\l>' o®«« Dnclt.^to\nub\iS »tumW mtlvmøcW.-i>uu(fr loUum i lljuS {romnhH* {Mittii pittrtarr})i^f ^j(jcn5 |}cn'0.^4Mrfo j.trpto. jolyumi ttpla crctvXtm5Cfmo»$>rp ÆncptHH^.^>rtx> Dhi(CJrHO»^foiimith(«: ftUUhSle mm5» itiiirro luno.^turtp licnllo.^4«rtpUupo. ^>iiwfp ^ccTøto*^«t»rtv (vnffofvn-o. ^stttrtv f>*um ftp icrp.lbMftp jiumtcXSm.iro (ofu»c.$»ro5Xt miMitd*$>fp tituo. sBch(\jii4ttc.£hinth ^,^tluc(tvo. mmttuo. ^Stuffafhæltxo. ££ictt> jjytno* -$Htuftp Rimtern«.^»^urtp MwucCuttøtwiCif ^Mwrh) t5tttp«o.^nt(t%>*u^ft)no risutp il)cvonm\a* ^mrto hubfttV'i>. Y 1jCt'iuu*^0'-fe»^ufto ^Afuo.fi-.t«n(rtv» iycv^oiiuco tv cC^^) Det snildelæseapparat 1482-1982 Det 500-år, som fejres bl.a. med ud­sendelsen af denne bog, er bemærkel­sesværdigt ikke alene pga de mange år, som nu er forløbet siden bogtryk­kerkunsten kom til Danmark, men også fordi den kunst vi fejrer -man kunne kalde den »højtryk-kunsten« ­er ved at gå af brug, nu hvor den fejres. I lyset afen sådan betragtning er året 1982 ikke uden en vis tristesse. Vælger vi imidlertid at se de tekno­logiske omstændigheder i 1980'erne og 1970'erne, hvor fotosats og offset­tryk for alvor er slået igennem, som en fortsættelse og foreløbig kulmination af den udvikling, som påbegyndtes i Odense i 1482-ja, så erder grund til at holde jubilæum. Uanset hvilket synspunkt man an­lægger, er det interessant at se, hvorle­des den udvikling, som fører frem til dette 500-år, er forløbet. Fastholder vi udgangspunktet for disse betragtninger, at det er »højtryk­kunsten«, der fylder 500 år i Dan­mark, kan man sige, at denne kunst ­at påføre et trykelement i spejlvendt, ophøjet relief sort farve, som derefter overføres til papiret i retvendt aftryk ­den kunst er først ved at gå af brug i disse år. Hvis det er dette at trykke bøger med løse typer, som nu har sit danske jubilæum, så må vi konstatere, at den praksis ebbede ud for 50 år siden, den kom højst til at fejre sin 450 års fød­selsdag som bærende grundlag for fremstilling atbøger. Anskuer vi imidlertid bogtrykkets udvikling med året 1982 som krono­logisk udsigtspunkt, er det den nye teknologi, man straks far øje på! den tryktekniske alliance mellem fotosats og offset-tryk, som nu er domineren­de, er næppe tyve år gammel. En teknologisk gøgeunge er blevet flyve­færdig med det samme, den kom ud af ægget, og har skubbet forældrene ud af reden; man kan idag næppe forestille sig, til hvilket omfang dette nye væsen vil vokse sig. Kun må man, retorisk, spørge sig, om fremkomsten af andre, egentligt elektroniske medier -tekstskærme og videotransmission -vil kunne foran­dre det trykte ord, som vi nu kender det, til et lyssignal på en terminal. Selv med viden om bogtrykkets, højtrykkets, bratte endeligt er der dog næppe grund til at tro, at den typogra­fiske bog vil kunne fortrænges af an­det end den truende udsigt til vor civilisations selvvalgte undergang; denne dystre udsigt lader vi dog her optimistisk ude af betragtning. Det er det enestående massefrem­stillede læseapparat; de falsede, hæfte­de ark papir med de for øjet så be­ Det snilde læseapparat kvemme sorte tegn på den hvide bag­grund, som vil vise sig levedygtigt også i en elektronisk epoke. Dén skærmterminal, vi kan tage med os under de mest forskellige forhold -i skolen, til stranden, i sengen og på bussen -og som vi kan betjene os af uden tilførsel af anden elektrisk spæn­ding end den, som løber i vor synsner­ve, og som er akkumuleret i hjernen, vil altid være moderne. Det er opfindelsen af dette snilde læseapparat -uanset om det hviler på håndsats eller fotosats, og uden skel­nen mellem bogtryk eller offset-som udgør kulminationen eller snarere den direkte fortsættelse af en femhundred­årig tradition. En sådan kombination af enkelhed og sindrighed er værd at fejre. Når der ikke desto mindre blev givet udtryk for et vist vemod ved »høj­tryk-kunstens« forsvinden, skyldes det, at overgangen til ny teknologi også har sine omkostninger. Det, som først -bogstaveligt talt -springer i øjnene, er, at bogtrykkerkunsten un­der den nye teknik i de fleste tilfælde har haft svært ved at leve op til sit navn. Den sorte kunsts dyder synes ikke at være i kurs. Skrifternes kvalitet er forringet, og udvalget af skrifter er stærkt formindsket, for blot at nævne noget enhver kan konstatere. Man skal ikke finde sig i kvalitets­ fald; gør man det, er konsekvenserne principielt umenneskelige, såvel tor for­ brugerne som for de mennesker, som i deres arbejdsliv i kapacitetens navn henvises til at fremstille produkter, hvis kvalitet kunne have været bedre. Det er et paradoksalt forhold, at aldrig har et samfund rådet over så mange ressourcer og haft så dårligt råd som vort industrielle samfund. Man kunne dog tænke sig, at dette problem til dels har sin forklaring i det kvalitetsfald, som (erfaringsmæssigt?) indtræffer, når en ny teknik skal tages i brug: opmærksomheden koncentre­res om det nyes økonomiske, tekniske snarere end æstetiske muligheder. Man oplevede det f.eks. ved indførel­sen af maskinsats i 20'rne. Tankevæk­kende er det dog -for nu at vende blikket mod den senmiddelalder, som er emnet for denne bog -at overgan­gen fra skrevne til trykte bøger ikke kom til at betyde et almindeligt æste­tisk forfald -den tids ny teknik må endda have været nok så krævende. Problemet med vor tids ny teknik er måske bl.a. dens uigennemskuelig­ hed: der er langt fra vinkelhage og sættekasse til computerstyret digital­ sats; den forekommer skabt i en øko­ nomisk, politisk, teknisk strøm, i hvis følge vi finder den nye industrialismes følgesygdomme: centralisering og jobforringelse. Intet af dette fremmer en kunstnerisk stræben. Der er dog grund til at tro, at den øjeblikkelige typografiske fattigdom kun vil give anledning til tidsbegræn­ set bekymring. En hvilken som helst ny teknik vil efterhånden afføde sin egen æstetik -således også den allernyeste. Derfor vil der i de grafiske fag blive opstemmet et pres for en kunstnerisk bearbejdning af deres nye teknik, og øjets anatomiske krav til læsbarhed vil efterhånden gå i forbund med kunstnerisk stræben. Christian Ejlers Erik C.Lindgren