SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG I Dan Sterup-Hansen ODE TIL TYPOGRAFIEN af Pablo Neruda oversat af Peer Sibast Store alvorlige bog lodrette, i rene linjer, knejsende som skibets mast midt på siden fuld af forvirring og rod, algebraiske bodonityper, fuldendte bogstaver, fine som mynder, tilpassede geometriens hvide rektangel. DAN STERUP-HANSEN Maler og grafiker, professor. Født 1918 Medlem af Den Frie Udstilling fra 1950. Uddannelse: Kunstakademiet hos prof. Aksel Jørgensen 1936-39. Udstillinger: Kunstnernes Efteraarsudstilling 1936 (Debut), Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamling, Å-udstillingen. Separatudstillinger: Kobberstiksamlin­gen 77, Stockholm 82, Kastrupgaard 83. Salg og repræsentation: Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamliingen, Arkivet for Dekorativ Kunst/Lund, mange danske provinsmuseer samt museerne i Oslo, Malmø & Bibliotheque Nationale i Paris. Udsmykningsopgaver: Udvendig udsmykning af Folkets Hus paa Enghavevej, mosai­kudsmykning af Idrætshøjskolen i Sønderbog, keramikudsmykning paa Nyborg Gymnasium, betonudsmykning paa Skolen ved Milestedet, Rødovre. Keramikuds­mykning: Stengaardskirken mfl. Illustrationer: Ernest Hemingway: Short Stories, Arbejdernes Sangbog mfl. Stipendier mv: Eckersbergs Medalje 1952, I horvaldsens Medalje 1979, LO's Kulturpris 1982. SKRIFT OG RILLEDE • BIDRAG II Else Fischer Hansen FALDET af Albert Camus oversat af Frank Jæger Men på en rejse, som jeg forærede en veninde uden at fortælle hende, at jeg foretog den for at fejre min helbredelse, sad jeg en dag om bord på damperen, naturligvis på øverste dæk, og opdagede pludseligt i rum sø en sort plet på havets jernfarve. Jeg så straks bort, mit hjerte gav sig til at hamre. Da jeg tvang mig selv til at se derud igen, var den sorte plet forsvundet. Jeg skulle lige til at sætte i nogle fjollede skrig om hjælp, da jeg så den igen. Det var bare noget af det affald, som ethvert skib hiver udenbords. Men jeg havde ikke kunnet tåle at se det uden straks at tænke på en druknet. Uden sindsop­rør, sådan som man bøjer sig for en tanke, man længe har vidst var sandhed, forstod jeg, at det skrig, jeg nogle år forinden havde hørt fra Seinen, ikke var standset, men at det med floden var blevet ført ud i Kanalen for at drive rundt i verden, rundt i oceanets uafgrænsede rum, og at det havde ventet på mig indtil denne dag, hvor jeg havde mødt det igen. Jeg forstod også, at jeg stadig ville møde det på havene og på floderne, ja overalt, hvor min dåbs bitre vand var at finde. Sejler jeg nu ikke igen over vand? Over det flade vand, det ensformige, det uafgrænsede, det, hvis grænser går i ét med jordens? Er det til at tro, at vi snart er i Amsterdam? Vi kommer aldrig ud af dette umådelige vievandskar. Hør! Kan De ikke høre usynlige havmåger skrige? Hvis de skriger til os, kalder på os, hvad er det så, de vil have os til? Det er de samme, som skreg, som kaldte den dag på Atlanterhavet, hvor jeg endelig forstod, at jeg ikke var helbredt, at jeg aldrig ville slippe fri, og at jeg måtte finde mig til rette med det. Det blændende liv var slut, men også galskaben og sindsbevægelserne var slut. Man måtte falde til føje og erkende sin skyld. Man måtte leve i ELSE FISCHER-HANSEN Maler. Født 1905. Medlem af Koloristerne fra 1980. Uddan­nelse: Rannows Malerskole 1927-28, Croquisskole i Nice 1929. Udstillinger: Kunst­nernes Efteraarsudstilling 1928 (Debut). En aarrække paa samme udstilling, Fyens Forum 36, Grafisk Kunstnersamfund 37, Høstudstillingen 46. Udstillede paa Grøn­ningen i fem aar, paa Charlottenborgs Efteraarsudstilling -sidst i 82. Salg og repræsen­tation: Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen, Kunstindustrimuseet, Ny Carlsbergfondet,Statens Kunstfond. Udsmykningsopgaver: De Danske Spritfabrikker, Lions Park/Hillerød. Glasmalerier udført i Reims, Frankrig til Københavns Sygehus i Herlev. Udsmykning af Sygeplejeraadets kursusejendom Vilvorde, Den Danske Bank / Lersø Parkallé. Stipendier: Akademiets legater 1942, 43, 44, 45 og Eckersbergs Medalje 1979. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG III Ulrik Friis-Møller ILDEN af Rolf Gjedsted ILDEN Når jeg ikke nævner vandet, eller nattens kvinder& mænd, skyldes det mit særlige forhold til elementerne... Moden til ild­ & optaget af andreforhold, sandets, lysets, krystallets, fra himlen en hånd af regn. Og de hvide roser her på jorden, der går igen i ilden, det dræbende og levende sted, der er ildstedet og rosenstedet... En nævefuld stjerner, en håndfuld regn, en redeaf håb gennem hele historien, der antænder den jordiske ild... mmmm c ULRIK FRIIS-MØLLER Maler og grafiker. Født 1937. Medlem af udstillingen Corner fra 1980. Uddannelse: Kunstakademiet hos prof. Søren FIjorth Nielsen og prof. Egill Jacobsen. Udstillinger: bla Charlottenborgs Foraarsudstilling 1969 (Debut i Køben­havn), Galleri 101 1967, Charlottenborgs Foraarsudstilling 70, 74, Galleri Alliance's foraarsudstilling 1971. Gæst paa Corner 70, 77, 78, 79, Ribe Kunsttestival 73. Gæst 'Side 73' 73. Foraars-og efteraarsudstillinger i Flaagen Mullers Kunsthandel 74-81. Kunst paa Hjørring Sygehus 76' Ung Dansk Kunst/Nikolaj 76, Hvidovre Kommu­nes Kunstudstilling 78. Haagen Mullers Kunsthandels jubilæumsudstilling 78, sam­me sted 79, 'Næste års kunst'/ Galleri Danmark 78, Fjorten kunstnere fra Corner­ /Museet paa Sønderborg Slot 80, Københavns Kommunes udstilling/Nikolaj 83, Cornerudstillingen i Bucarest/Rumænien 85. Udstillet paa Corner 80-85. Separatud­stillinger; Haagen Mullers Kunsthandel 75 og 80, Frederiksberg Kommunes Biblio­tek 78, Helsingør Bibliotek 82, Køge Galleriet 85. Salg og repræsentation: Arbejdernes Kunstforening, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Københavns Kommunes Kulturfond, Helsingør Kommune. Stipendier mv: Statens Kunstfonds 3-aarige ar­bejdslegat 80, Henri Nathansens Kunstnerlegat 85. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG IV Palle Nielsen DAVIDS 70. SALME Den reviderede oversættelse i8yi Gud kom at fri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig! Lad dem blues og blive beskæmmede, som søge efter mit liv; lad dem vige tilbage og blive til skamme, som har lyst til min ulykke. Lad dem vende tilbage for deres skændsels skyld, de, som sige: ha ha 40 41 PALLE NIELSEN Grafiker, professor. Født 1920. Medlem af Den Frie Udstilling tra 1967. Uddannelse: Kunstakademiet hos professorerne Kræsten Iversen og Aksel Jør­gensen 1943-45. Udstillinger: Decembristerne 1955-60, Charlottenborg. Biennaler: \e­nedig 58, Sao Paulo 58, 64, Tokyo 57, 62, 64, Ljubljana 61, 85, Krakow 66, 80. Moderna Museet/Stockholm 67, Helsingfors 75, Frederiksstad 76, 80, Europæiske Grafikbiennale/Mulhouse 78, 80, Xylon 8/Fribourg 79, Nordens Hus/Reykjavik 80, Europæiske Grafikbiennale/Heidelberg 80. En triennale: Europea dell Incisione /Grado 81, International Bogkunstudstilling/Leipzig 82. Illustrerede bøger m original­grafik: Mord i Gaslys 53, Efterskrift 66, I forstaden 67. Bøger m reproduktioner: Babel 63, Selvbiografisk essay -Begyndelse og efterskrift 78, Hekla -104 tegninger 82. Billedværker: Passion 54, Orfeus og Eurydike i.del 59, Isola (Orfeus og Eurydike 2. del) 70, Nekropolis 70, Serien uden navn 77, Forsvindinger 82, Hekuba 82, Kata­log 83. Medaljer: Thorvaldsens Medalje 63, Prins Engens Medalje 63, Guldmedalje / 2.Internationale grafikbiennale Firenze 71, Københavns Amtskommunes Kulturpris 84, Henrik Steffens pris 84. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG V Maria Thorsen fra EGET VÆRELSE af Virginia Woolf oversat af Elsa Gress Kvinder har i alle disse århundreder tjent som spejle, der besad den kunst og den herlige evne at afspejle mandens skikkelse i dobbelt størrelse. Uden den evne ville jorden sikkert endnu ha­ve været dækket af sumpog urskov. Alle vorestore krigsbedrif­ter ville være ubekendte. Vi ville endnu sidde og kradse dyr i benrester og bytte stenøkser for fåreskind eller et enkelt smyk­ke, som vi kom til at synes om. Overmennesker og skæbnebe­stemte helte ville aldrig have været til. Zaren og den tyske kejser ville aldrig have båret kroner eller mistet dem. Hvad deres brug end er i kultursamfund, er spejle nødvendigefor al voldsom el­ler heroisk handling. Derfor hævder Napoleon og Mussolini begge kraftigt, at kvinder er mindreværdige, for hvis ikke de var det, ville de ophøre at forstørre. Det tjener til delstil at forklare hvorfor kvinder er så nødvendigefor mænd. Og det tjener til at forklare hvor urolige de bliver, når hun kritiserer, hvor umuligt det er for hende at fortælle dem, at hin bog er dårlig, dette bille­de svagt eller hvad det end er, uden at fremkalde langt mere vre­de end en mand ville gøre, hvis han fremkom med samme kri­tik. For hvis hun begynder at fortælle sandheden, skrumper skikkelsen i spejlet ind, hans livsduelighed formindskes. Hvor­dan skal han blive ved at dømme, bringe kultur til de indfødte, give love, skrive bøger, klæde sig ud og holde taler ved mid­dagsselskaber, med mindre han kan se sig selv i dobbelt størrel­se ved morgenmadenog frokosten? Sådan tænkte jeg, imens jeg smuldrede mit brød og rørte i min kaffe og nu og da betragtede menneskene på gaden. Spejlsynet er overmåde vigtigt, fordi det oplader livskraften, stimulerer nervesystemet. Fjernes det, dør manden måske, som narkotikavraget der fratages sin heroin. Under det kunstbilledes fortryllelse, tænkte jeg og så ud af vin­duet, marcherer halvdelen af menneskene på gaden til arbejde. De ifører sig hat og frakke om morgenen under dens behagelige stråler. De begynder dagen tillidsfulde, afstivede, og tror sig ef­tertragtede ved Miss Smiths teselskab. De siger til sig selv, idet de træder ind i værelset, jeg er halvdelen af de tilstedeværende overlegen, og derfor taler de med denselvtillid, den selvsikker­hed, der har haft så store følger i det offentlige liv og så besyn­ MARIA THORSEN Grafiker. Født 1943. Medlem af udstillingen Zebra fra 1977. Uddannelse: Kunstakademiet hos prof. Palle Nielsen 1968-73. Udstillinger: Charlotten­borgs Foraarsudstilling 1971 (Debut), Kunstnernes Sommerudstilling 76, Palle Nielsen og hans elever 76, Tegninger at Træer/Kunstindustrimuseet 77, Rejseskil­dringer/Nikolaj 78, Galleri Clemens/Lund 79, Salamander/Esbjerg Kunstpavillon 80, Mennesket som motiv/ I rapholt Kolding 82, Onsdagsmodellen Clausens Kunst­handel 83. Separatudstillinger: Ribe Kunstmuseum 76. Salg og repræsentation: Kobber­stiksamlingen, Vejle Museum, Aabenraa Museum, Kastrupgaardsamlingen, Kunst­industrimuseet, Sorø Museum, Tranegaarden, Kunstforeningen, Lolland-Falsters Kunstmuseum mfl. Illustrationer: Edith Sodergrans samlede digte 79. Stipendier mv: Tuborgfondens Legat og Dronningingrids Romerske Legat 1975. SKRIFT OG RILLEDE -BIDRAG Ole Sporring TEKST DITE Tegning Ole Sporring sept. 1984 Kære Ole Tak for dit brev med små striber. Jeg tror nogle af dem vil interessere direktionen i fuld udførelse. Den meler jeg. Efter mødet torsdag måtte jeg ud og rive løs snak. Råbe og krænge hensigtsMÆSsigheden. Den gik bare ikke. Kun skuffede forskyd­ninger, blå røg og øltørst til lige under brækpunktet og ingenting videre. Så jeg gik igen, og alene. Udenfor i den kølige morgenluft krassede det ny lys skorperne af min selvfølelse. Blege dråber af nærvær piblede frem. Jeg besluttede at cykle til strandvejen og fange solopgangen. Og sådan der ru da deruad deruda rasleskærm og bagerduft. Jeg kravlede over muren og ned på de store sten i vandkanten. Bølger skvulpe fredsommeligt. Solskiven viste sin overkant foran Sverige. Jeg var ikke mere alene. Indianeren stod på en sten ved siden af mig. Nu igen. Helt nøgen. Jeg kunne se de små grå fjer på knæ, albuer og nakke. Jeg kunne se hans magre hængemave og senestærke hænder. Kinder, bryst, arme og ben var tatoverede, og hvide og rosa ilinger løb i de tegnede ar, mens han rystede i kulden. Han stod bare helt stille indtil solen var helt oppe på horisonten: Så tog han min knythånd, brækkede én finger fri og holdt den op for solen. Ganske tydeligt så jeg fingerens skygge på solskiven. Han bøjede min finger, og det blege grønne fingerbillede på solen bøjede sig. Det var mest det jeg syntes du skulle høre, jeg har skyndt mig hjem for at skrive. Kærlig hilsen Dite NB vedlagt 1) din illustr. til »Digtet handler -men ikke om« 2) liste over titler efter nyt program. De forbindende mellemled, som er nødven­ dige for forståelsen, kan maskinen endnu ikke klare. VI De små mar gi naler Hl Vrede knogler spændes i elektrisk vrede V2 Den lille afstand mellem FuML og FaLD H2 Blanklængsel mod førtillid nøg ne neg le V3 Millimetre mindre end 3-grams bjergskred H3 Brosten på flugt mod urfjeldet V4 Hjemad rammer det yderste fingerled H4 Og hjemad rammer det yderste fingerled V5 Decibelskriget, papkasse med knogler, suk ker ka nel H5 Blank V6 Kaste med hvidt H6 Vælte med bjerg mod tankens kraft V7 Nye lurer farer overalt H)7)Røde røde skovhindbær Dite 30/9/84 OLE SPORRING Maler og grafiker. Født 1941. Medlem af Trykkerbanden fra 1970 og Grønningen fra 72. Uddannelse: Kunstakademiets malerskole og Grafisk Skole 1961­65 samt Skolen for kunstpædagogik 67-69. Udstillinger: Kunstnernes Efteraarsudstil­ling 1961 (debut), Ungdomsbiennalen i Paris 62, A-udstillingen 65, 79, 80, 84, Nor­disk Ungdomsbiennale/Helsingfors 68, 18. Biennale Sao Paolo 85, Separatudstillinger: Clausens Kunsthandel 63, 67, 77, 82, Kobberstiksamlingen 83. Salg og repræsentation: Kobberstiksamlingen, Kastrupgaardsamlingen, Museerne i Vejle, Randers, Nykø­bing Falster, Nordjylland, Skive og Statens Museum for Kunst. Udsmykninger: Kirke­hørup Centralskole, Næsbvhøjskolen i Herlev, Amtssygehuset i Allerød, Reerslev Skole. Btøger: Køresvenden 66, Gå på vandet 83, tegneserierne Lille Vov 68, Ulven og den ganske lille pige, 85. Illustrationer: Brev til Fidel Castro 84. Stipendier mv: Statens Kunstfonds 3-aarige arbejdslegat 66, Akademiets Prisopgave 77. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG VII Elsa Nielsen fra SIBYLLEN af Par Lagerkvist oversat af Ole Storm Ja, mit liv efter at jeg forlod menneskenes verden -som jeg jo for resten aldrig kom til at tilhøre rigtigt -har været ensomhed. Ensom har jeg siddet her med dette barn, denne søn, denne nu grånede mand, som jeg stadig ikke ved hvem er, og hvor han er kommet fra. Ensomme har vi levet sammen heroppe i bjergene, i denne forfaldne hytte, som jeg har sat i stand til os for jeg ved ikke hvor længe siden. Vort eneste selskab har været de geder, der har sluttet sig til os, vildgeder, der altid har søgt til os hvor vi end har boet og som hjælper os at opretholde livet. Det er de eneste skabninger han kender og de eneste han bryder sig om. Mennesker ved han ikke hvad er og bryder sig ikke om dem. Men gederne har han altid følt sig tiltrukket af og de af ham, de følger ham, hvor han går, stryger sig op ad ham, man kan næppe skille dem. Det tænker jeg på, når jeg grubler over hvem han er. Og på at hans ansigt er uden spor af det, mennesker kalder liv, at det altid er forblevet et barns, nu et grånet barns, men med det samme uforanderlige barnlige smil. Dette menings­løse smil, der har pint og plaget mig så meget, som får mig til at synes, at jeg lever her sammen med en dåre. Men somme tider har jeg spurgt mig selv, om det måske er en gud, der sidder her ved min side med sit evige smil, som sidder her og ser ned på sit tempel, på sit Delphi og på menneskenes hele verden og bare smiler ad det alt sammen. Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke noget. Men sommetider har jeg tænkt sådan, somme tider er også den tanke faldet mig ind. Hun sluttede og sad en stund tavs. Så rejste hun sig og gik mod åbningen ud i natten, hvor en svag lysning sås. Pludselig stod hun stille og udstødte et råb. -Han er her ikke! Han er her ikke! Det var sandt. Han var der ikke mere. Han var forsvundet. Under hendes lange fortælling måtte han være forsvundet ud i natten. Det var let at gøre uden at det bemærkedes, så mørkt der var derinde og med kun en åbning ud til det frie, ingen dør. Hun blev helt vild. Hendes ansigt kunne jo ikke ses, men det måtte være i voldsomt oprør, det forstod man af stemmen. -Hvor er han, hvor er han! råbte hun. Hvor er han gået hen! Hvorfor har han begivet sig ud i natten, i mørket, hvor han ikke kan klare sig, hvor han må omkomme! Styrte ned ad skrænten ...! Hvorfor har han gjort dette! Hvorfor? Hvorfor! Hvorfor har han forladt mig! Tænk ... tænk om han forstod det onde, jeg sagde om ham, det frygtelige, jeg ... Tænk om han forstod det! Men det er jo ikke muligt ... Han har jo aldrig vist, at han fattede noget af menneskenes sprog og aldrig selv kunnet sige noget på det. Men ... måske fordi han ikke har villet? Ikke villet have noget med disse skabninger at gøre? Somme tider har jeg jo næsten ... ja, somme tider har jeg jo 52 tænkt på, om han ikke i virkeligheden har fattet, hvad jeg har sagt til ham i vrede, når jeg er blevet heftig og urimelig mod ham ... mit stakkels barn ... mit barn ... Åh, det har jeg været mange gange og gjort ham uret, uret ... Åh, hvor kunne jeg ... hvor kunne jeg sige sådan noget ... gøre ham så ondt ... så han måtte forlade mig! Forlade mig! Hun talte til sig selv, ikke til den fremmede, skønt hun hele tiden vendte sig ivrigt imod ham. -Han har sikkert forstået, det er sikkert derfor ... Åh, hvad har jeg gjort, hvad har jeg gjort! ... Vi må ud og søge efter ham! råbte hun pludselig helt fortvivlet og bøjede sig frem i den lave åbning, forsvandt gennem den. Det var månelyst og stjerneklart, men en let kuldedis over bjergene gjorde, at man ikke kunne se ret langt frem for sig. Hun så først hurtigt efter, om sønnen ikke var et sted ved huset, og slog derefter straks ind på en sti, noget der måske var en sti, skønt den var svær at skelne, og som førte op over, ind i bjergene. Hun gik så hurtigt, at han næppe 53 ELSA NIELSEN Grafiker. Født 1923. Uddannelse: Kunstakademiet hos prof. Vilhelm Lundstrøm 1943-46. Udstillinger: Charlottenborgs Foraarsudstilling (Debut) 46, Kunstnernes Efteraarsudstilling 47. Har afholdt en række separatudstillinger i Clausens Kunsthandel og har deltaget i: Septemberudstillingen/Lyngby Raadhus 67, Nordisk Grafisk Union 67 og 69, 4. Grafik-biennale/Firenze 74, A-udstilling, Jens Nielsens Museum/Holstebro (retrospektiv) 81, Blik på dansk nutidskunst 81,2. Gra­fik-biennale Baden-Baden 81, Danske Grafikere/Nikolaj og i \ iborg 83. Salg og repræsentation: Kobberstiksamlingen, Kastrupgaardsamlingen, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Kunstforeningen, Spisesalen Plejehjemmet 'Hoffmanns Min­de', Skovgaardhus, Museerne i Århus, Maribo og Malmø. Stipendier mv: Carlsons Præmie 66, Ole Haslunds Kunstnerlegat 79, Eckersbergmedaljen 85. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG VIII Poul Skov Sørensen DIGT af HamReusch Jeg har allerede længe taget afsked med den strand der er forsvundet. De klinter der skal smuldre bort og vandet hvor saltet på min krop er det eneste der er tilbage nu. Jeg råber du rager ud over dig selv dér fra kanten. Og selv i dine værste stunder holder du til mere end jeg tror. Du styrter ned. Jeg ser hvor vanvittigt det er at det er din krop der glider bort fra min. Men før denne strand blev liv og før det endelige hav begyndte sin tilbagetrækning ja før er der en poetik og før er der en tro. Der er stilheden i mine lemmer. ; , ~1 ­ \ T __ '•' SUM! JUU; Bg/K 1 — '"" /"•' BiZ-lSZijfa -f/rnr, 'r/luljlflS (j^ ^T.—,'ar,' /*' i:VIII =^/sf/r>wmå. ^3i/nfL Wm —tvfiiiiif V?" 'w*As' '• ..''l*/v/ ' rrmjmrisI?/*, ^ .. , V/Wfø. Poul Skov Sørensen Maler og grafiker. Født 1951. Medlem af sammenslutningen Zebra. Uddannelse: Kunstakademiet hos professorerne Palle Nielsen og Dan Sterup-Hansen samt Mogens Andersen 1970-76. Udstillinger: Charlottenborgs Foraarsudstil­ling 1972 (Debut), grafikbiennaler i Krakow, Niirnberg, Frechen, Moss og Ljubljana. Har deltaget i flere af Nordisk Grafik Unions udstillinger og repræsenteret dansk grafik i udlandet. Desuden udstillet paa Corner 83, 84, 85 samt med Cornerudstillin­gen i Bucarest 85. Salg og repræsentation: Kobberstiksamlingen, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Kastrupgaardsamlingen, museer og samlinger i ind-og udland. Illustrationer: Ebbe Kløvedal Reich: Viljen til Hanstholm 81, Martin Andersen Nexø: Når nøden er størst 82. Stipendier niv: Tildelt pris paa biennale i Frederiksstad 82, vinder i nordisk grafikkonkurrence 78, Statens Kunstfonds arbejdslegater mfl. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG IX Hanne Sejrbo MAJVISE af Morten Børup, ca. 1500 fra In Vernalis Temporis Fr. Moth's oversættelse, i8g$ M A J V I S E Frydeligt med jubelkor hilses vårens komme, svalen melder trindt på jord: 'Frostens tid er omme!' Land og hav og lundens trær herligt prydes fjernt og nær, nye skabningsunder! Kraft påny vort legem får, lægt er nu vort hjertesår i de glade stunder. Jordens rige blomsterpragt, skovens grønne smykke, fuglesangens tryllemagt fylder os med lykke; havets storme raser ud, luften hærges ej af slud, duggens perler rene samler solens stråleglans i en dejlig perlekrans rundt på græs og grene. Hvor dog Gud er god og viis! Hvor er verden fager! Hvor dog alt til Herrens pris ånd og tanke drager! Han har stort og småt på hjord, urten, som på marken gror, form og farve givet. Efter nat vi dagen nu hilse vil med frejdig hu, takke Gud for livet! XV v . C i + xVr HANNE SEJRBO Grafiker. Født 1950. Medlem af sammenslutningen Zebra. Uddan­nelse: Kunstakademiets grafiske skole hos prof. Palle Nielsen 1970-77. Udstillinger: Charlottenborgs Foraarsudstilling 73-75, Kunstnernes Sommerudstilling 74-76, Gra­fik 76/Skovgaardsmuseet i Viborg, Dansk Grafik/Nationalmuseet Stockholm 80, Clausens Kunsthandel 81, Holstebro Kunstmuseum 83, som medlem af Zebra i Den Fries udstillingsbygning og rundt i Danmark. Salg og repræsentation: Ny Carlsbergfon­det, Den danske Radeerforening, Kobberstiksamlingen, Malmø Museum, Holstebro Museum. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG Jens Peter Helge Hansen fra UDSIGT FRA EN GRÆSTUE af Harry Martinsson oversat af Ebba Hentze -i/VIiT På billeder af Hieronymus Bosch og Pieter Breughel kan vi studere hvor ilde anskreven naturen var i middelalderen. På et billede af Breughel der forestiller helvede er en af de bevingede djævle udrustet med makaonsommerfuglens vinger. Helt konsekvent, for således havde skolastikkens lærde sagt. Naturen var ond. Kun Gud var god og kunne redde menneskenes sjæl ud af naturens syndeskov af karikaturer. Længe før havde der været mystikere der havde forfægtet at selv solen var ond og sammen med alt det andet synligt var skabt af de onde magter. Sjælenes og de guddommelige ideers verden var derimod usynlig. Det usynlige var godt eller som regel godt. En sådan indstilling til naturen må have været omhygge­lig, og man kan kun håbe at de fleste ikke tog den alvorligt. Hvordan ville de ellers have været i stand til at leve? På den anden side kan man spørge sig selv om der ikke inden videnskabens gennembrud lå en vis berettigelse i troen på at naturen var ond. Livet var pinefuldt og elendigt for de fleste og med den tids primitive rejsemåde var skovene virkelig skræmmende dybe og befolkede med stimænd og vilde dyr. Skibene var små og desto mere opslugende og farlige virkede havene. En kogges skrog var ikke halvt så stort som en blåhval. Men noget endnu mere afgørende i sammenhængen var5 at der ikke fandtes nogen geografi, noget kort. Mennesket vandrede på må og få i en slags tidløs burgundisk folkesagnsverden, på stien mellem vildsvin og ulv. Fra feudaltidens slotte var de livegne ofte med kvinder og børn flygtet til de dybe skove, hvor de levede som fredløse stimænd. Mod tørke og hungersnød, frost og skybrud var mennesket dårligt rustet. Naturen virkede således menneskefjendtlig og ond. Der ligger faktisk, set i dette perspektiv, en vis sandhed i at livet, ja JENS PETER HELGE HANSEN Maler. Født 1943. Medlem af Koloristerne. Uddannelse: Kunstakademiet hos professorerne Egill Jacobsen og Dan Sterup-Hansen 1966-72. Udstillinger: Niks Malergaard 68 og 75. Separatudstillinger: Galleri Nyboder 65 (De­ but), Galleri Birkdam 68 og 80, Galleri Soer 71 og 82, Galleri Danmark 77, Galleri Langhoff 74-80. Salg og repræsentation: Kobberstiksamlingen, Aarhus Kunstmuseum, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Teglmoseskolen/Herstederne, Kløver­markskolen/Sønderborg. Illustrationer: Ole Sarvig: ZOO Rim, Bent Jørgensen: Gejr­fuglen, Nicolas Guillén: Den Store Zoo. Stipendier mv: Har bl. a modtaget Olut Hartmanns Legat 83. SKRIFT OG BILLEDE -BIDRAG XI Lea Boruszek JEG SER DET OVERALT (uddrag) af Ewa Lipska oversat af Janina Katz og Arne F. Petersen 68 Jeg kan føde et barn. Men hvad skal jeg vise det når man lige undtager -en motorvej der iler afsted med en umådelig fart -et vandfald der er blevet standset i sit spring -en stereoskopisk panorama der er ligeglad med det hele. Hvordan skal jeg forklare det - at kun eftermiddage af og til er lykkelige - at tavsheden er det mest rigtige svar - at historiens vintre fryser heltene ihjel i levende live. Hvordan skal jeg forklare det at vi de flreogtyveårige der er blevet løsladt mod kaution fra vuggestuerne og endnu ikke udskrevet fra børnehaverne allerede hører til pleje­hjemmene. Vi mister balancen i det tomme rum. Mit barn kunne fødes i en uniform med ildlinie på hånden istedet for livslinie. 69 LEA BORUSZEK Maler og grafiker. Født 1949. Medlem af sammenslutningen Zebra. Uddannelse: Kunstakademiet hos professorerne Dan Sterup-Hansen, Erling Frederik­sen og Richard Mortensen. Har desuden modtaget privatundervisning hos prof. Palle Nielsen. Udstillinger: Kunstnernes Efteraarsudstilling 77 (Debut), Charlottenborgs Foraarsudstilling 80, Charlottenborgs Efteraarsudstilling 80 og 85. Unge Kunstnere i Nikolaj 80, Vejle Kunstmuseum 82, Nordisk Festival/Stockholm 85. Separatudstil­linger i Galleri Admiralgade 80, 85. Salg og repræsentation: Kastrupgaardsamlingen, Hobro Kommunes Kunstsamling, Hobro Gymnasium, Esbjerg og Frederiksberg Kommuner. Stipendier mv: Georg Jensen Sølv-pris, Det belgiske statsstipendium 1980-81, Nationalbankens Jubilæumsfonds Legat, Studieophold ved Florida Univer­sity 85. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG XII Preben Jørgensen KÆLLINGEDIGT 10 afJensAugust Schade Med strittende bryster og skønne lår omfingrede musen min flaske, hun havde det helvedes grønne hår, Medusa havde, den taske, det kom af at klaske spinaten deri i store klatter, samt aske fra askebægeret, hun kunne li at sjaske sig til, den taske. Så løftede hun sit snoede hår i slangekrøller, der svøber sig dejligt om mig -og flasken står i skødet, og vinen løber langsomt ned ad de hvide lår, men alt var skønt, for kun dette: min muses ansigt foran mig står, Medusas slanger kan flette sig ind i de gyldne slangers sværm, som bølger omkring mit skød som solens flammer -nu åbner hun sit ansigt -hvor er hun sød. 72 PREBEN JØRGENSEN Maler og grafiker. Født 1933. Medlem af Kammeraterne fra 1968. Uddannelse: Kunstakademiet hos professorerne Søren Hjorth Nielsen og Palle Nielsen 1962-70. Udstillinger: Kunstnernes Efteraarsudstilling 1962 (Debut), KE og Charlottenborgs Foraars-og Efteraarsudstillinger i en aarrække. Separatudstillinger: Clausens Kunsthandel 62-84, Charlottenborg sm grafikeren John Olsen 64 og en række danske gallerier. Salg og repræsentation: Statens Kunstfond, Statens Museum tor Kunst, Ny Carlsbergfondet, Kobberstiksamlingen, Tuborgfondet, museer og kunst­foreninger mv. Udsmykninger: Tingbjerg Ungdomscenter, Tingbjergs festlokaler. Be­handlingshjemmet Jonstrupvang. Illustrationer: Pernille lønnesen: Snepolka. Stipen­dier mv: Kunstakademiets Guldmedalje 67, Statens Kunstfonds 3-aarige arbejdslegat 69, Statens Kunstfonds rejselegat 83, Ny Carlsbergfondets rejselegat. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG XIII John Olsen fra digtsamlingen DELFINEN digte af Thorkild Bjørnvig Fortvivlet spørgsmål Er jordens skønhed en ligegyldig drøm? Tager ingen den mere alvorligt? Utrætteligt har mit hjærte spurgt: Er vor drøm stærkere, mere værd? Og hvad er dens indhold? Skal polerne smelte, vandenestige og dække Himalaja? Skal ilden opbrænde alle farver før drømmen, vi drømmer, kan måle sig med den ældste, bevise til sidst, at vort destruktive Utopia altså er stærkest? Af'Status' Vort håb: Kosmiske figurer nedlagt i kim i den synske plet mellem pande og næserod, så blikket istedet for at spalte, atomisere, stryger helende hen over bark, skæl, fjer, pels og hud og led for led fatter planetens paradisiske struktur­ aflæser planetens økologiske partitur. JOHN OLSEN Grafiker og billedhugger. Født 1938. Medlem af Den Frie Udstilling fra 1979 og af jylland fra 78. Uddannelse: Kunstakademiets Billedhuggerskole og Grafisk Skole. Udstillinger: Charlottenborg 1965 (Debut), Nordisk Grafik/Helsing­fors 67, Ung dansk kunst jubilæumsudstilling 67, Nordisk Grafik Union/Århus 69 og Bergen 75, Maleri og Skulptur/Nikolaj 70, Kammeraterne 1970-79, Hasselby Slott/Stockholm 71, Dansk Udstilling/Torino 71, Eventyrhaven/Odense 75 og 79, Gæst paa Decembristerne 75, Femten år i dansk kunst/Galleri Jensen 76, A-udstil­lingen 77 og 79, Det Danske Hus/Paris 79, Vejle Kunstmuseum 82, mfl. Separatud­stillinger: Galleri Jensen 69, Galleri F-15 Moss/Norge 73, Galleri Soer 80-83. 0§ repræsentation: Statens Kunstfond, Kobberstiksamlingen, Ny Carlsbergfondet, mange museer mm. Udsmykninger: Musikkonservatoriet/Odense, Nord-og Midtfyns Gym­nasier. Stipendier mv: Akademiets store Guldmedalje 66, Statens Kunstfonds 3-aarige arbejdslegat 76, Carl Nielsen og A. M.Carl Nielsens Hæderslegat 1978. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG XIV Steen Ejlers fra SØVNGÆNGERNE af Hermann Broch oversat af Villy Sørensen O g eftersom det altid er romantik, når noget jordisk bliver ophøjet til det absolutte, så består denne tidsalders strenge og egentlige romantik i uniformens romantik, ret som om der hin­sides tid og rum fandtes en uniformens idé, en idé, som ikke findes og som alligevel er så heftig at den griber menneskene langt stærkere, end en hvilken som helst jordisk profession ville formå, en ikke-eksisterende og dog så heftig idé, at den nok gør den uniformerede til uniformens ejendom, men aldrig til et menneske der har en profession i almindelig civilistisk forstand, måske netop fordi den der går med uniform er mættet af bevidstheden om helt at udfylde sin tids egentlige livsform og dermed også sit eget livs sikkerhed. Således kunne Bertrand tale; og selv om dette ganske sikkert ikke står klart for alle uniformerede, så kan det nok betragtes som et faktum, at enhver, der i årevis går med uniform, i den finder en bedre tingenes orden end det menneske, der blot ombytter nattens civile klædebon med dagens. Rigtignok behøver han ikke direkte at tænke over disse ting, thi en rigtig uniform giver sin mand en tydelig afgrænsning mod omverdenen; den er som et hårdt futteral, hvor verden og person skarpt og tydeligt mødes og skilles; det er jo uniformens sande opgave at vise og statuere den orden der består i verden, og at ophævedet udflydende og sammenflydende i livet, således som den skjuler det blødagtige og udflydende ved menneskelegemet, tilhyller dets undertøj, dets hud, som vagtpo­sten har ordre til at trække de hvide handsker over. Således får den mand, der om morgenen har lukket sin uniform til sidste knap, faktisk en anden og tættere hud forærende, og det er som om han vender tilbage til sit egentlige mere solide liv. Lukket inde i sit hårdere futteral, lukket sammen med remme og spænder, begyn­der han at glemme sit eget undertøj, og livets usikkerhed, ja livet selv rykker på stor afstand. Når han så også har trukket en gang i uniformsjakkens nederste rand, så at den glat og uden folder 81 STEEN EJLERS Grafiker. Født 1951. Uddannelse: Kunstakademiets Afdeling for Indu­striel Grafik, prof. Naur Klint 1970-75. Har desuden modtaget privatundervisning af prof. Palle Nielsen. Udstillinger: Kunstnernes Efteraarsudstilling 77, 78, Charlotten­borgs Foraars-og Efteraarsudstilling 79 og 80, Kunstnernes Sommerudstilling 79, Onsdagsmodellen Clausens Kunsthandel 83. Illustrationer: bla Paul Holt: Grøn Ga­stronomi 77. Andet: Deltaget blandt 8 indbudte grafikere i Nationalbankens seddel­konkurrence 82, frimærker 83 og 84. Desuden bogtilrettelægning og anden industriel grafik siden 75. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG XV Kristina Wohlert DIGT OG TEGNING I huset., indeni Solens gemmested Skjult i rummets kalk Fyldt med liv Den skrå bevægelse Ned langs tiden Som en strøm der tager alt med sig Glemsel 84 KRISTINA WOHLERT Maler og grafiker. Født 1946. Medlem af udstillingen Silja fra 1977. Uddannelse: Kunstakademiet hos professorerne Egill Jacobsen, Dan Sterup-Hansen og Palle Nielsen 1967-74. Udstillinger: Gæst paa Corner 81, 83, 84, med Silja i Den Fries Udstillingsbygning 77-85 samt i Skovhuset ved Søndersø. Separatudstil­linger: Galleri Hellerup 66 (Debut), 'Trappegangen'/Kunstakademiet 71, Køge Gal­leri 85. Salg og repræsentation: Den danske Radeerforening. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG XVI Pia Schutzmann NATTEN af Uffe Harder Se, solen er gået ned, drømmene løber fra træ til for at tænde deres lygter. Langsomt kommer tågen vandrende forbi, klædt som beduin. Natten blir meget stor, alle mure er glas, mørket selv er et hav, der bærer dig, hvor du vil. 88 PIA SCHUTZMANN Grafiker. Født 1940. Medlem af udstillingen Koloristerne. Ud­dannelse: Kunstakademiet hos prof. Palle Nielsen 1970-77. Udstillinger: Charlotten­borgs Foraarsudstilling 1973 (Debut): Palle Nielsen og hans elever/Clausens Kunst­handel 75, Septemberudstillingen 75, Ribe Kunstmuseum 76, Kobberstiksamlingen 76, Hasselby Slott/Stockholm 77, Gæst Decembristerne 78, Galleri 1 +1 /Helsing­borg 78, Kastrupgaardsamlingen 80, Gæst Koloristerne 80, 82, Grafiska Salskabet /Stockholm 81, Kunstforeningen 81, Galleri Nordia/Helsingfors 81, Holstebro Kunstmuseum 84, Nordens Hus/Reykjavik 85. Separatudstillinger; Clausens Kunst­handel 75, Kronogshuset/Lund 75, Galleri Admiralgade 20 78, 80, 82, 84, Tel Aviv 77, Oslo Kunstforening 77. Salg og repræsentation: Kobberstiksamlingen, Kastrup­gaardsamlingen, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Det Grafiske Selskab. Illu­strationer: Jørgen Gustava Brandt: Oh Israel, 78. Stipendier mv: Det Neuhausenske Legat for medaljeforslag 83. Andet: Portræt af Dr. Ingrid 1982. SKRIFT OG BILLEDE -BIDRAG XVII Jørgen Rømer BIRKENAU af Bent Irve BIR K E N AU Tænderne bider i ingenting men kraniet lyser i græsset som en aura der har overlevet Vi taler sammen ved at sige intet Regnen ælter asken ned i jorden Blodet er skyllet væk Egnen er et Sebastiansbryst pile og knive stritter lodret Smerten er i lydløshedens bly Se, jeg gulner, sortner, svinder Af skriget er kun tremmerne tilbage JØRGEN RØMER Grafiker. Født 1923. Medlem af Den Frie Udstilling fra 1969. Uddannelse: Kunstakademiet Grafisk Skole hos prof. Holger J.Jensen 1958-60. Den Eksperimenterende Kunstskole 61-63, S. W.Hayter Paris 64. Udstillinger: Galleri GI. Strand 60 (Debut), Grafik biennaler i Rostock, Krakow, Firenze og Tokyo/Kyo­to. Å-udstillingen 81, Nordiske Tegnere Sveaborg/Helsingfors 81. Separatudstillin­ger: Galleri Jensen 70, 72, 74, Clausens Kunsthandel 81, 83, 85, Vejle Kunstmuseum 83. Salg og repræsentation: Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Radeerforeninge, Kunstforeningen, Kobberstiksamlingen, Kastrupgaardsamlingen, museerne i Mari­bo, Sorø, Silkeborg mfl. Illustrationer: Bent Irve: Hud imod Hud 78, Zbigniew Herbert: Hr. Cogitos Hjemkomst 83. Publikationer: Jørgen Rømer, Raderinger, Den Danske Radeerforening 82 samt -under trykning: Jørgen Rømer, 35 legninger, Brøndum. Stipendier mv: Arbejdslegater Statens Kunstfond 66, 67, 72. Bent Irves digt Birkenau publiceres første gang 1 nærværende udgivelse. SKRIFT OG BILLEDE • BIDRAG XVIII Frank Rubin fra U LYS S ES afJames Joyce simply sickening that night it came on me like that the one and only time we were in a box that Michael Gunn gave him to see Mrs Kendal and her husband at the Gaiety something he did about insurance for him Drimmies I was fit to be tied though I wouldnt give in with that gentleman of fashion staring down at me with his glasses and him the other side of me talking about Spinoza and his soul thats dead I suppose millions of years ago I smiled the best I could all in a swamp leaning forward as if I was interested having to sit it out then to the last tag I wont forget that wife of Scarli in a hurry supposed to be a fast play about adultery that idiot in the gallery hissing the woman adulteress he shouted I suppose he went and had a woman in the next lane running round all back ways after to make up for it I wish he had what I had then hed boo I bet the cat itself is better off than us have we too much blood up in us or what O patience above its pouring out of me hke the sea anyhow he didnt make me pregnant as big as he is I dont want to ruin the clean sheets the clean linen I wore brought it on too damn it damn it and they always want to see a stain on the bed to know youre a virgin for them all thats troubhng them theyre such fools too you could be a widow or divorced 40 times over a daub of red ink would do or blackberry juice no thats too purply O Jamesy let me up out of this pooh sweets of sin whoever suggested that business for women what between clothes and cooking and children this damned old bed too jingl­ing like the dickens I suppose they could hear us away over the other side of the park till I suggested to put the quilt on the floor with the pillow under my bottom I wonder is it nicer in the day I think it is easy I think 111 cut all this hair off me scalding me I might look like a young girl wouldnt he get the great suckin the next time he turned up my clothes on mc Id give anything to see his face wheres the chamber gone eas)/ Ive a holy horror of its breaking under me after that old commode I wonder was I too heavy sitting on his knee I made him sit on the easychair purposely when I took off only mv blouse and skirt first in the other room he was so busy where he oughtnt to 96 © «=» • -mk V ' -rj -*>^ FRANK RUBIN Billedmager og lyriker. Født 1918. Medlem af Koloristerne fra 1981. Udstillinger: Kunstnernes Efteraarsudstilling 1942 (Debut), og bla Majudstillingen 53, Sommerudstillingen 61-62, PRO 63-64, Decembristerne 77, gæst Koloristerne 80. Separatudstillinger: bla -hjerne hjerte sæd. Den Frie og Irefoldigheden 68, Fra Joyce til Seferis/Galleri Jensen og Galleri 38 74, Spor/ Silkeborg Kunstmuseum 76, Uret og Violinen/Galleri 38 og Kanal 2 78, K er en dialog/Vejle Kunstmuseum og Århus Kunstbygning 78 samt flere udstillinger i Galleria delle Ore/Milano. Salg og repræsentation: Silkeborg Kunstmuseum og andre danske museer. Publikationer: hjerne hjerte sæd 68, Huskesedler 69, SPOR tegn og tekst 76, K er en dialog 78. Illustratio­ner: Tove Meyer: I en have derhjemme 53, Eske K. Mathiesen: Epigrammer 82, Konstantinos P. Kavafis: Mens vi venter på barbarerne 85. Har endvidere arbejdet med illustrationer til Aksel Sandemose og JamesJoyce.