Gutenberg og1400-taUets Europa 

ET TVÆRSNIT 

A(Mikael Venge 

Den almindelige læser eller »bogorm« skænker det næppe mange tanker, at bogtrykkerkunsten netop i vor tid er i færd med at blive overhalet af den tekniske udvikling. Men da bogtryk­kerkunsten oprindeligt i midten af det 
15.århundrede gjorde sin entré i den tyske by Mainz, var den en sensation. Snart rygtedes det over hele Europa, at skrifter kunne mangfoldiggøres mekanisk uden brug af skrivere, og inden århundredets slutning var der etableret trykkerier i alle større byer, der udspyede de strømme af religiøse, litterære og politiske bøger, hvis eksi­stens vi i dag betragter som en selv­følge. 
Opfinderen eller i hvert fald den, der introducerede den nye opfindelse i Mainz, var en driftig og entreprenant borger ved navnJohannes Gensfleisch. Som skik var i Mainz, kaldte han sig efter sit hus, men vel også for at optylde nogle honnette ambitioner, »til Gutenberg«. Huset med dette ge­digne navn, der lå på hjørnet af Chn­stophstrasse og Schustergasse, havde en af hans forfædre af familien Gens­fleisch gittet sig til. Da Gutenberg gjorde sin ophndelse, var forældrene for længst døde. Faderen havde tilhørt Mainz' patriciat, mens moderen var af en kræmmerslægt, hvilket tilsynela­dende udelukkede sønnen fra det gode 
selskab og tvang ham til at søge et 
borgerligt levebrød. 
Disse indledende bemærkninger 

om bogtrykkerkunstens »fader« skal 
ingenlunde skjule det forhold, at der i 
øvrigt hviler et næsten massivt mørke 
over både Gutenberg-skikkelsen og 
omstændighederne omkring hans op­
findelse. Ingen af de ældste bevarede 
trykte skrifter og bøger refererer til 
ham, et psalter fra 1457 derimod til to 
andre Mainz-borgere som udgivere, 
men adskillige vidnesbyrd i eftertiden 
peger dog på ham. Det ældste er vist­
nok den franske konges ordre den 
4.oktober 1458 til en af stempelskæ­
rerne i den kongelige mønt om at 
begive sig til Mainz, hvor »messire Jehan Guthenberg, chevalier« skulle have opfundet kunsten at trykke med bogstaver. 
Hertil kommer et vigtigt, mere in­direkte vidnesbyrd. Fra en retssag -en af flere, Gutenberg viklede sig ind i ­stammer et dokument, som notaren i Mainz udfærdigede den 6. november 1455. I dette dokument omtales utve­tydigt Gutenbergs arbejde med at trykke bøger -»das werk der bucher« 
-og i et tonefald, som om det drejede sig om et større industriprojekt. Rets­sagen omhandlede et stort lån, han havde optaget for at finansiere den husleje og svendeløn samt værktøj og 
2 Bogvennen 1982 9 
materialer, projektet krævede, men som det åbenbart nu kneb med at betale tilbage. Da den såkaldte Gu­tenbergs Bibel, bogtrykkerkunstens første store datérbare værk, forelå trykt senest i august 1456, har det været en uhyre nærliggende tanke, at Gutenbergs »værje«, hans store pro­jekt i efteråret 1455, har været arbejdet med denne Bibel. 
Bibelen er imidlertid ikke det ældste trykte skrift. Ældre endnu er et par »tryksager« af en helt anden karakter, et afladsbrev og en kalender, der viser, at bogtrykkerkunsten tidligt toges i anvendelse af myndighederne til pro­pagandaformål. 1 efteråret 1454 tryk­tes i Mainz et afladsbrev til fordel for Cyperns forsvar mod tyrkerne, ud­stedt i kongen af Cyperns gesandt Paulinus Chappes navn og med pave Nikolaus V's bevilling. Afladsbrevet var en formular, der levnede plads til navnet på modtageren (kunden, om man vil) og datoen for transaktionen, og det ældste er dateret 24. oktober. 
Et af disse, formodentlig det tidlig­ste afGutenbergs tryk, i hvert fald det tidligste, der er bevaret, fandt endda vej til Danmark, hvor kannik Peder Henriksen ved Vor Frue kirke i Kø­benhavn den 29. april 1455 erhvervede sig et eksemplar af en pavelig aflads­handler [1]. Netop til denne type formularer var bogtrykket, der sikre­de et stort antal nøjagtigt ens eksem­plarer, naturligvis særligt velegnet. Omtrent samtidig er den såkaldte Tyrker-kalender, hvori indtrængende opfordringer til alle kristne herskere, herunder den danske konge, om at bekæmpe tyrkerne kombineredes 
med en astronomisk oversigt over årets gang i 1455. Denne særegne ka­lender må være blevet trykt i slutnin­gen af december 1454. 
Selv om det aldrig kan bevises, ty­der altså meget på, at disse ældste trykte skrifter skyldes Gutenberg. Man kan forestille sig, at han i sine unge år har erhvervet sig den fornød­ne tekniske og metallurgiske indsigt hos de mange guldsmede i Mainz, men Gutenbergs ungdomsår er om muligt endnu dunklere belyst end hans modne år. Kun ved vi, at han i en længere årrække opholdt sig i Strass­burg, hvor han nævnes 1434 og 1444. Her var han medlem af guldsmedela­vet, hvilket på den anden side kan have været en ren social foranstalt­ning. I øvrigt fremgår det, at han i Strassburg-årene var hovedmanden bag endnu et industriprojekt, der sat­sede på fremstilling afspejle. Muligvis har han allerede i denne periode ekspe­
rimenteret med trykkekunsten. 
Det økonomiske udbytte synes dog ikke at have svaret til den energi og kapital, Gutenberg investerede i sine forskellige projekter. Tværtimod la­der han til på sine ældre dage at have været en ruineret mand. Vi har allere­de nævnt gældssagen fra 1455, og et lån fra Strassburg-tiden, der velsag­tens har skullet finansiere spejlpro­duktionen, verserede i årevis ved tor­skellige domstole for til sidst, efter Gutenbergs død, at blive afskrevet som uerholdeligt. Opfinderens bo har ikke indeholdt værdier af nogen art. Det vidner om tidens bjærgsomhed og foretagsomhed, at der alligevel var folk, der skød penge i hans projekter. 
Gutenberg var ingenlunde den ene­ste, der blev ruineret i bogtrykker­kunstens første, hektiske år, og bog­branchen har da også sidenhen kendt 
CnfnSlc^pnt« 1i»cnt?iiifpccmri»

R«p#C^r|.wiit StiiuKinim'CuSwrct^m^^^tknt.Jm 
. mctogoMcnnt*ota^nfcPlnc* pSoikifcailasc»-v)clRcgiiluc«pc:)pfo»_c(iga ji^cfliom^co«auMti».p jmifTisctia&cii i feceefemtjietccnibj atq:ieltcti«quJriicuq?g:auib,p>ona^tcctatu tKbii i abfolutionc impcXicipcnitÆåfaluujr jwuflcx (Ircnofi^buHitcr pcncut ip^aqmbufcuq?oicoiutiwu iMlpcnfioitu'Jd ^ktiaiufqj fcmailiccTiutsipctiuccdcfia­
mcttiantotlo ipi*ouct« aptiwJcc^eicSalcSt.SaftlFacwce co»fcfa f« fupuicam amp ten;bcjcS«fi tune ualkrint fe« tim' poftiiiv'ultu Jccffiim p^rtS anufntgufo levn«fai)»\>cl qua\Ta6aUt iciunilrøtrompcbimcto ccdeficpapto KaxuUa pnw im»tcM>»w udalw« non obfun.ét jpw impcJim mbicto ano «1cm« pant anno fcquntti ucl aJu«quani,
imi p«C2im»dMnabHnt.et fifaliquo con paKcfictu iciumucSmcix ^wptcicncqumcnmCwiftflor ab ibdcctus pjj ai a?muuJc potentcaatati« opeja qucipf facc*ctia tcncafOumobo tncjt ?fiboitia mflioni« Ijmoi quobabftt pccca:cnon' picføiwm ahoqiubictaconccfRo quoab ploianårcmifliotie in mom«amculo et tcmiflioquo Ab pefa ajfibauia^ot pmunf':mWA nutti?fint roboji« udmomtri Gt quia bcuoo^tf* mpyfZ******»n«,")^ v-.„Vvr-Uvk,** 
UW bictu mbultum bc facultatibut fuii piecwga..i#-.maito butufmobiinbi^cntiiijaubczc bcbct limntamtcftimc iiiam^jillum abIjocojbitiatum p-vfambslittaiitcfnmoviMlihcftaHPOifumDatum h\ .\uc aiuw bni COccc-liii. 
r^ ifo^ina plrarifimrabrolutionisttrmnlfmraBmmm 
^sgrøxaturmm Cn«nt i^fu«XP* ECua (ct'ifTima cf piiffima mfa; ttaWoIuat Gtauctc tpi'bcatoi^p par,apT«*«>' AC aiictc aptvca miciji Jtnirti<t tibi ^ccfTa €gotc abfoluoab onhbj p<6»tin* ^triti«^fclTw •»oWm« Gtiå abonihTr b? rta(5b$ crimibjatqjbcUcti» quatucuq? guuib) £>cbi ijpticc retciuah«(Iccnon a qmbulcuq;qccoicationu fufpoifion ct m n atøpwufccfum ^pcmiccctiaftio« alutt>dcI abpoic ymulgati« fi qua«incumfn banbo tibiplnlfinu oim pcfou mivv ^ crtiftw -i rmiiB«;c luquåtildaucifanac matiwccdicui ^vce<c fc extenbuu^nnonutt« patn« ^filu «fpimujtin^ a^j " 
(4\.. 1 tfazma plmaiif rrauCTmniQ m ramfis omnilo 
G ®icrmmr tu.11t »tofta Uf fitpw Ggo te dbtoluo ab omih pcfi« tui» ?trim jfdH« icbhti« rdtituenbo tt -Wrta ti fibdiii tfaCTamciJt» ctdicRcmittcnbo tibi pcna»pu;gatorii qua«pioptcr culpa««offenfa« mcuinfii banbotibi plcnonam c tin pcfomtuom vo»BfT5«wtc.1nquatu dan«(fe ttm«ccdic in t^ac panc(c extenbut.In noic pmct ftln ct fpu« fanen arne«. 
fn »fjr 

til drastiske op-og nedgange. Hans 	Afladsbrev, trykt på pergament 1454, udstedt af 
vanskelige økonomiske situation har 	kongen af Cyperns gesandt. Brevet er solgt af hans »under-fuldmægtig«, Conrad Winter, der har tilfø­
formodentlig bevirket, at værktøj og jet køberens navn og dateringen, den »næstsidste«
materiel er overgået til andre, hvilket 
(29.) dag i april. Det trykte år 1454 er rettet til 1455. 
forklarer, at hverken Bibelen, da den 
Brevets formularer er beregnet både på mænd og 
udkom i 1456, eller andre, senere vær­	kvinder, en eller flere personer, hvorfor afladshand­
ker nævner hans navn. Gutenbergs 	leren måtte tilføje adjektivets og verbets endelser. Brevets »fromme« modtager var en kannik ved Vor
sidste år må følgelig have været præ­Frue kirke i København, Peder Henriksen. Det
get af armod. Til alt held fik han 17. 
findes i dag på Det kongelige Bibliotek. (Foto: Det
januar 1465 overdraget en pension af 
kongelige Bibliotek). ærkebiskoppen af Mainz, kurfyrst Adolf II af Nassau, som sikrede hans alderdom. 
vi kalder »trådt udenfor nummer«. Kurfyrstens brev er formelt en ud­udnævnelsen takkes Gutenberg for 
nævnelse til embedsmand ved hoffet i 	den villige tjeneste, han havde ydet 
Eltville, men med tilladelse til at blive 	»os og stiftet« -måske blot en frase, 
boende i Mainz og dermed være, hvad 	måske også en hentydning til hans ekspertise indenfor bogtrykkerkun­sten. I hvert fald forlyder det efter Gutenbergs død tre år senere, 3. fe­bruar 1468, at han stadig i sin besiddel­se havde haft værktøj eller remedier til bogtryk, som ganske vist ikke længe­re tilhørte ham selv, men som kurfyr­sten nu ønskede at sikre sig forblev i Mainz. Øvrighedens interesse i Gu­tenbergs opfindelse er her åbenbar. 
Bogtrykkerkunstens videre sejrsgang tiltrækker sig i denne forbindelse min­dre opmærksomhed. De følgende be­tragtninger vil i stedet forsøge at ka­rakterisere den verden, som den tryk­te bog ved opfinderen og »ingeniø­ren« Johannes Gutenbergs mellem­komst dumpede ned i midt i 1450'er­ne, og som bogen selv i de følgende århundreder var med til at omskabe. Det er næppe for meget sagt, at denne verden befandt sig i stærk bevægelse. 
Lige siden karolingerrigets opløs­ning i 800-tallet havde Europa befun­det sig i støbeskeen. Kejser og pave stredes om overherredømmet, konger og stammehertuger kæmpede udadtil for at gøresig fri af ethvert overherre­dømme og i stedet tvinge andre ind under deres, mens de indadtil med vekslende held bekæmpede vekslende fraktioner af stormænd. Middelalde­rens sociale spændinger skal naturlig­vis ikke undervurderes, men også tidens mange bondeoprør må ses i sammenhæng med det fundamentale forhold, at styreformer og territorier ikke var endeligt definerede. Der var nok, der gerne ville fastlægge en be­stemt styreform og bestemte lande­grænser som norm. Men ingen havde 
-siden romerrigets og karolingernes dage -vist sig i besiddelse af den tilstrækkelige magt og autoritet til at gennemføre sine ideer. 
Gutenbergs egen skæbne afspejler tydeligt denne grundlæggende usik­kerhed omkring 1400-tallets statsdan­nelser, der varede ved, indtil de stær­ke, fasttømrede nationalstater dukke­de op i det 16. og 17. århundrede. 
Mainz, Gutenbergs fødeby, var en af de frie tyske rigsstæder, dvs bysta­ter alene med kejseren som formelt overhoved. Rigsstæderne led imidler­tid som andre bysamfund under stær­ke indre brydninger, hvortil kom de omliggende territorialfyrsters efter­stræbelser. 
I løbet af 1400-tallet førte disse brydninger til store omvæltninger i Mainz. Som i andre rigsstæder domi­neredes bystyret i Mainz af patriciatet 

-de gamle familier -hvilket gav anledning til idelige rivninger med lavene, der repræsenterede det store flertal af købmænd og håndværkere. Efter en sådan strid i 1428 udvandrede simpelthen store dele af borgerskabet, heriblandt den unge Gutenberg, i pro­test mod patriciatets egenmægtige fastlæggelse af byskatten. Gutenbergs lange ophold i Strassburg i 1430'erne og 1440'erne var altså i virkeligheden en landflygtighed. 
Efter at striden længe havde bølget frem og tilbage, sluttedes endelig i november 1447 fred mellem patricia­tet og lavene. Kort efter, i 1448, tinder vi atter Gutenberg i Mainz, øjensyn­ligt i en kummerlig forfatning og blot­tet for midler efter det mislykkede spejlprojekt i Strassburg. At han un­der disse omstændigheder tog fat på sit livs plan om den trykte bog, er for så vidt imponerende. Straks i 1448 lånte han et mindre beløb af en slægt­

ning, og vistnok i 1450 optog han det 
store lån, hvorom processen i 1455 
drejede sig. 
Også i de følgende år, da Guten­bergs eksperimenter endelig lykke­des, og de første trykte skrifter forlod hans trykpresse, forblev den politiske situation spændt. Til den indre splid føjedes modsætningen til kurfyrste­ærkebiskoppen, der gjorde krav på herredømmet over Mainz. Under den såkaldte mainz'ske stiftsfejde ramtes byen af en katastrofe. Den ene af de to stridende ærkebiskopper-den samme Adolf af Nassau, der senere lod Gu­tenberg pensionere -benyttede lejlig­heden til at storme og indtage Mainz den 28. oktober 1462, hvorefter alle tilhængere af modkandidaten un­derkastedes hårde straffe. Mainz op­hørte nu med at være en fri rigsstad, og byens handel og erhverv led et uopretteligt knæk. Dens korte stor­hedstid som bogtrykkerkunstens vugge var ligeledes forbi. Andre byer. Basel, Paris og Antwerpen, stod parat til at overtage førerstillingen. 
Det samme mønster, vi har fore­fundet i Mainz, genfindes over hele Europa. De væbnede konflikter mel­lem rivaliserende magter var så talri­ge, at kun de færreste og mest iøjnefal­dende har fundet vej til historiebøger­ne. I så henseende befandt ærkestiftet Mainz sig i en særlig udsat position, klemt inde mellem nogle af tidens mest stræbsomme og ærgerrige fyr­ster. Mod nord lå greverne af Nassaus og landgreverne af Hessens territo­rier, mod syd regerede kurfyrsterne af Pfalz. På Gutenbergs tid hed den pfal­ziske kurfyrste-og ikke uden grund -Friedrich der Siegreiche. Han havde bl.a. på ærkestiftets bekostning for­stået at udvide de pfalziske landes grænser, mens Nassau'erne, som vi så, i stiftsfejden gennemtrumfede ind­sættelsen af deres kandidat som ærke­biskop. 
Den højst uklare situation i Tysk­land, set med eftertidens øjne, un­derstregedes yderligere af, at rigets overhoved udøvede et minimum af myndighed. Ganske vist knyttede der sig endnu en vis stråleglans til »det hellige romerske rige«, som var den officielle betegnelse i middelalderen for den tyske stat, hvorved afstamnin­gen fra oldtidens og karolingertidens imperier markeredes. Endvidere leve­de den forestilling utvivlsomt videre, også i Norden, at kejseren var hele den kristne verdens verdslige overhoved. Det tyske rige var imidlertid snarere end en politisk realitet blevetet blot og bart begreb, en stivnet lensretlig form, mens de enkelte territorier var godt på vej til at etablere sig som selvstændige stater. 
På Gutenbergs tid herskede i Tysk­land kejser Friedrich III (1443-93) af det habsburgske hus. I følge overleve­ringen foretrak han at sysle med sin urtehave og sine ostekulturer frem for at regere, hvilket jo egentlig lyder ret sympatisk. Nok så meget som per­sonlig ulyst var det dog politiske årsa­ger, der bevirkede, at han i sin lange regeringstid kun sjældent viste sig i sit rige og stort set undlod at blande sig i dets anliggender. Friedrich III var end ikke herre i sit eget hus, idet flere slægtninge anfægtede hans herredøm­me over de østrigske arvelande, og i riget var hans beføjelser effektivt stækkede af fyrsterne. Sine sparsom­me ressourcer satte han heller ikke ind her, men mod øst i forsøget på at 
13 
hævde habsburgernes nedarvede ret­tigheder i Bohmen og Ungarn, en politik, som blot førte til, at den for­tørnede ungarnske konge trængte ind 
Østrig og bemægtigede sig selve Wien. At denne østpolitik blev genop­taget af efterfølgerne og efterhånden med større held, er en anden sag. 
Ikke mindre kaotiske var forholde­ne i de to store vesteuropæiske monar­kier, England og Frankrig. England var i lange perioder sat ud af spillet som europæisk magt på grund af kam­pen mellem to rivaliserende dynastier i de såkaldte Rose-krige, der varede ­med afbrydelser -fra 1455 til 1485. I Frankrig anfægtedes kongemagten vel ikke, men trængtes dog af en række mægtige vasaller fra de store franske »huse«, Anjou, Bourbon, Orléans og Bretagne, der endnu gjorde kronen rangen stridig indenfor selve Fran­krig. Det mægtigste af disse fyrstehu­se, huset Bourgogne eller Burgund, der var en sidelinie af kongehuset, voksede endda på det nærmeste kon­gen over hovedet og var i færd med at etablere en selvstændig stormagt på 
begge sider af Rhinen, hvor også det tyske riges svaghed afgav glimrende muligheder for ekspansion. Den bur­gundiske stormagt brød ganske vist sammen ved Karl den Dristiges død på slagmarken 1477, men de store vasaller vedblev at gøre sig gældende i Frankrig langt op i det 16. århun­drede. 
I Norden var forholdene tilsvarende urolige, blot under mere primitive former. Her udviklede byerne sig ikke til selvstændige magtfaktorer som i det tyske rige. Bortset fra Slesvig eller Sønderjylland -et problem for sig, der imidlertid løstes foreløbigt, da 
Christian I i 1460 erhvervede både Slesvig og Holsten -fandtes der heller ikke fyrstelige vasaller i Norden. Der­imod spillede stormændene en bety­delig rolle. En særlig gruppe var de såkaldte Akselsønner, der alle var søn­ner af Erik af Pommerns lensmand på Varberg slot, Aksel Pedersen af slæg­ten Thott. Akselsønnerne nåede høj­den af deres magt i 1450'erne og 1460'erne, da de målbevidst stilede mod en overnational magtposition mellem Danmark og Sverige -en lidt bondsk, nordisk udgave at de fornem­
me Burgunderhertuger. 
Akselsønnernes tidvise succes var symptomatisk for den uklarhed og spænding, der rådede i Norden efter opløsningen af den union, som dron­ning Margrethe og Erik af Pommern havde skabt. Deres stærke unionskon­gedømme styrtedes 1436 af stormæn­dene, gejstlige og verdslige i forening, men uden at en anden ordning blev sat i stedet. I resten af århundredet og frem til Christian II's fald 1523 veksle­de nye unionsdannelser med perioder af svensk selvstændighed under natio­nale konger og rigsforstandere -en parallel til forholdene i Ungarn og Bohmen, der ligeledes vekslede mel­lem national selvstændighed og unio­ner med Polen eller Østrig. At man i Danmark nøje har fulgt disse uaflade­ligt skiftende konstellationer, ses af en optegnelse om tronskiftet i Ungarn 1490, der har været opbevaret ved ærkesædet i Lund [2]. 
Det er i øvrigt også højst karakteri­stisk for magtforholdene i det endnu primitive Norden, at netop en gejstlig institution gav sig af med politiske spekulationer at denne art. Den katol­ske kirke var utvivlsomt kongemag­

tens eneste værdige modspiller og ri­
val. Mens de enkelte stormandsslæg­ter forholdsvis let lod sig knytte til kongemagten eller i længden -som Akselsønnerne -måtte lide nederlag, hvis de tog kampen op, kunne kirkens mænd støtte sig til en mægtig og højt udviklet organisation. Vi mærker os, at det i magtkampen mellem ærkebi­skop Birger Gunnersen og rigshofme­ster Poul Laxmand omkring 1500 var rigshofmesteren, der blev snigmyrdet og-posthumt -fik sine godser konfi­skeret, mens ærkebiskoppen klarede frisag, og at den konge, der virkelig satte sig for at beskære biskoppernes kompetence, Christian II, ikke slap godt fra det. 
Det kan se lidt besynderligt ud, at den største ekspansionsperiode i menne­skehedens historie notorisk indledtes i det Europa, hvis foreløbighed og mangel på stabilitet vi just har skitse­ret. Men naturligvis er der også træk, der peger i anden retning. Netop om­kring 1450 havde pavestolen overvun­det mere end et århundredes svaghed og genetableret sin førende position i kristenheden, efter at den kætterske hussitterbevægelse havde lidt neder­lag, og en række penible skismaer var bilagt. Et synligt udtryk fandt denne pavemagtens regeneration i opbyg­ningen af renæssancens Rom, der ind­ledtes under Nicolaus V (1447-55) med en fløj at det nuværende Vatikan­palads og nogle omgivende fæstnings­værker -ganske vist af et tungt og militært tilsnit, der afspejler de romer­ske adelsfamiliers ikke helt overståede krigeriske tilbøjeligheder, ligesom endnu det sixtinske kapel fra 1470'er­ne indgik i Vatikanets befæstning. 
Hvorledes kunne pavemagten eks­pandere, mens kejserdømmet nær­mest lå brak? Måske var den pavelige regeneration i højere grad et udtryk for fremvæksten af en stat -kirkesta­ten -end for en overnational myndig­hed. Det er en gammel tanke, også i dansk historieforskning, at renæssan­cetiden var præget af staternes frem­vækst. Jacob Burckhardt beskrev i sit berømte værk om den italienske re­næssance de politiske tilstande efter Lodi-freden 1454, der indledte de itali­enske småstaters guldalder, som ind­begrebet af »koncentreret fyrstemagt« og kaldte dette afsnit af sit værk »Sta­ten som kunstværk« [3]. 
Der kan imidlertid også peges på en anden væsentlig side af udviklingen. Tiden efter 1450 prægedes utvivlsomt af stærke impulser fra den verden, der lå udenfor Europa -impulser, der set fra en snæver europæisk synsvinkel både var af negativ og positiv art. De negative repræsenteredes af tyrker-fa­ren, der hvilede tungt over det sydlige og østlige Europa. Den 29. maj 1453 havde sultan Muhamed II efter to må­neders belejring indtaget Konstanti­nopel og dermed udslettet det gamle østromerske rige. Den sidste kejser, Konstantin XII, faldt under forsvaret. Vel havde tyrkerne krydset Dardanel­lerne 100 år tidligere, men deres egentlige fremtrængen i Europa ind­ledtes først nu. Allerede i 1450'erne erobredes Serbien og i 1460'erne Bos­nien og Herzegovina. Samtidig ind­tog den tyrkiske flåde det ene støtte­punkt efter det andet i det østlige Middelhav. 
Det er dette forløb, der afspejles i bogtrykkerkunstens ældste historie. Vi har allerede set, at det tidligste 
Jfjtu™. 

sflifarmut t» fregenoGert tkUoøieffttic*atnteresipfiee derimaEmdHTimiB »cftri p*t* &ipi tftarH * fc&iøapTiot véxmotarmB et mous ab ejxmeéj pUiffmic rdmlTtoiset ntodgctie cmrniu peccanæ g eitxy&Ji n-papaftefm&oc fen Katfaofat ootn tburcoscocrfTf p rfgna-t-sac-r-nNrcr -ncnPfpic-ac tmcatu flcfrncrn-fDl (åaj.rVcanani.mrno p bpoccfitsmoaiftrrien-canmicfi.rt (Werwen. Miaqu<y^ ctu+alé ct ocofirntalé abgt»th tmtroi-^uomi et btbwamå-fpcafaer eepntamemptåfcafcut« mMa bmteøt^^puimMru qttofcbttaccceena bua bæufriKit)! mbulgvrmani mmifhanOi nobte m j:po M >4^•* Yrt.W* >L«U( r*-« tneritoooutrCbttcois quaabopus ortbotojrc fioei fsanå ftkie nitmUréte mlo®a nobis ozbrnato fppoluitan dontatcapfica notiBin bac ptscrcbita årmmiue<p pottet fib« cofefloié ptoneufemlaré vel regularé q own pcccatom crmmiu c^eHTuurtCrfidojMlu^qwikfiqjøiBiiwrtiw cafibuaapfieefaiiquotirereniaos beqæbua ctnCc cotnOe etvie cofefTn«fumt plemflnnaintmlgi-aa?ct mnifTio«^ fcmr{ mrita etfefm tnotfl«arflcfo bnW****'" audo:tatcapfiraTub fetiMqlifqijirlibiwpartiai«r.J-o»na*<c?fcd»8 B" ic.Dns noOtribclws ^ps mmtsfueiånddTi^paiTidis Ci»^ne^t*abWwt'et«gx>entfbéO"' noOniWuxpibteji^gapforu rnjspetn ctpawh ac feOis apTit*audontatsmidbi tnbac p«cowfTa rttin cxmcsflaaWoiuotsat) cmvmailecr romumcaww (t4fm fiotns ptmterhidtacpeTnB rtoifuna ecdcfia(hø»*aare tfibboiepnmlgattø et refKtuo K (aamnnfeccfxa vra r^n fitsbu-tnTup te^ToUioabommbus percaaa «termmnbua tnw eoiin cséibjapf** fen rcferuaB'J Ce oot te cotmua ct ore coWTua eøuf bbét cofitmøfi memone abtocoirrcnt etremitto tibiotapenaa peta m pntt fcfo etin purganniotibi Cebtaa qmudaueø ccrficfe extcn&ut-acttia plcmffimå remifli«»e bacvice obi rnipaotqaaj ronrå åtio tnbilco tjf a£> eemfca^ cunb^ eerfia ewsftefotj-fi veojofitée (aoerlosfuent »fefloi aft&at et mptmo tedilup qdkgirregfantate fierwlutario boioaio*f tngamiacotrada (itetab fingCoa eceTiafhooa adnaW rcabi nomnc patria ctfilij erfpuflandiatné« "Jnquom ficé nrélegacoia figitto prtearotprart fajtnua • Daun 
S—<•*-> -JYirr^' • ' -• ' . . " "* 
Afladsbrev, trykt på pergament i pave Sixtus IV's tid (1471-84) og udstedt af den pavelige afladshandler Marinus de Fregeno, hvis distrikt omfattede Meck­lenburg, de frisiske områder, Slesvig og Holsten, de tre nordiske riger samt Livland og Lithauen. Dette brev er solgt i Grenå den 16. maj 1475 til Christoffer af Bayerns og Christian I's hofmester Otte Nielsen (Rosenkrantz) til Bjørnholm, Hvide-slægtens gamle borg, som han havde erhvervet ved at ægte den meget ældre fru Else Krognos, enke efter den sidste Hvide på Bjørnholm. Ved brevets udstedelse var Otte Nielsen højt oppe i årene (han menes født i det 
14. århundrede) og havde trukket sig ud af politik. Hofmester-embedet havde han for længst givet af­kald på, og han kaldes derfor blot »stormægtige og ædle« ridder. Han døde det følgende år. Brevet må være forblevet i Rosenkrantz'ernes eje efter, at Bjørnholm i det 16. århundrede gled ud af slægtens besiddelse, indtil det i 1807 af statsminister Niels Rosenkrantz blev skænket til det dengang påtænkte Museum for nordiske Oldsager. (Det kongelige Bibliotek). 
trykte skrift, der kendes, indeholdt en appel fra pave Nikolaus V om at støtte forsvaret af Cypern mod tyrkerne, og den ældste danske bog, trykt i Odense 1482 -selve anledningen til dette jubi­læumsskrift -var en beretning om Rhodos' tapre forsvar under den tyr­kiske belejring i 1480. Ved denne lej­lighed lykkedes det at slå angrebet tilbage. Året efter døde Muhamed II, og de følgende sultaner var optaget af at sikre og udvide den nye tyrkiske stormagts grænser mod øst. Under Selim I (1512-20) erobredes Syrien, Palestina, Ægypten og den arabiske halvø, men under hans søn, Suleiman I, genoptoges ekspansionen mod vest. 1521 rettedes angrebet mod Ungarn 
ilT -9 
,tnn>4

^3*r a*"m 's« »rn y dorn *r (»»4 ^(iktrHonøt^',4 » 
h,0m4 ^m4^

^ '^ --rroutr^ 
A r*"^ fm,^,M'^,,4li,,

kTh'Zlr /»nhcm^oun (• mctnteir<V frfhMwuo
JL * 'e(hJh f ryfir^ »«• f -«*to.H«mn f»nlu jrtalKf »^knn^ mrf,oU, f k^ertnÆ chviWtl, 
r_Lrr^jrr4 ^ ^ f—^ ^r
^^,^,rw<r^w,*e^f ^mH(OW,,f.
fr^S« 'l,"1!**,''ll<imoY,l»iotll«e erl)«*« r»«<«|ec1|»w«i«.f OT^emn f wtKuuebt fhrtAe ^f f ^f-r•r*^—•f ^-rf r^-^f —'—r^-JTrL. 
«»t-r irwX« -* **-'**'**?'**. ^ ^4^-n.u^ruTuin.4 -abuk r^cnlr »«« ool 
•H-t.« rC»ih J"^r rtl»»« rfli^jd,«5«W i) »w panr rwmTof|t|iw+sMoc (Wc rStu«^ ^Bu WraAi.« 
(S ^»wjnmi^^, ^«r«»hpw^r «i tir'lD"# m-.hf W ««rr» f-< frtflW Jk^.u*k aifoU-, 
hftsjni m^4> re U-«»»l.J p>aLSat onwtiV^Mut irut tn«fU>4<u4i(C fcji it^aibtft^SiSdiub^anAv; <Onf^t 4 ^ 46 Zj*
tA*nt ^2^1***!*"? -!»<•«.« r^Trti fcitf t m^» ..;.tt«. >hin vWn) &rfu: 
Jil y ^ ^Mr ^1 ton* fibcm nrtl^ocunn« ft^lU^ttte« rjUmwi (Vera. O^HrAttn*>m 1 f^^ 
og det følgende år mod Rhodos, som denne gang måtte kapitulere efter et heltemodigt forsvar den 21. december 1522. I slutningen af 1520'erne nåede tyrkerfaren et foreløbigt højdepunkt. Kong Ludvig af Bohmen og Ungarn faldt kun 20 år gammel i slaget ved Mohåcs 1526 i spidsen for et slet orga­niseret ungarnsk adelsopbud, og i 1529 belejrede tyrkerne for første 
gang Wien. At disse begivenheder registreredes i Danmark, vidnede allerede bogen om Rhodos belejring ligesom de be­varede afladsbreve utvetydigt om. I så 
henseende var Johannitterordenen na­turligvis særligt aktiv. Af et doku­ment tra 1481 fremgår det, at prior Hans Mortensen fra Antvorskov klo­ster formidlede en stor sum penge, der 
Ved salg af aflad til større forsamlinger var det ikke muligt at benytte de trykte formularer. Dette skrev­ne afladsbrev på pergament er udstedt af den samme afladshandler, Marinus de Fregeno, i Roskilde den 
20. oktober 1475 til abbedisse i St. Clara klostret, Ellen Madsdatter, den tidligere abbedisse, Cecilie Pedersdatter, priorinde Anne Nielsdatter og 41 me­nige nonner, i alt 44 navngivne personer. Brevet er i lighed med de øvrige afladsbreve på latin, og de mange søstre er anført i dativ som modtagere af syndsforladelsen, hvis omfang brevet omhyggeligt opregner. (Den arnamagnæanske diplomsamling). 
var indsamlet i Danmark til fordel for Rhodos' forsvar [4]. Et andet frem­trædende dansk Johannitterkloster var St. Hans kloster i Odense. Højst tæn­keligt har trykningen af Rhodos-bo­gen i 1482 forbindelse med dette klo­ster og dets engagement i ordenens 


i&oUaumtuc 
n:iCognomfto uiagni aH biuezfoii htnitejc9.popul»9 n«(spiiajK8 rntff«. giucquti>{ <6(uis'W ficNed t
t _ ttfpdfiuia.fup pott|i r Lanntfs,mtnfkmrt rerum cftauttntiincc mmorf cfl to<d tit.ttc »nrutotej-plectun? JmaptejOaubmo tquttt knaofoUmitmto t>ico6octif|tmj t optimo. 
Mens Feterskirkens bygning ind i 1500-tallet afløste tyrkerfaren som det angivelige sigte med afladshan­delen, vedblev de europæiske trykpresser at udspy skrifter, der beskæftigede sig med det osmanniske rige. Et af de mest yndede, »Stortyrkens breve«, blev trykt af Melchior Blumme i København 1519. Det indeholdt fingerede trusselsbreve fra sultanen til kristenhedens regenter og disses svar. Det lille skntt er på latin og har velsagtens været solgt til inter­esserede gejstlige. Måske er der også blevet afsat nogle eksemplarer til et andet velbeslået og interna­tionalt orienteret publikum, der fylkedes i Køben­havn i 1519, nemlig den store lejehær, Christian 11 havde samlet forud for angrebet på Sverige. Titelbla­det, der gengives her, oplyser, at brevenes udgiver var en lærd johannitter-ridder, Laudinus, d.v.s. Za­chias Laudivio, der selv havde deltaget i kampene mod tyrkerne. 1 øvrigt optages det at det danske rigsvåben i en udformning hentet fra et af Christiern 
Pedersens værker fra kong Hans" tid. (LN123). 
»salgsfremstød« af afladsbreve, der 
skulle støtte kampen mod tyrkerne. 
Man kan mene, at tyrkerfaren var 
stærkt overdreven. Den tvang -me­

get upassende -de etablerede magter i 
Sydøsteuropa til for en stund at ophø­re med at bekrige hinanden og samle sig om den fælles ydre fjende-hvis de da ikke, som republikken Venezia el­ler senere Frankrig, foretrak at alliere sig med den nysankomne. I Guten­bergs Europa virkede den tyrkiske trussel dog i allerhøjeste grad som en realitet. Også i Danmark omtales tyr­kerne uforbeholdent sammen med ta­tarer og jøder som kristenhedens arge­ste fjender [5], uden at der vel har eksisteret præcise forestillinger om 
disse folkeslag. Det nærmeste, man kom tyrkerne, var lidt postyr under datidens charterrejser, selskaber af velhavende nordboer, der valfartede til det hellige land, og som i 1516 tik Selim I s erobring af Palestina vel tæt ind på livet [6]. 
Mens denne ydre trussel vakte op­standelse i alle europæiske stater, rakte europæerne selv — og langt mere upå­agtet -ud i den store verden. Til gengæld blev virkningerne af denne europæiske ekspansion ulige mere indgribende. Under Henrik Søfare­rens ledelse havde portugiserne ind­ledt en systematisk udforskning at den afrikanske vestkyst og nåede omkring 1450 Kap Verde øerne. Herefter tulgte opdagelserne slag i slag med 1490'erne som et foreløbigt højdepunkt, da pio­nererne Chnstotfer Columbus i kasti­liansk og Vasco da Gama i portugisisk 
tjeneste foretog deres epokegørende ekspeditioner. I 1500-tallets første årtier, mens Christian II og Frederik I regerede i Danmark, blev opdagelser­nes politiske konsekvenser draget ved, at de vordende kolonimagter be­gyndte at danne deres oversøiske im­perier og herved skabte grundlaget for den kulturelle og magtpolitiske euro­
pæiske dominans over den øvrige ver­
den, der har varet helt op til dette 
århundrede. 

Hermed være ikke påstået, at 1450'erne udgjorde et vendepunkt i menneskehedens historie, et magisk årti, hvori den vindskibelighedens og foretagsomhedens ånd bredte sig over Europa, der kan spores fra Konstanti­nopel over Rom og Mainz til Kap Verde øerne. Det er imidlertid ube­strideligt, at bogtrykkerkunsten duk­kede op i en tidsalder præget af åndelig og økonomisk ekspansion. Prisrevo­lutionen har man kaldt den økonomi­ske højkonjunktur, der sætter ind i slutningen af det 15. århundrede, da priserne tilsyneladende steg voldsomt efter en lang periode med stagnerende eller ligefrem faldende priser, mens renæssance og humanisme er de tradi­tionelle betegnelser for prisrevolutio­nens åndelige pendant'er. Burckhardt trak optimistisk en linie fra renæssan­cen til opdagelserne og mente, at beg­
ge var revolutionerende ved at åbne for menneskets indre og ydre spænd­vidde. 
Næppe nogen vil heller bestride, at bogens fremkomst hører hjemme i denne sammenhæng. I 1450'erne var det tekniske niveau til stede, der tillod Gutenberg at gøre sin opfindelse, end­videre de politiske, økonomiske og åndelige konjunkturer, der sikrede den nye opfindelse en flyvende start. Først og fremmest blev den mægtige senmiddelalderlige gejstlighed "bog­trykkerkunstens største kunde. Vi har set, at afladsbrevene hørte til Guten­bergs tidligste bestillinger, og snart tulgte hans store Bibel. Andre oplagte udgivelser tor de tørste dristige bog­trykkere var liturgiske skrifter og læ­
fftiMt p!0ufa totfnfiiflWomtgir: 
Wteofiraftøralfl&Crør ttåanjMu&iligcnamlm Mllrgatfirtnuiluj^n 
nputunomuutjo 
-niftri. 

I 1519 fik ærkebiskop Erik Valkendorfaf Trondheim trykt et norsk missale, et digert værk på 303 folio­blade, d.v.s. 606 sider, hvis titelblad gengives her. Trykningen besørgedes af bogtrykker og kannik Poul Rætt i København, der varetog trykningen af talrige kirkelige skrifter i disse år. Som liturgisk håndbog var missalet et stort fremskridt, der vidner om ærkebiskoppens reformgiver og praktiske sans. Af en bevaret kvittering fremgår det, at udgivelsen finansieredes ved »prænumeration«, idet Erik Val­kendorf havde foranlediget, at de berørte kirkelige institutioner i Norge på forhånd havde bestilt og betalt værket. Titlen nævner ikke ærkebiskoppen 
ved navn, men pa det ærkebiskoppelige våbenskjold ses hans initialer og Valkendorfernes karakteristiske svanevinger. Erik Valkendorfs familie ejede herre­gården Glorup på Fyn, og i 1589 fandteset eksemplar at missalet i Øksendrup kirke, hvortil Glorup gods havde patronatsretten. 1 dag er det en stor sjælden­hed. Det kongelige Bibliotek ejer et komplet og to defekte eksemplarer, derstammer fra norske kirker. 
rcbøger, der kunne anvendes i de kir­kelige institutioner. 
Uundgåeligt satte bogen imidlertid også sine spor. Af en nordeuropæer kunne det i hvert fald hævdes, at kir­ken gravede sin egen grav, da den hjalp med til at slippe bogtrykkerkun­sten løs på menneskeheden. Åndsli­vets største frembringelser blev plud­selig alment tilgængelige. Der opstod en læsende offentlighed, måske ikke den mindst epokegørende begivenhed i opdagelsernes og renæssancens tids­alder, skønt den allerede synes mættet med højdepunkter. Hvem kunne fo­restille sig Erasmus af Rotterdam eller Martin Luther uden deres trykte for­fatterskaber? Konkurrencen om de opfindelser, der ændrede historiens gang, er hård, men Gutenberg bør i det mindste tilkendes en plads i finalen. 
Noler 
Generelt henvises til Handbuch der Europaischen Geschichte, hrsg. v. Th. Schieder, III. Stuttgart 1971, der har litteraturhenvisninger og noter. I sam­leværket Der gegenwårtige Stand der Gutenberg-Forschung, hrsg. v. H. Widmann. Stuttgart 1972, opsummeres de sidste årtiers udforskning af Guten­bergs liv ogvirke. Værket rummer tilligeen udførlig bibliografi over Gutenberg-forskningen efter 1940. 
1. 	
Repertorium 2. r. I. Kbh. 1928, s. 154f. 

2. 	
Aarsberetmnger fra Geheimearchivet II. Kjbh. 1856-60, s. 43. 

3. 
J. Burckhardt, Die Kultur der Renaissance in Italien, 2. Aufl., Nachdruck. Darmstadt 1955, s. 


1-88. 
4. 	Repertorium 2. r. III. Kbh. 1931, s. 190f. — Johannitterne i Danmark og deres forhold til stormesteren er behandlet af Th. Hatt Olsen, 
Dacia og Rhodos. Kbh. 1962. 
5. 
Talrige 	eksempler i Skrifter af Paulus Helie l-VII, udg. af P. Severinsen m.fl. Kbh. 1932-48. 

6. 	
B. Otzen, Johan Rantzau og andre adelsmænd i 


Jerusalem, i festskriftet til Børge Diderichsen, Kbh. 1976.