B�ger og bogprojekter af AsgerJorn: En introduktion Af Anneli Nordbrandt Fuchs Der kan n�ppe v�re tvivl om, at Asger Jorn er bedre kendt for sine malerier, sin keramik og sin samling p� museet i Silkeborg end tor sine skrifter. Og det til trods for at han fik udgivet en lang r�kke b�ger og skrev et utal afkortere tekster og artikler til kunst-og arkitekturtidsskrifter, udstillingskataloger, dag�blade m.m. Ved siden af sit kunstneriske arbejde og sine mange aktiviteter var han faktisk det meste af sit liv igennem ogs� l�bende besk�ftiget med at skrive. Da Jorn fyldte 50 �r i 1964, blev der som f�dselsdagsgave til ham lavet en bibliografi over de skrifter, han havde publiceret op til 1963. Alene i denne bibliografi, som blev udarbejdet af professor Guy Atkins og bibliotekar Erik Schmidt og trykt af Permild & Rosengreen, indg�r 193 titler. Fra 1964 til Jorns d�d i 1973 kom der mange flere til, men deres tal er endnu ikke opgjort. Endelig foreligger der et stort arkivmateriale p� Silkeborg Kunstmuseum, som bl.a. omfatter en r�kke upubli�cerede arbejder samt udkast og notater til s�vel b�ger som artikler. Jorn skrev om mange forskellige ting. En af hans hovedinteres�ser var nordisk oldtids-og middelalderkunst, og p� dette felt�nordisk billedkunst og -tradition -ligger en v�sentlig del at hans indsats som teoretiker. Men hans opm�rksomhed var ogs� rettet mod problemer inden tor s� forskellige omr�der som �stetik og kunstteori, filosofi, natur-og samfundsviden�skab, selv politik og �konomi besk�ftigede han sig med. Dybest set handler alle Jorns skrifter dog om kunst. Selv n�r han tilsyneladende skriver om noget helt andet, viser det sig altid, at emnet eller problemerne ikke er kunsten uvedkom�mende. Grunden til at han besk�ftigede sig med videnskab, politik eller �konomi var enten den, at han for at tr�nge til bunds i et bestemt kunstnerisk sp�rgsm�l f�lte sig n�dsaget til ogs� at bearbejde en r�kke besl�gtede problemer. Eller ogs� besk�ftigede han sig med dem for at g�re opm�rksom p�, at kunsten ikke kan ses isoleret fra en samfundsm�ssig sammen�h�ng. De publicerede skrifter kan stort set inddeles i tre forskellige kategorier: For det f�rste de b�ger og artikler, hvori Jorn Dttkfiff*!. N-x 2/J, !�*>�. ��6,^ � ��� �Sik> Ajjta j.*�. tknr^t* 4 pi >Ii�v-OU�KH>JJ*Si fremlagde sine egne teorier eller teorier af personer, han ans� for betydningsfulde; for det andet de b�ger og artikler, hvori han behandlede forskellige kunsthistoriske emner og problem�stillinger; og tor det tredie de b�ger og artikler, hvori han polemicerede imod meninger og holdninger, som han var uenig i. Denne inddeling skal dog tages med noget forbehold, idet den � som de fleste af sin art -er skematisk. I virkelighe�den kan disse kategorier ikke altid holdes skarpt adskilte. Det g�lder f.eks. for en meget stor del, m�ske endda hovedparten, at skritterne, at deres sigte er polemisk. Dertil kommer, at Jorns syn p� og udl�gning at kunsthistoriske og andre proble�mer som oftest har relation til de teorier, han i anden sammen� h�ng havde fremsat. En ikke uanselig del af forfatterskabet best�r af bidrag til torskellige aviser i torm af artikler, kronikker og l�serbreve. Mange af disse indl�g er skrevet som kommentar til en eller anden konkret situation eller begivenhed eller, hvad der faktisk lige s� otte var tilt�ldet, som reaktion mod andres meningsyt� ringer. Hvis det var noget, der angik ham personligt (f.eks. kritik der var blevet rejst mod ham), eller noget, som han mente at vide bedre besked om (det var navnlig, n�r det gjaldt kunstneriske anliggender), kunne han ikke lade andres p�stan� de st� uimodsagt, men s� sig n�dsaget til at argumentere imod dem. Derved havnede han ikke sj�ldent i l�ngere debatter og meningsudvekslinger om forskellige emner. I 1969 blev han tilknyttet dagbladet Demokraten i �rhus tor at varetage det kunsthistoriske stof inden for perioderne oldtid og middelal� Opslag fra den bibliografi over Jorns skrifter, der blev laveti 1964. der. En r�kke af de artikler og anmeldelser, han skrev hertil, blev senere samlet i b�gerne Tegn og underlige gerninger (1970) og Indfald og udfald (1972). Foruden avisindl�g skrev Jorn ogs� artikler til en lang r�kke tidsskrifter. Der var dels de tidsskrifter, som forskellige kunst� nergrupper selv havde startet for at skaffe sig et taler�r, og som Jorn var aktivt involveret i -Helhesten, Cobra-tidsskriftet og de �situationistiske� organer Internationale Situationniste, The Situationist Times og Drakahygget. Desuden skrev han artikler, som blev optaget i etablerede kunst-og arkitekturtidsskrifter b�de i Danmark og i udlandet. Blandt de mest fremtr�dende kan n�vnes Kunst, Arkitekten, Dansk Kunsth�ndv�rk, Nyt Tids� skrift for Kunstindustri samt de svenske Konstrevy og Byggmdsta�ren. Der er udgivet ialt 16 b�ger afJorn (se boglisten). Desuden er to at hans b�ger � Held og hasard og Naturens orden � oversat til tysk og samlet i et bind med titlen Gedanken eines Kiinstlers (1966). To af b�gerne udkom dog f�rst efter hans d�d: Et tobindsv�rk om sagnfiguren Didrek og dennes rolle i billed�kunsten, hvortil Jorn igennem flere �r havde samlet materiale, men som han ikke n�ede at fuldende. P� grundlag af hans manuskripter og notater f�rdiggjorde Troels Andersen, kunst�historiker og leder af Silkeborg Kunstmuseum, v�rket i sam�arbejdet med fotograt Poul Pedersen og mag. art. J�rn Street Jensen. De to bind med titlerne Gotlands Didrek og Folkekun�stens Didrek blev trykt og udgivet af Permild & Rosengreen og udkom i 1978. I etter�ret 1980 udkom Alfa og omega p� Borgens Forlag, en bog som Jorn skrev omkring 1963-64 som den femte i en sene meddelelser fra det institut, han havde oprettet. Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme. Sam�tidig blev de fire �vrige meddelelser -Naturens orden. V�rdi og �konomi. Held og hasard og Ting og polis -som med en enkelt undtagelse l�nge har v�ret udsolgt, genoptrykt. I torbindelse med b�gerne skal det n�vnes, at der foruden de b�ger Jorn selv skrev (og som oftest ogs� selv tilrettelagde) findes en lille gruppe b�ger med tekster af andre, hvis udform�ning han havde ansvaret for. Han lavede bl.a. to b�ger sammen med Guy Debord: Fin de Copenhague (1957) og M�moires med undertitlen �Structures portantes d'Asger Jorn� (1959). Desuden tilrettelagde han sin bror J�rgen Nash's Stamrim, sonetter (1960). Alle tre er udf�rt i en slags.collage�teknik og inkorporerer foruden tekstmaterialet (i de to b�ger af Guy Debord er dette klippet ud af aviser og andre tryksager) risS Opslag fra bogen M�moires, somJorn lavede sammen med Guy Debord i 1959. tegninger af Jorn og andre billedelementer s�som udklip fra reklamer, tegneserier, gamle kobberstik, udsnit afkort m.m. Til indbindingen af b�gerne er valgt utraditionelle materialer: hhv. matricepap, sandpapir og papir som bruges ved indpak�ning at maskiner til eksport. B�gerne er trykt og udgivet af Permild & Rosengreen. Da Jorn i 1952 udgav sin f�rste bog Held og hasard, havde han II faktisk allerede skrevet, hvad der svarede til flere b�ger, samt udkastet planer til yderligere et par bogudgivelser. I �rene efter krigen havdehan bl.a. fors�gt at udarbejdeen kunstsociologi, et stort anlagt v�rk som han havde givet titlen �Blade afkunstens bog�. Dette arbejde, som har undertitlen �Kunstenssociologi�udarbejdet p� grundlag af en dialektisk-materialistisk livs-og verdensopfattelse�, repr�senterer intet mindre end et fors�g p� at formulere en dialektisk-materialistisk kunstopfattelse, eller hvad Jorn betegnede som en �marxistisk kultundeologi�. Jorn var p� dette tidspunkt medlem af kommunistpartiet og som s�dan henholdt han sig til den dialektiske materialisme. Samti�dig var han af den opfattelse, at de kunstneriske tendenser, der opstod under krigen (bl.a. i samarbejdet omkring tidsskriftet Helhesten), havde gjort behovet for en virkelig holdbar kunst�ncrisk sociologi s�rlig aktuelt. Det var baggrunden for, at han gik igang med arbejdet. Ligesom kunstsociologien var ogs� et andet planlagt v�rk udsprunget af et behov for at sammenfatte de erfaringer, der var indh�stet i f�llesskabet omkring Helhesten. Sammen med nogle af kammeraterne p�t�nkte Jorn at lave en bog om den danske eksperimenterende kunst. Bogen skulle handle om de spontane malere og deres foruds�tninger, den billedtradition som kunsmerne selv f�lte sig knyttet til. Den skulle udf�res som et kollektivt arbejde, idet de involverede kunstnere (bl.a. Ejler Bille, Carl-Henning Pedersen, Erik Thommesen og J�rgen Nash foruden Jorn) alle skulle bidrage med tekster til bogen. Omkring 1948 besluttede Jorn og hans ven, ark�olog og senere rigsantikvar, P. V. Glob i f�llesskab at fremstille nogle b�ger om �Olddansk kunst�. Oprindelig var det tanken kun at skrive en enkelt bog, men planen blev senere udvidet til at skulle omfatte flere bind. Blandt Jorns efterladte papirer findes en r�kke notater og udkast til projektet, som viser, at det f�rste bind skulle handle om den danske kunst fra stenalder til romansk middelalder. Bogen skulle s�ge at give en karakteri�stik af denne kunsts s�rpr�g, men kunsten skulle ikke vurde�res ud fra et �stetisk synspunkt. Den skulle betragtes som �et umiddelbart udtryk for liv, som aftrykket af en livsform� � d.v.s. ses i sammenh�ng med kulturen i det hele taget. Baggrunden for beslutningen om at iv�rks�tte dette projekt var bl.a., at den �ldre danske kunst efter Jorns og Globs mening interesserede alt for fa mennesker. De sk�nnede, at dette muligvis kunneskyldes den ringe kvalitet at billedmateri�alet i de eksisterende b�ger om emnet, et forhold som de i �Olddansk kunst� ville r�de bod p�. Ingen af disse projekter blev realiseret -i hvert fald ikke som oprindelig planlagt. Kunstsociologien blev lagt p� hylden, men dele af den dannede senere udgangspunkt for b�gerne Held og hasard (1952), Guldhorn og lykkehjul (1957) samt Magi og sk�nne kunster (skrevet omkring 1948, men f�rst udgivet i 1971). Projektet �Olddansk kunst� blev heller ikke til noget, hoved�sagelig fordi forfatterne ikke kunne finde frem til den endelige form for materialets freml�ggelse. Jorn forklaredesenere, at en v�sentlig �rsag til det var materialets kunstige begr�nsning: �Da der ikke eksisterer et konkret Danmark t�r middelalderen, eksisterer der heller ingen �olddansk kunst�. Men projektet blev senere videref�rt i et andet projekt, som Jorn i 60'erne OftU^ ^ V vV^ Opslag fraJ�r� gen Nash's Stav� rim, sonetter, som udkom i 1960. For tilret� tel�ggelsen stod AsgerJorn. s�gte at ta gennemf�rt; en bogserie p� 28 bind med f�llestitlen �10.000 �rs nordisk folkekunst�. Som Troels Andersen har bem�rket, var det karakteristisk torJorn, at han �altid arbejdede med store litter�re planer, hele blokke af manuskripter og tanker, hvoraf han blot offentlig� gjorde en del�. Der er s�ledes en indre sammenh�ng i skrifter� ne, hvilket dog ikke betyder, at der ikke var en udvikling i hans tankegang. Guldhorn og lykkehjul, som udkom i 1957, handler bl.a. om guldhornene fra Gallehus og billedfremstillin� gerne p� dem og har som s�dan relation til det arbejde, som Jorn havde udf�rt i forbindelse med forberedelserne til projek� tet �Olddansk kunst�. Men som han selv p�pegede i indlednin� gen til bogen, var fremstillingerne p� guldhornene ikke det egentlige objekt for hans studie; de tjente blot som �eksempel til belysning af et nyt kunstteoretisk princip, der kredser om tolkningsmulighederne som kunstnerisk metode i sig selv . ...� Denne metode, som hvilede p�Jorns opfattelse afbilledet som essentielt flertydigt, skulle han senere videreudvikle i bogen Folkekunstens Didrek. Hele denne folkelige kunstform, som guldhornenes billeder i Jorns �jne var et eksempel p�, skulle ogs� v�re det centrale i den store bogserie �10.000 �rs nordisk folkekunst�. I begyndelsen at 1962 oprettedeJorn et institut, som han kaldte III Skandinavisk Institut tor Sammenlignende Vandalisme (S.I.S.V.). Dette institut, der skulle have den nordiske kunst og kultur som sit arbejdsomr�de, var et udslag af to ting:Jorns mange�rige interesse for �ldre nordisk kunst samt en l�nge n�ret dr�m om at fa etableret et samarbejde mellem kunstnere og videnskabsfolk. Men den umiddelbare baggrund for opret� telsen af instituttet var den tilspidsede situation i Europa i begyndelsen af 60'erne med problemerne omkring nedrustnin� gen, Danmarks og Norges medlemskab af Atlantpagten og de to landes eventuelle indtr�den i EF. Hensigten med S.I.S.V. var bl.a. at bidrage til debatten om Danmarks og Norges indtr�den i EF. Det varJorns opfattelse, at denne debat var for ensidigt koncentreret om politik, mens kulturelle sp�rgsm�l slet ikke blev taget med i overvejelserne. Han mente, at det var n�dvendigt at g�re opm�rksom p� de eksisterende kulturelle mods�tninger mellem Syd-og Nord� europa, bl.a. fordi han var bange for, at Norden ville miste sin identitet og selvst�ndighed, hvis det betingelsesl�st acceptere� de et europ�isk samarbejde. N�r Jorn valgte at opkalde instituttet efter vandalerne, skyldtes det, at vandalerne i de latinske lande var blevet gjort til symbol p� det ucivilliserede, det barbariske og det destruktive. S�vel i Syd-som i Nordeuropa havde man efter hans mening v�ret alt tor tilb�jelige til at overse eller nedvurdere den vitale betyd� ning, som nordisk kultur havde haft i Europas historie. En af instituttets konkrete opgaver skulle derfor v�re at kortl�gge og dokumentere, hvor stor den nordiske kulturkreds' indfly� delse havdev�ret. Hhv. for-og bagomslag til bogen Guldhorn og lykkehjul fra 1957. MESSASErBi Allerede i for�ret 1961 havde Jorn iv�rksat et �vandalistisk� projekt: unders�gelsen af nogle graffiti, som var kradset ind i murene p� en r�kke kirker i Normandiet. Disse graffiti havde han opdaget i 1946 under et bes�g hos sin ven Pierre Wemaere, der boede i omr�det, og da han senere blev opm�rksom p� lignende �kradserier� p� domkirkerne i Ribe, Lund og Trond�hjem, besluttede han sig til at studere f�nomenet n�rmere. Hans teori var, at der m�tte v�re en eller anden sammenh�ng, eftersom Normandiet i vikingetiden havde v�ret nordisk omr�de. I forordet til Signes grav�s (1964), som blev det konkrete resultat af unders�gelserne, skrev Jorn, at bogen blev til, fordi han ikke kunne finde noget litteratur, der forklarede disse graffiti. Han henvendte sig derfor til sin gamle ven Glob og til den norske ark�olog Gutorm Gjessing (begge var specialister i helleristninger) og spurgte, om de ville skrive tekster, der kunne kombineres med de fotografier, som Jorn havde ladet fotografen G�rard Franchesci tage. Det var antagelig arbejdet med graffiti'en, der var den direkte anledning til, at instituttet fik sit s�rpr�gede navn, idet Jorn m�tte tage stilling til, om de indridsede billeder og tegn blot var h�rv�rk (�vandalisme�), som franskm�ndene h�vdede, eller om de havde et indhold, der retf�rdiggjorde, at man besk�ftigede sig med dem. Nogle af de overvejelser, han gjorde sig om begrebet vandalisme, blev fremlagt i en tale, som han holdt i Studenterforeningen i K�benhavn i marts 1963. Denne tale blev senere trykt som indledning til bogen Ting og Polis (1964). En anden opgave, som instituttet skulle varetage, var udgivel�sen af en stor bogserie med f�llestitlen �10.000 �rs nordisk folkekunst�. Dette v�rk, som vil blive omtalt n�rmere i det f�lgende, skulle omfatte otte bind om nordisk oldtidskunst, tolv bind om middelalderkunst samt otte bind om folkekunst. Teksterne til b�gerne skulle skrives af f�rende specialister i Norden, mens billedmaterialet skulle udv�lges og redigeres af Jorn. Bogserien skulle have til form�l at pege p� v�rdierne i nordisk kunsttradition, s�ledes at Norden ogs� p� dette omr�de blevsig sin egenart bevidst. Bortset fra et pr�vebind, der blev udf�rt som et trykketeknisk eksperiment, lykkedes det ikke for Jorn at realisere dette projekt. Men nogle af de tanker, han gjorde sig ang�ende Nordens stilling i forhold til det �vrige Europa, kom til udtryk i de b�ger, han lod udsende som meddelelser fra instituttet. SKANDIH&VISK INSTITUT FOB SAMMENLIGNENDE VIN01LISME Tre af de meddelelser, som Jorn lod udsende fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme i be� BORGENS FORLAG gyndelsen af�O'erne. SKANDINAVISK INSTITUT FOR SAMMENLIGNENDE VANDALISME ASGER JORN V vV ASGER JORN ALFA OG HELD-HASARD OMEGA BORGENS FORLAG BORGENS FORLAG Det overordnede tema i disse b�ger er netop mods�tningen mellem latinsk og nordisk kultur og tankegang, som han s�gte at indkredse fra forskellige synsvinkler: �stetiske, filosofiske, videnskabelige og sociale. De fem meddelelser har titlerne Naturens orden (1962), V�rdi og �konomi (1962), Held og hasard (1963; bogen er en genudgivelse af den tidligere udgave, som udkom i privattryk i 1952), Ting og polis (1964) samt Alfa og omega (skrevet omkring 1963-64, men t�rst udgivet i 1980). I Naturens orden pr�senteres grundla�get for Jorns triolektiske system, �Silkeborg-interpretatio�nen�, som er �en ny opfattelse afforholdet mellem dialektik og komplementaritet�; i Held og hasard ��stetikkens ekstreme f�nomenologi og dens personlige, humane, sociale, naturlige og objektive relativitet�. I de tre andre b�ger beskrives de vilk�r (�konomiske, politiske og sociale), som kunsten er underkastet og som betinger dens eksistens. Det ville i denne sammenh�ng f�re for vidt at gennemg� de enkelte b�ger i detaljer og redeg�re for de synspunkter, der kommer til udtryk i dem. En v�sentlig ting er der dog grund til at fremh�ve: f�lles for alle b�gerne er, at de s�tter sp�rgm�lstegn ved vanet�nkning og indgroede forestillinger, det v�re sig om videnskabelige teorier, �stetiske vurderinger eller politiske, �konomiske og sociale systemer. Jorn ville p�pege, i hvor h�j grad vores t�nkning er bundet til traditio�nelle og fikserede verdensbilleder og hvor n�dvendigt det er, at der bliver udtormet et nyt, mere tidssvarende verdensbillede. Bogserien �10.000 �rs nordisk folkekunst� skulle if�lge Jorn �dokumentere hvad der er den skandinaviske kunsts reelle v�sen i mods�tning til det friserede billede, vore litter�re hoveder foreg�gler os�. Hans opfattelse var, at der dels var skrevet alt tor lidt om den nordiske kunst samt at de b�ger, der tandtes om emnet, gennemg�ende var for d�rlige. Jorns utiltredshed med den kunsthistoriske litteratur var ikke ny. Under krigen havde han sammen med sine venner fra Helhesten interesseret sig for de danske middelalderlige kalkma� lerier og i den torbindelse gennemg�et, hvad der var af litteratur om dem. Da Carl-Henning Pedersen skrev en artikel om kalkmalerierne til tidsskriftet, blev artiklen indledt af en t�lleserkl�ring, som kritiserede den manglende interesse blandt kunsthistorikerne for denne kunst: �Et moderne, stort billedv�rk, der kunne give os en virkelig oplevelse af denne periodes betydningsfulde kunst, er p�kr�vet�. Etter krigens afslutning rejste Jorn til Sverige, hvor han fandt nogle b�ger, der skulle fa afg�rende betydning for ham. Blandt disse var Gustav N�sstroms Forna dagars Sverige. Kultur� historisk bilderbok om hedenhos och medeltid, Tiotusen �r i Sverige udgivet af Statens Historiska Museum samt f�rste bind af Erik Lundbergs store arkitekturhistorie Arkitekturens Jormspr�k. Ef�ter sin hjemkomst skrev han nogle artikler, hvori han besk�fti� gede sig med Lundbergs teorier, som han fandt revolutione�rende. Han h�ftede sig bl.a. ved Lundbergs behandling af tolkekunsten og navnlig ved den opfattelse, som denne gjorde g�ldende, at man i stedet for at opstille forbilleder for den tolkelige kunst m� betragte den ud fra den kultur, det milj� og den verdensanskuelse, der har skabt den. Dette var for Jorn noget meget v�sentligt, og han beklagede st�rkt, at danske kunsthistorikere ikke indtog samme holdning. Len af sine artikler fremh�vedeJorn ogs� den tekniske kvalitet at Lundbergs b�ger (der var ogs� kommet andre b�ger af ham), hvad s�vel typografi som billedmateriale angik. Han p�pegede, at Lundbergs b�ger ikke var enest�ende i den henseende, idet b�de N�sstroms bog og bogen udgivet af Statens Historiska Museum i deres udstyr og udformning l� p� samme h�je kvalitetsm�ssige niveau. Og tilsidst rejste han sp�rgsm�let, hvorfor man ikke kunne finde tilsvarende velillu�strerede b�ger af et popul�rt tilsnit i Danmark, n�r der faktisk blev trykt dyre og kostbare publikationer i landet. Jorn tog afstand fra den opfattelse, at det masseproducerede, det enkle og billige er det samme som det folkelige. Han mente, at der var behov tor en ny folkelig �stetik og at en s�dan kun kunne skabes ved en kombination af ekspertise og naiv uerfarenhed, det professionelle og amat�rens begejstring, det specialiserede og det generelle. Denne kombination skulle v�re grundlaget for udformningen af bogserien, som dertor skulle v�re �folkelig� i dobbelt torstand: den skulle dokumente den folkelige kunst i Norden -og det skulle g�res p� en folkelig m�de. Det varJorns udtrykkelige mening, at teksterne til de planlagte b�ger skulle skrives at t�rende nordiske forskere. Samtidig var det hans lige s� klart formulerede standpunkt, at ansvaret for udv�lgelsen afstoffet (d.v.s. emnernes inddeling) og billedma�terialet samt for billedmaterialets ops�tning i b�gerne skulle v�re en kunstners. Begrundelsen tor denne helt klare arbejds�deling var den, at det var kunstb�ger,Jorn ville tremstille, eller m.a.o. b�ger, hvori den kunstneriske oplevelse ikke ville blive tilsidesat til fordel for den videnskabelige erkendelse. At samme grund skulle b�gerne ogs� overvejende best� afbilleder (det var planen, at de skulle indeholde 256 sider billeder mod kun 96 sider tekst). En del afbillederne skulle v�re i farver, men farvegengivelserne skulle fordeles ulige i bindene til tordel for malerier og andre genstande, hvor farven er en v�sentlig del afoplevelsen. Igennem nogle �r havde Jorn ladet fotografen G�rard Fran�chesci rejse rundt i Europa for at indsamle billedmateriale til bogserien. Desuden havde han forelagt planen for Glob, som st�ttede projektet og hjalp ham med at finde de rigtige torskere til at skrive teksterne. Problemerne opstod, daJorn skulle finde en torl�gger til at udgive b�gerne. Han henvendte sig f�rst til Gyldendal, som tidligere havde vist interesse for projektet �Olddansk kunst�, men her afviste man forslaget med den begrundelse, at b�ger af den kvalitet, som Jorn kr�vede, ville v�re teknisk umulige at fremstille til en nogenlunde rimelig pris. Dette menteJorn imidlertid ikke kunne v�re rigtigt, og for at modbevise p�standen fik han litografanstalten Permild & Ro-�sengreen til sammen med ham at gennemeksperimentere de trykketekniske muligheder. Resultatet blev en modelbog for serien: Sk�nes stenskulptur under 1100-tallet med tekst af docent Erik Cinthio fra Historiska Museet i Lund, forord af P. V. Glob samt efterskrift afjorn. Med opbakning fra Glob sendte Jorn derefter bogen samt en beskrivelse at projektet til Kulturministeriet med forslag om, at de blev videresendt til Nordisk Kulturfond, som m�tte tormodes at v�re interesseret. Kulturministeriet lovede at st�tte projektet, hvis Jorn kunne finde et forlag, der ville garantere tor udgivelsen. Det lykkedes ham at f� en s�dan garanti tra Skandinavisk Forlag i Odense, men ogs� her blev der opstillet nogle betingelser. For det t�rste kr�vede forlaget, at Nordisk Kulturfond ogs� st�ttede projektet �konomisk. For det andet kr�vede det, at der blev nedsat en komit� best�ende at videnskabsfolk, som skulle st� inde for, at b�gerne tilfreds�stillede bestemte videnskabelige krav. P� dette punkt m�tteJorn imidlertid sige fra. Han f�lte, at hvis en sadan arbejdskomit� blev nedsat, ville ansvaret for b�gernes tilrettel�ggelse blive frataget ham og lagt i videnskabsm�nde�nes h�nder. Og dermed ville hele hans id� med bogserien v�re g�et tabt. Han trak derfor projektet tilbage, og kort tid efter (ved �rsskiftet 1965-66) nedlagde han Skandinavisk Institut for Sammmenlignende Vandalisme. Med det store bogprojekts opgivelse havde instituttet efter hans mening mistet sin eksi� stensberettigelse. Men selv om Jorn nedlagde S.I.S.V. og opgav bogserien, fortsatte han alligevel arbejdet med den nordiske kunst, som i disse ar optog ham i stigende grad. Hans tanker kredsede mere og mere om �det nordiske� og kom til udtryk i de b�ger og artikler om kunsthistoriske emner, som han skrev i �rene op til sin d�d. Den nordiske kunsts s�rpr�g, den nordiske �stetik og kunstopfattelse var noget af det, der besk�ftigede ham mest. I 1967 udgav han Nordens teoretiske �stetik, et udvalg af tekster skrevet af og om de tre nordiske kunstteoretikere N. L. H�yen, Julius Lange og Yrjo Hirn. Til disse tekster f�jede han et efterskrift, hvori han opsummerede sine tanker om den nordiske kunstopfattelse. I sine artikler i Demokraten fremf�rte han nogle af de betragtninger, han havde gjort sig om den nordiske kunst i forbindelse med planl�gningen af den store bogserie. Endelig arbejdede han med det, der senere skulle blive til bogen om goterkongen Didrek/Theoderik. V Jorns b�ger kan deles op i to gruppper. Den ene gruppe best�r af b�ger, hvor billedmaterialet har en side-eller overordnet rolle i forhold til teksten, idet Jorn her �nskede at g�re sin billedopfattelse g�ldende. Den anden best�r til geng�ld af b�ger, hvor billederne spiller en underordnet rolle. Til den f�rste gruppe (�billedb�gerne�) h�rer Guldhorn og Lykkehjul, Signes graves, �Tungebogen� (La langue verte et la cuite tra 1968 skrevet af Jorn og den franske forfatter Noel Amaud som en karikatur af den franske antropolog Claude L�vi-Strauss' arbejder) samt Folkekunstens Didrek. Til den anden h�rer de fem b�ger udgivet af S.I.S.V., Nordens teoretiske �stetik samt Magi og sk�nne kunstner. (B�gerne Pour laforme (1958), Tegn og underlige gerninger og Indfald og udfald er ikke taget i betragtning her, eftersom de alle best�r af artikler oprindelig skrevet i andre sammenh�nge). Denne opdeling kan m�ske torekomme vilk�rlig, tordi den tilsyneladende g�r mere p� udseendet end p� indholdet. Men i virkeligheden � og dette er et tr�k, som nok b�r fremh�ves�er der i alle b�gerne en fin overensstemmelse mellem indhold og form. I de b�ger, hvor teksten er det v�sentlige, har billederne, hvis s�danne findes, n�rmest karakter af vignetter eller, i enkelte tilf�lde, illustrationer (til teksten). For �billed�b�gerne� derimod g�lder det, at udtrykket �illustrationer� slet ikke kan bruges; i disse b�ger har billedmaterialet nemlig ikke alene en selvst�ndig v�rdi, men tjener ogs� et ganske bestemt og fraJorns side klart defineret form�l. For at tage et enkelt eksempel: I Guldhorn og lykkehjul fremlag�de Jorn nogle teorier om kunstens og billedets magiske funkti�on og kom i den forbindelse med en ny tolkning af bl.a. Opslag fra Guld� horn og lykkehjul. fremstillingerne p� guldhornene. Bogen indeholder over 400 billeder, sm� stregtegninger anbragt i spalter p� farvet bund og med tematiske overskrifter; dyremasker, masker og karikatu� rer, himmeldyr, runestave o.s.v. I billedforklaringen bag i bogen er der en n�jere redeg�relse for de enkelte billeders proveniens og betydning. I sit efterskrift til bogen forklarede Jorn, hvad der havde v�ret rettesnoren tor billedernes udv�l� gelse. Hans udgangspunkt var hverken videnskabelig interesse eller �stetisk vurdering: �Vi har valgt den tredie mulighed: den mest banale, selvf�lgelige og traditionelle kunst, netop fordi den ved stadig at leve med i nuet, bliver den mest element�rt kulturelle eller kunstneriske, man kan sige n�dvendige kunst�. Det var, som han sagde, ikke verdenskunstens hverdagskunst, snarere tv�rtimod. Det var den folkelige kunst, som han ans� tor den mest v�rditulde, tordi den er �f�lleseje for de fleste mennesker i det l�ngste tidsrum�. Billedudv�lgelsen kan s�vel for denne som de �vrige �billed� b�gers� vedkommende bedst beskrives som tematisk og sam� menlignende. I Guldhorn og lykkehjul er temaet kultbilleder, i Signes grav�s �grattiti�, i �Tungebogen� fremstillinger af men� nesker, dyr og andre v�sener med udstrakte tunger og i Folkekunstens Didrek tremstillinger at sagnfiguren Didrek. Bil� ledmaterialet er sammenlignende p� den m�de, at de billeder som illustrerer det samme tema, er udvalgt fra vidt torskellige kulturer, historiske tidsaldre, kunstneriske stilarter o.s.v. VI Hvordan forholdt Jorn sig til det at skrive? At han tog sine teorier uhyre alvorligt, fremg�r bl.a. af, at han rettede henven�delse til forskellige videnskabsfolk for at indhente deres kom�mentarer. Da han f.eks. havde udarbejdet sit triolektiske system, henvendte han sig til Niels Bohr og bad denne udtale sig om dets generelle gyldighed. Uheldigvis skete dette kort tid t�r Bohr d�de, og han n�ede derfor ikke at fa konkluderen�de svar p� sin henvendelse. Han s�gte ogs� anerkendelse for sit teoretiske arbejde p� universitetet. Han sendte sin bog om �stetik (Held og hasard) til en professor i �stetik ved K�ben�havns Universitet og spurgte, om den kunne bruges som doktordisputats. Det kunne den ikke -if�lge Jorn fordi han ikke �fulgtespillets regler for at opn� officiel autoritet�. Jorn var meget skuffet over, at han aldrig fik nogen reaktion p� sine teorier -han hentyder flere steder halvt ironisk, halvt forbitret til denne kendsgerning. Men han var selv klar over, hvad der kunne v�re en af grundene til, at det ikke lykkedes ham at fa en dialog i gang med videnskabsfolk. I en af sine artikler konstaterede han nemlig, at �den i videnskabelig t�nkning skolede intellektuelle st�r komplet uforst�ende over for kunstnerens intuitive tankespring...... Hvilke motiver havde Jorn s� for at skrive og udgive b�ger? Han har selv forklaret, at han bl.a. skrev for at �bek�mpe alle forenklede postulater og direktiver om kunst, hvad enten motiverne er morale, videnskabelige eller tilsyneladende libe�rale: som fors�get p� at g�re kunsten fri ved at afsk�re den fra al anden menneskelig aktivitet�. Samtidig fors�gte han gen�nem sine b�ger at udfolde og bekr�fte det perspektiv, han hele sit liv havde arbejdet p�; en bestemt kunstopfattelses selvst�n�digg�relse. AsgerJorns b�ger Held og hasard. Dolk og guitar. Silkeborg 1952. (Privattryk). Guldhorn og lykkehjul. K�benhavn u.�. (1957). (Med fransk overs�ttelse: �La roue de la fortune. M�thodologie des cul�tes�). Pour la forme. Ehauche d'une m�thodologie des arts. Udg. af L'Internationale Situationniste. Paris 1958. Naturens orden. De divisione naturae. Meddelelse nr. 1 fra S.I.S.V. Aarhus 1962. (Genoptrykt 1980). V�rdi og �konomi. Meddelelse nr. 2 fra S.I.S.V. K�benhavn 1962. (Genoptrykt 1980). Held og hasard. Dolk og guitar. (2. udg.) Meddelelse nr. 3 fra S.I.S.V. K�benhavn 1963. (Genoptrykt 1980). Ting og polis. Meddelelse nr. 4 fra S.I.S.V. K�benhavn 1964. (Genoptrykt 1980). Signesgrav�s sur les �glises de l'Eure et du Calvados. Med tekster af P. V. Glob, Gutorm Gjessing og AsgerJorn. K�benhavn 1964. Sk�nes stenskulptur under 1100-tallet. Med tekst af docent Erik Cinthio og efterskrift af Asger Jorn. K�benhavn 1965. (Privat� tryk). Gedanken eines Kunstlers. Galerie van de Loo, Miinchen 1966. (Tysk overs�ttelse at Held og hasard og Naturens orden). Nordens teoretiske �stetik fra Julius Lange til Yrjo Hirn. Med efterskrift af AsgerJorn. K�benhavn 1967. La langue verte et la cuite. Etudegastrophonique sur la marmytholo�gie musiculinaire. Skrevet af Asger Jorn og Noel Arnaud. Paris 1968. Tegn og underlige gerninger. K�benhavn 1970. Magi og sk�nne kunster. K�benhavn 1971. Indfald og udfald. K�benhavn 1972. Gotlands Didrek. Med tekster af Armin Tuulse, J�rgen Sonne og Niels Lukman samt efterskrift af AsgerJorn & Folkekunstens Didrek. K�benhavn 1978. Alfa og omega. Meddelelse nr. 5 fra S.I.S.V. K�benhavn 1980. B�ger tilrettelagt ajJorn: Fin de Copenhague. Conseiller technique pour le d�tournement G. E. Debord. Edite par le Bauhaus Imaginiste. K�benhavn 1957. Guy E. Debord: M�moires. Structures portantes d'Asger Jorn. Edit� par l lnternationale Situationniste. K�benhavn 1959. J�rgen Nash: Stavrim, sonetter. K�benhavn 1960. (Genoptrykt 1966). Se ogs�: Guy Atkins & Erik Schmidt: Bibliografi over Asger Jorns skrifter til 1963. K�benhavn 1964. -