,det Udkast ved Siden af det andet Varét noteret ned, fulgtes anter.og saakom pludseligt noget helt nyt.-Og aldeles forbløffende, hvad han kunde faa rappet til tegne et Bogbind, kundeder med Posten næste Morgen kommeseks-syv forskellige,om Eftermiddagenen halvSnes Stykker, den følgende Dag endnu flere Saa kom han selvmed Re­ sten, ogspurgteom der varnok at vælge imellem Ellers kunde der jotegnes flere« Efter groveUdkast maatteHaandvær­ kerneoftegøreArbejdstegningerNaardis­ se i Mesterens-oftetillige i Arbejdernes- Paasyn fremvistes tilhans Godkendelse. forklarede han hvad han havde tilsigtet og foretog Rettelser og Ændringer, der altid blev glimrende Forbedringer »De mdgaaende Diskussioner om tekniske Mulighederog omMaterialetsAnvendel­ se varnoget af det fornøjeligsteved hele Arbejdet -Hanbøjedesig forHaandvær­ ketsTraditionog »hævdedestadig selvden store Betydning. Traditionen havde for ham som Kunstner, navnliggennem Fa­ deren og Constantin Hansen«. Ligesom Oma: tik Fn stilJapa O" han tilegnetsig og forstaaetden.Han hu­skede den.men kopierede denikke; han lagde helst saa meget som muligt af sit eget mdi Arbejdet Hanansaadetegentlig nlllussiona }paa Muligheden af. t der i Former eller6rr Botrvt IUO udfindes noget virkelig nyt. som tillige var skønt. Turde end andre betegne et Arbejde af ham som nyt og helt hans eget. gik ham5 Indrømmelse ikke videre end til atsige »Naa. deter dogen Variant.* ellerhan ud­slyngede det gamle Ord -Der findes intet Nyt under Solen« De anførte Brudstykker af denne umiddelbart efter BindesboIIs Død skrevne Afhandling viserAnker Kysters Taknemmelighed for hans uegennyttige Hjælpsomhed. Et af de tidligste Arbejder. For­eningen for Boghaandværkoverdrog ham at udfore,var et lille Ma roquinsbind efter en Tegning af Bindesboll til Poul Møllers -Poesi og Prosa« med en pragtfuld Dekoration, til hvilken der blev skaa­ret mange store og dyre Stempler Til et andet Maroquinsbind om et Eksemplar af samme Bog slapForeningen billigere, dadets Sider af Kyster efter Bindcsbølls Anvisning blev nydeligt dekorerede af tre smaa. mange Gange gentagne Stempler.Bindesbøll tegnede til Kyster en Mængde af saadanne Smaastempler. der kunde kombi­neres paa mange Maader.og af de Fileter,for hvilke dervar rig An­vendelse. blandt andettil at pynte Kanterne af BindenesIndersider Til Gengæld lærte Bindesbøll et og andet af Anker Kyster, endda ikke udelukkende hvad det n fulde Afhandlinger af Kyster de godeBogbind fra I Tider Hai Aarhundredes danske Spejlbind har ikke været uden Indflydels­paa mange af Bindesbølls til Bogbind tegnede Komposit:' rekte efterlignet dem har han dog aldrig Hans Skaberevne og kraftige pen I det 18de Aarhundrede træffer vi ofte indenfor Bindene Forsats­papirer med •Klistermarmorering« Denne fortrængtes i Begyndelsen af det19de afdaarlige Efterligninger,og Metoden paa at fremstilledet rigtige gik i Glemme Men den genfandtes 1892 i København af Anker Kyster Et tysk Fagtidsskriftbeklagede.atdef­te lykkelige Fundskyldtes en Dansk, men trøstede i sit næste Nummer sine Læsere ved at berette,at Meto­den paa samme Tid sagdes at være de omslag. Hvis det overhovedet omtales er det Kari Madsens idéer med bogen om Bindesbøll blir realiseret af yderst kortfattet; dog er det den typografiske opga­ Gunnar Biilmann Petersen. Den ve, der kræver mest af tegneren i den svære kunst, tunge Plantinsats kan næppe at samarbejde skrift med billede. kaldes læsevenlig, men tidstro århundredskiftets idealer og Disse år er endda storhedstiden for denne genre, Bindesbøll grotesker, 193/123, fx præsterer Ib Andersen i 30' og 40'erne 55 omslag 1943. og man husker en stor del af dem: mesterværket til Den fuldkomne Fisker og Hemmingway: Og solen gaar sin gang med det hede spanske hotelværelse foruden de Tépoque bindene i tegning og skrift til Thaning & Appels Balzac-serie. Egon Mathiesen træffer i sin nøgterne streg præcis stemningen i Caldwells sydstatsromaner, der udsendes af Athe­neum. Endda udstyres almindelige forlagspublikati­oner med originalgrafik. Det er Carit Andersens forlag, der lader Frede Christoffersen arbejde på den litografiske sten og resultaterne blir smukke ­og meget franske. Det er også Frankrig der lægger stil til de rene typografiske omslag som Atheneums omfattende Anatole France-og Andre Gide-serier. Axel Nygaard når også at komme med, skønt hans største tid som omslagstegner ligger i tyverne. OG BOGKUNSTNERE Udstillede bøger fra 40'erne Grafisk Cirkels hilsen til Axel Saltos 60-års dag blev Den spi­rende Stil -mindre sprælsk end Saltos egen »for Vinden svajen­de Produktion«, som han selv beskedent udstrykker det, 325/ 240 mm, 1949. Axel Salto der på mange måder er enestående i dansk bogkunst indleder i dette årti et spændende samarbejde med litografi. Chr. Sørensen. Resulta­tet bliver den vidunderlige serie af Salto-papirer til bogbind. De udgives 1943 af forlagsdirektør Asger Fischer, oger i genoptryk benyttet til dette katalog. Dengang som nu var det en mindre kreds af bogtrykkerier, der i særlig grad satsede på kvalite­ten. Af årtiets 324 udvalgte bøger er 64 trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri, 60 i Det Berlingske Bogtrykkeri og 44 hos Nordlundes Bogtrykkeri, altså over halvdelen af udvalget. Det er også i disse år Nordlunde udsender sine første bøger om bog­tryk: William Morris (1944) Bogskrifter og Bogtryk­kere (1945) Typografisk ABC For Bogvenner (1946). Disse, som hans senere publikationer, får den største betydning for en bredere forståelse af bogarbejde. 1940'erne kendetegnes også ved den hurtige omstilling til ny teknik inden for de grafiske fag. Medens håndsats endnu holdt stand i 30'erne, overtager maskinsatsen nu 2/3 af produktionen. En radikal ændring inden for de grafiske fag er indledt. IKKE ILLUSTRERET SKØNLITTERATUR Steen Eiler Rasmussen: En bog om noget andet. Forlag: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag (1940). Tilrettelægning: Steen Eiler Rasmussen. Bogtryk: Bianco Luno's Bogtrykkeri AIS. Skrift: Monotype Baskerville kursiv. Bogbinderi: Petersen & Petersen. Ovid: Tre Klagesange. Forlag: Thaning & Appels Forlag (1944). Tilrette­lægning: Det Berlingske Bogtrykkeri. Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri A/S. Skrift: Intertype Ba­skerville. Bogbinderi: Det Berlingske Bogtrykkeri. Johannes Ewald: Levned og Meninger. Forlag: Udgivet af Foreningen for Boghåndværk, i samarbejde med H. Hagerups Forlag (1942). Tilret­telægning: Langkjærs Bogtrykkeri. Bogtryk: Lang­kjærs Bogtrykkeri. Skrift: Genzsch Antikva, Bour­geois. Klicheer: F. Hendriksens Reproduktions-Ate­lier. André Siegfried: Frankrig befriet. Forlag: Det danske Forlag (1948). Tilrettelægning: Udstillede bøger fra 40'erne ERSKINE CALDWELL ATHENEUM Omslag Egon Mathiesen, 1940', i.u. Voltaires Candide overdådigt morsomt illustreret af Unger­mann i sort-gråoliven satirisk pennestreg, 280/205 mm, 1940. maa bcljcnc ham ved Bordet. Lad Dem ikke hold Dem rede.«. i han var glad eller bedrøvet Han var hen­iin tro Tjener, forfærdet over at M ham mm m om at gense sin Elskede Dybt bevæget og 8ords sammen med Martin, der ganske kold­se underlige Hændelser. Ved Bordet sad seks r for at overvære Karnevalet i Venedig Da It, hviskede Cacambo til en af de fremmede, n han hele Tiden havde skænket Vin for; age af Sted, naar det behager; Skibet ligger OG BOGKUNSTNERE Udstillede bøger fra 40'erne FREDERIKSSTADEN I Palarct i Roskilde har vi endnu bevaret et helstøbt Barok­ anlxg, der ganske vist er beskedent i Størrelse sammenlignet med Christiansborg, men ikke ringere som Arkitektur. Hvor et ældre Slotsanlsg som Fredensborg er geometrisk stift med den regelmæssige ottekantede Gaard, er alting i denne modne Barok blevet mere plastisk med enkelte Legemer, der er føjet smidigt sammen, med et Gaardsrum, der er sluttet og allige­vel ved Hjørnerne aabner sig til andre Rum. Indgangen er en Port, der gaar op gennem den fremadbuede Staldfløjs Tag, ligesom Byportene skar sig gennem Voldskraaningerne. Naar man kommer ind i Gaarden, ser man Domkirken, netop som en stor gammel Kirke skal ses. med sin gotiske Silhouet højt op over de almindelige Huses lange lave Tegltage. Fra de lange Sidefløje med deres høje murede Kviste stiger Anlægget hen til Hovedfløjen, der er i to Etager. I Thurahs »Vitruvius« er den vist med meget mere Dekoration. Men vi savner ikke noget. Disse jævne danske Provinshuse danner sammen en ••yin ••• yndig Helhed, i alle Ting klart og fast formet LUMiJfi ••••••f*; Haussers Tegninger til Christiansborg viser, hvor rige De­taillerne har været paa dette Slot. Det maatte blive Forbille­det for fornemme Huse i Byen. Vi har endnu et udmærket Eksempel i Asiatisk Kompagnis Bygninger i Strandgade paa Christianshavn. Bygningen er en Skulptur, en stor sluttet Form. Den er behandlet som et Massiv, som man har gjort rigere ved stadig at lægge mere Stof til. Facaden hæver sig op i den segmentformede Fronton ligesom Midtervinduerne i de stærkt fremspringende Fordakninger. De to øverste Etager er bundet sammen ved mægtige Pilastre, der er forkrøppet op gennem Gesimsen. Ogsaa vandret er Enkeltelementerne koblet sammen fil store Helheder med To-, Tre-og Femdelinger. Byer og bygninger. Steen Eiler Rasmussen har gjort emnet al­ment begribeligt, også gennem det nære forhold mellem tekst og tegninger, 253/166 mm, 1949. JVIES RO.MAINS Donogoo-Tonka UIDfNSKHBENS MIUKlfX KJNiMÅroowinsÆ cam Aiutøwnt Forlag KøBEmavs Viggo Naae. Bogtryk: Bianco Luno's Bogtrykkeri. Skrift: Linotype Baskerville. Christian Elling: Den italienske Nat. Forlag: Thaning & Appels Forlag (1947). Tilrette­lægning: Nordlundes Bogtrykkeri. Bogtryk: Nord­lundes Bogtrykkeri. Skrift: Monotype Bembo. Kli­cheer: F. Hendriksens Reproduktions-Atelier. ILLUSTRERET SKØNLITTERATUR Izaak Walton ogCharles Cotton: Den fuldkomne Fisker. Illustration: Ib Andersen. Forlag: Martins Forlag (1943). Tilrettelægning: Ib Andersen. Bogtryk: Bi­anco Luno's Bogtrykkeri AIS. Skrift: Monotype Baskerville. Klicheer: Bernh. Middelboes Repro­duktionsanstalt. Jacob Paludan: Landluft. Illustreret: Ib Andersen. Forlag: Steen Hasselbalchs Omslag, Frede Christoffersen, 1945, i.u. Forlag (1944). Tilrettelægning: Ib Andersen. Bog­ Udstillede bøger fra 40'erne 50 ÅRS BØGER Hvis jeg var Maler (og jeg har altid beklaget, at jeg ikke er det), vilde jeg befolke mine Lærreder med Gudinder, Nymfer, Madonnaer, Keruber og Amoriner. Jeg synes, det vilde være den største Forbrydelse mod Malerkunsten at hellige sine Pen­sler til Portrætter, medmindre Modellerne var smukke; og langt fra at ville kopiere disse grimme og tarvelige Ansigter, disse ubetydelige eller ordinære Hoveder, vilde jeg være mere til­bøjelig til at hugge dem af Originalerne. Caligulas Grusomhed vilde i denne Anvendelse næsten forekomme mig prisværdig. Det eneste, jeg med lidt Stadighed har misundt nogen er, at være smuk; v«d smuk forstaar jeg lige saa smuk som Paris eller Apollon. Ikke at være vanskabt, have næsten regelmæssige Træk, det vil sige at have en Næse, der hverken er kroget eller stumpet midt i Ansigtet, Øjne, der hverken er røde eller rin­dende og en velformet Mund, det er ikke at være smuk; i saa Fald vilde jeg være det, og jeg synes, jeg er lige saa langt fra den Forestilling, jeg har gjort mig om mandlig Skønhed, som om jeg var en af disse Figurer, som slaar Timeslagene paa Klokketaamene; hvis jeg fik et Bjærg paa hver Skulder, fik Benene drejet indad som paa Grævlingehunde, og fik Abenæse og -snude, vilde jeg ligne dem paa et Haar. — Ofte ser jeg mig timevis i Spejlet med en ufattelig Stadighed og Opmærk­somhed for at se, om der ikke er indtraadt nogen Forbedring i mit Ydre. Jeg venter, at Linierne skal forskyde sig, forbedre sig eller runde sig mere fint og rent, at mine Øjne skal blive mere straalende og fugtige i Glansen, at Bugten mellem min Næse og min Pande skal blive udfyldt og min Profil faa den græske Profils Ro og Renhed, og jeg er altid yderst forbavset over, at det ikke sker. Jeg haaber altid, at jeg engang et Foraar skal kunne skille mig af med den Skikkelse, jeg har, ligesom en Slange, der skyder Ham. — At tænke sig, at der mangler saa lidt i, at jeg kunde være smuk, og at jeg aldrig bliver det! 124 tryk: Anton M. Jensen. Skrift: Monotype Engelsk Antikva. Klichéer: Bernh. Middelboes Reprodukti­onsanstalt. H. C. Andersen; Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Ama­ger. Illustration: Povl Christensen. Forlag: Selskabet for grafisk Kunst og Kunstforeningen i København (1940). Tilrettelægning: Det Berlingske Bogtrykker. Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri AIS. Henrick ThomæsønGerner: Hesiodi dage eller Rijmstock ved Hans Ellekilde. Illustration: Povl Christensen. Forlag: J. H. Schultz Forlag (1942). Tilrettelægning: J. H. Schultz. Bog­tryk: J. H. Schultz Bogtrykkeri, Akts. Skrift: Mono­type, Plantin. Bogbinderi: J. H. Schultz Bogbinderi. Johannes V. Jensen; KongensFald. Illustration: Sikker Hansen. Forlag: Gyldendalske Boghandel (1944). Bogtryk: Gyldendals Forlags- TI \ En for Hallmann usædvanlig klassisk stil præger dette værk med de fornemme farvegengi­velser: Mile de Mauphin, 245/ 165 mm, 1945. OG BOGKUNSTNERE Udstillede bøger fra 40'erne MAJUS. trykkeri. Skrift: Linotype Fransk Antikva. Klichéer: Nordisk Reproduktions-Anstalt. fil Vignet af Povl Christensen fra Hesiodi Dage. Povl Christensens dybe forståel­se for ældre dansk litteratur har mange udtryk. Snittene til Ger­ners Hesiodi Dage præges ikke af den blicherske alvor, men ejer, så rigtig oplevet, noget af bondealmanakkens troskyldig­hed, 220/145 mm, 1942. Théophile Gautier: Mademoiselle de Maupin. Illustration: Adolf Hallman. Forlag: Gyldendalske Boghandel. Bogtryk: F. E. Bordings Bogtrykkeri. Skrift: Linotype Bodoni Book. Klichéer: Nordisk Reproduktionsanstalt. Voltaire: Candide. Illustration: Arne Ungermann. Forlag: Nyt Nordisk Forlag-Arnold Busck (1940). Tilrettelægning: Arne Ungermann. Bogtryk: Krohns Bogtrykkeri, Harald Jensens Bogtrykkeri. Bogbinderi: Petersen & Peter­sen. Klichéer: Politikens Reproduktionsanstalt. Kalidasa: Sakuntala. Illustration: Mogens Zieler. Forlag: Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck (1942). Tilrettelægning: Mo­gens Zieler. Bogtryk: Krohns Bogtrykkeri. Skrift: Genzsch & Heyses Plantin. Klichéer: Bernh. Mid­delboes Reproduktionsanstalt. Hvorved du aldrig keedis. I Spjse-Kielder see dig om/ Om du end har udtæret/ Der er vel mange tomme rom/ Oc døde Muusz u-næred. Din Kielder skal du nu paa ny Med Vinter-Vare fylde/ Om det ey var/ du kunde frj Din brede Bag forgylde. Til Ploven hør alt meer end Hov/ Alt meer til Spjse-Kielder/ End Older/ tomme Huusz oc Trov/ End Kar oc Muuse felder. Dertil hør megen stor Forraad/ Om dend ret skal bespiisis/ Aff Saltmad/ Røget/ Tør oc Vaad/ Hvo lyster kand det viisis. Dertil skal Flesk oc Gaase-Kiød/ Ja Lamme-Klød oc Tunger/ Dertil skal salted Oxe-Kiød/ Det tette kand for Hunger. Glem icke røget Oxebrøst/ Ey Pølser oc Medister/ Hiint smager vel opvarmt paa Rist/ Oc disse mand ey mister. Glem icke røget Lammelaar/ Langt Kiød oc Svine-Fødder/ It Saltmadsfad saa artig staar/ Som haffver saadan Rødder. Du skal ey glemme Groffenbrad/ Ey Lammebryst oc Rygge' Det skicker sig saa vel paa Fadd' At pille paa oc tygge. H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr. Illustration: Niels Larsen Stevns. Forlag: Statens Museum for Kunst. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck. (1943). Tilrettelægning: Mogens Zieler. Bog­tryk: Langkjærs Bogtrykkeri. Skrift: Fransk Antik­va. Bogbinderi: Anker Kysters Eftf., Henrik Park. Klichéer: Bernh. Middelboes Reproduktionsanstalt. ILLUSTRERET FAGLITTERATUR Karl Madsen; Thorvald Bindesbøll. Forlag: Det Danske Kunstindustrimuseum, i kom­mission hos Fischers Forlag (1943). Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri AIS. Skrift: Flantin, Kor­pus. Klicheer: F. Hendriksens Reproduktions-Ateli­er & Bernh. Middelboes Reproduktionsanstalt. Tumultarisk folkelighed, kamp­skriftcollage -utroligt at anar­LÆRE-OG HÅNDBØGER kistisk bogtilrettelægning så dis­ciplineret kan gennemføres i Merethe Bodelsen: Emil Hannover Bibliografi. godt to menneskealdre af Broby Forlag: Kunstindustrimuseets Venner (1942). Bog­Johansen, her i Den danske bil­ tryk: Nordlundes Bogtrykkeri AIS. Skrift: Linotype ledbibel, 275/195 mm, 1947. OG BOGKUNSTNERE Udstillede bøger fra 40'erne Min unge elskede Min unge elskede lod mig alene vi husker ikke hvordan som et skib der gled bort i en blaa horisont som en døende tone forsvandt hun og søvnen kom til mig og jorden blev fjern som en syngende kugle af sølv men du har vist dig i drømme for mig din stemme var svalende regn din mund var en moden og spiselig frugt skabt for en hungrig mand jeg husker dig trist og trøsterigt som sang af fugle og træer de findes de kvinder der elsker en mand som de spiser et elsket maaltid ... Sang Jeg har privat et paradis paa 5. sal p. t. paa denne jord der sker saa mange sære ting iapparater raabes over jord 11 Zieler »kunne sin Schade«, her i Digte, måske mere end Kjeld Elfelt, der i forordet siger: »Lad ham skrive mange smukke Vers endnu. Vi vil stræbe efter at forstå dem -med eller uden psykoanalytisk Logaritmeta­bel«, 220/140 mm. Thanning & Appel, 1942, i.u. Holtzhausen Antikva. Bogbinderi: Petersen & Peter­sen. Klichéer: F. Hendriksens Reproduktions-Ate­lier. C. Volmer Nordlunde: Bogskrifter og Bogtrykkere. Forlag: Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck (1945). Bogtryk: Nordlundes Bogtrykkeri. Skrift: Linotype Baskerville. Bogbinderi: Harry Fløistrup. Klichéer: Charles Hansens Reproduktionsanstalt. mm wnå mm Ekslibris af Zieler til bogtrykker Kaj Hjort. Jørgen Styhr: Dansk Grafik 1500-1800. Forlag: Foreningen for Boghåndværk, i kommission hos Ejnar Munksgaard Forlag (1943). Bogtryk: Bi­anco Lunos Bogtrykkeri AIS. Skrift: Monotype Ba­skerville. Dansk Kunsthåndværk. Forlag Udstillingens Kommissariat (1942). Bogtryk: Bianco Lunos Bogtrykkeri AIS. Skrift: Linotype Garamond. Tilrettelægning: Esbjørn Hiort. Kliché­er: Bianco Lunos Reproduktionsanstalt. te A*w«3a«oii Aksel Rode: Niels Skovgaard. Forlag: Den danske Radéerforening, i kommission hos Det Berlingske Bogtrykkeri AIS (1943). Skrift: Baskerville. Klichéer: F. Hendriksens Reprodukti­ons-Atelier. Steen Eiler Rasmussen: Byer og Bygninger,skildret i Tegningerog Ord. Illustration: Forfatteren. Forlag: Fremad (1949). Til­rettelægning: Steen Eiler Rasmussen. Bogtryk: Krohns Bogtrykkeri. Skrift: Intertype Caslon. Kli­chéer: F. Hendriksens Reproduktions-Atelier. H. P. Hansen: Jydepotter ogLøb. Forlag: Det danske Kunstindustrimuseum, i kom­mission hos Fischers Forlag (1944). Bogtryk: Bianco Lunos Bogtrykkeri. Skrift: Walbaum. Bogbinderi: Bianco Luno. Klichéer: F. Hendriksens Reprodukti­ons-Atelier. Johannes V. Jensen: Bogbinderen. Illustration: Mads Stage. Forlag: Jacob Badens Bog­binderi ved Mogens Wille (1947). Tilrettelægning: Viggo Naae. Bogtryk: J. H. Schultz AIS. Skrift: Monotype Bembo. Klichéer: Mazens Reprodukti­onsanstalt. Dansk guldalder i dette lille ar­bejde af Ib Andersen med den interessante kombination af Egyptienne og Garamond, 200/ 140 mm, J. H. Schultz, 1943, i.u. Dette fantastiske omslag af Ib Andersen, der aldrig glemmes én gang oplevet. Det skabte des­parat længsel efter igen at rejse i Europa, i udgivelsesåret 1941, 230x 160 mm, i.u. OG BOGKUNSTNERE Udstillede bøger fra 40'erne Oh Vaar! Af Arne Ungermann til det litterære tidsskrift »Vild Hvede« 1930-1950, som talte ti­dens bedste grafikere som illu­stratorer. BØRNEBØGER Jens Sigsgaard: Okker Gokker Gummiklokker, og andre Børnerim. Illustration: Arne Ungermann. Forlag Gyldendalske Boghandel (1943). Bogtryk: Gyldendals Forlags­trykkeri. Skrift: Genzsch Antikva. Klichéer: Nordisk Reproduktionsanstalt. Axel Salto:Tryk selv dine Billeder. Illustration: Forfatteren. Forlag: Fischers Forlag (1943). Bogtryk: J. Chr. Sørensen. Skrift: Fransk Antikva. Bogbinderi: Ejnar Jensen. Illustrerel aj Ib Anderaen STEEN HASSELBALCHS FORLAG IOC