Bogomslag Af Per Kirkeby I fremtiden kommer der ikke mange bogomslag fra min h�nd. Fremtiden Jeg har aldrig v�ret bogkunstner eller omslagstegner, men dr�mt om at blive blot og bar kunstner. Og som den dr�m bliver indhentet af min erfaring og biologiske forfald -og opl�ser sig selv -bliver det sv�rere og sv�rere at pr�stere rimelige billeder, som litteraturen og den sk�nne bogkunst vil have dem. Kunsten er kunst n�r godt og d�rligt er h�rt op med at eksistere. Selvf�lgelig er det Jorn der har sagt det -og p�virket er jeg af Jorn, langt over hvad jeg nogensinde havde troet muligt da jeg var ung og p�virket af alt muligt i hver molekyle -og det i Held og Hasard, dog i forordet fra 1963: �Jeg opdagede at det mislykkede i visse tilf�lde har st�rre kunstnerisk v�rdi end det vellykkede. Det hele afh�nger af, hvad der er mislykket, og hvad der er vellykket, hvor meget der er sat ind, og hvor meget der trods alt blev gjort.� Jorn opdagede det -den datid var omkring 50, med en r�kke umulige, �sorte� og r�rende billeder. Det den �ndl�se museumsleder vil kalde en mellem�periode-og kassere for kun at have �top-stykker�. M�ske var Jorn ikke den mest flamboyante af holdet i fyrrerne og trediverne, men r�rende, fanget og farlig; den allersidste tids ild er i disse tidlige billeder gr�d � og elementerne h�rer sammen. Etter de m�rke �r og sorte billeder laver Jorn heller ikke omslag. Dog -et til Nationalmuseets B�ger i 1962. Og hviket ramaskrig. Men det er ogs� denJorn der er hensides -som det hedder i det samme Held og Hasard-forord � �identifikationen mellem det man kalder det �stetiske, og det, man kalder detsk�nne. Langt mindre kunne jeg udfylde begrebet �stetik med begrebet torm.� Jorn holdt stilen � det gjorde Nationalmuseet ikke. Det var forel�big fremtiden ved hj�lp aj fortiden. Hvor kommer den lille bogomslags-hund ind? Bogomslag har altid draget mig, helt uden hensyn til god eller darhg bog, billedkunst, pa den anden side af spekulationer om tnvialkunst. Pa cykel op ad bakken til Br�nsh�j Torv stod jeg altid at og dr�mte foran boghandler-vinduet. Helt i regn. Og s� p� b�ger, p� omslagene. Det �konven�tionelle� om�slag: firtarvere�produktion at akvarel (dog lavet til netop denne bog), og typografisk tekst. �Malerisk� brug af farvebillede (det hvide �rum� bliver det udtryksfulde), og kalligrafisk tekst. CHARLOTTE STRANDGAARD B�R KIRKE A EJLIA N D E fwm Bogomslag er bogomslag. Nogen gange er det ogs� et kunst�nerisk udtryk. Men gudskelov ikke s�rlig tit: et bogomslag er bedre end et d�rligt kunstv�rk. Sv�rt har jeg det ogs� med den type professionelle bogomslag som forhippet bearbejder det n�sten nyeste i den l�bende kunst. Det bliver s� underligt smagfuldt. Men deter m�ske blot en professionel irritation, for det har altid v�ret s�dan at bogomslagene hentede sine tricks fra kunsten, ogs� da jeg k�rte p� cykel over Br�nsh�j Torv. Og �ldre bogomslags forbrug af kunsten har jeg altid fundet charmerende og oplysende. Den kedsommeligste type af bogomslag er dem der reprodu�cerer et kunstv�rk. P� den fordringsfulde m�de. Jeg har ikke noget imod lay-out-h�ndv�rkerens brutale og effektfulde brug af forbl�ffende udsnit at den historiske kunst -meget benyttet i engelske klassikere i paperback-udgave. Utroligt appetitv�k�kende-som en Ota-bog. Nej, jeg t�nker p� de mere �seri�se� sammenh�nge hvor en forfatter (digter) �nsker en bestemt kunstner som omslag og udvidelse. Den t�rste besv�rlighed er naturligvis at danske litterater p� dette plan ofte afsl�rer deres hele mangel p� Kunst i dette valg, at der i Danmark for det meste produceres b�ger og ikke skabes kunst, og at disse bogproducenter allerh�jest kan t�nke i billedkunst i de mest vulg�re og modepr�get baner. Men den besv�rlighed som det ,v , i /"�� rv � | PER KiRKEEi drejer sig om her, er at det n�sten altid ender med at man reproducerer et mere eller mindre vellykket kunstv�rk. Og netop det, at det er et til lejligheden (mere eller mindre -de dovne hunde) skabt v�rk, der som v�rk reproduceres, g�r det til meget mindre omslag end det brutale udsnit af et underhol�dende og livskraftigt og med historiske associationer ladet �ldre v�rk. !i*1. hukkb Den kalligrafi�ske tekst er bogstaveligt tingsliggjort: titlen er blom�ster og navnet flintefl�kker�en associations�kalligrafi. En �all-over� h�ndskrift. Der netop derved fors�ger at unddrage sig den banale collage-effekt. Collagen er bogomslagets d�dssynd. MfCW1� i- Hjortefod eren pastiche p� �ldre ungdoms� ,� / �( b�gers fort�l� lende stem� ningsmageri. Stemningens enhedstone er det der redder fra collagen. (Blev ikke brugt som omslagda det ikke passede i �Designet�, men endtesom titelblad). Som det var Nu er det ikke kun billedkunstnerne der er dumme i nakken. Hele holdningen falder sammen med den tekniske udvikling inden for branchen (falder sammen med, men ikke skabt af). Det f�rste omslag jeg lavede for Borgens Forlag var ogs� en reproduktion; en farvestr�lende akvarel som gudskelov vul�g�rt nedlod sig til en vits over emnet. Derfor var det et omslag. (Nu er det ogs� lidt sv�rt med vitserne og de alvorlige digtsamlinger som det mest drejer sig om med de �kunstneri�ske� omslag). Men senere blev det anderledes: et omslag i firfarvetryk kostede mange penge i de tider. S� hvis man kunne n�jes med to, m�ske tre farver og selv lave �separatio�nen�, s� var det at foretr�kke. I de �r dr�mte man om at kunne bruge farvebilleder og hele det dyre udtr�k. Men det var meget stimulerende, og faldt sammen med hele den brug af den lille mands k�lder-off-set som bet�d en revolution af hele collage-forestillingen. At man arbejdede med de forskellige farver og forestillingslag rent teknisk-strukturelt og samtidig meget h�ndfast og med en klar malerisk manipulation. En frihed og friskhed som kun blev stimuleret af at have et form�l, at skulle v�re noget, H�tsjj eller et omslag tor Borgen. Men allerede tidligt k�rte de store bogmaskiner med standari�serede firfarveomslag, og alt andet var besv�rligt og kr�vede s�rbehandling. Borgen var et mindre forlag, og Borgen har denne �gte interesse for billedkunst som andre steder erstattes f liL i � 1F - Den marmore� pr * rede struktur af associationer. 4* / A Det er ikkeen reproduktion, men en sedi� V M mentation af forskellige �r -^:" -IoroeR '�f&L ^arve'aE-Ogs� en collage� undvigelse. �Malerisk� i den forstand af alle elementerne indg�r i rumlig beskrivelse der /\ modsvarer bil�ledkunstneriske overvejelser �og som s�tter Perspektivet i s�rligt lys. ��4 y E:<>ROM Den bogstavelige asociations-kalli�grafi drevet til det yderste; ikke l�ngere tekst menen del af rummet, en del af fotografiets �virkelighed�. Det sammeg�lder �illustrationen�: maleriet p� v�ggen. med kendskab til navne. Og det var ikke den m�de man i disse tidlige �r kunne komme i forbindelse med den tryk-kyndige kunst. Og ydermere ofrede Borgens Forlag mange penge p� en slags produktudvikling p� dette omr�de ved at holde liv i Hvedekorn, som i en periode var et vitalt billedkunstnerisk forum. Det er karakteristisk at Gyldendal aldrig har kunnet pr�stere et tidsskrift med en billedkunstnerisk vitalitet. En s� stor, professionel maskine g�r simpelthen i stykker med de f�rste tegn p� den form for anarki som livsn�dvendig for den billedkunstneriske udfoldelse (det er kunst, ikke fristile). Og blandt de personlige erindringer: p� Borgens Forlag har de tekniske mennesker altid haft den �benhed og solidaritet som har gjort det underholdende at lave tingene. Og v�ret villige til at l�be risikoen ved de mere uortodokse attacker: der er jo altid en risiko, der skal altid v�re en risiko, ved at komme med tre stykker mishandlede kalkerpapir med p�kl�bede billeder, speedmaker-streger og fedtfarver, og sige at p� trods at hvad der nu er af farver p� originalen s� skal hele det her lag laves til streg og trykkes i rosa som anden trykgang. Og ingen ved helt pr�cis hvordan det kommer til at se ud, kun sv�ver i hovedet en forestilling som den dr�m man har f�r man begynder at male, men her er der ikke noget med at male over. Og s� st�r man ved maskinen med en m�ske skeptisk trykker og fors�ger at g�re hver farve til noget helt pr�cist i forhold til uforklarlige m�l. Og nerv�siteten ved at den f�rste trykgang ser underlig ud, m�ske er det en helt forkert kalkulation, og til slut gl�den og lettelsen ved at det ser rigtigt ud, ikke helt som ventet men med overraskelser. Ellers havde der ikke v�ret grund til at lave det. Kun kunst ved at l�be en risiko. Den risiko de professio�nelle lay-out-folk -af klare og uforst�elige grunde -aldrig l�ber. Men af hensyn til hele vitaliteten p� omr�det er det vigtigt at en lille del i det mindste tager en risiko p� sig -en slags produktudvikling. P� Gyldendal vil et risiko-kalkuleret omslag altid automatisk blive rettet til og professionelt frataget risiko-momentet, og den besv�rlige person-kontakt gennem processen forsvinde i de store produktionsplaner. Og omvendt bliver den risiko man personligt investerer mindre n�r det er noget man ikke har nogen personlig kontakt til. Som at st� med Crillelsen p� trykkeriet, og vide at han ved hvad det er man h�ber p�. Men selv hos Borgen er det nu �konomisk mest fordelagtigt at alt k�rer med reproduktions-separation og de fire farver. De specielt blandede farver er dyrere selv om der kun er to eller tre af dem end de fire europ�iske. Man har ikke mere �konomien med sig n�r man vil l�be den kunstneriske risiko. Reprodukti�onen er den mest rentable. Og den er s� kedelig, fordi man *0 �yx bibUaY?L~ M pt'L1' 'T :'&&�*** ' Det sv�reste: den indlysende kalligrafiske enkelhed-som offset-teknik�ken er skabt til. sfre Demonstration afsedimentations-metoden; tre �selvst�ndige� billeder der hver tildeles sin ene farve (uanset hvad det enkelte billede m�tte rumme af farver i kratt at kilderne), ogderefter trykkes over hinanden, det ene lag over det andet; sedimentation. Eller blot den almindelige trykteknik uden den teknologiske farveseparation. Men den fors�ger at gengive et f�rdigt resultat, sedimentationen skaber et uset billede. ikke l�ber nogen risiko, og ikke bliver underholdt af overras�kelser. Tilbage er at sidde og tegneeller male et omslag, og den proces bliver sj�ldent stimuleret af at skulle illustrere noget bestemt. I det tilf�lde g�lder det blot om at glemme �rsagen s� hurtigt som muligt. Men haler man blot noget op af skuffen, selv det bedste, og far det reproduceret med titlen i p�ne typer, s� bliver man ogs� led. For s� tager man det v�k som var i originalen som enest�ende og �form�lsl�s� id�. S� dels m� man pr�ve p� at udnytte de nu eksisterende forhold (jeg har ikke selv haft modet til at lave en fire-lags-separation og bruge firtarves�ttets farver -de er s� umulige, men netop derfor), og dels m� forlagene g�re noget p� trods af. Jeg selv er s� kontr�r at Fremtiden er begyndt, og omslaget til min sidste bog er lavet som gammeldags stentryk. Og p� enhver m�de umuligt. 40 Per Kirkeby //firftrfrq /fwetf- Et helt omslag, med klapper, som en almindelig fri tegning.