Knud V. Engelhardts bogkunst 

AF ULRIK FRIIS MØLLER 
Eksperten i bogtryk og arkitekten Knud V. Engelhardts bogar­bejder er ikke mange. Man når til tallet 8, når man med god vilje sammenregner tryksagerne for 'Bedre byggeskik', katalo­gerne for Faaborg Museum, jubilæumsbogen for Almindelig dansk hjælpeforening, bogen 'Ringsted kloster og det Biigelske fideikommis 1815-1915', en enkelt foreningssangbog samt et 'Mindeblad' for Thorvaldsen og jubilæumsbogen 'Bernh. Schrøder, Nielsen og Hansen 1858-1908'. 
Blandt disse tryk rummer jubilæumsbogen 'Bernh. Schrøder, Nielsen og Hansen 1858-1908' og 'Mindeblad' for Thorvaldsen fra 1920 de rigest udfoldede boglige egenskaber først og fremmest i kraft af deres gennemdyrkede og uafbrudte tekstsi­der, som adskiller dem fra de øvrige håndbøger og brochurer. 
Begge tryk opviser klart afgrænsede satsbilleder med relativt kraftige og store skrifter indenfor rigelige marginer, og begge er koncentrerede stykker håndsats, i hvilke der er arbejdet med den enkelte linies problemer til den mindste detaille, så langt det har været muligt for at opnå den mest meningsfulde udfoldelse af det skrevne på det boggrafiske plan. 
I 'Bernh. Schrøder, Nielsen og Hansen 1858-1908' tilføjes det gentagne satsbillede liv og farve ved anvendelsen af betydelige større grader sidetal og endnu større uncialer, som tilmed bruges i teksten, hvor der er tale om at fremhæve et navn, såfremt det belejligt tager sin begyndelse i forkanten. 
Til vigtige gradueringer af begreber og navne i teksten indgår foruden kursiven versalier samt de mindre kapitæler. Et vigtigt træk ved anvendelsen af skrifter er den mangel på smålighed, hvormed Engelhardt, når det tjener den maleriske helhed, sammensætter skrifter af højst forskellig stilmæssig karakter. 
Er den gennemgående skrift en empirefamiliær 'Fransk an­
73 

land. Den Frygt, Laud har for, at Mestrenes Antal skulde blive forstort, naarden historiske Tavle faldt bort eller ikke kom i Betragtning, tro vi, vilde hæve sig selv, naar Opsigten med Mesterstykkernes For­
færdigelse blev nøjagtigere end man har Aarsag at formode, den hidtil har været.« 
O
venstaaendeUdtalelsergiver etganske godt Billedeaf Malerhaandværkets da­tidige Standpunkt, og viser tillige, at der var noget atgørefor ungeMennesker,som besjæledesaf Lysten tilat tagealvorligtfat. For saa vidt var Tiden heldig hertil. Alle ledende Mænd var enige om, at nu maatte derbrydesmeddeSkranker,Fortiden.hav­desat for Individets frie Udfoldelse af dets Evner. Enhver burde have Lov til at ud­nytte sine Kræfter som han kunde bedst; gamle Privilegier og gammel Slendrian burde ikke kunne hindre den, dervirkelig­havde Mod og Dygtighed dertil, i at bryde nyeBaner.DennenyeAandsretningspores daogsaa saa smaat vedOvergangen til det 19. Aarhundrede indenfor yngre Haand­
16 
Opslag fra 'Bemh.Schrøder, Nielsen og Hansen 1858-1908'. 1908. 
C-N-OVERGAARD 

A AISO-Aars-Da^en I for Billedhuggeren ^ BERTEL THOR­.DSEN's Fødsel.den JHL l^de• November 
1921),1920, fandt 
følgende 
Hyld­
Hyld­
est-Festiviteter Stedi Staden Kjøbenhavn, arrangeret 
af en Hoved-Fest-O)niitee, bestaaende af følgende 
Personer: 
For Det Kongelige Acadeniie for deskiønne Kon­
sler: Maleren, Professor Joakim Skovgaard. Billed­
huggeren, Professor EinarUtzon Frankog Architect­
en. Professor Carl Petersen (Thorvaldsens Muse­
ums-Rygnings nm trende Architect); for Kjøben­
havns Universitet: Professor, Dr med. &chir. Thor­
kild Rovsing; for Mesterens Museums Bestyrelse: 
flerr Finanis-Borgemester Jens Jensen, BiHedhug­
gercn Ludvig Brandstrup og Konst-Critikeren Leo 
Swane; for Konstner-Foreeningen af 18de Novem­
ber: Billedhuggeren Sofus LNervil, Maleren Lorens 
Hinrichsen og Architeclen Victor NyebøUc; for den 
italiænske Club „Dante Alighieri"s Afdeeling i Kjø­
benhavTi: General-Consul X'aldemar Cluckstadt, 
Professor, Dr. phil. Kristoffer Nyrop (Ho\ed-Fest-
Comiteens Formand) samt Malerinden, Frue Ber­
tha Dorph. 
Stadens Billedhuggere, Malereog academiske Borg­
eresamledes Kl.6omEftermiddageniTHORV ALD-SEN s \'ærksted paa Charlottenborg Palais. Pro­
fessor ved Del Kongelige Academie for de skiønne 
Konster, JoakimSkovgaard, tolkede i enTale Konst­
nemes Hyldest til Mesteren. Eller at dette varskeet, 
modtoge DeeltagerneFakler,og drogedisse saa i Pro­
cession medbrændende Fakleri I lænderneoverKon­
gens Nyetorv.ad I loltnensCanal.VedStranden.Høi­
broe Plads, GammelStrand,\y ebroe-Gade,Friede­
nchs-HolmsCanal ogoverStonnbroen til Mesterens 
Museum,som iOvereensstemmelsc medØieblikkets 
høitiideligc Characteer var festligt oplyst, og hvis 
Døre til Hoved-Indgangenevare aabnede.Herbleve 
Deeltagerne, alt medens mange al Stadens gamle 
Kirkeklokker kimede, modtagne af Herr Finants-
Borgemester Jens Jensen som den Øverste i Besty­
relsen for dette Museum. 
1 Teten af Processionen saaesnude unge Billedhug­
gere komme vandrende, bærende en stor Laurbaer-
Krands, hvilken Billedhuggeren, Professor ved Det 
Kongelige Academie for de skiønnc Konster, Einar 
Utzon Frank, dernesl lagde paa Mesterens i Mu­
seets Gaard værende Grav. Hvorpaa han i skiønnc 
Ord hyldede Mesteren paa l>anmarks Billedhugge­
res Vegne. Efter dette fremførte Herr Borgemester 
Jensen en I ak fra Besty relsen. 
Om Formiddagen vare nedlagte Krandse af andre 
af Stadens Institutioners Repræsentanter. Saalunde 
tikva', så er titlen udført med en tegnerisk bearbejdet mediæ­valskrift, og under illustrationerne optræder en kraftig grotesk. Et stort tegnet initial ved tekstens begyndelse er af mediæval­form, og virkningen af dets tilstedeværelse er paradoksalt vellykket. Næsten genialt bogæstetisk virker hans behandling af fotografiet, når det skal ses sammen med karakterfuld sats. Forrest i bogen optræder et par åbenbart nødvendige portrætfo­tografier. Igennem reducering af deres størrelse og anbringelse midt på siden overfor en og satsside tilføjet bemaling med sort omkring den portrætterede bringes de i ligevægt med skriftbil­ledet på en måde, som samtidig forlener dem med karakter at ornament. 
Dette er mesterlig typografi og bogarbejde på et meget højt plan udført med en stærk indlevelse i brugen af materialer. Hvor mange steder i vor bogtryktypografi har man set en tilsvarende fasthed og karakter? 
I omtalen af Knud V. Engelhardts udstilling på Charlotten­borg i juninummeret af 'De grafiske Fag' for 1927 giver arkitekt Gunnar Biilmann Petersen følgende rammende karakteristik blandt andre præcise signalementer: 'mens så mange, der nyder 
76 

bekrandaedes Graven af vort Universitets Rector Magnificus, Professor Dr. phil. Otto Jespersen, af den for Staden Kjøbenhuvn beskikkede General-Consul for Kongeriget Italien. Herr (>rossercr Val­demar (»i&ckstadt, af Billedhuggeren SofusI. Nervil, der v^r udsendt af Directionen for Konstner-For­eeningen af 18de November, etc., etc. 
Klokken 8feiredes paa StadensRaadbuscn Minde-Fest, hvilken aabnedes med en af Digteren Hans Ahlmann digtet Sang: „Faklerne": herefter traadte Professor i Æsthetik ved Universitetet, Vilhelm An­dersen, frem og holdten Taleom Fædrelandets store Son. som i høi Grad behagede Publicum, hvorefter 
Sangen: „Eventyret og Danmark" blev a£sungen. Festen paa Stadens Raadhus prydedes med Nærvæ­relsen af Fædrelandetsfolkekiære Drot, HansMaie­fitæt Kong CHRISTIAN DFN TIENDE og Allerhoistsam­mes Suite. 
Klokken halvti lodeendeligen Konstner-Foreening­en af 18de Novemberog den italiænske Clubi Kjøb­enhavn „Dante Alighieri" afholde en Fest-Soiree « Restauratrice Jfr.NimbsLocaler i Gaden vedTivoli-Etablissementet. 
I Soireen deeltoge HansExcellence, Undervisnings­minister Jacob Appel. Hans Excellence.Islands Mi­nister Svein Blørnson, Hans Excellence, SignoreBa­ronPompeoA loisi,befuldmægtiget Mintsler forKong­
6 
eriget Italien, Hans Matestæt Kongens Cabinets-Se­cretair. KammerherreA. Krieger ogFcst-Comiteen; endvidere \'icc-Directcuren for Del Kongelige Aca­demie for de skionne Konster, Maleren Professor Lauritz Tuxen, saml Universitetets Dagen forud i Function traadte. nye Rector Magnificus, Professor Or. phU. Otto Jespersen. 
Foruden disse alleredenævnede Honoratioresdeel­toge mange af Landets og Hovedstadens høiere og høieste Autoriteter. 
Billedhuggeren Sofus I. Nervil talede for Thorvald­sen somalle Konstneresuopnaaelige Mønster,og Pro­fessor th. phii. Kristoffer Nyrop erindrede om det skiønne ItaliensBetydning forden frådetkolde Nord­en nedreisle Yngling. 
Da Dceltagerne i Festen omsider skiltesad, varede ' en Stemning, der tydeligt vidnede om, at enhver henregnede denne Dag til de nydelsesrigeste Timer, han havde levet. 
Børnene sum el i Mctropolitanskolen, i de andre høiere Skoler og Døttrc-Institutcr som i Almue-og Borgerskoler maatte høre deres Lærere underviisc dem om den store Konstner, hvorefter de bleve frie for tvende Læse-Timer. 
7 
Opslag fra 'Mindeblad' 1920. Skriften er gengivet af tysk oprindelse. Om Engelhardts valg af skrifter skrev Bulmann Petersen i 'De grafiske Fag" i juni 1927: 'Engelhardt har arbejdet hos mange københavnske Bogtrykkere. Han har altid kunnet anvende de forhaandenværende Skrifter, naturligvis har han undgaaet affekterede og pyntede Snit, men alle de almindelige, i og for sig hverken særlig kraftige eller harmoniske, tyske Karakterer har han brugt paa en Maade, der i højGrad flatterer dem'. 
Anseelse som Bogkunstnere, kun skaber en Stemning, Een af Empire, en Anden af lummert Sværmeri for gammelt Smede­jern o.s.v., søger Engelhardt gennemgaaende at skabe Realite­ter'. 
Med disse erkendende ord in mente kan det alt efter indsigt undre eller ikke undre, at bogarbejdet blev så forholdsvis en lille del af Engelhardts arbejdsområde, som det blev. Det skyldtes vel næppe hans egen manglende interesse. Derom vidner vederhæftigheden i disse få arbejder tydeligt. De anbrin­ger ham i forreste række i det tyvende århundredes danske arbejde med bogtypografi. 
77