50 ARS BØGER 1930'erne Den første fortegnelse over årets udvalgte bøger bringes i Bogvennen Januar 1934, og det er foregå­ende års bøger, der her bedømmes. Komitéen forsøgte fra starten, at tilbagevise den siden jævnligt opdukkende kritik mod »æstetisk og bibliofili« med følgende bemærkning: »Man har ikke holdt sig til nogen bestemt Boggruppe og de bibliofile Luksustryk er kun repræsenteret med et enkelt Eksempel. Man finder imidlertid i Rækken et Par Arkitekturbøger Side om Side med en Haandbog og et Generalstabskort...« Om den skønlitterære forlagsproduktion udtales; »Bedøm­melsesudvalget fremhæver Papirvalget som en Svaghed. Der er Tendens til at anvende løst, meget svært Papir, der gør Bogen tyk og giver den et oppustet Præg. Almindelige billige Romanserier, som f.Eks. den tyske Tauchnitz og de alm. kendte engelske ogfranske, findes sjældent herhjemme«. Komitéens resumé af årets høst lyder således: Det er glædeligt, at Gorki: Min Barndom ikke vækker den typo­grafiske opsigt idag, som for 51 år siden. Som et led i FfBs pro­paganda for bedre bogarbejde har den siden præget den store forlagsproduktion, 197/126 mm, 1933. x. E N LØRDAG Morgen, ganske tidligt, steg jeg over i Petrovnas Gaard for at fange Dompapper; jeg laa længe paa Lur, men de rødspraglede, vigtige Fugle gik ikke i Fælden. Som for at drille mig med deres Farve­skrud spaserede de om paa Sneens sølvblinkende Is­skorpe med komiske Hovednik, fløj omkring mellem Buskenes rimpudrede Fletværk og gyngede hist og her paa en tynd Kvist som levende Blomster, saa de blaa­lige Snekrystaller dryssede om dem. Dette Syn var saa herligt, at jeg ikke var ked af mit Uheld med Jagten; jeg havde aldrig været nogen rigtig lidenskabelig Fugle­fænger, Oplevelserne under Fangsten optog mig langt mere end selve Resultatet; jeg elskede at kigge paa Smaafuglenes Færd og drømme dertil. Hvor herligt var det ikke at sidde ganske ene i Skov­brynet foran debølgende Snemarkerog lyttetil Fuglenes tonende Fløjt gennem Frostdagens krystalklare Øde — dér hørte jegogsaa nu og da i det fjerneen bortsusende Troikas Bjældeklang, denne den russiske Vinters vemo­dige Lærke ... En Gysen gennemfo'r mig, som jeg sad dér i Sneen; jeg følte pludselig, at mine Ører var ved at fryse af. Jeg tog Fælden og Burene, krøb over Gærdet til Bedstefars Have og skyndte mig ind. Porten til Gaden stod paa vid Gab, en Bonde af uhyre Vækst arbejdede med et Trespand og enstor Kalecheslæde, derstod foran Huset. 186 Hestene dampede i Frosten, Bonden fløjtede muntert hen for sig — en Anelse gennemfo'r mig, og mit Hjerte skælvede. —Hvem er kommet? — spurgte jeg. Han vendte sig om imod mig, saa paa mig under sin Arm, sprang op paa Slædens Rand og sagde; —Popen! Naa — dette kom jo ikke mig ved; var det Popen, skulde han sikkert til en af Huslejerne. —Hyp, mine Putter! raabte Bonden, fløjtede lystigt og berørte Hestene med Tømmerne; Hestene trak til og satte i et muntert Trav, ogsnart var Troikaen ude paa den aabne Mark; jeg saa længe efter den og lukkede saa Porten. Da jeg kom ind i det tomme Køkken, hørte jeg fra det tilstødendeVærelse min Mors myndige Røst; —Hvad nu? — Skal jeg slaas ihjel? Hastigt stillede jeg Burene fra mig og løb tilbage til Korridoren, hvor jeg stødte paa Bedstefar. Han greb mig ved Skulderen, stirrede paa migmed et vildt Blik og hvæsede, kun med Møje undertrykkende et Skældsord. —Din Mor er kommet — gaa ind! Vent . . . Han rev saa heftigt i mig, at jeg næppe kunde holde mig paa Benene, saa stødte han mig hen imod Døren ind til Stuen med et barskt: — Gaa — gaa . . . Jeg fløj mod den filtbeklædte Dør og kunde i min Febrilskhed ikke finde Klinken; med Hænder, der sit­rede af Kulde og Spænding, famledejeg omkring i alle Fugerne, fik endelig ganske stille aabnet Døren og blev staaende paa Tærskelen som blændet. —Dér er han jo! raabte min Moder. —Du Milde, hvor han er blevet stor!— Naa — kender du mig? Men hvor­dan er det dog, I klæder ham? Nej, det er dog for . . . Og hans Ører er frosset helt hvide! Kom rask med lidt Gaasefedt, Mama . . . 187 OG BOGKUNSTNERE 1930'erne Liselund, tilrettelagt af arkitekt »Den danske Bogproduktion kan opvise ret mange Aage Refn 1 |(^"ied et llg^så ekstremt let satsbillede som Bin- ret tilfredsstillende Arbejder, men forholdsvis sjæl­} J desbøll fra 1943 var tungt. (Se ^ent noget' der hæver sig over det pæne eller jævnt side 36). En søgen efter stilen almindelige« -og dog lykkedes det at præsentere et l^mrnre end læsellgheden 300/ højst bemærkelsesværdigt udvalg. Der er ikke rin­ geste grund til at betragte resultatet gennem nostal­ giens briller for at erkende dette. Indenfor alle grupper træffes på arbejder, der blev forbilledlige. Den velanbragte kritik af romanproduktionen var ikke kun konstruktiv, men tillige kreativ, idet komi­ téen selv viste, hvordan det skulle gøres. Det skete i samarbejde med to så fine bogmestre som forlægge­ ren Henrik Koppel og bogbinderen August Sand­ green. Resultatet blev Maxim Gorki: Min Barn­ dom. Så ualmindelig smuk kunne den almindelige bog laves. Den kunne endda opstå uden for denne skaberkreds med Behrends og Topsøe Jensens: H. C. Andersen, Brevveksling med Edvard og Henriette Collin. Det er også i disse år arkitekterne, tager afstand fra deres nyklassicistiske svinkeærinder. Mest be­ kendt blandt disse stilforsøg er Liselund af Louis Bobé m.fl. Dens tilrettelægger var arkitekten Aage Rafn, der mange år senere og langt ind i funktional­ismen, blev en af fædrene til Københavns Politi­gård. Tredivernes saglighed forenet med engelsk og Steen Eiler Rasmussensk mådehold førte til Kunst­industrimuseets udsendelse af Britisk Brugskunst. Frederik Weilbach: Charlottenborg kan også op­fattes som et svar på Liselundbogen på trods af, at bogens disposition med bred tekstspalte og smal kommentarspalte var en arv fra forgængeren. For tilrettelæggelsen stod de to arkitekter Ib Andersen, som siden blev den højt skattede tegner og Viggo Møller-Jensen. Sikker Hansen optræder med den måske lidt voksne børnebog Joh. V. Jensen: Mammut Bogen, medens Ungermann med Onkel Færdselssignal ind­drager børnene i vores alles forbavselse over dette nyopdukkede gadefænomen. Det var en fornyelse i børnebøger efter den lange pause siden Louis Moes Charlottenborg-bogen blev i »Bogvennen« 1934 anmeldt af Sigurd Swane under overskrif­ten »Ny Bog-Type«. Udgivelsen var foreslået af arkitekt Kai Gottlob, Aage Marcus og Steen Eiler Rasmussen og tilrettelagt af arkitekterne Ib Andersen og Vigge Møller-Jensen. »Det nye« var en effektivisering af den no­tekolumne, som allerede var lanceret i Liselund-bogen 1918 og videreført af Steen Eiler Ras­mussen i 1931 i Parkpolitik og i Sogn og Købstad. Charlotten­borg: 377/253 mm, 1933. OG BOGKUNSTNERE 1930'erne Med middelalderens skrivered­skab, rørpennen, tegnede »fyn­boerne«, først og fremmest Fritz Syberg, med stor sikkerhed. Den var dog i sin tid sjældent benyttet til så præcise arkitek­turtegninger som i Vilh. Wan­schers Antikken, 320/199 mm, 1936. illustrerede børnesange omkring hundredeskiftet. En der tilhørte arkitekternes kreds var Vilhelm Wanscher, der dette år fremhæves for Artes II, vel nok en af de fornemste periodiske publikationer vi har oplevet, men rigtig karakteriseret ved komité­ens bemærkning: »Smukt opsat Værk i lidt ældre Manér«. Han nåede aldrig til klassicismen, men var i bund og grund barok; hvor foreliggende illustrati­onsmateriale ikke slog til, gik han selv i gang med rørpen i arkitekturskitser, der stod så godt til hans djærve skriftvalg. Plantin. En ung grafiker dukker op i bogverdenen efter at have udstillet i Kunsthallen på Købmagergade. Det er Povl Christensen. Hans Brudstykker af en Lands­bydegns Dagbog kommer med i første udvælgelse. Skade af Ib Andersen endnu kun forsøgte sig i sine første bogomslag, ellers kunne man med denne udvælgelse ikke have ønsket sig en fornemmere start end disse diametrale: Povl Christensen og Ib 122 skuret paa Enderne; den skulde være adskilligt bredere, hvilket Spo­rene af den virkelige Basis i Parthenon viser, men der er i»vngt ingen­somhelst Grund til at tvivle paa Korrektheden af Figurens Proportioner eller Former Naar vi indskriver Figuren i et Diagram ai Templet, ses det klart, at den har en meget simpel Geometri, idet den bliver mdskrivelig i et Trekvadrat-System med 12 Fods Side, og tillige ind­skrivebg i en Trekant, hvia Basis er Skibets Bredde, 30 Fod. Den perspektiviske Forkortning opefter vilde gere de øvre Former smallere, hvorfor disse er modelleret relativt store. Statuen var saa hej, at dec skulde ses ligesom i Afsatser, der deler Hejden rhythmisk; hver Legems­halvdel skulde have sin Rhythme. Athena er kommet fra vor hejre Side og vender sig fremad, idet hendes hejre Haand finder Hvile paa Sejlen, de to Halvdele af Statuen faar derved en forskellig Rhythme i Hejde­delmgerne Der er baade Bevsegelse og Ro i Figuren; den skaber og levendeger sit eget architektoniske Rumfang Den var belyst alene ved Reflekser fa-a Gulvet, og man kunde nserme sig den fra 17 Meten Ai­stand indtil en Afstand, der var lig dens egen Hejde. — Denne geo­metriske og optiske Beregning af Statuens Virkning i Rummet var kendt, thi den byzantinske Forfatter TzeUes gengiver en Historie om Phidias' Vædde kamp med Alkamenes, hvilket formodentlig sigter til Modsæt­ningen mellem Alkamenes' Athenafigur i Parthenons Østgavl „ovenpaa de heje Sejler", og Phidias' Atheoa i det indre; Alkamenes, siger Tzetzes, blev udlet, fordi han ikke vidste, at Tingene formindskes i Hejden. medens Phidias gjorde sin Athena-Statues Træk dobbelt tydelige, fordi han var o*ii«oc reittr »a. („en dygtig Optiker og Geo­ meter**)!!). Phidias havde i Felge Plutarchos, der synes at vwe godt underrettet, en ledende Stilling med Athens Byggeforetagender under Perikles — Jta.,« i, å.uMl Mai Jiarrar mioxonoi qr avxv (Periklea) idet han formodentlig var statsansat, saaledes som det kendes fra en noget dQanir tojtr. Man har forsegt at rette Fejlen ved Tilfejelsen ai foran x"9*'> men den hgtige Lsesemaade er snarere »ai Ntuiffr] oaor ti tiooapmr nt/xoir tr Se tg ejrti. hvortil vi har en Pa­rallel i Beskrivelsen ai Zeua-SUtuen i Olympia (V. 11, 1): er ft" *1 f/j Se(i9 ffftl Ntmi*. (I) Chdiades VIII. J47. — Se om de optiske Variationer „Architekturens Historie" I, 316 og „Grækernes Syn paa Kunst" S. 121. t It VARVAKEION-STATUETTEN INDSKREVET I PARTHENONS CELLA 21 å Mon 30'ernes børnebog ikke og­så var et resultat af den russiske revolution -den samfundsorien­terende billedbog? Ungermann fulgte ihvertfald denne idé med Onkel Færdselssignal. Siden blev hans »Palle alene i verden« en sovjetisk bestseller, 1933. Omslag af Ungermann, 1933. Andersen, der på hver sin vis er så danske, hvis man tør sige noget sådant, men tillige som bogkunstnere blandt vor generations bedste europæiske, hvoref­ter forfatteren ikke tør bevæge sig længere ud i en beskrivelse, der kan opfattes som chauvinisme! Komitéen havde tillige »mod« til at udvælge Geodætisk Instituts Generalstabskort. Danmark i 1:100.000. I: Det nordlige Jylland -en fremragende udført, hel speciel form for kommunikation. For yderligere at lægge afstand til den æstetiske bibliofili havde komitéen udvalgt Haandbog for Bygningsindustrien, et endnu levende, men tungt standardværk. Det er nok ikke valgt for hverken typografiske eller autotypiske dyder, men i beun­dring over, at et så vældigt stof, som byggeindustri­ens vareudbud forenet med teknisk opslagsstof kan gøres let tilgængeligt på de 584 sider. Ja -så sandelig var det en god høst, som vi gennem det følgende halvsekel til tider har haft svært ved at gennemføre med samme udbytte. OG BOGKUNSTNERE 1930'erne Selmars Typografi Haandbog i Satsltkmk Foruden Thejls: Asymmetri i Typografi var Selmars Typografi vigtigste impuls for den nye dan­ske saglighed. Povl Christensen -Blicher; en stærkere forening af billed og sprog kan vel næppe tænkes. For Povl Christensen er det en hel­hedsopfattelse såvel sanset i satsbilledet, den tunge Genszch, som i træsnittet. En Landsby­degns Dagbog, 186/125, 1933. Udvalget i 1930'erne følger stort set disse spor. Et overordentligt fint og krævende stykke arbejde præ­steres med Merete Bodelsen: Karl Madsen. Biblio­grafi (1939) i samarbejde med Volmer Nordlunde. Den udkommer på Fischers Forlag, der også står for Par Lagerkvist: Det evige Smil (1939) tilrettelagt af Viggo Naae. Hermed markeres en ny form for skønlitterær forlagsproduktion, hvor forlaget gen­nem det følgende årti tegner sin egen typografiske profil. Vilhelm Wanscher fremhæves igen gennem det store værk: Antiken (1935) en forunderlig typo­grafisk enhed, hvor kun rørpennen gengiver de klassiske værker. Steen Eiler Rasmussen udgiver i 1935: Billedbog fra en Kinarejse i dagbogsform, og derfor udeluk­kende sat i Baskerville kursiv. Ideen er klar nok; omend det store opbud af kursiv gør bogen lidt tung læselig. Dog opnåes som hos Wanscher en smuk forening af tekst og tegning med illustrationer, der for begge bøgers vedkommende er baseret på rejse­skitser. Samme homogenitet kendetegner Frederiksberg gang jeg hører hans Stemme. Min Samvittighed for­dømmer mig, og gjør migtil Cujon. Anger og Frygt har saaledes betaget mig, at Kjærlighed og Jalousie var reent forjaget af mit Bryst. Ak! Gid jeg var fem­ten Mile under Jorden1 Thiele, den 14de April 1713. JENS har værether. Han kom i Nat ind i mit Kammer, for at høre, hvorledes her stod til. Han var som et drukken Menneske, græd og bandte imellem hinan­den. »Røb ikke, at jeg har været her, sagde han idet han gik: ellers er Du et dødsens Menneske!« Han skulde vist holde Ord; jeg skal nok vogte mig. Men hvad mon hanegentlig vil? han veeddet vel ikkeselv. hende, for En har ved Midnatstid mødt to Personer paa een Hest,men formedelst Mørketkunde han ikke see, om de Begge vare Mandspersoner. Det var paa Viborgveien, og vi har været ude hverMand hele Da­gen for at lede. Vi ere komne tilbage uden at finde dem. Jeg fik Nys om, at de vare komne over Skiern Broe, men jeg skal vel tage mig vare for at komme dem nær. Ak! ak! den Verden, vi leve il Min arme Herre! Han tager vist sin Død derover. Han ligger, og intet Menneske maae komme til ham. Thiele, den 17de April 1713. DEN unge Frøken er borte! inat er hun echapperet ud af et Vindue. Jens har sikkert været herog hentet 38 Thiele, den 20de April 1713 IDAG blev jeg kaldet til naadigHerren. Ak! Du milde Frelser! Hvor bleg og henfalden han var! Han lever ikke, det kunde jeg grandgiveligsee. »Morten! sagde han, dajeg traadteind: erdet Dig? Kom hid til mig!« Saasnart jeg hørte hans Stemme, brast jeg i Graad. Før var det,som om han talteud af en Tønde,og naar han raabte ud af den store Dør; »Morten! kom med Hundene!« Saa var det somGaarden skulde falde, og Høns ogÆnder fløi forskrækkedeomkring. Men nu talte han saa sagte, saa mat, at mit Hjerte var færdigt at briste. »Morten! sagde han: har Du ingen Snep­ 39 23 j Have (1935) i Else Sadolins lette streg. Samme år udkommer Hans Hvass: Dyrene derude med Sikker Hansens stærke, næsten plakatagtige dyreglimt. Sal­to repræsenteres samme år ved Fugleskyen, hvor den expressionistiske styrke videreføres fra det for­nemme kunsttidsskrift Klingen, der udkom 1. årg. 1917-18, 2. årg. 1919-20, 3. årg. 1920-21. De nye saglige signaler, først og fremmest fra Tyskland, synes ikke at slå igennem i dette tiår. De præsenteres i modereret form gennem den i 1938 udvalgte Selmars Typografi, Haandbog i Satsteknik udsendt af Fagskolen for Boghaandværk. Året før udkom oversættelsen af Jan Tschicholds Funktionel Typografi, der dog ikke blev udvalgt. Ligesom arkitekterne forsigtigt modtogstrømnin­gerne fra Bauhaus, medens den populariserede »funkis« fortrinsvis fik udtryk i natborde og kaktus­hylder, således var den danske bogverden trods alt i besiddelse af den del common sense, der gjorde at resultaterne ikke blev så radikale, at de i et længere kulturperspektiv blev begrænset til en demonstrativ parentes, som mange tyske arbejder i denne peri­ode. Førte det samtidig til en overdreven forsigtig­hed, som antydet af den store svenske bogmand Anders Billow, der anmelder udvalget af danske Frederiksberg Have er en henri­vende bog, hvis ikke udtrykket anfægter den kunstneriske tilfor­ladelighed. Uden at forfalde til stilimitation gengiver bogen den specielle frederiksbergske stem­ning i skrift, udstyr og ikke mindst i Sadolins tegninger, 208/ 138 mm, 1935. Når der ses bort fra Piccasos Guernica over 40'ernes spise­bord, må Sikker Hansen nok betragtes, som halvseklets popu­læreste kunstner. Bred, folkelig kunst der blev meget dansk trods klare signaler fra sovjetti­ske plakater. Dyrene derude -en vittig gra­fisk beskrivelse af dyrenes for­svindingsevne, 192/126 mm, 1935. OG BOGKUNSTNERE 1930'erne bøger fra 1935: »Det år påfallande som den grafiska industrien lika lite i Danmark, som i den ovriga Norden forfogar over vad jag kanske får lov at kalla BOGVENNEN Sadolin var tillige en af de før­ste, måske den første, der gavde nyeste typografiske idéer et fuldgyldigt kunstnerisk udtryk gennem sin tilrettelægning af Bogvennen's nye serie. bokarkitekter. I de fleste fall tycks det mig som en boks utseende voro resultatet av et kommittearbe­te, som slutat med en forsiktig kompromis, dår sålian det hela, men ofta nogån enstaka detalj bår spår av en starkare vilje«. Det er samtidig morsomt at læse Jørn Rubows anmeldelse af samme årgang svenske udvalgte bø­ger: »Svenskernes Bøger virker paa en Dansker som noget forbavsende fremmedartet, men tillige respektindgydende. Det er vist nok svært at finde en grim svensk Bog, alting er dygtigt gjort, og hele Produktionen har »Ansigt« i næsten højere Grad en nogen anden Nations. Alligevel savner man et eller andet, og jeg tror det er Ydmyghed hos Bogtrykke­ren. Han er lidt for tilbøjelig til at føre sig som suveræn Kunstner i stedet for Læserens Tjener. Man mærker maaske, at jeg tager Morison i Haan­den ...«. Set på 50 års afstand kan dog fastslås en høj kvalitet over dette tiårs danske bogarbejder. De er kun i ringe grad mærket af det lammende kompro- Fra et andet af Træerne lyder en hurtig Banlcen gentaget flere Gange. Det er Flagspctten. der er ved at sege efter Insekter og Larver. Den sidder med sin korte Stettehale presset ind mod Treet og arbejder for fuld Kraft, strckker Halsen i Vejret og hamrer Næbbet ind mod Stammen. Den danner det ene kraterformede Hul ved Siden af det andet, indtil Barken tilsidst er helt kop-arret af lutter Spcttehuller. Saa flyver den afsted i Bølgeflugt til et andet Trac og hægter sig fast igen med sine solide Kløer. I raske Sæt klatrer den op ad Stammen og banker undervejs paa Barken. Men der er aabenbart ikke Bid. for den flyver straks efter videre. Der er noget som kribler og krabler paa Benene af os. Mens vi har fulgt den arbejdende Spætte, er vi havnet lige paa en Myrevej. Arbejds­travle Skovmyrer iler afsted til og fra Tuen, ikke saa mange som midt paa Sommeren, men i Tusindvis alligevel. Nogle skal ud for at malke Honningdug i Bladlusekolonierne, andre kommer hjem til den meter­høje Tue med Grannaale mellem Kindbakkerne. Dér er een, som arbejder sig baglæns afsted mod Boet med en død Flue, meget større end den selv. Et andet Sted har en hel Rok Myrer bidt sig fast i en blaa Skarnbasse; de hænger fast med Bidetangen overalt i Billens bløde Led. Skarnbassen prøver at slippe fri for Angriberne, men falder omkuld med alle seks Ben roende ud i Luften. Bevægelserne bliver langsommere og langsommere og standser tilslut helt. Myregiften har gjort sin Virkning. Vi gnider let henover Tuens Naale og holder et Øjeblik Haandfladen i fingerbreds Afstand fra Overfladen med det Resultat, at den kommer til at lugte syrligt omtrent som Eddike. Myrerne har løftet sig op paa 100 Benene, bøjet Bagkroppen frem og sprøjtet Myresyre mod Urostifteren. Hele Tuen er stiftet af en enkelt Myrehun. som afsluttede sin Bryllups­rejse paa denne Plet. Hun samlede til Rede i et mørnet Træstød. lagde Æg og passede Pupper, til Afkommet kunde begynde at tage fat. Snart 101 25 å mis, som Biilow synes at opleve. De bedste har den tidløse kvalitet, som der vel skal en generations afstand til at erkende. Kvaliteten hænger nok sammen med, at det var i netop dette tiår principperne for den moderne bog blev fastslået. Det har næppe stået komitéen helt klart, ejheller årsagerne hertil. Det har spillet en megetstor rolle, at de kommen­de bogtrykkere fik en solid håndværksmæssig ud­dannelse på fagskolen under ledelse af Christian Petersen, medlem af Grafisk Cirkel. »Grafisk Cirkel« har også haft betydning for den faglige inderkreds. Det var en studiegruppe bestå­ende af 12 yngre fagfolk, der bl.a. talte navne som Naae, Thejls og Wantzin. Cirklen arbejdede gen­nem intern trykkerivirksomhed til fælles bedste, men kom dog frem i offentligheden bl.a. med storværket Den spirendestil til Axel Salto i 1949. En lignende, måske endnu mere eksklusiv tryk­kercirkel, var »Hjulet« omkring bogbinder August Sandgreen. Arkitekterne kommer i disse år for alvor med som bogtilrettelæggere. Det var så klart funktional­ismen, der styrede deres layouts, men med danske toner, som i de samme års bedste arkitektur. Endelig var bogen genstand for en særlig offentlig opmærksomhed. En meget større kreds af kultur­personligheder end idag beskæftigede sig med bo­gens udformning, fra Kunstindustrimuseets stærkt engagerede direktør, Erik Zahle, der i 1933 blev formand for Forening for Boghaandværk og til pressens skarpeste pen, Kai Friis Møller, der også selv mestrede bogkunsten. Det var et årti fuld af grøde. ERNST GlAESER JESPERSEN ooPlOS FORLAG Axel Nygaard præsterede i 20'­eme Nordens bedste illustrati­oner til Fredmanns Epistler i nu­tidsgustavianisme; samme kun­ster, der med største forståelse har skildret vore klassicistiske kvarterer -men det var også ham, der skabte de mest tidssan­sende omslag til 20'eme og 30'­emes typiske emigrantlitteratur i egen formet fed grotesk, der kunne blive til sprød klassicis­me, når opgaven bød det, som til Seedorfsgudinde, i.u. HANS HAITVIC SEfOOUFF PtDCISEN GUDINDE.R. DANMARK Vignet af Mogens Zieler fra Isak Dinesen: Syv fantastiske fortæl­linger, 1935. OG BOGKUNSTNERE Udstillede bøger fra 30'erne De anførte data for udstillede værker følger i princippet tek­sterne i katalogerne over de ud­valgte bøger. Disse er de første år ret kortfattede. Bertil Malmberg: Åke og hans verden nåede aldrig komitéens bord. Eksempel på hvor varieret tegningen kan integreres i tek­sten, når Adolf Hallmann er kunstneren. 240/60 mm, 1937, Gyldendal, i.u. IKKE ILLUSTRERET SKØNLITTERATUR Maxim Gorki: Min barndom. Forlag: Henrik Koppels forlag (1933). Tilrettelæg­ning: August Sandgreen. Par Lagerkvist: Det evige smil. Forlag: Fischers Forlag (1939). Tilrettlægning: Vig­go Naae. Bogtryk Vald. Petersen H. C. Andersen: Brevveksling med Edvard og Henriette Collin. Forlag: Levin & Munksgaards forlag (1933). Bog­tryk:. Skrift:. Bogbinderi:. Klichéer: ILLUSTRERET SKØNLITTERATUR Si. St. Blicher: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog. Illustration: Povl Christensen. Forlag: Selskabet for grafisk Kunst og Kunstforeningen (1933). Tilrette­lægning: Det Berlingske Bogtrykkeri. Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri. 27 j Axel Salto: Kusais Hændelser. Illustration: Forfatteren. Forlag: Rasmus Navers for­lag (1934). Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri. Hans Hvassog Sikker Hansen: Dyrene derude. Illustration: Sikker Hansen. Forlag: J. H. Schultz forlag (1935). Tilrettelægning: J. H. Schultz. Bog­tryk: J. H. Schultz. Johan Herman: Wessels Digte. Illustration: Mogens Lorentzen og Arne Unger­mann. Forlag: C. A. Reitzels forlag (1936). Tilrette­lægning: Det Berlingske Bogtrykkeri. Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri. Klichéer: F. Hendriksens Den moderne grafik og Axel reproduktions-atelier. Saltos interesse for bogen op­stod i »Klingen«. Under det næ­ H. C. Andersen: Skyggen. re samarbejde med Salto be­mærker overfaktor Wantzin Illustration: Herluf Jensenius. Forlag: Rasmus Na­ hans forkærlighed for store vers forlag (1935). Tilrettelægning: Det Berlingske skrifter -»hvor de stive Typele­ Bogtryk. Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri. gemer under hans formynder­skab blir gjort smidigere i Sam­spillet med Illustrationerne«, Steen Eiler Rasmussen: Billedbog fra en Kinarejse. Kusais Hændelser, 285/220 mm, Illustration: Forfatteren. Forlag: Bianco Lunos Bog-1934. snakkesaliffe Fugl, han frelste fra den gruelige Slange og sprang op: »Kom oq hjcplp mig lille Mor Meise*! Et Øjeblik efter susede Meisen, Flyveren, ned gennem den blaa Aåbning og landede for hans Fød­der i Græsset >Følg: mig«, kvidrede den ivrigt De gik efter Fug­len, der fløj saa tydeligt, den kunde, og snart stod de igen paa Stien, der førte dem ud af Skoven, og hen til Foden af et højt Bjerg. >Nu siger jeg Farvel til jer«, sagde Meisen. >Jeg maa skynde mig tilbage til Reden, ellers bliver Æggene kolde. Jeg bad min Mand om at holde demvedlige, mens jeg var han har saa meget for, jeg er ikke rolig et Øjeblik. Saadan er Mændene. Naa, saa Farvel og lykkelig Rejse.« Fuglen svang sig i en Bue op i Luf­ten og forsvandt bistert i en Hvirvelvind af Vinger. Drengene tændte nu et Baal og ristede Kastanier. Saa spiste de Hindbær, som Nogo havde sam­let undervejs og trukket paa Straa, lagde sig ned omkring Dden og faldt i Søvn. De vaag­nede hen paa Eftermiddagen med friske Kræfter. »Bag dette Bjerg bor min Far og min Mor«, sagde Nogo, »det ved jeg bestemt men hvordan skal vi dog komme over det? Alting er da og saa saa svært, og jeg er saa lille.« Tuder du nu igen?« raabte Ku­sai, »jeg tror,du er en Prøvelse, sendt mig af Gud, og jeg har endda lige vist dig Tegn paa min Magt ogBe­kendtskabskreds. Lad s se en Gang til, i Dag har vi en heldig Dag. Hjælp miø kære Fætter Klov mand/« Straks .* > •., fortættedes -\ Luften, og ^ etDyrvok ' "'-A sedelige­ •y '''i-;* som ud ^ vV'jm, »f in­ .t&isL OG BOGKUNSTNERE Udstillede bøger fra 30'erne Gaardsmm, som VsreLsemej l indusr txndtr ud til. El ngl Hjem tt il mtgtl rtpTéstnlalxvl AnUg, koor man fra hutgangsbygmngtn kommer ind til tn Forgaard. igennem en GennemgangsbrgniHg. ooer en kocdratuk SøjUgaard. atUr igennem en Gennemganglijgmng, inden man naar tU Hovedrummene omkring dm inderste Gaard Ved Siderne kan der desuden vere Tjenerskabs­boliger, og der kan D*re en kinesisk HOM omgivtl af Mure Compound'tn kan ogsaa indskrænke sxg bl nogle faet Bygninger omkring tn tneste lille Gaard Mm dm er altid helt aflukket fra Omoerdm Her kan Kinesern lene uforstyrret med sin Farm lu Om Aftenen, naar dm ujævne Gade Uggtr uden m eneste Lygte, og det tr farligt at gaa igennem dm, sidder man trygt indm Døn. Det soagt Lys kan kun ligt naa hl Veggene, der begrenser og lukker Rummet i'dmfor Uggtr det stort uendelige Rum Hns der var en Aabning ud dertil, mide man bart se dm som en sort Plet, mm stiv om dm var aldng saa lille, nlde der staa som m pibende Straale kold Luft ind i Stum Og dm hjemlou Tigger, der lister rundt i Vintemal­tm, kunde stirre ind i det lune Hjem. L'dm at man oidsle del, vilde han st ind paa Familun, der sad om dm dampende Ru, st med Misundtbe og Nag. Og dog er det ikke saa meget Frygtm for Mordere, og Nattekuldens Trak nlde ikke mærkes, naar man laa godt indhyllet paa „Kang'en", det murede opvarmede Sengested. Mm oar der en A abung ligt ud til Omoerdm, mide man, selv naar man oendte Ryggm bl, ane, hvordan det lomme ondt Rum sivtde ind og dræbte al Tryghed. Det tr en halt ubevidst FoleLse Del er de ondt Aander ' tynde som Osm af m udslukt Flamme smyger de sig ind gen­nem dm mindste Sprække, og saa kan de brede sig ud, vokse, bl dt naar fra Gulv bl Loft. Dt kan dræbt, kvu de vd, de kan stryge hm ooer Bommes Ansigter, saa al Trækkene bliver slettet ud, ganske tamme udm Næst tller Øjne — Man skal hytte sig for dem, og selv øm man ikke havde hart andre sigt del, saa kan man da fole det med sig selv. Naar man gaar udenfor ni Hjem, kan man ikke saa let angnbts, saa tr man Ligesom beskyttet af el Hyl­ster af Form. Mm naar man hjemme lagger del af, tr dtl ikke godt, at Vtr­dm ser paa m, og man ml da heller ikke gerne have, at fremmede skal se paa ens Kmnder/ Mm naar man bl alle Sider lukker sil Hjem af mod Omoerdm, naar man satter m Aandemur for Dorn, kan man skabe en byg lille Ver dm udm nogen fremmed Indflydelse l Gaardm tr der pæne Blomster, der slaar med Fylde mellem Flisen* Og dér gror de Træer, man holder af. Saa kan man altid havt dem at st paa og glade sig ved dens Vækst Del spinkle Bam- For at komme rejsedagbogens stemning nær er valgt Baskervil­les fine kursiv i harmoni med tegninger og akvareller. Steen Eiler Rasmussen: Billedbog fra en Kinarejse, 1935. trykkeri (1935) (ikke i boghandel). Tilrettelægning: Steen Eiler Rasmussen. Bogtryk: Bianco Luno. ILLUSTRERET FAGLITTERATUR Steen Eiler Rasmussen: Britisk Brugskunst. Illustration: Forlag: Det danske Kunstindustrimuse­um, i kommission hos Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag (1933). Tilrettlægning: Steen Eiler Rasmussen. Bogtryk: Bianco Luno. Oluf Friis, Tom Christensen, Jørn Rubow, Ebbe Sadolin: Frederiksberg Have. Illustration: Ebbe Sadolin. Forlag: Rasmus Navers forlag (1935). Tilrettelægning: Det Berlingske Bog­trykkeri. Bogtryk: Det Berlingske Bogtrykkeri Chr. Elling og Viggo Sten Møller: Holmens Byg­ningshistorie 1680-1930. Illustration:. Forlag: Selskabet til udgivelse af danske Mindesmærker, i kommission hos Henrik Koppels Forlag (1933). Tilrettelægning: Forfatterne. Bog­tryk: Langkjærs Bogtrykkeri. Klichéer: F. Hendrik­sens Reproduktionsanstalt. Bogbinderi: Beuchels Bogbinderi. Galsindet Tyrk faar klare Øjne, af Salto, 1935. Jeg ser lo kære Lig af højest Helte-Rang — Jeg ser — jeg ikke kan en Helte-Sprikvort finde — Jeg uden Sprikvort dør — Herr Jesper! Tjenerinde! (Ilun stikker sig.) JESPER Hvi skulde Mette dø? Jeg ej Aarsagen ved: Men naar de alle dø, saa maa jeg og afsted. (Han sætter Skaalen fra sig.) I efterlevende, som delte Sted betræde. Som skue disse Lig og ej vor Død begræde. I haarde er som Flint! Saa grum er ingen fod: Nej, Efterslægten vist bejamre skal vor Død Paa dens Medlidenhed jeg forud er saa sikker. At jeg et Ønske gør, idet at jeg mig stikker, Hvorved jeg vidne vil min Tak for hver en Taar; I efterlevende! tror, det fra Hjertet gaar: (Ud del ej eder gaa, som det gik denne Stymper! (Ud eders Kærlighed maa aldrig mangle SImmper! (Han slikker sig.) EPILOG KÆRLIGHED UDEN STRØMPER Artes II Red. Vilh. Wanscher. Forlag: P. Haase & Søns forlag (1936). Tilrettelæg­ning: Vilh. Wanscher. Bogtryk: H.H.H.Thieles Bogtrykkeri. Bogbinderi: Petersen & Petersens Bog­binderi. Klichéer: Middelboes reproduktionsanstalt. Fr. Weilbach:Charlottenborg. Illustration:. Forlag: Det Kongelige danske Kunst­akademi, i kommission hos Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck (1933). Tilrettelægning: Ib Andersen og Viggo Møller-Jensen. H. St. Holbeck: Munke Mølle 1135-1935. Fr. Bagge (1935). Bogtryk: Bianco Luno. Tilrette­lægning: H. Gunnar Biilmann Petersen. LÆRE-OG HÅNDBØGER Selmars Typografi. Håndbog i satsteknik. Forlag: Fagskolen for boghåndværk (1938). Tilrette­lægning og bogtryk: Bianco Lunos Bogtrykkeri. Klichéer: I. Hendriksens Reproduktionsanstalt. På FfBs initiativ blev udgivet Wessels Digte bestående af For­tællinger illustreret af Unger­mann og Kærlighed uden Strøm­per illustreret af Mogens Lorent­zen. Begge opgaver smukt løst, omend de ikke kunstnerisk har­monerer, 230/160 mm, 1936. Bogomslaget er forlagets mini­plakat, og kan idag være lige så svær at efterspore, som gamle gadeplakater. Tillige regnedes det en over­gang til god tone, at kassere omslaget ved indbinding. Man kan komme i den situation, at man må ty til eget ungdomskøb som her. Et omslag af Paul Sæ­bye, der oser af Weimar, og havde i vort startår været erklæ­ret »entartet«, hvis det var trykt dernede syd på. OG BOGKUNSTNERE Udstillede bøger fra 30'erne Den Herremand, jeg synger om. Did, Stakkel I efter Døden kom. Hvor ingen frøs, skønt alle vilde. Og del er ilde, Al ikke fryse, naar man vilde. Han traf sin Kusk, og studsede: »HvadI Jochum og i Helvede? Jeg næslen det forsværge vilde.« Og del er ilde. Al se, hvad man forsværge vilde. HERREMANDEN En Herremand sov engang hen; Og saa skal alle Herremænd, Hvor gerne de end leve vilde. Og del er ilde, At dø, naar man endnu ej vilde. 30 HER FORTÆLLES OM EN j£VN MAND, DER1 STMR SOM XLFXiNDEERPLi?Z I BERLIN. DENNE MANO HAR JAT SIG fOR AT VÆRE ANSTÆNDIG/ MEN SAA SPÆNDER LIVET LISTeLIO BEN fOR HAM. HAN BLIVER FeRT BAG LYSET/ TRUKKET IND I FORBRYDELSE/ TILSIDST BLIVE.<• HANS KÆRESTE TAGET FRA HAM 00 DRÆBT PAA EN RAA MAADE. JPIU "5E VOR MANO,FRANZ BlBERKOPF. MEN TIL SLUT NEMMER HAN DEN SAARE INO,VSENOE LÆRE: OET ER IKKE MED GODE ORl, O« FORSÆTTE F MAN SKAL BEGYNDE SIT LIV. MAN SKAL BEGYNDE DET MED AT ERKENDE OO FORSTAV SAMT MED DEN RETTE SIC ODELAGT STAAR HAN TILSID-. ALCXANDERPLATZ/ LIVET MAR HAFT HAM I^SIT^MÆGME GREB. 31 Geodætisk Instituts Generalstabskort 1:100.000. Forlag: Geodætisk Institut (1935). BØRNEBØGER Hans Kyrre, Johannes V. Jensen: Mammut Bogen. Illustration: Sikker Hansen. Forlag: Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag (1933). Harald H. Lund: Onkel Færdselssignal. Illustration: Arne Ungermann. Forlag: Vilh. Han­sens Etablissement (1933).