30'ernes venstreorienterede tidsskrifter I begyndelsen af trediverne skrev Poul Henningsen en Carl Erik Bay kronik om Kubismens politiske indhold (Politiken 18.12.1930), der i flere henseender er velegnet som udgangspunkt for en beskrivelse af tredivernes ven­ streorienterede tidsskrifter. Kronikken havde form af en statusopgørelse over kubismens omformning af det kunstneriske formsprog siden verdenskrigen. PH un­ derstregede især kubismens betydning for arkitektu­ ren, men hans pointe var, at store dele af kulturlivet efterhånden bar stærkt præg af kubistisk indflydelse. Bl.a. fremhævede han den rolle, kubismen havde spil­ let i udformningen af moderne typografi og bogkunst. Og han sammenfattede kubismens betydning i dens afskaffelse af symmetriens tyranni; »Dødsstødet mod symmetrien som æstetisk værdi er en social bedrift, og kubismen har æren«. For at illustrere sin tankegang 68:64 henviste PH til Liselundbogen (1918) — »dette biblio­file bolsje« — hvor han fandt alt ordnet som epitafier i stil som her viste eksempel. Herunder hviler Peter­ aeii Han koauner aldrig mer i­gen Som den ekstreme modsætning hertil karikerede PH den kubistiske typografi med anvendelse af lodret læ­ seretning; hviler petersen u dn e r Progressivitet og typografi Forholdet er naturligvis sat på spidsen, men PH ramte sikkert nogen centralt i fremstillingen af den tids æstetiske synspunkter, som han altså også ville se et politisk indhold i. PHs stillingtagen var dog noget mere nuanceret end ovenstående anskuelige, men firkan­tede opstilling lader ane. Han indrømmede, at den konservative udtryksform udmærket kunne have et progressivt indhold og omvendt, at en reaktionær ten­dens i dens kunstneriske udtryksmåde kunne være af moderne værdi. Kubismens indhold ville han se i dens genoptagelse af arbejdet med de elementære formelle elementer; form, stofkarakter og farve — et arbejde han opfattede som politisk i den forstand, at det ikke var klassebestemt. For PH fik det formelt æstetiske en indholdsmæssig status og prioritet. Hans synspunkter blev imødegået i adskillige venstreorienterede tids­skrifter. Det er ikke hensigten her at komme nærmere ind på denne debat, der løb det meste af mellemkrigstiden. Jeg har blot indledningsvis villet henlede opmærksom­heden på, at spørgsmålet om de venstreorienterede tidsskrifter og deres modernistiske fremtræden måske ikke er så ligetil, som man umiddelbart kunne forestille sig. Der kan ikke uden videre tales om identitet. Dels var der tidsskrifter på venstrefløjen med et helt tradi­tionelt udseende, dels var den moderne layout og ty­pografi udbredt langt ud over venstreorienterede kredse; den må først og fremmest ses i forbindelse med den nye teknik. De deraf følgende forandringer i det kunstneriske formsprog var ikke i sig selv ideolo­giske, men kunne naturligvis udnyttes i den ideologi­ske kamp. Og det er formentlig korrekt at sige, at dette nye formsprog blev udnyttet mest bevidst og effektivt i tredivernes venstreorienterede tidsskriftter, som ud­gjorde en væsentlig del af den anti-fascistiske opposi­tion i Danmark. I hvert fald er denne sammenkobling særlig interessant, fordi den mobiliserede relativt mange — især unge intellektuelle, skønt de fleste af tidsskrifterne kom i beskedne oplag. Som intellektuel må man dog passe på ikke at komme til at overse det faktum, at der også var andre organer, af mere formel traditionel karakter, som med lige så stor effekt mobiliserede andre og bredere be­folkningslag. Carl Erik Bay 30'rnes venstreorienterede tidsskrifter For at forstå den udvikling af det kubistiske (eller funktionalistiske) formsprog, som PH anså for at have sejret omkring 1930, er det nødvendigt at kaste et kort tilbageblik på nogle af de vigtigste tidsskrifter i ty­verne; Klingen, Pressen, Imorgen. Kritisk Revy og Monde, som i^immer de danske forudsætninger for tredivernes venstreorienterede tidsskrifter. De æstetiske diskussioner og formelle eksperimen­ter, der foregik overalt i Europa omkring 1. verden­skrig, var i deres ophav ikke entydigt politisk eller ideologisk bestemt. Selv om adskillige retninger havde en anti-borgerlig karakter, så var det først og fremmest arbejdet med de formelle kunstneriske elementer, der 69 89 stod i centrum. De internationale bevægelser afspejlede sig også i Danmark, om end i en langt mere moderat form. Ud­gangspunktet var Axel Saltos banebrydende kunsttids­skrift Klingen (1917-21), hvori der især blev opponeret mod naturalismen. Otto Gelsted og Poul Henningsen fremførte en æstetisk og filosofisk anti-naturalistisk kritik, som var af grundlæggende betydning for mo­dernismens gennembrud i Danmark. Klingen var en formidler af de moderne kunstretninger, som fandt sine repræsentanter i bl.a. Vilhelm Lundstrøm, Harald Giersing og Svend Johansen. Som tidsskrift betragtet var det alligevel forholdsvis traditionelt, monumentalt, dekorativt og »symetrisk«. Selv om det både blev be­skyldt for at være udtryk for »dysmorfisme« (sindsyge) og bolsjevisme, så er der intet holdepunkt for at kalde det venstreorienteret. Pionérerne n jR A P"Al Forhadt-Forgodl-Frygtet mM BK L L II Ny || Studenter Samfund L^Xloø A»n ». D»«»inb*y I>M j IQ gy PARLAMENTARISK BI Ba Bu BOKSEKAMP LANDMANDSBANKEN HAR HUL I BUNDEN CHRIST-MADS-MØLLER DESUDEN I HOVEDET TRANSATLANTISK U TE R LI G H E D S*Uk*b«U Le-|*«r ikk« lu IrdUiatUlMr, Kan |l«rU(l. at en Appel til Haieale-. D« deU«. Del |fik Dommereii lor n msrke-|r*l ikke lindet lormaaiilienh|, B..km I*->• OhtW 2] .u«. Re- Det første venstreorienterede tidsskrift, der inddrog det moderne formsprog som en integreret del af sit image, var Det ny Studentersamfunds organ Pressen (1923-24), som Broby Johansen, Ove Johannsen og Harald Landt Momberg var ansvarlige for. I Pressen var det ikke de kunstneriske intensioner, der stod i forgrunden, men afsløringen af Landmandsbanksaffæ­ren. Til det formål blev det nye formsprog for første gang taget i anvendelse. Pressen viderebragte sensatio­ner og havde et format som vore dages frokostblade. Det var femspaltet og artiklerne var journalistiske i deres opsætning med fede overskrifter og mange un­derrubrikker. Illustrationsmaterialet bestod af fotogra­fier, træsnit og tegninger af bl.a. Georg Grosz. Det vigtigste grafiske virkemiddel var brugen af tvær­gående og lodrette »bjælker« til fremhævelse og ad­skillelse af teksten. En lignende funktion havde den kvadratiske indramning og anvendelsen af grafiske fi­gurer som cirkler, pegefingre o.a. Overskrifterne blev ofte udformet med varierende typer og forskellig ty­pografi med dobbeltunderstregning. Hertil kom en forkærlighed for typografiske ordspil, fremhævelse af alliterende bogstaver med dobbeltfunktion på forskel­lige linieniveauer og andre unoder, som ikke bidrog til den ellers klare opsætning. Med vore dages øjne kan Pressen virke lidt primitiv i sine virkemidler, men der var en ganske god overensstemmelse tidsskriftets ind­holds-og udtryksside. Det nye formsprog fungerede. Kredsen omkring Pressen var selv klar over sin pioner­indsats og arbejdede uhyre bevidst, bl.a. oprettede den et konstruktivistisk »laboratorium«, som arbejdede med layout, typografi, annoncer m.v. I Harald Landt Carl Erik Bay 30'rnes venstreorienterede tidsskrifter Mombergs lille pjece Aktiv Reklame (1924) kan »labo­ ratoriets« overvejelser studeres. I Broby Johansens tidsskrift Imorgen, der udkom uregelmæssigt fra 1925 til 1927 er konstruktivismen billedmæssigt anskuelig­ gjort på en mere avanceret måde end i Pressen, men med en løsere tekstformidling. I forhold til Pressen fremtrådte det centrale kulturtidsskrift i mellemkrigs­ tiden Kritisk Revy (1926-28) i en mere moderat og afklaret form. Selv om tidsskriftet var organ for funk­ tionalismen, så var det ikke talerør for den mondæne funktionalistiske stil (funkis). Også i formel henseende udmærkede det sig ved en vis beherskelse i brugen af sine virkemidler; de var faktisk betinget af funktionen. Satsbilledet var formet spalteagtigt med hyppige typo­ grafiske fremhævelser af vigtige passager i teksten. I et enkelt nummer dristede man sig til at anvende tryk­ farve i rødt, blåt og grønt. Brugen af »bjælker« reser­ veredes til overskrifter, forside (og annoncetekster), men ikke nødvendigvis med understregningsfunktion. Kritisk Revy. Modemismus — Krittzlsmu^ Mirakel. Inaotem befinden Sie und Andenen uch in der e «ch gegen die Vergfttterung der Technlk an *»ch und apricht von einer Zukunfl. Sthr getMer wo kein inaerer, æeliacher. kultureller Wert mehr vor dem Stolz dea nur ovi- Hen HANNES HEYEJft llzierten Menachen glit. den er tm Typ de« Amen kaner« erkennt Nur aoweit die neue E robe rung der Wlrklichkeit auf allen Gebieten kerne ZentOrung der GemQtakrafl bedeutet. jubelt Andenen ihr ni-Bequemlichkeit und Erfolg bet ErUubcn Ste mir ein pur Bemerkungen wegen Ih ret I« ArOkeli Ich wttOt tnlch otctil M der nnzelnen Punkten auftullen. wo getaager Verarmung lehnt Andenen ab. Ea iat der Sieg dea MenachengelateaI hm Getchmick nichl trile Wm Wi n«chwctaen mAchlc, l»i ein« pnnzlpi« Qber die Materie, den Andenen begrUaat — nicht nur der Sieg dea Lebens. reinitimmung. die rwlichen Ihnen und »KntUk Revy# zu bedet jondem vor allen Din gen der Sieg der Seele. Und fflr die Seele ha ben Sie Uib e» gteich zu ugen Sée icheinen unt aul fin mal zu wetiig In Am auffllligtlen id Ihr Miastrauen und Ihre GertngachJUung gegen c Individuelle Sée luaaem lich hflhmach Uber den SpieasbOrger. der in < mil Sorge an aeine Seele denkt ; u. a auf daa eronsche Oebéet »enveiaen Aber auch nichl hier wird die ver­bannte PeraAnlkhkeil, dieaer Wotl Im HeiUgtum der Mekjilaierung, in Frieden Lenin Er achrelbt in »Der S gelaaaen Sie wollen nåmlich »die Liebealynk« durch »bewusale Ehe-Technlk« kein eigentlicher Kommunlamua. aondem eine Mrgerlich bedlngte Kampl-und *ol len Lieber Herr Hanne« Meyer, wir ha ben nun ao lange von æilen de« Ubergangalorm lal-Ea wird — prophezeit er — ein Kommunlamua hAheren Grade« kommen, und ent dieaer wird genQgend den Zweck der SoziallaierungRathenau und aeiner Epigonen Qber die Mekanlaierung der Zeil )eremladen erfflllen der treien Entwickelung dchOren mQaaen. und Jelzl eracheinen Sie und sind achonungaloa g enug um un« mflglichen Bedingungen zu aduflen mit der entgegengesetzlen ElnaeiHgkeit zu quilen Und dieae anblyriache HaJtung g Iontt zieren Sie mit einem Elter und einer lynachen Begeiaterung. die im aonderbaraten Oegenaatz zu ihrem Programm atehen So hiell Carlyte Worte aagen Die r i Aufgaben. die < tOr Emeraon einen zweiatflndigen Vorirag Qber den Wert dea Schweigena tin die Maachlne wlrklich daa HAchste an modemer SchAnheil i dann zu einer Dekoration romantiaieren? lal nicht geråde dieae Nu skal De tage Dem sammenl i Prtnzip der atrengaten Zweck-SchAnheit daa Allerbourgeoiaeate' Dieaer techniachen Neuroman Hk atehen Sie li i, und ich finde aie In der Zeitachntl »Bauhaua«. 1027. Nr 3, wieder. wo einen Artikel Qber daa moderne Theater verAHentlicht ha ben Zum Beaten dlniachen Leaen bringen wir ein paar llluatrationen dea Hefta Die erate tine lineare Dantellung der Bewegungawege einea modemen GeatenUnzea. Hv^D^kk^^MW^^eg^ortræffeljj^^inoncg a Bflhnenmodell. daa nach dem Prtnzip gebaut lal. r Btthne. welche man trflher ven teekl hiell. jelzt aul teigt wird. Schade nur, daaa man den Schauapieler ie einen Polyp umatfllpen kann. damll wir •ein Hen und aeine Dlrme tun gieren aehen kOnnten Hier liaat die Natur Ich finde aiao nichl. daaa Ihre Kunatauffaaaung beaondera konaequenl lal Sk wollen die Lyrik, daa OemOt und den peraAnlichen Geachmack ver jag en. aber Sie wollen die Maachlnen nicht daa aein laaaen. waa aie sind Gebraucha­gegenstlnde, sondem wollen aie ala allegortache Flgui t Aufgabe elntach lat, u Aber rurOck zu dem Oegenaatz. den Sie zwiacf und Technlk aufsiellen Einer der enten, der Gelegen hel I hatte 0 ludenken, war H. C Andenen Er hat In GlOcka« eine Satire gegen den latetiachen Antiquanamua geachrteben. und mit dem rtch­ • hervorragendalen Foncher — auch itigen Blick »pottet er den ieI ben ala ein len ti mentale« Geaellachaftaapiel. Nicht weniger entxOckt ala Sie. Herr Doktor, preiat er die techniachen Wunder adner Zeit, StraaaenpfUater. BOrgenteig, Straaaen la ternen. BrQcken. Droachken. von der Bedeutung der Intultiven Wahl Wr ihre Fonchung und^ Hypotheaen-Elektrizlllt. Eiaenbahn. Dampfachlfl. Seekabel und andere damala hypermoderne u!!d7h Mde daaa Sie aelbat da« Opier eine« zeitbeatimmten Subjektlvlamu« and, wenn Sie daa Neue. Mou well ea neu lat, und Vereinhellltchung^wegtn achen Oe«icht«punkt wonach Sie entacheiden kOnnten, waa von dem Neuen Sie prel »en wollen. und wie well man billig die Standardlaierung treiben kann CHRISTIAN MURBRMBSTII Und aomit »ind wir beim Sonalen angelangt Ihnen adwint daa Batten tin biologiacher Vorgang tu «etn. Unaere Aufgabe Mi. < ^ """ i R ich tung aoll i MADSEN • Geataltung igen? SelbatvenUndlich lat Oentealeben Qberhaupt. em biologiacher »en Abdruck einer Relhe von bioloflachen Bedingungen oeachrlnken — I haben aich e« nicht klargemacht, daaa die Oeachichte der Menachbelt n blinder biologiacher Prozeaa, aondem zweckbeaMmrat. vom Wlllen regien Nach Ihrer Auffaaauns iat der Archltekt ein Mann, deaaen Aufgabe nui der Zeit den beat mOgHchen Au^lnick zu ver- ANTON ALLÉOADE I« der Zen ve dangen Sie aber von NIELSEN Pionérerne Kritisk Revy nåede ud til et langt større publikum end nogen af de omtalte tidsskrifter. Når det fik en så central placering skyldtes det bl.a., at det nye form­sprog blev præsenteret i sammenhæng med dets for­udsætninger i arkitekturen og i forbindelse med paral­lelle bestræbelser inden for andre områder i formgiv­ningen. Det nye formsprog var udtryk for en ny social livsform, der af mange blev opfattet som venstreorien­teret, men som snarere var knyttet til udviklingen i det borgerlige demokratis former. Kritisk Revy var en progressiv kraft i denne udvikling. Når det kom til at danne forbillede for tredivernes venstreorienterede tidsskrifter i mere end formel henseende var en af grundene sikkert den fascistiske trussel mod samme udvikling. Det sidste af tyvernes tidsskrifter Monde (1928-31) var netop tænkt som et forsøg på at imødegå de fascistiske tendensers fremmarch i Europa og er derfor en naturlig overgang til næste tiår. Monde var den danske aflægger af Henri Barbusses internationale tidsskrift af samme navn. En del af stof­fet blev i begyndelsen hentet fra det franske hovedor­gan. Af tyvernes danske tidsskrifter mindede Monde mest om Pressen i dets firespaltede frokostformat, men det bar stærkest præg af sin internationale oprin­delse, selv om den kompakte stofmængde ofte tende­rede mod at sprænge strukturen i tidsskriftet. Læsbar­heden blev også svækket af kuriøse effekter. Med undtagelse af Kritisk Revy kan ingen af tyver­nes moderne tidsskrifter siges at have behersket det nye formsprog til fuldstændighed, men den bevidste diskussion og eksperimenteren, der foregik, må be­tragtes som nødvendige forudsætninger for den for­melle afklaring, der er karakteristisk for trediverne og som i særlig grad er blevet forbundet med dette tiårs venstreorienterede tidsskrifter. Hvad man end kan mene om PHs sociale udlægning af dødsstødet mod symmetrien som æstetisk værdi, så gjorde han i hvert fald en rigtig iagttagelse, da han konstaterede dens afskaffelse. Bortset fra Klingen var tekstbilledet i ovennævnte tyvertidsskrifter asymmetrisk. Det samme gælder tredivernes venstreorienterede tidsskrifter, men de er først og fremmest bemærkelsesværdige ved den nye orden eller harmoni, der blev etableret på det asymmetriske grundlag. 6 81 30'rnes venstreorienterede tidsskrifter Som tidligere bemærket er der en iøjnefaldende sam­menhæng mellem de venstreorienterede tidsskrifters anvendelse af det nye formsprog og det anti-fascistiske engagement, der stod øverst på dagsordenen for alle venstreorienterede og andre demokratiske kræfter i trediverne. Man søgte en kommunikationsform, der ikke bare var klar og overskuelig, men som tillige var slagkraftig og handlingsorienteret. Med de i indlednin­gen nævnte forbehold adskilte disse tidsskrifter sig na­turligvis også indholdsmæssigt fra den traditionelle type, der i sine intentioner sjældent pegede ud over studerekammeret eller sofaens armlæn. Det er for groft sagt, men det er vigtigt at forstå, at spørgsmålet i trediverne mindre drejede sig om hvem der læste et FREM tidsskrift end hvor mange. Dermed er ikke sagt, at de venstreorienterede tidsskrifter nåede særligt langt ud over de akademiske kredse, men det nye æstetiske formsprog blev i hvert fald ikke anset for at have et formål i sig selv. Tredivernes mest fremtrædende tidsskrifter af ven­ streorienteret observans var følgende; Plan (1932-35) og Frem (1932-35). Begge tidsskrifter udsprang af den gruppe, der havde udgivet Monde. Nr.8 35 Øre Mondegruppen spaltedes i 1932 og de kommunistisk Plan i oplysning VP 9-IQ •i y m na s i as te r |YMNASIASTER Plan. orienterede intellektuelle (bl.a. Edvard Heiberg, Hans Kirk, Ebbe Neergaard og Hans Scherfig) stod herefter for udgivelsen af Plan, mens partiuafhængige sociali­ster som Broby Johansen og Harald Rue begyndte udgivelsen af Frem, der havde tilknytning til gruppen omkring Mot Dag i Norge. Forskellen mellem de to tidsskrifter var betydelig. Frem var -som dets under­titel angav — et socialistisk oplysningsblad af en lidt tungere akademisk karakter. Plan var mere aktuelt politisk og især kulturpolitisk orienteret. Det greb be­standigt ind i den samtidige debat omkring den tyske indflydelse i Danmark og blev i kraft af sit satiriske og velformulerede indhold det største socialistiske tids­skrift i trediverne. Vi Gymnasiaster (1929-40). Bladet blev udgivet af Dansk Gymnasiastforbund, som var en landsdæk­kende organisation. Det var oprindelig stærkt inspire­ret af Kritisk Revy, men blev i løbet af trediverne nærmest kommunistisk og fik en vældig indflydelse blandt helt unge. Stoffet blev i hovedsagen leveret af gymnasiaster selv (ofte anonymt). I redaktionen figu­rerede folk som Birgit Begtrup, Kai Lemberg-Møller, Arne Lund og Ib Nørlund. Nakskov - I ét ar tf« •nlfl« 0«r stille Don. tamme baad. •••»••a« r*f«r1ag Imldlcr Dotlojcf.ki, mrn ud«d^ I gjaldt al »lullr op •lofligt rominfn« fortwllH»r Vi følftrr hfr CONCORDIA rOKLACSAKBEJDe* 6* Carl Erik Bay 30'rnes venstreorienterede tidsskrifter ——• —- Aandehullet (1933-34) og Kulturkampen (1935-39). Disse to kulturradikale tidsskrifter blev på grund af deres anti-fascistiske indstilling stemplet som »salon­kommunistiske«. Aandehullet var en slags forløber for dannelsen af en egentlig bred anti-fascistisk organisa­tion, der oprettedes i 1935 med foreningen Frisindet Kulturkamp. Foreningen udgav bladet Kulturkampen, som tog Plans arbejde op på et bredere grundlag, der hvilede på en række landdækkende fag-og lokalgrup­per. Denne sammensætning manifesterede sig i frem­komsten af temanumre, f.eks. om den spanske borger­krig, Sønderjylland og kvindens sociale stilling. De for­skellige numre havde skiftende redaktører. Ledende skribenter i bladet var Elias Bredsdorff, Poul Henning­sen, Jørgen Jørgensen, Peter P. Rohde m.fl. Kommunistisk Tidsskrift (1933-35) og Tiden (1936 ff)- AANDEHULLET ! / > | ØS£ rig«(orb«(*e(l«)&erne ^ kommunistisk tidsskrift for OKOMOMI. POUTtX Of ARBfiOf QBCVÆQttSf i I Plan i oplysning Begge var kommunistiske partitidsskrifter, der til for­skel fra andre også tog teoretiske spørgsmål op til be­handling, men i mere intern sammenhæng. Hertil sluttede der sig en række mere eller mindre direkte politisk orienterede tidsskrifter som f.eks. det seksualpolitiske Sex og Samfund (1937-40). En videre opregning ville imidlertid give et falsk indtryk af de venstreorienterede tidsskrifters udbredelse; i en vis udstrækning ville det med hensyn til personer være det samme som at lade Tordenskjolds soldater passere revy. Og da det ikke er hensigten her at gennemgå hvert enkelt tidsskrift for sig, giver de anførte tilstræk­keligt materiale til en fremhævelse af nogle hoved­punkter i en fælleskarakteristik. I forsøget på at sammenfatte disse karakteristika er det første der slår én det lidt misvisende i betegnelsen »tidsskrift«. Selv om der er tale om publikationer, der naturligvis klassificeres som tidsskrifter (periodica), så giver den løsere benævnelse blade et rigtigere indtryk af karakteren af tredivernes tidsskrifter. Med undta­gelse af Kommunistisk Tidsskrift og Tiden, der endnu bar præg af det traditionelle tidsskrift, havde disse blade et langt mere tvangfrit udseende. Et blad som Plan kunne uden videre foldes sammen og stikkes i lommen; det bestod sjældent af mere end otte blade. Der lå også noget kvalitativt i dette forhold. Trediver­nes blade var ikke udtryk for den traditionelle akade­miske tilskuerholdning; det var meningen, at læserne skulle aktiviseres og engagere sig. Som fælles motto for disse »tidsskrifter« kunne man sætte Kulturkam­pens slogan; Deres passivitet er den støtte nazisterne øn­sker sig! Spørgsmålet er her, hvordan man formelt mente at kunne befordre den antifascistiske agitation og indstil­ling. Svaret må nødvendigvis blive noget tomt, når der abstraheres fra det konkrete indhold. Alligevel må det kunne opstilles nogle formelle retningslinier for om­slag, tekst og illustration. Idet der henvises til gengivel­serne af udvalgte tredivertidsskrifter, skal jeg forsøge flg. opstilling; 1. Den faste forside droppes næsten helt. Det eneste faste element på forsiden er en fed typografisk mar­kering af tidsskriftets navn. Herefter kan teksten be­ gynde, men hyppigst signaleres tidsskriftets tema(er) Carl Erik Bay 30'rnes venstreorienterede tidsskrifter 75:108-typografisk varieret og gerne anskueliggjort ved grafik, 110 fotografi eller fotomontage. Bagsiden inddrages som en vigtig bestanddel af agitationen, men teksten kan også løbe helt til bagsiden. Ugebladsformatet er det foretrukne. 2. Den tospaltede tekstopsætning er gennemgående, selv om den enspaltede klumme er forekommende. I så fald er den gerne rykket til venstre, så en bred højremargen giver plads til forskelligartede tekstkom­ mentarer eller illustrationer. Opsætningen er klar og overskuelig. Midlerne hertil er den nye typografi i overskrifter og underrubrikker, inddeling af tekst­ mængden og brugen af »bjælker« til markering og adskillelse. Som regel er både for-og bagkant faste. 3. Det mest iøjnefaldende ved siden af den nye typo­ grafi og tekststruktur er den udstrakte anvendelse af grafik og fotografi, som både formelt og indholdsmæs­ sigt er integreret i teksten. En særlig fremtrædende plads indtager karikaturen og fotomontagen. Kombinationen af skrift-og billedelementer står i dag som det, der gav tredivernes tidsskrifter en særlig virkningsfuld karakter. Men man kan alligevel godt komme til at tvivle lidt på det nye formsprogs effekt, eftersom det allerede i tredivernes slutning delvis blev forladt igen. Der kan i disse år iagttages et tilbagefald til mere traditionelle positioner i de venstreorienterede tidsskrifter. I hvert fald blev formsproget modificeret i en sådan grad, at kun grundstrukturerne stod tilbage. For så vidt kan det siges at have sejret, selvom efter­ krigstiden forflygtigede meget af det indvundne. I dag er interessen for mellemkrigstidens æstetiske syns­ punkter fornyet, men om de ligefrem er blevet genop­ taget, endsige videreført, er vist et spørgsmål, der ikke uden videre kan svares bekræftende på.