Dansk kirkekunst med trykte forlæg Af Ulla Haastrup Meget få af de bøger, som i senmid­ delalderen fandtes i Danmark, kendes idag. Fra kataloger over bogsamlin­ ger, fra afskrifter af tekster fra bøger og fra samtidige omtaler af bøger ved vi lidt. Een kilde til viden om bøgerog tryk i Danmark er kun sporadisk ud­ nyttet. Illustrerede bøger og enkelt­ blade med illustrationer gav i senmid­ delalderen afsmitning til andre kunst­ arter og herigennem kan vi fa ny viden endnu idag. Malere og billedskærere i middelal­deren brugte forlæg, dvs at de i deres arbejde oftest anvendte anden kunst som model; for hele billedet eller for dele at det. Dette gælder først og fremmest religiøse motiver, hvor fremstillingens ikonografi er bundet af en teologisk bestemt tradition for, hvorledes f.eks. Fødslen bedst males eller skæres. Det var nogle fa store kunstnere, som skabte de nye motiver eller kombinerede forskellige ældre typer til et nyt indhold. Den store mængde al middelalderens kunstnere valgte som regel hellere at gengive et tidligere skabt billede end selv at lave en studieefter naturen. Denne genbrug af billeder skabte naturligvis et stort behov for andres billeder og her betød blandt andet bøgernes illustrationer meget. Især med papirets udbredelse og mulighe- Bogvennen 1982 den for billigere at mangfoldiggøre tryk af træsnit og at udgive illustrere­de bøger fik malere, billedskærere og kalkmalere lettere adgang til forlæg og modeller for deres arbejder. Nogle fa at de dengang anvendte forlæg kan man stadig spore gengivelser af mel­lem de mange danske kalkmalerier, på altertavlernes udskårne relieffer og fi­gurer og på malerierne. Denne artikel er et forsøg på at belyse brugen og forekomsten af tryk og illustrerede bøger, som forlæg for billeder i andre genrer. Det vil blive en sammenfatning af allerede kendte ek­sempler suppleret med nogle nyeog et oplæg til en fremtidig udforskning af dette -også for bøgerne -vigtige emne. Skitse-o£ mønsterbøger Skitsebøger med aftegninger af andres kunst kendes lige fra romansk tid. Berømtest er nok Villard de Honne­courts store manuskript med gengi­velser af arkitektur, konstruktionsteg­ninger og billeder af maleri, skulptur­og at en levende løve. Fra denne mo­delbog fra 1200-tallet er springet til den islandske mønsterbog fra 1.fjer­dedel af 1400-tallet ikke stor. Et hånd­skritt i den Arnamagnæanske sam­ling, AM 673 a 4:to, indeholder afteg­ninger af ældre kunst, stilen strækker Bloktryk af Maria som jomfru i templet. Fra Dråby kirke på Mols, o. 1475. Nu i Nationalmuseets sam­ling. Detalje som viser et parti af øvredel af trykket. Man ser tydeligt overgangen mellem blokkene og det sammenlimede papir. Sammenlign det indram­mede billede af Kristi ansigt med gengivelsen af et indrammet tryk på kalkmalerieti Slemminge, s. 118. Hele figuren, s. 128. (Foto Nationalmuseet). sig fra 1300-og til 1400-tallet. Bl.a. er der flere nyttige forlæg til Madonna med barnet, Hellig Olav og Fødsels­scener [!]• Mens de her nævnte mønsterbøger er tegnet af kunstnerne selv på perga­mentsblade, så betød papirets udbre­delse i 1400-tallet også på dette felt en vigtig nyskabelse. Træsnit trykt på papir (bloktryk) blev nu udnyttet af kunstnerne som forlæg. De enkelte værksteder kunne selv samle sig møn­sterbøger bestående af andres mang­foldiggjorte kunst. Desværre er så­danne mønsterbøger med forskellige bloktryk ikke bevaret. Dog er det muligt ud fra kendskabet til f.eks. kalkmalerierne i nogle at de ca 25 kirker, som det såkaldte Isetjords­værksted i 2.halvdel af 1400-tallet ma­lede, at konstatere, at faste forlæg blev brugt afet sådant kalkmaleriværksted. Overensstemmelsen mellem motiver­ne i disse kirker er så stor, at man må postulere eksistensen af sådanne for­læg, uden at have det endelige bevis i hånden -netop det bloktryk kalkma­lerne brugte til f.eks. Kongernes tilbe­ delse. Eftersøgningen af bloktryksforlæg er vanskeliggjort af den spredte over­levering af de forgængelige papirbla­de. Man regner med, at i det mindste 200 tryk kunne laves med en træblok, men kun i fa tilfælde har man bevaret mere end højst et par tryk fra samme blok. Resten er gået tabt [2]. Sådanne bloktryk på papir brugtes til andagtsbilleder, f.eks. ophængt i husene. På den nederlandske Flemal­ lemesters Bebudelsesmaleri fra o.1425 (Bruxelles) er et lille tarveligt bloktryk af den hellige Kristoffer sømmet fast på kaminen i den fornemme borger­ stue. Her sidder Maria og læser i et kostbart illustreret pergamentshånd­ skrift. Bloktryk har nok ihøj grad haft samme brugskarakter som vore dages reproduktioner. Bloktryk fra Dråby kirke Men der kendes også eksempler på store kunstværker udført i bloktryk. Eet af disse findes på Nationalmuseet i København [3]. Det er også et at de største bloktryk, 75,6x41,5 cm, som er bevaret. Deter trykt med tre blokke på tre sammenlimede stykker papir. To af papirstykkerne har hjerter som vandmærker, det tredie en blomst med fire blade på korsstilk. Alle vand­mærker tyder på fransk papir. Blok­trykket forestiller den bedendeJomfru Maria i templet. På kjolen med jom­ Dansk kirkekunst med trykte forlæg Bloktryk afhalvfigurs Ma­donna isolgissel og påmå­neseglet. O.1475. Foroven ses Gudfader og Hellig­åndsduen, samtover Maria enkrone. Billedet forestiller således også Mariæhim­melkroning og Treenighe­den. Nederst rester afen bøn til Maria. Sammenlign 108f. med kalkmalerierneafMadonna i Brunnby på deto flg. si­der, ogmed bloktrykket fra Dråby, somstilistisk hører sammen meddette tryk, heroverfor. Staatsbiblio­thek, Berlin, Schreiber nr. 2913. ir™mut lu^uauukcuvw« go« viuuw w^fu)nOfftdfalU rtømmnuaieutø ftipeueatøfitfjmmim"^ aeiws nibariamnujntmuailc#^frao. O Pf ' ;ita mosu tosnuOmoR&ø oaitø^bnceco* »t-• tnai^ """ .adne ei-beactmuta^u4 trubæltet ses et mønster af kornaks, de mationen havde anvendt som alter­hentyder til hendes senere frugtsom­ bord med bagsiden opad. Inden i dette melighed som »Herrens sædemark«. skab var bloktrykket klistret. Hermed Bloktrykket med den fine, oprinde­ ved vi med sikkerhed, at bloktrykket lige bemaling fandt man i slutningen lige fra middelalderen har været i Drå­at torrige århundrede under restaure­ by kirke, måske fra det blev trykt ring af Dråby kirke på Mols. Alter­ o.1475. bordet, en trækasse, viste sig at være et Jomtru Maria med kornaks på kjo­monstransskab, som man efter refor­ len, »Ahrenkleid-Madonna«, er en særlig Maria-type. I domkirken i Mi­lano havde tyske købmænd i slutnin­gen af 1300-tallet opstillet en statue af en sådan Maria i templet. Den var undergørende -og flere gange forny­et. Der findes mange bloktryk med forklarende tekster om miraklerne ved denne Maria-figur skåret i og trykt fra blokken. Ligeledes eksisterer der mange malerier i altertavler med samme motiv. Trykkene har tjent som andagtsbilleder, men de har også en særlig undertone af pilgrimstegn fra det undergørende billede i Milano. En gengivelse kunne også indeholde en del af den religiøse kraft, som det originale billedværk ejede. Desværre er der endnu ikke fundet en kalkmale­rigengivelse af en sådan Jomtru Maria i templet, men motivet er også for­holdsvis sjældent uden for det tyske område. Selvom dette tryk ikke har dannet forlæg for billedkunst i Dan­mark, er det vigtigt som eksempel på forekomsten af bloktryk på dansk område. Den ammende Madonna Nært stilistisk knyttet til Dråby-Ma­ria er et stort bloktryk af Maria, som ammer et nøgent barn med strittende tæer. Denne halvfigursmadonna eksi­sterer i mange bloktryksudgaver, og et sådant bloktryk har tjent som for­læg for kalkmalerne i Brunnby kirke i Skåne [4]. Malerne har endog malet motivet to gange. At det samme for­ Dansk kirkekunst med trykte forlæg læg ligger til grund for begge billeder er sløret lidt ved hjælp af ændringer i mønstringen i Marias dragt og i antal­let af de engle, der holder et klæde bag halvfigursgruppen. I Brunnby synes andre torlæg også anvendt til det mær­kelige, indholdsmæssigt spredte bil­ledprogram, men disse tryk er endnu ikke genfundne. Malerierne er formentlig udført på bestilling af ejerne af kirken, Stig Olufsøn Krognos eller snarere hans enke Barbara Brahe, som døde 1488. Sammen med dronning Dorothea drog hun 1475 på pilgrimsfærd til Rom. Her tik hun af pave Sixtus IV et brev, der sikrede aflad til alle folk, som besøgte hendes kirker og kapel­ler. Brunnby kirke nævnes udtrykke- A og B. Kalkmalerier af halvfigurs Madonna Brunnby kirke, Skåne. Efter 1475. Kalkmaleren har gentaget samme motiv to gange isamme kirke. Men billedet er varieret ved hjælp af forskellig mønstring at Marias kappe, ved ophængning af et bagtæppe og ved tilføjelse af henholdsvis to og tre engle. Sam­menlign med bloktrykket s. 107. (Foto Kalkmaleri­registranten). ligt. Efter hjemkomsten har hun for­modentlig ladet kirken male. I anden halvdel af 1400-tallet fand­tes en lang tradition for billedet af den ammende Maria med barnet, og halv­figurstypen var meget udbredt. Især finder man motivet på små neder­landske, malede andagtstavler af f.eks. Rogier van der Weyden og Hans Memling. I National Gallery i London er en lille altertavle malet i Gerard Davids værksted [5]. Foruden Madonna-motivet i altertavlens midt­felt består tavlen af to fløje med male­de indskrifter. Det er en lang bøn til den ubesmittede Jomfru. Pave Sixtus IV gav aflad på 11.000 år, hvis man sagde en bøn foran billedet af Jomfru Maria »in sole«, dvs i strålekrans. 1476 stiftede han en fest for den ubesmitte­de Jomfru og senere støttede han net­op den bøn, som findes malet på alter­ billedet i London. Da Barbara Brahe kom hjem fra sin pilgrimsrejse til paven og Rom har hun formentlig medbragt et bloktryk af det vigtige Madonna-billede, som en slags pilgrimstegn. Kalkmalerne har faet bestilling på at kopiere det i Brunnby kirke. Når de besøgende kom ind i landsbykirken, har de taet aflad, fordi fru Brahe havde denne tilladelse fra pave Sixtus. Men de kun­ne også opnå 11.000 års aflad i skærsil­den, hvis de bad bønnen foran de to madonnabilleder i hvælvene. Betyd­ningen af netop dette motiv var såle­des langt vigtigere. Hvad vi idag alene opfatter som et billede af den ammen­de Maria med et nøgent barn, det var mulig frelse for en betragters sjæl i skærsilden. Illustrationer i håndskrifter og kalkmalerier Fra tiden omkring 1440 stammer de kunstnerisk fremragende kalkmale­rier i Viskinge kirke ved Kalundborg [6]. Deres stil hører sammen med den westfalske maler, Konrad von Soests vigtige altertavler fra begyndelsen at 1400-tallet. Men een scene, Korsbæ­ringen og specielt motivet med de to nøgne røvere, som føres til korsfæs­ telsen af en fornemt klædt soldat, er usædvanligt, og synes ikke inspireret af Konrad von Soests stil. Dette ud­byggede Korsbæringsmotiv kunne indtil 2.verdenskrig også ses i Maria­kirken i Gdansk. Her var det malet i en anden landskabelig sammenhæng og figurgrupperne var anbragt i en anden rækkefølge. De to kalkmalerier i Vi­skinge og Gdansk har ikke noget di­rekte med hinanden at gøre. De må imidlertid have et fælles grundlag ­måske i et burgundisk illumineret ma­nuskript, eller i et tavlemaleri. At en kalkmaler og en manuskriptillustrator skulle være samme person er vanske­ligt at forestille sig. En monumental­maler og en miniaturemaler på een gang? Kun ganske fa gange er der påvist sammenhænge mellem illuminerede håndskrifter og anden billedkunst. Stilen i det birgittinske manuskript, Munkeliv-psalteren fra 1.halvdel af 1400-tallet, synes således f.eks. at sva­re både til stilen og den specielle mo­tivudformning i en række svenske kalkmaleriudsmykninger bl.a. af Ri­singemesteren [7]. Stil og billedud­valg synes begge udsprunget af det birgittinske klostermilieu, men bibel­illustrationerne har ikke direkte dan­net forlæg for kalkmalerne. Skrivere og malere At en skriver og en maler skulle være samme person er ikke særlig sandsyn­ligt. Et enkelt svensk eksempel fra o.1500 kunne tyde på, at der i hvert fald i Tensta kirke i Sverige var et spændt forhold mellem kalkmaler og skriver [8]. På væggen i våbenhuset er malet et billede af en mand i et træ, hvis stamme saves over af døden. En Dansk kirkekunst med trykte forlæg Kalkmaleri i Viskinge kirke o. 1425. Korsbæringeni skibets østhvælvsnordkap­pe, mens røverne,som fø­res til korsfæstelsener malet i vestkappen. Motivet har haft fællesforlæg medet kalkmaleri iGdansk [24a]. (Foto EgmontLind 1967). djævel sidder under træet og skriver: »Jeg er et godt menneske. Alle malere er dårlige skrivere«. Den stakkels kalkmaler har sandsynligvis ikke anet, hvilken latinsk tekst han afmalede ef­ter torlægget, som skriveren eller præ­sten har givet ham. Her har det, såle­des som i Brunnby, nok igen været bestiller og ikke kalkmalerværksted, som har haft forlægget. Sengotiske kalkmaleriværksteder og deres brug afbloktryk Anderledes må det forholdesig i nogle at vore største kalkmaleriværksteder fra 2.halvdel af 1400-tallet og begyn­delsen af 1500-tallet. Som nævnt s. 106 brugte Isefjordsværkstedet sandsyn­ligvis bloktryksforlæg, som de selv ejede. Det store Elmelunde-, Brarup­og Everlofværksted (betegnet således, fordi malerierne fordeler sig i tre ad­skillelige hovedgrupper, men dog med et umiskendeligt fællespræg) har arbejdet i tiden o.1500-1520; helt fra Djursland over de sydlige øer til Skå­ne, ja helt op mod Kristianstad. lait er ca 35 kirker malet af dette værksted og de allerfleste motiver efter faste for­ læg. Nogle kirkeudsmykninger viser en klar afhængighed af Biblia Paupe­ rum, andre motiver må have ukendte bloktryk som forlæg. Men det er ka­ rakteristisk for værkstedet, at det til­ syneladende bindes sammen af en fast mønsterbogs motiver. Fra de første tiår af 1400-tallet har man bevaret et mærkeligt eksempel på, at to kunstarter har benyttet sam­me -ukendte -forlæg. I Vester Tir­sted kirke på Lolland maledes o.1410 i koret en meget omfattende udsmyk­ning med billeder fra det gamle og det nye testamente stillet over for hinan­den i et sindrigt typologisk system. Billederne forudsætter både en Biblia Pauperum og/eller en Speculum Hu­ manae Salvationis [9]. I Roskilde dom­kirkes korstole fra 1420genfinder man et tilsvarende stort billedsystem be­gyndende med Skabelsen og sluttende med Dommedag [10]. Her er også sammenstillinger af den gamle pagts motiver med den nye pagts, og her er * ' f'-<>- Kalkmaleri i Bringstrup kirke ved Ringsted,o. 1450­ 60. 1 forbindelse med en Dommedagsfremstilling i korets østkappe ses under trappen til himmelborgen en lille siddende profet med skriftbånd, hvorpå en gl.testamentlig forudsigelse af Dommedag står. Fi­guren er kopieret fra en Biblia Pauperum, men profeterne herer i 1400-tallet gengivet som halvfigu­rer. 1 Bringstrup har kalkmaleren ændret forlæggets halve profet tilen, som sidder ned. Sammenlign med Biblia Pauperum-trykket heroverfor. (Foto Robert Smalley). ligeledes tale om afhængighed af de to værker, der ligger til grund for Vester Tirsted. I enkelte motiver er udform­ningen, f.eks. i Jonas som udspyes af hvalen og David i løvekulen, så ensar­tet, at man må forudsætte samme for­læg. Kan kunstnerne have taet lov til at bruge et kostbart manuskript eller fandtes der endnu en ukendt tidlig bloktryksudgave? Det er tvivlsomt, om kalkmalere med farver på hænderne og kalk på tøjet har haft adgang til Biblia Paupe­rum eller Speculum i form af store gennemillustrerede håndskrifter. Mu­ligvis har kunstnerne i deres egne teg­ninger kunnet fastholde forbilleder fra altertavler ogstore håndskrifter. Bringstrups kalkmalerier For ca fem år siden fandt man igen nogle vigtige, nye kalkmalerier, den­ne gang i Bringstrup kirke ved Ring­sted [11]. Korets hvælv viste sig at være malet af det samme værksted, som har malet i Vigersted kirke. Flere af motiverne må være efter samme forlæg, f.eks. Bønnen i Gethsemane. Det ene motiv er spejlvendt i forhold til det andet. Da forlægget ikke ken­des, ved vi ikke, hvorledes dét var vendt. løvrigt er spejlvending både i forhold til trykkene og i kopieringen af dem en ganske almindelig foreteel­se. Jeg har fundet et tysk bloktryk af Korsfæstelsen, som i stil og motivop­bygning ligger meget nær op ad Kors­fæstelsesbilledet i Bringstrup. Men desværre ikke så nær, at man kan sige: her er trykket, maleren brugte. For­uden disse to desværre uidentificerede bloktryk findes et sted i Bringstrups kor en klar sammenhæng med Biblia Pauperum. Korets motiver fra Kristi lidelse og død samles i østkappens store Dommedagsfremstilling. På den gode side leder Sankt Peter de små salige på vej op ad trappen til den meget detaljerede himmelborg. I tre­kantfeltet under trappen sidder en lille mand med et stort latinsk skriftbånd. Heroverfor: En side af den bloktrykte, 40-siders Biblia Pauperumudgave, som nu findes i Eszter­gom. Midten af 1400-tallet. Det nytestamentlige midterbillede er Korsfæstelsen. To gammeltesta­mentlige motiver omgiver det: Abraham, som ofrer sin søn Isak (ligesom Gud ofrede Kristus) og Kob­berslangen i ørkenen (frelsen ved korset med den ophængte slange). Profeterne holder skriftbånd med gammeltestamentlige tekster. Sammenlign profe­terne med den i Bringstrup heroverfor og kalkmale­riet med Isaks ofring i Fanefjord kirke, s. 115. Dansk kirkekunst med trykte forlæg i >1 fjn grtieE'?rtJ ffi cu ølaiim mf&fø of . f Bjju Tiualami angriud tinY , :::iu -V.Tin^];iirinr:trutfeiir -^ I prtf D?Us nidiui ti«« Cuu put5?? oi*!' b'mw nrv Cijpv fliacrifi pmau . ^iUitmanP/ I ^a^tstiatrf' -pitfii jK I ^ f ,n-1 1 iihi mmrvr*— zeeieezeez^ IrtuV1in hi'un m Oiip iinirtffiirÉ^pni2 wv'wtS'K? ••••Tnwkfttif i?6 aiijimRbmjii ^ ^iiUiTsrf; pæpir uurXiw Eåm-i'um rtnT Tkør iiium fetø?r; irfjpraefiliohbrrarrtta Skrues inur^$aJ.O naihiia rnjcrueff o; mii"1 ^t'^t jFc Fiuire §måra*Jtu •i'pafiølDtølr kbrraii | V.C1IfTi rum^;(Kppu j l'_ iJu fiirraiauau; r Herpå står: »Den retfærdige og den ufromme skal du dømme, Herre«. Teksten er taget ordret fra et profetud­sagn i forbindelse med Dommedag i Biblia Pauperum -som iøvrigt slet ikke ligner Dommedag i Bringstrup. Profeterne i Biblia Pauperum er i 1400-tallet altid halvfigursmænd med hatte. Men en dansk kalkmaler gengi­ver ikke personer i halvfigur -een af de fa kendte undtagelser er Brunnbys madonna. I Bringstrup har maleren givet den halve profet ben og han har sat ham ned under trappen. Vigtigst er det dog, at vi af profeten og hans udsagn kan se, at kalkmaleren har brugt en Biblia Pauperum. Kalkmalerierne kan for en gangs skyld dateres omtrentligt ved hjælp af de bevarede navne og våbenskjolde til omkring 1450-60. Kirkens kalkmale­rier er formentlig betalt af Hr.Johan­nes Torbensøn ridder, som ejede Bringstrupgård og som var Christian I.s rigsråd. Billed og tekst Forholdet mellem billed og tekst er vigtigt. Ofte ser man, som i de lol­ landske kalkmalerier fra o.1410, ingen tekster, kun billeder. Men på de næ­ sten samtidige korstole i Roskilde domkirke bruges både billeder og tekstbånd fra Biblia Pauperum. Også mellem de forskellige værkstedsgrup­ per af kalkmalere er store variationer i brugen af tekst. 1 Hållestad kirke i Skåne findes kalkmalerier dateret ved en indskrift, 1460. De er malet af den såkaldte Vittskovle-værkstedsgruppe. Mange af de bibelske motiver er her ledsaget af tekster taget fra Biblia Pau­ perum. Indskrifterne kan være anvendt som ledsagende billedtekster eller indsat i selve billedet-som indskriftbånd med figurernes replikker til forklaring af billedindholdet. I nogle værksteder kan teksten optræde næsten som en del af ornamentikken eller som »tryl­leformular«. I Gerlev kirke på Sjæl­land har Martin Maler i 1. fjerdedel af 1400-tallet malet Kristi Himmelfart [12]. Mellem bjerget og Kristi fødder i skyen står med store bogstaver: »Ma­ria help«. Denne bøn om hjælp er yderst malplaceret netop i den lykkeli­ge Himmelfartsscene. Et helt modsat eksempel og et me­get usædvanligt findes i Hjembæk kir­ke på Sjælland. Her erstatter tekster billedmotiver. Kalkmalerierne er fra o.1500. Hver kappe er malet med et forholdsvis lille figurmotiv og i kap­pens smalle trekanthjørner findes blomsterkalke med en halvfigurspro­fet med skriftbånd. I andet fags øst­kappe ses f.eks. Korsfæstelsen midt i kappen og på de to profeters skrift­bånd står latinske indskrifter, som i oversættelse lyder: »Som varsel på Krist/ Faderen ofrer drengen hist.« og »De syge helbredes, når de ser slan­gen.« De to indskrifter med typologi­ske udsagn af profeterne fra GI.testa­mente erstatter således helt to billeder: Isaks ofring og Kobberslangen i ørke­nen, som helbredte de jøder, der var bidt af slanger. Begge motiver henvi­ser traditionelt til Kristus på korset, som netop er malet midt i hvælv­ kappen, se s. 113. Da Korsfæstelsen er et så centralt motiv forekommer disse typologier, Isaks ofring og Kobberslangen, der særlig er kendt fra Biblia Pauperum, mange steder. I Sverige er f.eks. kalk­maleren Albertus Pictor fra o.1500 storforbruger af Biblia Pauperums il­lustrationer af de tre scener [13]. Men foruden dette store værksted bruger mange andre kalkmalere både i Sveri­ge og Danmark typologiske sammen­stillinger afscener fra det gamle og det ny testamente. En direkte brug af een af de trykte Biblia Pauperum-udgaver forekom­mer i Fanefjord kirke på Møen. Kir­ken er malet lige efter 1500 af Elme­lundeværkstedet med et utal af for­skellige motiver. Man ser både Abra­ham og Isak på vej til ofringen -en typologi på Kristi vej til Korsfæstel­sen, hvor han, som Isak, selv bærer sit trækors — og selve offerscenen. For­læggene følges direkte i figurfremstil­lingen, men trykkets landskabsbag­grund fjernes. Kalkmalerne undgik rumvirkninger, som ville gennemhul­ 9* Kalkmaleri i Fanefjord kirke på Møen. Malet af Elmelundeværkstedet o. 1510. Isaks ofring er ko­pieret direkte efter et Biblia Pauperum-tryk som s. 113. Mens figurerne nøje følger forlægget, er land­skabsbaggrunden fjernet til fordel for den i dansk kalkmaleri almindelige hvide baggrund med strøor­namenter. Bloktrykkets »korrekte perspektiv« i al­terbordet er af kalkmaleren bevidst ændret til det »omvendte perspektiv«, som man er vant til i mid­delalderens Danmark. (Foto Ulla Haastrup). le vægfladernes rigt ornamenterede hvidtede »baggrundstæpper«. Mens de nederlandske bloktryk i komposi­tion og billedudtryk nøje fulgte det samtidige tavlemaleris udtryksmid­ler, gjaldt andre love for opbygningen af kalkmalerier i dansk område. I of­ferscenen har trykket et perspektivisk korrekt alterbord, men kalkmaleren ændrer bevidst perspektivet til det go­tiske omvendte perspektiv, som er Kalkmaleri i Slemminge kirke på Lolland, slutnin­gen af 1400-tallet. 1 to af korets hvælvkapper har maleren med forlægi den trykte Speculum Humanae Salvationis malet to skabelsesscener. 1 nordkappen ses De onde engles fald eller Lucifers nedstyrtning i Helvede. Så godt som alle detaljer i bloktrykket er fulgt af maleren, kun har den ene afde tonedstyrten­de djævle i midten faet ansigt, så at sige i nakken. Rygvendte figurer vari sengotiske danske kalkmale­rier meget usædvanlige. Se forlægget nedenfor. (Fo­to Kalkmaleriregistranten). normen i dansk kalkmaleri. Ca 100 år efter at man i Italien konstruerede perspektivet, som vi kender det idag, brugte man det ikke i Fanefjord kirke. Bellinges kalkmalerier I Fanefjord kirke er flere andre scener også kopieret efter en trykt Biblia Pauperum, men slet ikke så mange motiver, som man ser i Bellinge kirke ved Odense [14]. Her er en trykt udgave blad for blad overført til den ene kappe efter den anden. Dog uden den klare typologiske opsætning, som findes i forlæggene. Det har sikkert også været vanskeligt for kalkmalerne at fordele en nytestamentlig scene og to gammeltestamentlige over et hvælvs fire kapper. I Bellinge kirke har deto kalkmalere Ebbe Olsen og Simon Petersen både dateret kalkmalerierne, 1496, og sig­neret dem. Desværre er det sjældent at have sådanne oplysninger om kalk­malerne, men hvor ville man dog gerne have vidst lidt mere f.eks. om de var gejstlige, om de selv ejede en trykt Biblia Pauperum eller havde lånt den af kirken og meget mere. Men vi må nøjes med billederne, som er enestå­ende i det hidtil kendte materiale. Nogle af scenerne i Bellinge kirke, som Spejderne med den store druekla­ Dansk kirkekunst med trykte forlæg se og Mannasamlingen i ørkenen er direkte »kopier« af forlægget. Andre af motiverne er ændret i detaljer: Pin­sen, Korsfæstelsen. I Nadverscenen valgte malerne et helt andet, ukendt forlæg, af en anden type. Grunden kan bl.a. have været indholdsmæssig, man Dobbeltbillede i den neder­landske, bloktrykte Specu­lum Humanae Salvationis, o. 1475. (Bayerischc Staatsbibliothek, Miinchen). Hverside har to sammenkoblede billeder, her Deonde engles ned­styrtning fra Paradis og Evas skabelse afden soven­de Adams side. Disse to skabelsesmotiver er direkte kopieret afkalkmalereni mfos Ineftu Slemminge kirke. Kalkmaleri i Slemminge kirke. 1 korets sydkappe findes en gengivelse af Evas skabelse. Det er en nøje kopi af forlægget i Speculum Humanae Salvationis. Men den arkitektoniske indramning i bloktrykket er helt udeladt, ligesom landskabsbaggrunden. Slyng­ranker dækker baggrunden i kalkmaleriet. Sam­menlign også med Lucifers fald. (Foto Kalkmaleri­registranten). (iscamfljoTfJ an ymagiéjfiCKniiru?tue Kalkmaleri i Slemrmnge kirke. 1 korets vestkappe er malet et billede i ramme. Det forestiller en fødsels­scene, formentlig Johannes Døberens fødsel. Moti­vet er sandsynligvis malet efter et tryk, som vi ikke kender. Mærkeligt er det, at maleren også har gengi­vet indramningen, ja endog ophængningskrogene. Rammen kan sammenlignes med billedet af Kristi ansigt i bloktrykket fra Dråby, s. 106. (Foto Kalk­maleriregistranten). ønskede en anden teologisk tanke, som muligvis svarer til et myste­riespils udlægning af nadverens be­tydning. I Bellinges kalkmalerier er kun ganske fa indskrifter. Profethgu­rerne, som er malet i kappernes hjør­ner, sviklerne, bærer nok skriftbånd, men indskrifterne består kun af deres navne, ikke deres udsagn, som i Hjembæk. Slemminges kalkmalerier og Speculum Humanae Salvationis I Slemminge kirke på Lolland frem­kom for små ti år siden en motivisk lidt mærkelig kalkmaleriudsmykning fra slutningen af 1400-tallet [15]. Ko­rets motiver er to billeder fra Skabel­sesberetningen: de onde engles ned­styrtning og Evas skabelse. Desuden en fødselsfremstilling og endelig i øst­kappen en Dommedagsscene. Altså fire motiver, hvoraf kun de to hører sammen. En del af forklaringen på, hvorfor man ikke i Slemminge kirke har malet et sammenhængende bil­ledprogram, kan være brugen af forlæg. I vor sammenhæng er de to skabel­sesmotiver, anbragt i hver sin kappe, nok vigtigst. Jeg har fundet forlægget i en trykt udgave af Speculum Huma­nae Salvationis. Denne bog har typo­ Dansk kirkekunst med trykteforlæg logisk sammenstillede motiver efter et andet system end Biblia Pauperum. På een side af en i Nederlandene trykt udgave ses et bloktrykt billede bestå­ende af to motiver under hver sin flad­buede, søjlebårne arkade, De onde engle styrtes fra Paradis og Evas ska­belse. Det er malerens forlæg, han har nøje fulgt motiverne, fjernet den arki­tektoniske indramning og forenklet landskabet bag Evas skabelse af Adams side. Englenes fald er stort set direkte kopieret, dog med visse æn­dringer af enkelte figurer. Der kendes hre trykte Speculumudgaver, to med latinsk tekst og to med nederlandsk [16], I en udgave er en del af siderne ikke sat med løse typer, men teksten er skåret i blokken sammen med illustra­tionen. I Slemminge findes ingen led­sagende tekster, så det vil næppe blive opklaret hvilken udgave, kalkmaleren har brugt til sine malerier. Men den trykte bog fra 3.Qerdedel af 1400-tallet har været i hans nærhed. Eller var det kun eet blad af bogen? Man ville ven­te, at kalkmalerierne havde fortsat med f.eks. Syndefaldet, Uddrivelsen etc. Hertil kunne Speculum let have leveret flotte forlæg. Et billede af et ophængt billede Fødselsscenen i Slemminge er lige så interessant ud fra et forlægs-syns­punkt. Det forholdsvis lille billede viser en kvinde med hovedklæde (gift) i barselsseng. Et nøgent barn holdes af en mand med borgerhat. Bag sengen står en kvinde med langt hår (jomfru), hun holder et klæde parat til barnet. Rumgengivelsen er foruden flisegul­vet også en rødbrun »bagvæg« med blyindfattede ruder og over den store seng hænger en håndklædeholder. Kalkmaleri i Råby kirke, Randers amt, o. 1510. Billedet af Skyggefoden, een af de mærkelige perso­ner, som ifølge Mandevilles rejseberetning lever i Indien, må være malet efter et forlæg, måske i en trykt udgave af Mandeville. Kalkmaleriværkstedet har brugt samme forlæg i nabokirken Dalbyneders udmaling, som er afdækket for fa år siden. Disse kalkmalerier er dateret ved indskrift 1511. Sammen­lign med det trykte billede af Skyggefoden, s. 88. (Foto E. Rothe 1918, taget umiddelbart efter afdæk­ ningen). Billedet viser en i dansk kalkmaleri ellers sjælden rumvirkning. Fødsels­scenen forestiller muligvis Johannes Døberens fødsel. Faderen Zacharias er her vigtig-da han skal udtale »Johan­nes er hans navn«. Jomfruen kan være Jomfru Maria, der bistod sin kusine Elisabeth ved fødslen. Ud over dette usædvanlige motiv og rummet i bille­det er det også enestående ved at være gengivet som et i kappen ophængt tavlemaleri eller indrammet bloktryk. Trærammen er malet som om den hænger i fire ringe og fire kroge. Forlæggets ramme er således her også gengivet. Et tilsvarende lille indram­met billede ses bag Dråby-Maria. I Slemminge har kalkmaleren brugt både en fin trykt bog og et ophængt, indrammet billede. Mandevilles indiske fabelvæsener Glæden ved flotte forlæg har måske også forårsaget, at den populære rejse­roman af Mandeville og hans beskri­velse af indiske fabelvæsener er blevet hovedmotiverne i to hvælv: i Råby kirke og i det nyafdækkede vesthvælv i Dalbynedre kirke, som er dateret ved indskrift 1511 [17], De store mærkeli­ge figurer med stærkt erotisk præg er malet af samme kalkmalenværksted efter samme forlæg. De er brugt som lastesymboler. Da de tre danske hånd­skrifter med Mandevilles rejser er uden illustrationer, kan en trykt udga­ve sandsynligvis have været benyttet af kalkmalerne [18]. Men hvilken? De ni helte I Dronninglund kirke, nord for Al­borg, findes kalkmalerier fra begyn­delsen af 1500-tallet [19]. Foruden de mere almindelige fremstillinger af Be­budelsen, helgenmartyrier og Kors­fæstelsen med typologierne, Isaks ofring og Kobberslangen i ørkenen, er der som nedre billedfrise malet De ni helte. Dvs tre hedninge: Hector, Alexander den Store og Cæsar, tre gi. testamentlige: Josva, David og Judas Makkabæus og tre kristne: Kong Ar­thur, Karl den store og Godfred af Bouillon. De beredne, kæmpende hel­te repræsenterer menneskelige dyder Piskningen. Kobberstik af Israel von Meckenem, o. 1480. Billedet, der er eet af en større Passionssene, som har været meget brugt som forlæg, er benyttet både til relieffer og malerier. Sammenlign med altertavlerne i Rørby og Vejlby overfor. og de beskrives både i litteratur og gengives i billedkunst tra 1300-tallet. Forlæggene til Dronninglunds ni helte er fundet i løse grafiske blade. Men deres litterære kontekst kendes endnu ikke. Dertil er de kalkmalede latinske undertekster stadig ikke tilstrækkeligt undersøgt. Udenlandsk grafik fra 1475-1515 og den danske kunst fo nærmere slutningen af 1400-tallet man kommer, jo lettere bliver det at finde forlæg. Det skyldes navnlig, at man nu har langt flere bevarede tryk at Dansk kirkekunst med trykte forlæg Relief fra altertavlen i Rørby kirke ved Kalundborg. Slutningen af 1400-tallet. Den udskårne altertavle er i flere felter udformet ved hjælp aftryk bl.a. af Israel von Meckenems Passionsserie. Piskningsscenen er en kopi af hans kobberstik med samme motiv. (Foto Nationalmuseet). lede imellem. De simple, ofte små bloktryk afløses af store blade med enten træsnit eller metaltryk. Trykke­ne samles til og med i serier, f.eks. med Kristi lidelses historie, og forsy­nes med kort tekst. Mange tryk frem­stilles efter tegninger af berømte kunstnere som Lucas Cranach d.æld­re, Martin Schongauer, Israel von Meckenem og Albert Durer. Nogle af de grafiske blade synes direkte frem­stillet som modeller for bl.a. guldsme­de. Således er nogle tryk af Martin Schongauer lavet som fortegninger til røgelseskar og alterkalke. Israel von Meckenems store serie med Kristi lidelseshistorie har tjent som torlæg for fløjreliefferne på den Malet felt fra altertavlen i Vejlby kirke på Fyn, efter 1509. Den helt malede tavle har foruden en stor Korsfæstelsesscene fire mindre motiver fra Kristi lidelseshistorie. Her Piskningen, som er malet efter Israel von Meckenems tryk. (Foto Mogens Larsen). udskårne altertavle i Rørby kirke ved Kalundborg, udført i sidste fjerdedel af 140()-tallet måske i Liibeck. De til­svarende motiver fra trykkene er brugt som forlæg for den udelukken­de malede altertavle i Vejlby på Fyn, her kombineret med et tryk af Lucas Cranach tra 1509 at Gravlæggelsen. i Tavlen kan dermed dateres til efter dette år. Dens malerier kan af stilisti­ske grunde henføres til en maler, som har arbejdet i Claus Bergs værksted i Odense. Muligvis er tavlen leveret fra værkstedet. Israel von Meckenems tryk har også i andre sammenhænge været benyttet, således i svenske alter­tavler, i flere tilfælde tyske importar­ bejder. Brug af forlæg i Claus Bergs værksted Når man, som jeg, i mange år uden særligt held har søgt atfinde forlæg for kalkmalerværksteder, er det en fanta­stisk oplevelse at søge efter forlæg Piskningen. Eetafde fire malede felter med Kristili­delseshistorie, somfindes på debevægeligefløje på altertavlen i Bregningekir­ke på Ærø. Altertavlener udført iClaus Bergs værk­sted o. 1525. Forlæggene for defire billeder er Cra­nachs træsnitfra 1509,gen­givet heroverfor.(Foto Lennart Larsen). brugt af Claus Bergs store billedskæ­rer-og malerværksted i Odense [20]. Han blev fra Liibeck indkaldt her til landet af dronning Kristine, mens kong Hans levede. 1507 var han opta­get som borger i Odense, og hans store opgave var gravkoret i fransiska­nernes Gråbrødre Klosterkirke i Oden­se. Kirken er nedrevet, men hovedstyk­ket, altertavlen, står nu opstillet S.Knuds kirke. Mange andre arbejder fra værkstedet findes endnu idag. Mellem disse altertavler er det muligt at påvise, at ca 30 forskellige grafiske blade, fortrinsvis af Cranach og Diirer, har været brugt som forlæg. Dansk kirkekunst med trykte forlæg Piskningen. Træsniti den Passionsserie, somLucas Cranach den ældreleverede 1509 til kurfyrstenafSach­ sen, hvishofmaler hanvar. Cranachs træsnitdannede forlæg foren lang række kunstnere. Herhjemmebe­ nyttede Claus Bergsværk­ sted iOdense disse tryki mangesammenhænge. Eet eksempel herpåer male­ rierne påBregningealter­ tavlen heroverfor.(Foto Statens Museumfor Kunst, Kobberstiksamlingen). i. m l i mil/ KK-'PI -jg TITfffCCJJ £-2 jf y" / rWy m WVWi r:¥ Nogle af forlæggene har været an­vendt på indtil tre måder, både til skulptur og til maleri. Forlægget kan være brugt i sin helhed, som en direkte kopi. Eller dele af forlægget, f.eks. en figurgruppe, anvendes, medens resten måske skabes af værkstedet. Endelig tindes eksempler på kombinationer af flere forlæg -også af tryk lavet af forskellige kunstnere. I denne sammenhæng vil det føre for vidt at nævne alle de mange ek­sempler, men som princip er brugen af disse forlæg vigtig. Den middelal­derlige kunstner skulle nemlig ikke skabe sine egne billeder, men gentage andres. Dette gjaldt også for de kunstnerisk og samfundsmæs­sigt højest værdsatte værkstedsledere som Claus Berg og Cranach. De for­ 123 læg han benyttede var moderne og af høj kvalitet, og brugen har kun for­øget værdien af den nye kunst, han skabte. Dronning Kristine var søster til kurfyrsten af Sachsen, som havde Lucas Cranach d.ældre som hofmaler. Hendes ønskesom bestiller har sikkert i høj grad været at have Claus Bergs værksted, som hofmalerværksted. Og hun har netop villet, at hans arbejder skulle være inspireret af Cranachs og Diirers nye kunst. Det blev den. Næ­sten samtlige dele af f.eks. Kristi lidel­seshistorie, som er fremstillet på Odensetavlens fløj relieffer, er skåret efter forlæg af disse to tyske kunstne­re. Af de forholdsvis små tryk i sort/ hvid streg skabte Claus Berg en helt ny verden med malede detaljer, møn­stre i guldgrund og på dragter, med perspektivvirkninger i skæringen af både den enkelte figur og af de forskel­lige billedplaner. Resultatet blev en ny virkelighed, et kunstnerisk fremra­gende univers med farver, guld og rumlighed. Når Hans Bruggeman, 1521, samti­dig med Claus Berg, færdiggjorde den store udskårne altertavle, som nu står i Slesvig domkirke-oprindelig lavet til kirken i Bordesholm -ja, så skabte også hans værksted altret ved hjælp at grafik, især Diirers. Disse to store værksteder repræsenterer kun det helt almindelige i samtidens kunst i Nord­europa. Sådan arbejdede alle med forlæg. Illustrationer i trykte bøger Men hvordan forholdt kunstnerne sig til illustrationerne i de få kendte, dan­ske trykte bøger? At de lait 68 inku­nabler, som opregnes i Lauritz Niel­sens katalog fra tiden 1482-1520, er 27 helt uden illustrationer, 41 har illustra­tioner, men heraf er 23 bøger alene trykt med een illustration f.eks. et våbenskjold. Dette lave antal illustrerede bøger er dog sammenlignet med forholdet mellem bøger med og uden illustra­tioner fra et rigt milieu som Koln ikke ualmindeligt [21]. Her er tilsvarende kun godt 22% afincunablerne illustre­rede (bøger før 1501) men mange her­af med fa træsnit. Ofte genfindes de samme få illustrationer. Eet træsnit forekommer således i 125 forskellige bøger. Blandt de tidlige trykte bøger fore­ kommer nogle, som er fulde af træ­ snit, således f.eks. den kølnske bibel fra 1478-79 eller Hartmann Schedels Weltchronik trykt i Niirnberg 1493. Den sidstnævnte bog har ikke mindre end 645 forskellige blokke med illu­ strationer, og de gentages i bogen i forskellige sammenhænge. Sådanne pragtudgaver svarer til rige privat­ folks pragtudgaver af håndskrifter med illuminationer på næsten hver eneste side. Sådanne »billedbøger« var naturligvis en guldgrube tor kunst­ nerne. Men brug af de kølnske bibler eller Schedels pragtværk er endnu ikke påvist i dansk billedkunst. Selv om man som nævnt ikke kan forvente mange illustrationer i de æld­ ste danske bøger, kunne man måske ud fra indholdet have troet, at f.eks. Gotfred af Ghemens Jesu Barndoms Bog havde vrimlet med træsnit. I de samtidige danske kalkmalerier finder man tekstens motiver afmalet i kirke efter kirke. Bortset fra rammeornamentik, som tilsyneladende overtages tra det ene bogtrykkeri til det andet, ja, så er der i de danske bøger kun nogle enkelte initialer og nogle fa træsnit med rigs­ våben, byvåben, bogtrykkermærke etc. Religiøse billeder er absolut fatal­ lige og det var jo netop disse motiver kunstnerne mest havde brug for [22]. En bogtrykker som Gotfred afGhe­ men viser muligvis en karakteristisk holdning til billeder hos vore ældste trykkere [23], Han kom fra Holland og foruden sine matricer, synes han også at have haft et lille lager af træsnit med. Disse blokke brugte han som »vignetter« næsten uden hensyn til bogens indhold. Selvfølgelig er et lille simpelt bloktryk af Dommedag godt i bogen om Sjælens og kroppens trætte (LN 119), men når han i en grammatik genbruger et helt specielt motiv; Kri­ stusbarnet i en tornekrans og en engel, som overbringer et brev til en ung kvinde, så må man undre sig (LN 70). Træsnittet er lavet som illustration til en bog, han trykte i Leiden Den ghee­ steliken minnebrief. Læserne af Fun­ damentum in grammatica må have gjort sig mange tanker om, hvad me­ ningen var. Det yndefulde træsnit af den hellige Rosalie med kors og blomstrende gren er en nydelig og ofte anvendt illustration af begrebet »helgeninde« [24]. Men ingen almindelig dansk sen­middelalderlig læser har formentlig kendt denne sjældent fremstillede hel­geninde. Ghemen aftrykker også -i vidt forskellige sammenhænge -træ­ snittet af den hellige Bernhard, som af Madonna modtager dråber af hendes mælk, men heller ikke dette motiv var almindeligt kendt i det danske områ­de. Det er muligvis økonomiske grunde som betinger, at Ghemen gen­bruger sine illustrationer. Men årsa- Dansk kirkekunst med trykteforlæg Helgeninde med krucifiks og blomstrende gren. Måske Rosalie eller den nederlandske helgeninde Lydwine fra Schiedam. Bloktrykket anvendtes af Gotfred afGhemen i mange af hans bøger. gen kan også være, at han ikke her i landet kunne fa udført blokke til at trykke billeder med. På denne baggrund er det måske for­ståeligt, at nedslaget af de ældste, dan­ske trykte bøger ikke hidtil er registre­ret. Der mangler primært en samlet udgivelse og bearbejdelse af illustrati­onerne i samtlige bøger. Når en skøn­ne dag et sadant katalog foreligger, vil det måske blive muligt at finde nogle af disse træsnitanvendt som forlæg for f.eks. kalkmalerier. Når man i Lauritz Nielsens katalog finder så fa illustrere­de trykte bøger og tendensen synes almen, skyldes det så forskellig billed­brug? Er afstanden mellem den trykte bogs læser og kirkegængeren, som kalkmalerierne og altertavlernes bille­der henvendte sig til, lige så stor som forskellen i vore dage mellem f.eks. læsere af filologiske afhandlinger uden illustrationer og storforbrugere af teg­neserier? Er kirkekunstens billedverden med de tydelige, pædagogiske pegefingre først og fremmest skabt for analfabe­terne, og måske for at præsterne kun­ne anskueliggøre deres tale og selv fa mnemotekmske hjælpemidler til præ­dikens opbygning? Forudsatte bog­trykkerne, at det læsende, uddannede menneske i senmiddelalderen selv via tekstens indhold kunne danne sine »indre billeder«? Noter: 1. Kulturhistorisk leksikon for nordisk middel­alder bd.Xll, Kbh. 1967 »Mønsterbøker«. Ibi­dem bd.XI, Kbh. 1966 »Maleri«. -N.M.Sax­torph: Jeg ser på kalkmalerier, Kbh. 1979, 3.udg., heri findesbeskrivelse afsamtlige i denne artikel nævnte danske kalkmalerier. 2. E.Fischer: Det europæiske træsnit i 1400-tallet. Kunstmuseets Årsskrift 1956, Kbh. 1956, s.l­ 32. -A.M.Hind: An Introduction to a History of Woodcut. 1. udg. 1935, 2.ud^. New York 1963. Vol.Ml. 3. U.Haastrup: Det store bloktryk fra Dråby kirke. Nationalmuseets Arbejdsmark 1974, s.59-70. 4. U.Haastrup: En europæisk madonnatype og to kalkmalerier i Brunnby. En Bog om kunst til Else Kai Sass, Kbh. 1978, s.92-105. 5. S.Ringbom: Maria in Sole and the Virgin of the Rosary. Journal of the Warburg and Courtauld Institutes. Vol.XXV, Nos.3-4, London 1962, p.326-330. 6. U.Haastrup: Kalkmaleri i Viskinge og kunst i Westfalen. Nationalmuseets Arbejdsmark 1967, Kbh.1967, s.5-18. 7. S.Kaspersen: Munkeliv-psalterens figunmtialer. Deres forhold til teksten og det birgittinske vægmaleri. Genesis proteta. Nordiske studier i gammeltestamentlig ikonografi, ed.P.Reuter­ swård och M.Ulléh, Acta Universitatis Stock­ holmiensis, Stockholm 1980, s.186-225. ­ K.Banning, M.Brandt and S.Kaspersen: A Ca­talogue of Wall-Paintings in the Churches of Medieval Denmark 1100—1600, Scania, Halland, Blekinge. Vol.1-111, Kbh.1976. Hen findes be­skrivelse af de i denne artikel nævnte kalkmale­rier fra detteområde. 8. E.Nyborg: Fanden på Væggen, Højbjerg 1978, Tensta s.67. 9. L.Gotfredsen: Et Babelstårn i Tirsted. Ico, Nor­disk tidskrift for ikonografi. Stockholm 1980, s.15-23. 10. P.Kurstein: Korstolene i Roskilde Domkirke og deres billeder. Kbh.1966. E. Stoltész ed. Biblia Pauperum. Faksimileausgabe des vierzigblåt­trigen Armenbibel-Blochbuches in der Biblio­thek der Erzdiozese Esztergom. Hanau 1967. 11. R.Smalley og U.Haastrup: Nyfundne sengoti­ske kalkmalerier i Bringstrup kirke. National­museets Arbejdsmark 1979, Kbh.1979, s.34-46. -K.Prange: Heraldisk efterskrift, s.45-46 s.st. 12. U.Kjær: Nye fortolkninger omkring Martin Maler, leo, Stockholm 1981, 1, s.1-12. 13. H.Cornell und S.Wallin: Stockholmer Maler­schulen des 15.Jahrhunderts, Stockholm 1961. 14. J.Clausen: Biblen i Bellinge. Et eksempel på Biblia Pauperums anvendelse i dansk kalkmale­ri. Ico, Kbh.1974,1. -A.Riising: Om Bellinge kirkes kalkmalerier. Ord og billeder i middelal­derlig forkyndelse. Fyns stiftsbog 1972, Odense 1972, s.7-27. -K.Banning: Biblia Pauperum and the wall paintings in the church of Bellinge. The book and the church wall. »Medieval Iconogra­phy and Narrative«. Proceedings of the fourth International Symposium. Centre for the Study of Vernacular Literature in the Middle Ages. Odense 1979. Odense 1980, s.124-134. — U. Haastrup: The wall paintings in the parish church of Bellinge (dated 1496) explained by parallels in contemporary European theatre. Ibi­dem s. 135-156. -S.Kaspersen: The wall pain­tings at Bellinge and their group. Ibidem s.157­ 166. -H.J.Frederiksen: Korsfæstelsesbilledet i Bellinge. Ico, Stockholm 1981,2, s.16-20. 15. R.Smalley: Nyt på Lolland (Slemminge), Ico, Kbh.1972, s.38-40. 16. Hind: Op.cit. vol.I. p.245 ff. -C.F.Biihler: The Fifteenth-century Book. The Scribes, The Prin­ters, The Decorators. Philadelphia 1960. Særlig p.67. 17. R.Broby-Johansen; Den danske Billedbibel. De middelalderlige kalkmalerier i de danske kirker. Kbh.1947, l.udg. Råby s.180-181. -H.Græbe: Kalkmalerier. Udvalgte fund og resultater i 1970'erne. Nationalmuseets Arbejdsmark 1980, Kbh. 1980 s.43-55. Dalbyneder s.53. -D.Lund­bæk: Fabelvæsener i sengotisk kalkmaleri i Dan­mark. Århus 1970. 18. Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelal­der, bd.XI, Kbh.1966 »Mandevilles rejse«. 19. O.Olsen: De ni helte. Rytterkampbillederne i Dronninglund kirke. Fra Nationalmuseets Ar­bejdsmark 1955, Kbh.1955, s.119-128. 20. V.Thorlacius-Ussing: Billedskæreren Claus Berg. Kbh. 1922. Samme; Claus Bergs altertavle i Set. Knud i Odense, Odense 1967. -U. Haa­strup: Die Maler der Werkstatt Claus Bergs und Cranachs Holzschnitte. Bild och Betydelse. 4. nordiska symposiet for ikonografiska studier, Kvarntrosk 1974, Åbo 1976, ed. L.Lillie och M. Thøgersen, s.91-107. 21. Biihler: op.cit.p.91. -E.L.Eisenstein: The Pnn­ting Press as an Agent of Change. Cambridge Massachusetts 1979, vol.I-11, p.85f og 258. 22. Interessant er den brug, man i Island har gjort af t.eks.titelbladet i Missale Nidrosiense. Paris 1519. E.E.Gudjonsson: Sammenhængen mel­lem nogle islandske religiøse billeder og uden­landske tryk. Ico, Stockholm 1979,4, s.22-29. 23. Chr. Bruun: Gotfred af Ghemen. Den første Bogtrykker i Kjøbenhavn. Aarskrift. Forening for Boghaandværk, Kbh.1890, s.5-34. -L. og W.Hellinga: Gotfred af Ghemens færden ca 1486-1510. En typologisk undersøgelse. Fund og Forskning XV 1968, Kbh.1968, s.7-38. ­ J.Pinborg og E.Dal (udg.): Tre latinske Gram­matikker. Trykt af Gotfred afGhemen i Køben­havn 1493, Kbh.1979, s.E226f. 24. Om helgeninden med krucifiks og blomstrende grene forestiller Rosalie er dog usikkert. Den nederlandske helgeninde Lydwine fra Schiedam fremstilles i den trykte vita 1498 af illustratoren fra Schiedam på nøjagtig samme måde. F.W.H. Hollstein: Dutch and Flemish Etchings, Engra­vings and Woodcuts ca. 1450-1700. Vol. XII, Masters and Monogrammists of the 15th Centu­ry. Amsterdam u.å., p.185-188. Dansk kirkekunst med trykteforlæg 24a. Kalkmaleri i Mariekirken i Gdansk, o. 1424. Aftegning af det under 2. verdenskrig ødelagte billede af Korsbæringen. Motivet var malet i et stort landskab, og de to røvere førtes forrest i optoget. Forlægget var formentlig at finde i en burgundisk kunstsammenhæng. Samme type forlæg er brugt i Viskinge. Til næste side: Bloktryk af Maria i templet. Fra Dråby kirke på Mols. Se også side 106. Nu i Nationalmuseet (Foto Lennart Larsen).