Saadan laver jeg mine bøger 

AF HENRI MATISSE 
Min første bog -Mailarmés 'Poésies'. 
Originalraderinger, stukket i en regelmæssig, meget mager streg uden skraveringer, hvilket bevirker, at bogsiden er næsten lige hvid før som efter trykningen. Billedet fylder siden helt ud uden margen, hvilket faar tryksiden til at staa endnu lysere. Billedet er mod sædvane ikke anbragt i midten, men faar lov til at straale ud over hele siden. 
Højresiderne med illustrationer er anbragt overfor venstresi­derne med tekst, sat i 20 punkt Garamond kursiv. Problemet var at opnaa balance mellem de to sider-een hvid, raderingen, og een relativt sort, bogtrykket. Balancen er opnaaet ved at jeg har tilpasset mine arabesker saadan at læserens opmærksomhed rettes ligesaa meget mod den hvide side som mod læsningen af teksten. 
Jeg sammenligner mine to sider med to kugler som en jonglør leger med, en hvid og en sort. Den lyse og den mørke er i den grad forskellige, men de staar alligevel overfor hinanden. Jonglørens kunst faar dem, deres forskellighed til trods, til at indgaa i et harmonisk samspil. 
Min anden bog-Montherlant's 'Pasiphaé'. 
Linoleumssnit, en enkel hvid streg paa en helt sort baggrund. Ingen skraveringer. 
Problemet er her det samme som med Mailarmé, men bestanddelene har byttet plads. Jeg har opnaaet balance mellem den sorte illustrationsside og typografiens relative hvide gen­nem mit billedes arabesker og ved at tilnærme illustrationssiden den modstillede tekst saaledes at de danner en blok -linoleums­snittet og teksten henvender sig saaledes samtidig til læseren. 
47 

Si tu me vois hs yeux perdus au paradis, 
C'efl quand je me souviens de ton latt hu jadts. 

N. 
Viftime lamentable å son detfin offerte! 
H. 
Out, c'efl pour moi, pour moi, que je fieurts, déserte! 
Vous le save\, jardins d'améthyfte, enfoms 
Sans fin dans de savants ahinm éhlouts, 
Ors ignorés, gardant votre antique lumtére 
Sous le somhre sommeil d'une terre premiere, 
Vous pierres ou mes yeux comme de purs hijoux 
Empruntent leur clarté melodieuse, & vous 
Métaux qui donne\ å ma jeune chevelure 
Une fplendeur fatale & sa massive aliure! 
Quant å toi, femme née en dts siedes malins 

Pour la méchanceté des antres sibyllins, 
Qu^i parles d'un mortel! selon qui, des cahces 
De mes robes, arome aux faroucbes déhees, 
Sortirait le frisson hlanc de ma nudité, 
Frophétise que si le tiede aiur d'été, 

62 
Venstreside fra Stéphane Mailarmé's'Poésies' med Garamond sknft. Højreside fra samme med illustration udført i radering. Sidens maal: 33x24,5 cm. 
En bred margin som omslutter dem begge forener dem fuld­stændigt. 
Paa dette tidspunkt under arbejdet fik jeg en præcis forestil­ling om den sort-hvide bogs lidt dystre karakter. Selvom de fleste bøger bærer dette præg, synes jeg at den store, næsten helt sorte illustrationsside virkedelidt begravelsesagtig. 
Derfor tænkte jeg paa røde initialer. At forske i emnet har kostet mig en del arbejde, for som begynder indenfor omraadet med pittoreske, selvopfundne 'kunstmaler-bogstaver' har jeg maattet holde mig til en opfattelse af bogstavet som er strengere og mere klassisk og i overensstemmelse med de af typografien og gravuren allerede givneelementer. 
Altsaa: Sort, hvidt, rødt-ikke daarligt! 
Og saa til omslaget. Jeg kom til at tænke paa en blaa, en komplementærblaa, en hørblaa, men med snit i hvidt. Da omslaget alligevel skulle forblive i kassetten eller gemmes i en indbinding, maatte jeg lade det beholde sin karakter af 'papir'. Jeg har lysnet den blaa, uden dog at gøre den mindre blaa, ved at indføre et slags netværk i linoleumssnittet. Paa mit initiativ blev der gjort et forsøg, hvor papiret blev meget mættet med blaat saa det fremstod som skind. Dette forsøg kasserede jeg øjeblikkeligt fordi papiret mistede den karakter af 'papir' jeg ville have. 
Takket være utallige fremstillingsmæssige vanskeligheder kom denne bog til at koste mig ti maaneders arbejde i hele dage og ofte nætter. 
Selvom mine andre bogarbejder (især 'Visages', Ronsard's 'Poésies', 'Les lettres portuguaises', og de, som stadig er under forberedelse og venter paa deres tur i trykken) alle er forskellige i udtryk,er samtlige blevet til efter samme principper: 
1. 
Samspil mellem tekst og billede. 

2. 
En komposition som er underlagt saavel de anvendte be­standdele som deres dekorative egenskaber: sort, hvid, farve, grafisk stil, typografi. Disse elementer indretter sig naturnød­


50 

vendigt i løbet af arbejdet med bogen og til det ønskede slutresultat. De lægges aldrig fast inden jeg tager fat paa arbejdet -paa en maade lægger de sig tilrette efter min inspiration og under forarbejdet. 
Jeg gør ingen forskel mellem hvordan jeg komponerer en bog eller et billede, og jeg bevæger mig altid fra det enkle til det komplekse, men jeg er ogsaa altid parat til at vende tilbage til det enkle. Efter jeg først har arbejdet med to elementer tilføjer jeg et tredie, (jeg fristes til at kalde de 'det musikalske'), hvis det er nødvendigt for at samle og berige de toforudgaaende. 
Jeg fortæller om min fremgangsmaade uden at postulere at der ikke findes andre -men min er opstået naturligt, som del af et forløb. 
Jeg vil sige et par ord om linoleumssnittet. Man bør ikke vælge denne teknik af økonomiske aarsager som erstatning for træsnittet, for den giver en særlig karakter til det grafiske arbejde som er meget forskellig fra træsnittets, en karakter som i sig selv er værd at dyrke. 
Jeg har tit syntes at dette enkle værktøj kan sammenlignes med en violin med bue: en overflade, et skærejern -fire spændte strenge og et væv af hestehaar. Jernet er som buen, i direkte kontakt med kunstneren. Og det er saa rigtigt at den mindste forstyrrelse under arbejdet med at skære et snit uvilkaarligt medfører et let pres paa stiklen og dermed paa stregen. Paa samme maade skal fingrene som holder buen kun presse en smule merefor at tonen ændrer sig fra blid til kraftig. 
Linoleumssnittet er det sande tekniske hjælpemiddel for den kunstmaler som ogsaa arbejder med bøger. Jeg glemte et uvurderligt princip: Læg Deres arbejde tyve gange tilside og begynd igen, indtil De er tilfreds! 
Oversat af Ida Pagh 
51 

'f J\KA.Ol M3k/t Jc VtM* J^c4iAJt ' r'J -istf C ' .'• • { ^ Itwl* Jj , flXjQjt' J ^SL ^ ''. • ? Portræt af forlæggeren Albert Skira tegnet af Henn Matisse i 1948.