FORENING FOR BO DVÆRK Indhold Forord Side 5 Jorden rundt med bøger Side 7 Engelsk bogtilrettelægning efter 1960 Side 12 Illustrationsbidrag Dan Sterup-Hansen Side 28 Else Fischer Hansen Side Ulrik Friis-Møller Side 36 Palle Nielsen Side 40 Maria Thorsen Side ±f Ole Sporring Side 48 Elsa Nielsen Side 52 Poul Skov Sørensen Side 56 Hanne Sejrbo Side 60 Jens Peter Helge Hansen Side 64 Lea Boruszek Side 68 Preben Jørgensen Side 72 John Olsen Side y6 Steen Ejlers Side So Kristina Wohlert Side 84 Pia Schutzmann Side 88 Jørgen Rømer Side ^2 Frank Rubin Side 96 Noter Side 99 Pablo Neruda: Ode til Typografien Side 105 Bogvennen Aarbog for bogkunst og boghistorie 84/85 REDIGERET AF ULRIK FRIIS MØLLER PAUL PHILIPPE PERONARD STEEN EJLERS Forening tor Boghaandværk I KOMMISSION HOS CHRISTIAN EJLERS' FORLAG BOGVENNEN 84/85 er sat & trykt hos Poul Kristensen Grafisk Virksomhed Herning. Kongelig Hofleverandør Papiret er Duo-Matt fra De Danske Papirfabrikker Reproduktionsarbejdet er udført af Bernhard Middelboes Reproduktionsanstalt. Omslaget er udført af Jens Peter Helge Hansen og trykt som direkte kopi hos Langebæk Offset, Langebæk. Tilrettelægning: Steen Ejlers. ISBN 87-72419-78-4 Udgivet af Forening for Boghaandværk Nørregade 26 • 116$ København K Telefon (01) n y812 UNW. BflL. • 1.afd. 2 7 NaV. 1"85 Købennavn B ogvennens aarbog for 84/85 indeholder to afsnit. Med en artikel om engelsk bogproduktion, som vi har bedt den engelske de­ signer John Miles skrive, indledes en paatænkt artikelserie om den aktuelle bogproduktion i en række lande. Redaktionen har desuden opfordret en række billedkunstnere til at illustrere et selvvalgt tekststykke i ét opslag. Hermed ville vi ^erne vise billedkunstneren som illustrator, ligesom vi gerne ville bestyrke interessen for bogen som dét kunstneriske medie, hvor billedet ind­gaar i en samlet grafisk sammenhæng med sats og papir -foruden i en dynamik med den valgte tekst. Det grafiske samspil mellem skrift & billede er tilrettelagt i samraad med den enkelte bidragyder, og illu­strationerne er reproduceret efter originalmateriale i form af tegning, træsnit eller radering. For at opnaa et nuanceret resultat inden for Bogvennens rammer er der rettet henvendelse til grafikere, der arbejder med vidt forskellige udtryk. Havde det ligget inden for mulighedernes grænse, havde vi dog gerne trykt en aarbog af større omfang -og dermed bragt bidrag tra en langt større kreds. Men pladsen har paa forhaand sat en grænse for, hvor mange af de nærliggende emner det har været muligt at faa med. Sammensætningen kunne være faldet anderledes ud. Det afgø­rende har været at demonstrere samspillets muligheder. Redaktionen takker alle bidragydere for samarbejdet og den interesse, de har vist eksperimentet, Jens Peter Helge Hansen takkes tillige for omslaget — udført til trykning i direkte kopi — til denne bog. Desuden tak til Dorte Gabs for praktisk bistand. OLIVER SIMON INTRODUCTION TO TYPOGRAPHY The old artists of the classical school were never egotists. Egotism has been and remains responsible for many defects of modem typography. Tajbot B Ree(i LONDON FABER AND FABER 1945 Jorden rundt med bøger elv om det ikke har været uden at gøre dyd af nødvendighed, har dansk kultur altid været kendetegnet af aahenhed for strømninger fra den omgi­vende verden. Alligevel har vi vor egen kulturarv, som vi opfatter som umis­kendeligt dansk, og som ikke kun har værdi af den grund. Imidlertid er verden efterhaanden blevet saa tæt forbundet paa en lang ræk­ke omraader, at de internationale strømninger har knusende kraft over for et lille land som vort. For 25-30 aar siden var det den eneste anstændige holdning et progressivt, moderne tænkende menneske kunne have, at Danmark varetog et verdensbor­gerskab, og at fremskridt var ensbetydende med fællesskab mellem folkene. Nu har supermagter, fællesmarked og andre multinationale kræfter bragt os i defensiven, og ofte med god grund. Ogsaa den internationale medieudvikling er blevet en rivende flodbølge. Intet land slipper i vor tid for at blive overskyllet af de nye generationer af grafisk teknologi og af de nye manerer i formgivningen, der præger skriftudbu­det, reklametryksagerne, de multinationale identitetsprogrammer, TV-mediet og samproduktioner mellem bogforlag verden over. Der kan være god grund til at værge sig imod denne strøm. Der er værdier i vor egen grafiske kulturarv, som ikke faar en chance for udvikling og foræd­ling, fordi markedet er blevet internationalt og teknikken saa uhyre kostbar. Det kan maaske synes paradoksalt, hvis det paa denne baggrund hævdes at være nyttigt at interessere sig for den samtidige udvikling i andre lande. Ikke desto mindre vil det ofte være lettere at gennemskue en sammenhæng, naar det ikke er det hjemlige, man ser paa. I andres fejlgreb omkring kultur­værdierne ser vi maaske flere nuancer mellem isolationisme og selvstændighed, mellem maskinstorm og udvikling. Ved at se nøjere paa andres egenart, faar vi bedre øje for vor egen. Og saa kan den egentlige inspiration udefra jo kun være et yderligere incitament. Hvis man skulle forsøge at staa ud paa en boggrafisk jordomrejse, er Eng­land et nærliggende første maal som det land, der maaske har haft størst indflydelse paa danske bøgers udseende og udvikling i dette aarhundrede. Naar England ogsaa i europæisk maalestok har haft stor betydning for bogen som begreb, er en vigtig grund maaske, at engelsk bogtradition gennemgaaende bar udviklet sig med respekt for det funktionelle. Uden at foregribe John Miles' artikel, der behandler engelsk bogtilrettelæg­ning efter 1960, kan det være paa sin plads at give et kort rids over dette aarhundredes udvikling i engelsk bogkunst op til den periode, han beskriver. Som reaktion paa det sene 1800-tals boggrafiske blodløshed var det William Morris, der med etableringen af The Kelmscott Press i 1890 med mægtig styrke {{av den engelske bog en ny udviklingsretning. Morris var drevet af trangen til at faa en -ikke mindst dekorativ -helhed ud af bogen. I skriftbille­det, som hidtil havde spejlet industrialismens oplevelse af sin egen teknologiske forfinelse, fik han genindført en tiltrængt tyngde. Med sin fordomsfrihed og sit helhedssyn paa kunsthaandværket var Morris med til at sætte en lang række tegnere i gang med at udvikle nye skrifter. Et eksempel var Edw ard Johnston, som havde indgaaende kendskab til haand­værket bag de klassiske, humanistiske skrifter. Han var en mesterlig kalligraf, men desuden havde han et moderne syn paa skriftens muligheder. Hans i eftertiden mest kendte arbejde blev ikke til i bogsammenhæng. Lon­don Underground Alphabeth var en for samtiden meget avanceret, funktiona­listisk skilteskrift, som ogsaa, indtil for faa aar siden, har præget dansk jernba­neskiltning. Hans elev, billedhuggeren, gravøren, typografen og skrifttegneren Eric Ciill, jik med sin varierede produktion indflydelse paa baade den eksklusive og den bredere bogproduktion. Til Golden Cockerell Press skabte han den kraftige oa dekorative skrift aj samme navn, og hans Gill Grotesk fra slutningen af 20'rne byggede stilmæssigt paa Johnstons Underground-sknft, men var udfor­met med henblik paa tryksagsomraadet. I samme aarrække arbejdede han dels med Joanna, dels med Perpetua, en karakteristisk og relativt jotfinet bogskrift, som hentede sit formmæssige indhold fra den klassiske antikva, og som var en af de første skrifter, der fra starten var tilrettelagt med variationer til alle formaal: ordinær, kursiv, halvfed og særlige overskriftformer. Ligesom Gill Grotesk fik Perpetua sin udbredelse igennem Monotype Corporation. Maskinsatssystemerne Linotype og Monotype, som i teknisk henseende var færdigudviklet i aarene op til aarhundredskiftet blandt den sene industrialismes store mekaniske bedrifter, fik først i ipzoVne og joVne de skrifter, som gjorde maskinsatsen næsten eneraadende indtil fotosatsens gennembrud. Samtidig med de mange nye skrifter skabte privatpresserne en vaagen op­ mærksomhed omkring bogens tilrettelægningsmæssige helhed. L d over arbejdet 6o An Essay on Typography these areonly partialsurvivals. & very fewpeople could, without referencetoancient books, write down evena completealphabet ofeither. Asfar (Figure 23: theupper lineof letters isessentially 'Roman lower-case'; thelower essentially 'italic'.) as we areconcemed in modern England. Roman capitals, lower-case and italicsare threedifferent alphabets, and allarecurrent 'coin'.But however familiar weare withthem, their essentialdiffer­ences arenot always easilydiscovered. It is not a Typography 61 matter ofslope orof serifsor ofthicknessor thin­ness. Thesequalities, though oneor otherof them may becommonly associatedwith one alphabet more thananother, are not essentialmarks of dif­ference. A Roman capital Adoes notcease tobe a Roman capitalA because itissloped backwards or forwards, becauseit ismade thickeror thinner,or because serifsare added oromitted; and thesame applies tolower-case anditalics (see figure 22), ^[The essentialdifferences areobviously between theformsof theletters. Thefollowing letters, a bd efgh'klmnqrtu and y.arenot Roman capitals, & that is allabout it. Thelettersshown in thelower line of fig. 23 are neithercapitals norlower-case. The conclusion isobvious; thereis acomplete alpha­bet of capitalletters, but thelower-case takes 1o lettersfrom thecapital alphabet,& theitalic takes 1 ofrom thecapitals and 12 from thelower-case. Figure 24shows thethree alphabetscompleted, & it will beseen that CIJOPSVWX andZ arecom­mon toall three, thatbdhklmnqrtu and yare common tolower-case anditalics; thatA B D E F GHKLMNQRTU and Y are alwayscapitals; &' that aef andg arealwayslower-case. ^But tho' thisis atrue account of theessential differences Eric Gill: 'An Essay on Typography\ med haandværkets praksis voksede en række personligheder frem, som ogsaa i teori behandlede bogtrykkets problemer. Bernard Newdigate var typografisk leder for Shakespeare Head Press, og han fik særlig betydning, fordi dette trykkeri havde en betragtelig kommerciel gennemslagskraft, og fordi han samtidig offentliggjorde sine synspunkter paa typografiske spørgsmaal i det litterære tidsskrift The London Mercury. f rancis Meynell var elev af Newdigate, grundlagde The Nonesuch Press og blev ogsaa raadgiver for His Majestys Stationary Office, hvor han bragte en række offentlige publikationer paa kvalitativt niveau med privatpressen. Med Oliver Simon som leder fik ogsaa Curwen Press fra 1920 betydning for en bredere udnyttelse af de nye kvaliteter. Trykkeriet udgav desuden det af Simon stiftede blad The Fleuron, som er blevet et forbillede for senere typogra­fiske og bibliofile tidsskrifter. Paa forlaget Faber & Faber udgav han i 194$ 'lutrodnetion to Typography' som stadig er et eentralt værk i det typografiske studium. Stanley Morrison var i særlig grad typografiens teoretiker. Han virkede som typografisk raadgiver for Cambridge University Press, for forlæggeren Victor Gollanz, for dagbladet The Times og i benved 40 aar for Monotype Corporation. Som boghistoriker kunne han gangpaa gang opklare skriftforbil­leders nøjagtige historie, og som pædagog fik han vedvarende indflydelse, ikke mindst ved bogen 'First Principles of Typography\ I sit virke for Monotype var han med til at fremdyrke en lang række fremragende versioner af klassiske snit, og sidst, men ikke mindst, var han manden bag Times New Roman, en skrift som paa godt og ondt er en del af vore daglige grafiske oplevelser endnu i dag;. Som en funktionel skrift særligt udviklet med henblik paa avistypografi er vor tids generelle brug af Times maaske ikke det mest rimelige eftermæle for en epoke kendetegnet ved høj grad af nuancering, fra det eksklusive til det ud­bredte. På side 6 er gengivet titelside af Oliver Simon til Pntroduction to lypograpby , 194S-Til højre: titelblad fra 1924 udgaven af Michael Draytons 'Nimphidia' fra Shakespeare Head Press. NIMPHIDIA THE COURT OF FAYRIE By MICHAEL DRAYTON ^(ew/jy printedfrom the Folio 0/1627 Stratford-upon-Avon:''Printed at the Shakespeare Head Press, &publishedfor the Press by Basil Blackweli, Oxford M D C C C C XXIV