Kobberstiksamlingens franske bøger AF STEEN EJLERS Den kunstnerisk illustrerede bog synes i Danmark at være en næsten ikke eksisterende genre. Der synes generelt hverken fra forlagenes, forfatternes eller billedkunstnernes side at være den fornødne interesse, endsige enthousiasme, der betinger en egentlig levende illustrations/jw;m. Anvendes billedkunst -en sjælden gang -som illustration, er det ofte præget af vældig usikkerhed eller forsigtighed. Brugen af illustrationer er i det store og hele forbeholdt lære-, børne-og kogebøger, men her er standarden svingende og ofte er den kunstneriske kvalitet fuldstændig fraværende. Der savnes for børnebøgernes ved­kommende afløsere for Egon Mathiesen og Arne Ungermann, ­kunstnere, der kan levere originale og frugtbare børnebøger. Saavel børne-som kogebøger er brugsbøger og hverken størrel­se eller kostbarhed skal forflygtige bøgernes egentlige formaal. Men det udelukker ikke kunstnerisk berigende illustrationer. (Den aabenbare undtagelse i dette billede er Brøndums Forlag, der udelukkende og til stadighed fremstiller ikke kostbar, originalt illustreret skønlitteratur. Desværre synes satsbilledets grafiske kvaliteter at indtage en sekundær plads i forlagets bøger, hvorfor et virkeligt vellykket samspil sjældent tilveje­ bringes). En litterær tekst, suppleret med den medspillende, ligevær­dige illustration lander i en ny tilstandsform. Det er forudsæt­ningen for den muligt sublime form, at saavel illustration som sats/tekst er af genuin kvalitet -samt tilstedeværelsen af den vilje og nerve, der løfter bestandelene op til en ny form, hvor der -foruden den akkumulerede indsats -opnaas en tilgift af kunstnerisk merværdi i spændingen mellem indhold og udtryk. Dette lykkelige udfald opnaas ikke kun med god vilje, men forudsætningen for at det kan ske, ligger i en grænseoverskri­dende vilje fra de implicerede parter. Snævre produktionsmæs­sige rammer er ikke grobund for kvalitet og fornyelse, men de materielle forudsætninger løser mindst af alt alene problemet. Forlæggerens fantasi og indlevelse maa allieres med billedkyn­dig typografisk og 'bogfølsom' billedkunstnerisk indsats. Der er derfor klare selvforstærkende træk i al elendigheden: bogtil­rettelæggere er ofte billedkunstnerisk ukyndige og billedgrafi­kere i reglen uden den opdragelse eller erfaring, der betinger at god grafik tillige bliver god illustration. Sidstnævnte omstæn­dighed kan bero paa en fordom om at fri grafik er 'finere' end anvendt, en opfattelse, der kan hente næring i den 'professio­nelle' illustrationstegnings haabløse ambition om, at alt kan illustreres. Den manglende tradition og fraværet af et milieu staar -ofte tilmed forplumret af skumle hensigter af økonomisk spekulativ art -i vejen for genrens opløftende, frigørende kunstneriske muligheder. Det virkelige incitament er de to udtryks grafiske fællesnævner og opfattelsesmæssige forskellig­heder med de overvældende muligheder dét giver. Samt den omstændighed, at den illustrerede bog er et medie, der naar-og hvorsomhelst kan 'konsumeres'. Et transportabelt univers, der naar det er tilvejebragt, ikke begrænses i en afhængighed af ydre forudsætninger. Den illustrerede bog har i perioder haft det baggrundsmilieu, der er forudsætningen for en virkelig blomstring. Paa Kobber­stiksamlingen findes en stor samling franske bøger, der er produktet af et halvt aarhundredes bestræbelser. Bøgerne er pragteksemplarer, for de flestes vedkommende i alle ordets betydninger. At bøgernes fremstilling har været eksklusiv og extraordinær, begrunder ikke i sig selv hverken beundring eller afstandtagen. Eksklusivitetens udemokratiske og kommercielle side er naturligvis ubehagelig, men den tid og energi, der er investeret i de højt budgetterede produktioner er kommet den almindelige prisbillige bog til gavn. Den fond af viden og erfaring, der opbygges gennem gentagne forsøg og eksperimen­ .Ian* la |.lanl«> iuruU-,1 m, vtUU-wnf ,U' .!<• 1 .^^ÉflriflH i«viiM-iW»> il I«mi Jimuiis rbamfc' telle b lotmni r.Hif«> 1 flH C J ^»f f l^J ^tt« ' Jean Miro(1893-1983), Tristan Tzara:'Parler seul', 1950. ter, er forudsætningen for den virkeligt demokratiske produk­ tion: Den almindelige bog, fremstillet i det gængse produkti­ onssystem og i en frugtbar æstetisk kvalitet. Denne samling, der har været udstillet paa Kobberstiksam­ lingen i 1982 {'Bogen som hillede'') har for flere kunstneres vedkommende tidligere været omtalt i Bogvennen. Allerede i 1936 omtales enkelte af bøgerne af Henrik Bramsen, Maillols bøger og forlæggeren Vollard omtales af Jørn Rubow i hen­ holdsvis 1937 og '40, mens Matisse, Rouault, Dufy og Segonzac er fyldigt behandlet af Erik Fischer i 1951 i essayet 'Fire franske illustratorer'. Naar bøgerne igen omtales her er det dels foranle­ diget af 1982-udstillingen, dels fordi samlingen er et enestaaen­de udtryk for en epoke. Samlingens højdepunkter staar med en usvækket aktualitet, ja mere end dei: Flere af værkerne er som frugten af europæisk civilisation -i skæringspunktet for den bogtrykte skrifts sidste blomstring og f.ex. Matisse's genialitet. EM Oi H OH IXGES i.L l( ÉES fy* *rul* /mils d ur xvnl Oli rous ries ; .\'allez pn* mus enfuir drmain. El Ir rid rrprendm xrs fries Sur mi gexle de mire main. Denne offentlige tilgængelige samling burde være en vældig inspirationskilde. Ikke hvad angår fremstillingsmetode eller stil, men fordi den vidner om en kvalitet, der ikke er kommet gratis eller selvfølgeligt (selvom udtrykkets ofte yndefulde lethed kunne forlede til denne opfattelse), men som summen af fremragende billedkunst og en utrolig vilje og evne fra baade boghaandværker og billedkunstner til at søge det præcise udtryk i balancen mellem skrift, tekst og billede. Medvirkende i realisationen har selvsagt været en lang række haandværkere uden hvis produktionsapparat de opnaaede resultater havde været umulige. Men en stadig udfordring til fagenes haand­værksmæssige ydeevne har betydet at den almindelige franske bog i perioden -i hvertifald i nogen grad -har absorberet den omplantelige essens. Naturligvis beriges bøger ikke i sig selv af illustrationer. Saaledes er den 'forkerte' illustration en lidelse, eller i bedste fald ligegyldig. Kunstnerisk illustration er en selvstændig gen­re, der, ligesom i de klassiske kinesiske bambusbilleder, forud­sætter en fuldstændig aandelig overensstemmelse mellem ind­hold og udtryk. De interessante franske bøger er alle illustrere­ Til venstre gengives et opslag fra Raoul Dufy (1877-1953), Stéphane Mallarmé: 'Madrigaux', 1920. Herover stregætsning fra 'Bubu de Montpamasse'. 27 Bon voyage, mon petil! LA DAME Non C'cst Irop hfi* J ai ho»U> Jacques, j" «h­veux plus! LE \fO\S/El ft Chul! Chut! ,\cli<*ti! LA DAME J« U' k» jim-Knimérif-moi! Se |nul4irr;ii lu X'ira« y Imihlit-mi (Mats, rnuJain. el/e ententl en couluue la voix dr Rhum: • Hun -fmum -hem-bam-hnm-fuirxto» et retle LE M()\SIE( H Tu m'oubHcran plus >iU' (Le Monsieur «r/ torli et Hhuni apparatt. haletant, en tue ur U ecarte cloueemen! la Dame ifui hu rend te* hras.) A.Dunoyer de Segonzac, Régis Gignoux: 'L'appeldu Clowri, 1930. de af fremragende billedkunstnere, som haren væsentlig produk­tion udenfor bøgerne. Men alle har stræbt efter en løsning af bogen, og ikke -som det saa ofte ses-anbragt en serie billeder i en bog næsten ved en tilfældighed. For Segonzac's vedkommende bliver bogarbejderne næsten til den mest værdifulde del af hans samlede produktion. Klangen i hans ætsninger opnaar i bøgerne den kontrast og klangbund, der understreger det hvide papirs liv i hans bille­der. De her gengivne eksempler er fra 'Bubu de Montparnasse' (1929), 'L'appel du clown'(1930) og Virgil's 'Georgica' fra '47. De to førstnævnte, der ligger midtvejs i hans bogproduktion, er -ligesom hans illustrationer til Colette's 'La Treille Muscate' fra samme periode -frapperende, levende og grænseoverskri­dende, mens 'Georgica' -dens fremragende ætsninger til trods — mere bliver et Bogværk. Uhaandtérlige kæmpebøger med sideløbende originaltekst og fransk oversættelse. Denne anven­delse af klassiske tekster er Segonzac langt fra ene om: Ogsaa Lt yfossit.f n Vou« un cUmn! No««. i]iii »»mis ernbWoos fi»ns la vie. nous atbao au HW^Miv On nt-uotw tnonlrr qut-itm Zut! \oas, vovts nous cmjKwt« au pay* tlu fantrtnque ol du maboul o« w sonl r£fu£"V* ta logirlir du train-trai« O nt-wl pos d'aujourd'hui quT've. sVmbétant avec iKnunic, ful fasciuée |>ar le serpenl RULM Moi iu> serpenl! Non mais sans blajfue? (Au Partner.) Tu ouUk-s Jule>., va voir! (Au Mon*tf ur.) Joublit-pas raon lra\ail Pour unc pcUk-fem nu-qui »oupire. il y e« a six cent« dans In salte, avec six t»«>tuinos, qui soul veuues pour nrr et qui xur moi C'est beau, iSDiour, msieu. mai?; o« peul |«» oublier !«• travailt (Au Partner.) Kh bien ou en esl le sintre? 46 A.Dunoyer de Segonzac, Régis Gignoux: 'L'appel du Clown . 1930. Maillol har anvendt Virgils 'Georgica' som anledning, Jaques Vilion ligeledes. Laurens har illustreret tekster af Theokrit og Lukian, og Picasso har lavet ætsninger til Ovid's 'Metamorfo­ser'. Netop i valget af samtidig tekst og milieu bliver 'Bubu' og 'L'appel du clown' forfriskende. Typografisk er sidstnævnte mindst iøjenfaldende, mens 'Bubu' er sat med en Bodoni kursiv, med initialer i afvigende farve. Sikrere -men ogsaa mere 'artigt' -er Georgica's typografi. En pragtfuld Garamond kursiv i den latinske tekst, og en ordinær i den franske oversættelse følges side for side akkompagneret af Segonzac's ætsninger, der bevæger sig fra den mest delikate lyshed og ned i kulsort stregtæthed. Matisse behersker i sin 'Florilége des Amours de Ronsard' suverænt spillet mellem den stramme satsklumme og den næsten henkastede røde lithografiske illustration, ogsaa her er papirets farve og vægt indfanget og fremhævet. Ogsaa 'Lettres portugaises' (1946) er illustreret med lithografler, men det er en UB BR T£KT/Ki fMÅr d btrfuti jtcHtrunt orpw ttefrts. DuJahns t/krrr« flum* f*** <>mm maSFn pcrfrwdunt ufym arus m gtrgk mUk Wfrfatur anjfustfHe famdo dtfimt utftm, aut tmfnm tnfii aHiiutgunt corpm amuna et fpuWM mtfmH jrgtih umatjac fu/pnra Uarotf m puts et pingw UHgtme ctrat frtttamque tStbmaft* ffaté mgunHjue bttumtv. Non Urnen uta nugtt praefmt fvrtnnj Uhorum eft ejuam fi f<* ferro potMt refhneiert f/mn/nm nkervt w alttur mham uuntcjitt tegend". duM mefiuat jAhthrre manus ati uuinera puftor abtiegat ant mlterj dens fedet umnia pofcens Qhih etiam, twa doior hjbntum lapjus ad vfja c nm funt attjM artm Jepafittur anda febre, pnfutl mcenfus atftta anertm et mtrr twa fertre pedes [aluntern faHgttm uenant. BifaJtat (jm mm foltnt acerqnt Gelonm. tuw ftmt in Ritjvpen atqut in deferta Oetarum et lae cmcrrtMm (Ht» jaHgutne potat eejnwu Quam pmul aut møåt fmcederr faeptm nmbrae Hidertf aut fummat i arpentttn tgnauiHi herbas extremamque feq/u aut rttedw procumbere (ampø LIBER TERTIVS T E tjHtuftu. magia Pules, et te. mrmmande, (ammus. puftor ah Amphryfo. ms, filuae. amnesque Lyeuet. Ceteru. tfnae naiuas tenttijfent carmtne mentes. emma tam uuiguta qua aut Euryftheu durum aut tulauAati nefat buftndit aras ? r)mt mat dtHus Hylas puer et Luhma Delos ' V f, -• • >y. LIVRE TROiSlESME J E paxkray aufli de toy. grande Palcs, & dc toy cckbn: bcrgcr d Amphryfic de *ou$ boi$. & dc vous niiflcau* dc Lycée Tous tes autr« vers capables de ftroir vjinctnenc I d'prit occupé, oot cåe publiez. Qui ne ccmnoiil point k dur EunAce. o« les Autels dc limpiroyablc Bufire? A qui n a-f on point parlé dc icofiuu Hyias? ou Éiit le coate de Dclos, kfour de Latonc^ ccluy d Hippodaæic. & du bcau HaM lf nmr aver (purt Irttres de bob jaune el sembicfil se repoter, le Mtr, comme le rommerve en gnu. Fieurs rt fhime*, vente de JoHtU de eommeree, produitx aU~ Hiemfares, luttui, tmi ferme leur* vøhti et se tont lus, boulevard Séhtuiopol. /tV#f l'keure ou let ptUMttU ne reyardenml plus les f / dermnhtres. La vie nm tume comrnetire, avec d'autres buls. Les tmfares out des lanternes : les fiaeres avee des lumitres briUaules rowme deus yeujr de p/aisir et les IramH-ags aver un fa hal rouge ou vert et avec des mu­gissements comme une foule pressef. Ils se suivenl, se croisenl, piétinenl et nmlent. .i l'horixon, vers les Grands Boulevards, l'atmosphere s'éclnire bien plus, s'éleve dans le riet et semMe animée d'utt esprit lumineujr. Le hat n'est pas iri, boulevard Sébastopol, oii les timgastn* sonl frruté*. Les voilures cv urent. Celles qui vtml nits Grands Boulevards s'en von t h la lu miere rt se préripitent ctnnme des personnes qu'nn spertarle attire. / e bitulevard Sébastopoi rit tout en tier sur le trolloir. ^Sur le Utrtfe irottoir, dans l'air bleu d'une nuil d été, au lendrmatn du Qualorze Juillel, Paris passe et iraine m resle de file. Les arrs vollatques, les femllnges drs arhres, les voilures qui rouleni et loule une exeilatiOH drs passants forment quelque rhose d'aiyu et d'épais tomme unr ne aUoolique et faliguée. C'esl le spertarle ord,„air. d, lo«. Ir, unr,. moi* il y « dr. r«« (U ru* ou ir* jnrodr* d" mauon qui ynrdrnl tr murrnir des datur, d'hter. II g a i/arlyur, hrmUt ou qutlqun crii qui rappellenl les rhansons des ivrognes. ti _y a quelques lanternes ou fuelyues drapeaujr qui res trut ohjc fenétres et qui semMenl rMamer une rontrnuatian du plaisir. Oh devine re qui se passe dans les emaeienees. Les uhs, (fui ont jfoui d'hier, regardent s'il ne rienl pas eneore quelque jouissanre dont ils pourraient s'emparer. C'esl parre que les kommes qui ont con nu le plaisir rappellenl éternellement. Les aulres, eeux qui so ni pauvres, retur qui so ni laids et reur qui sonl limides, se promenrnl Til venstre opslag fra A. Dunoyer de Segonzac, Virgile: 'Les Géorgiques', 1947. A. Dunoyer de Segonzac: 'Bubu de Montpamasse', 1929. anderledes massiv klumme. Som i Baudelaire's 'Les fleurs du mal' og Montherlant's 'Pasiphaé' er det tilføjede haandgjorte initial anvendt som kontrast til teksten og som en slags over­gangsvariant mellem tekst og billede. Mens de nævnte bøger er personligt fortolket klassisk bogkunst, er 'Jazz' (47) et værk, der er løsrevet fra klassiske bogstandarder. Skriften er en stor og fri haandskrift og billedsiden mangefarvede skabelontryk. Paa baggrund af denne kraftgeniale, troskyldige fri avantgarde­præstation forekommer f.ex. Maillols renaissanceprægede orto­doksi sympatisk, men knasende tør. Bonnard's 'Parallélement' fra 1900, der er samlingens egent­lige epokeskabende værk, er en sammenstilling af Garamond kursiv og rosa lithografl, der omskriver teksten. Som Matisse formaar Bonnard at belive hele opslaget og lade den faste tekstklumme indgaa i fuldendt harmoni med opslagets 'løse' 31 I JEAN lUCINE CVM IQl i: SIMRITl EL MCQl KS V ILLON Jaques Vilion: Titelblad til Racine's 'Cantique Spirituel' 1945. billede. I sin fuldstændige naturlighed udstraaler bogen en helt usvækket poetisk sanselighed. Til Virgil's 'Bucolica' har Jacques Vilion anvendt flerfarvet lithografi, med et maaske ikke helt overbevisende resultat. Derimod er Racine's 'Cantique Spirituel1 (45) -hvori han har anvendt sin berømte linjeskraverede ætsningsteknik -en forbil­ledlig sammenstilling af ætsningernes kolde, metalliske klang og en strengt og bevidst anvendt nyantikva. Det her gengivne titelopslag viser den knappe og bevidste anvendelse af de tre grupper versallinjer modsvaret af det kobberstiks-alluderende portræt. Der er i bøger af-foruden de nævnte-Picasso, Miro, Rouault og Dufy — anvendt høj, dyb-og fladtryk, mens satsen selvsagt er i bly de steder, hvor den ikke er gennemført haandskreven. Bøgernes fællesnævner er anvendelsen af originalgrafik, men som før nævnt er det egentligt interessante det kunstneriske U V cri)e, iiuascdu Pére, I«iissa son tnViic éteniel, I .l d'uiu' mortcllf nu rc VouJut naitre liimiinc et mortcl. (l'oi^ijcil fut !<• cnnic l)t>iit il iiaissait la victiine, II dcjKMiilla S!i spiciideur, Et viut pauvre cl misérablc, Apprendre a riiomine coiipaiili Sa veritable graiulcur. Jaques Vilion:Opslag fra Racines'Cantique Spirituel' 1945. destillat, der principielt maatte kunne omplantes til andre fremstillingsmaader. Stentrykket bliver en stadig mere uopdri­velig sjældenhed og træsnittet har mistet den forret det maatte have haft, saalænge satsen ligeledes var højtryk. Med offset­trykkets muligheder for direkte kopi eller 'manipuleret' origi­nalgrafik, er muligheden for økonomisk overkommelig bog­kunst tilstede. . Opslag fra 'LesJockeys Camouflés', 1918. ]L STIF1GATION DU IT RAGE: Ccric edition a cto rcstreinto a: i " excmpliiiressur papierJapon. numcrotcs de » '« *7 U><)cxcmplaires sur vcr^é d'Arches. numc­rotes do i H å i» H Plus •?(> evcmplaircs. fairs avec les feuillcs cassées, mis hors commerce, lettrcs de A a Z Excmplaire rV -i LES JOCKEYS CAMOUFLÉS Trois Pocmts par Monsieur PIERRE REVERDV Agrementes de cinq dessins inédirs de Monsieur HENRI MATISSE Sc Trouvr A IA BULE EDITION 7j, kue de* Saim>-Péfe». 71 » Pari«. Titelopslag til'LesJockeys Camouflés'.