Bindebølls 'hovede' til Tidsskriftet 'Kunst'. 1899. Tegning til monogram. Bindesbøll i Kunstforeningen AF ULRIK FRIIS MØLLER Jeg tror ikke, at vi her i landet har råd til at gemme Thorvald Bindesbøll af vejen alt for længe ad gangen. Derfor hører jeg til dem, som hilste Kunstforeningens beslutning om at iværksætte en udstilling i foreningens ganske rummelige lokaler velkom­men med glæde. Ved et ihærdigt arbejde lykkedes det kunsthistorikeren Char­lotte Christensen bistået af arkitekten Miriam Christiansen at samle og katalogisere et betydeligt materiale, som i en udmær­ket planlægning viste os meget af det væsentligste, denne kunstner har udarbejdet. Man kunne her danne sig en klar forestilling om de forskellige discipliner, Bindesbøll dyrkede, samtidig med at man kunne begribe noget af den dybde i Bindesbølls sind, som fik ham til med mellemrum som en vulkan at sprudle med ornamenter. Hans stærke temperament, hans viden og gode forstand fik ham til at laborere med arabesker beslægtede med dem, som Matisse udfoldede et halvt århundrede senere. 'En kunstner har aldeles ingen Retning!* sagde han, som kendte alle perioders og kulturers ornamentik. Denne fordomsfrihed var en del af hans genialitet. 63 Forside til 'Bazarkafeens musikrepertoire' fra århundredets begyndelse. Orna­menterne er trykt i en svag grønblålig farve og skriften i en kraftigereog kølig rød. Illustration til Holger Drachmanns'Troldtøj' fra 1889 af Joakim Skovgaard med ramme tegnet afTh. Bindesbøll. På udstillingen gav et materiale af tegninger støttet af fotogra­fiske plancher os en ide om den arkitektur, han skabte og en forestilling om den arkitektur, han kunne have udvirket, såfremt det kulturelle klima havde været gunstigere. Denne ophængning havde med selvfølge en overvejende dokumenta­risk karakter, hvorimod den rige samling af keramiske arbejder og sølvet var kunstnerisk meget stærkt nærværende. Antallet af keramiske arbejder var forbløffende stort, når man tænker på, at det overvejende var tilvejebragt fra private samlinger. løvrigt kunne man godt her have ønsket at man fra Kunstindustrimu­seet havde lånt et hovedværk som den store vase fra 1893, som det besidder. Det havde øget dybden. Derimod var hans møbler repræsenteret med et enkelt velvalgt antal, og et smukt udvalg af broderede puder var tilvejebragt, som bestyrkede vores opfattelse af Bindesbøll som en maler, der kunne male med mursten, uld, papir, blæk, glasur og meget andet. Hvad boghåndværket angik, så måtte man konstatere, at ingen af de prøver på Bindesbølls og Anker Kysters samarbejde 65 Bind af Th. Bindesbøll til William Moms 'The glittering plain udført af Anker Kyster og udstillet på verdensudstillingen i Paris 1900. Tilh. Det Kongelige Biblioteks Boghistonske Studiesamling. 66 »'ItUA* M OR Kt $ Udstillingens katalog nr. 12. Helbind af grå maroqum med skindpålægning i rød og bordeaux til 'The House of the Wolfings' af William Morris fra 1889. Udført i 1912 af Anker Kyster efter Th. Bindesbølls tegning. Tilh. Det Kongelige Biblioteks Boghistoriske Studiesamling. 67 Brevhovede udført til Bernhard Middelboes reproduktionsanstalt ved århundre­dets begyndelse. Med meget få ændringer benyttes det den dag i dag til firmaets brevpapir og fakturaer. som Kunstindustrimuseet ejer, var lagt frem i kunstforeningen, fordi omtalte museum i samme udstillingsperiode havde arran­geret en Anker Kyster udstilling, hvor de indgik. Heldigvis redede man situationen gennem lån af en række udsøgte eksemplarer fra Det kongelige biblioteks boghistoriske Sam­ling, som belyste samarbejdets karakter på en tilfredsstillende måde. Samarbejdet med Petersen & Petersens bogbinderi var repræ­senteret ved et pragtfuldt helbind til Holger Drachmanns 'Troldtøj', udført i brun maroquin og forsynet med et stærkt, frit og spontant nedfældet ornament, tilsyneladende reproduce­ ret direkte efter Bindesbølls tegning, uden en bogbinders sæd­ vanlige rentegning. Et andet eksemplar af 'Troldtøj' lå opslået, og en ramme med trykte prøver på bogtryk og litografi samt en række gode litograferede forsatspapirer viste os meget af arten af den indsats, han gjorde for boghåndværket, en indsats iøvrigt som blev et stærkt aktiv for den nydannede Forening for Boghånd­ værks banebrydende arbejde. Også denne afdeling på udstillingen kunne Kunstindustri­ museet havde suppleret med trykte blade og tegninger som bl.a. forsiderne til tidsskrifterne 'Kunst' og 'Kunstbladet eller titlen til I. C. Nielsens 'Vaardigte', men også dette materiale havde museet reserveret for en del til en lille udstilling om 68 arkitektens betydning for bogtrykket, der løb i samme periode som Kyster udstillingen. Dog var det muligt på udstillingen at erhverve sig et solidt kendskab til Thorvald Bindesbølls kunst og det skal nævnes at der til lejligheden var udarbejdet et, hvad indholdet angår, forbilledligt katalog redigeret af Charlotte Christensen, hvori kunsthistorikeren Iben Brown skriver om Bindesbølls liv og samtid, arkitekten Miriam Christiansen om arkitekten og form­giveren Bindesbøll, keramikeren Erik Nyholm om keramikken og kunsthistorikeren Marianne Ertberg om sølvet. Dette kata­log vil i tiden fremover være et nødvendigt supplement til Karl Madsens posthume bog om Bindesbøll fra 1943, som stadig er hovedværket i den eksisterende litteratur. *Note. 'En kunstner har aldeles ingen Retning! De kalder sig for 'hørende til en Retning' eller 'Gjennembrudsnuend', de Skabekrukker. Hvad er det at bryde igjennem? de tegner og maler, som de g]ør, fordi de ikke kan tegne anderledes. Er der noget'Gjennembrud' i det? Jeg tegner, jeg kan ikke g]øre mere. Synes folk om det, erdet godt; synes de ikke om det,er det kjedehgt, men saa er der saagu ikke noget at g]øre ved det, for jeg kan ikke tegne anderledes.' Citat fra et interview i Aftenposten,4. november 1898. 69 Tv. Tegning til Ex-hbns forGrosserer Ludvig Vold udført 1897. Th. Tegning til Ex-hhns for Kunstmaler Alfred Larsen, udført 1896. På venstre side: Reproduktion efter forsatspapir tegnet af Th. Bindesbøll. Bindeshølls indsats i boghåndværket består først og fremmest i hans arbejde med bogbindet hvortil hører de mange litograferede papirer som blev benyttet både til halvbind og som forsatspapirer. Havde han tegnet et mønster beregnet på at blive litografisk trykt i farverne sort og rød eller i brune og grønne nuancer så varierede han udvalget ved at trykke det på en lang række forskelligt farvede papirer. Mønstret der er vist til venstre kendes trykt på både hvidt, brunt, blåt og svagt blågrønligt papir. (Udstillingens katalog nr. 8). 71 en Del andreArbejder, hvorforde erhver­vede den enesteSolvmedaille, der blev gi­vet til nogen Maler i de trenordiske Riger. Iænge varede det imidlertid ikke, inden ^Forretningen udvidede sig. Det var en Tid, der var heldig for de to unge driftige Mænd. -Kjobenhavns Voldes Nedrivning ogOpførelsen af de nye Kvarterer gav me­get Arbejde,og i Løbet afkortTidsad de to Mestre i en betydeligog blomstrende For­retning med Lyst til yderligere at gaa paa. De forstod deresTing, og navnlig havdede det rette Blik forat knyttedygtige Kræfter til Virksomheden. I Aaret 1881 kom saale­des Kunstneren G. N. Overgaard, for blot at nævneet Navn,i FirmaetsTjeneste. Det faldt derforganske naturligt,at Nielsenog Hansen tog mod Tilbudet om Overtagel­sen afSchrøders Forretning, hvorved det nu lykkedes dem at avancere op i første Række ikke blot blandt Hovedstadenssto­re Forretninger, men overhovedet blandt Danmarks, ja Nordens Malerforretninger. 30 Side fra 'Bemh.Schrøder, Nielsen og Hansen 1858-1908'. 1908.