VOLTAIRE-H.C.BRANNER ROUSSEAU 31 GYXDENDAXS BIBLIOTEK D E E P I N G SORRELL OG SØN MFLRCO POLO?KØjveR ERNST OLAESER JESPERSENOGPIOS FOR1A3 JESPERSEN OG PIOS FORLAG Romanomslag fra 30erne. Bogen i 30rnes Danmork 1930rne er for denne artikels forfatter omtrent identi­Erik Dal ske med skoletiden 1929-41 som læseglad dreng i en lille provinsby. Megen tid blev tilbragt ved og i den bedste af byens to boglader, og prøver jeg at se for mig, hvad jeg i nærværende anledning — først uden og dernæst med skæve blik i facitlister — har husket frem af dybet fra disse store boghandlervinduer, så er det mest stabile indtryk ærlig talt en række gule Edgar Wallace-og Sapper-omslag, der fyldte et vindues for­ kant i hele bredden. Bøgerne udgjorde ikke en num­ mereret serie, men dog den eneste af mange Gylden­ dal-serier, der levede op i 30rne (til 1935); prisen var 2 kr., og det kostede vist også Car^-bøgerne, der kom til senere og var større og grovere i format, ty­ pografi og indhold. Kioskhæfter må have eksisteret; men direkte adspurgt af Povl Abrahamsen må jeg tilstå min næsten totale uvidenhed herom. For billigbogsse­ rier i nutidig forstand var tiden ikke moden trods tilløb Alain Gerbault: I Kutter Jor­den rundt. Gyldendal 1930. Stor Bodoni med ringe skyd­ning på brede sider. Fotogra­fiernes samlede højde får lov at variere lidt udover klum­mehøjde. Det benyttede be­skårne exemplar er 190 mm bredt, klummen 126 mm; på tilsvarende måde benyttes dobbeltangivelser i det flg. 7,50 kr., i div. indb. 10,50 og 12,50 kr. Boghandlervinduet c. 1940. Andre omslag melder sig, nemlig Viggo Bangs 34:41 pilne gammeldags tegninger, der stod i en bastant fir­35:69 kant under versaltitlen på romaner af Warwick Dee­ping og Hall Caine — og de langt friere og smukkere med tegnet skrift, som jeg lærte at identificere som 26:42 Axel Nygaards. Jeg husker den megen snak om dansk 31:53 boghandels store bestseller-gennembrud; Og nu venter 34:43 vi paa Skib (men husker nogen omslaget?) og Lille 37; bilag Mand, hvad nu — ? (omslag med kæmpestor fraktur som på Remarques to første og varigste romaner, 52:7 pragtfuldt!). Mest iøjnefaldende blandt mere popu­lære fagbøger var, hvad man kaldte Safari-høgtr efter Martin og Osa Johnsons bog af dette navn: stort for­mat, uglittet papir og kriderede tavler, altid i ubeha­geligt afvigende tone og med foto i traditionel op­march. Den slags bøger gav man en konfirmand, der gerne ville læse, og nogle af dem læste han da også; men Johan Wøllers første bog var kommet til huse, og det var og blev jo noget andet. Faglige serier kunne ses og nu og da erhverves, men bøgerne var fra tyverne (Martin, Haase, Studentersamfundet), og det samme gjaldt ihvertfald i anlægget Gyldendals (andet) Biblio­tek, de 50 gode bind 1928-30. Blandt enkeltbøger huskes klart en, der havde fan­ 17 lierede mm Afrejae med tre Kanonskud, jep svarede ved al kippe del iske Flag. Del var en officiel Afrejse, h^jlidelig, og hvor Filmsappara­le ikke manglede. Hvor forskellig fra mine Afrejser fra Cannes og Cibral­dem Icnkle jeg med Vemod paa som nogel, der er hcndl og aldrig vil ide igen. Og dog er jeg henrykl over al slarte, lykkelig ved al glide bort alt Besvære I ved al opholde aig i Land, bort mod fjerne Øer, hvor jeg icldt. i Fort Tot UDTOG BOC Vi forlod Long Island Sound Kl. 15 for al slaa ned ad Easl River, pas­serede den farlige Hvirvelstrøm ved Hell's Gate, Helvedesporten, sejlede under Hiengebroen ved Brooklyn, forbi Manhattan og dens Skyskrabere. M.l sidste Blik paa New York efterlader Indtrykket af en fantastisk Kcmpe­by. Dagen hclder, da vi sejler IkI forbi Frihedsstaluen, og ud for Coney Island lager Polilibaaden mme Passagerer om Bord og forlader FirecreU. Jeg ankrer i Sheepsheads Bay og gaar i Land for at kfbe forskellige Sager, som jeg mangler. En Del af Natten og den følgende Morgen gaar med al stuve alle mine Provisioner omhyggeligt af Vejen. Kl. 11 letter jeg fra Sheepsheads Bay, stadig slcbt af (Fe Two. Barometeret er faldet forfærde­ligt i Løbet af Natten og Formiddagen, saa ,eg venler haardt Vejr. Søen er krap og hul, og del er beavcrligt al sbebe. Ved Middagstid springer Slæbe­ren, og Molorbaaden hilser mig og sejler hurtigt bort for al søge al komme ind, før det bryder løs. Jeg er nu ene, fuldkommen ene. Jeg setter alle mine Sejl og holder SO paa. Søen er hul. Vinden frisker. og t t falder Kl. 17, da jeg er Syd for Ambrose Fyrskib, nærmer Vagtskibel fra Sandy Hook sig og signaliserer, at vi faar daarligl Vejr. Solnedgangen er uhyggelig graa, og store, sorte Skyer samler sig i Øst. Til min Sorg frisker det, og det betyder, at mil nye Sejl vil komme ud af Form, jeg maa rulle syv Omgange ind, bjerge Fok og Klyver og dreje under for Natten. Del tager lang Tid at blive klar, da Godset er nyt, og talrige Smaating ikke er, som de skal være. Dog konstaterer jeg med Gbede, at min nye Rulle arbejder godt. Del blæser op til Storm, der er svær Sø, men Firecreu ligger k Dal Bogen i 30rnes Danmark : M%|et paa, nemlig Hojmøllcr Højm^llcrict arbejder n*tlen a Karl Harti: Hvorfra, hvor­ledes, hvornår. Populær Vi­den for Ungdommen. Schønberg 1936. Papiret var genstridigt, helshirtingsbindet tilmed med flad ryg. Mon den mildest talt bastante typografi er overført fra en tysk origi­nal? tasi allerede i titlen og et herligt skib på omslaget; den lå fremme og var tiltrækkende i årevis, for navnet var sært i sig selv og dobbelt sært, fordi det vist var pseu­donym for en dame — men kunne en dame kalde sig Isak? For avismontagen på omslaget og meget snart efter for det morsomme og skræmmende og typogra­fisk enestående indhold huskes også Krigen mod Sa­lamandrene (skriften viste sig senere at hedde Bodoni), og henimod 1940 fæstede Nyt Nordisk Forlag sig i opmærksomheden ved bøger, der ikke lignede andre: Gilgamesh, Candide, Robinson Crusoe o.fl. Blandt bør­nebøger var der jo Christian Erichsens serier og den fine store serie Eventyret om {Ford, Jernbanen osv.), desuden nogle fagbøger for unge med en ellers ikke kendt funkistypografi, men funktionalismen strakte ikke til papiret — den jeg selv havde, ville hverken 26 lukkes op eller i, og det var måske mit første bevidste møde med den gale papirled. Der var en, der hed Kampen ved Blokhuset, aldrig erhvervet eller læst, hvor­for skulle man, når man ikke brød sig om indianerbø­ger, men omslaget må have fængslet; forøvrigt lykke­des det heller ikke at få den, da jeg tyve år senere som ung bibliotekar ringede byen rundt for at hjælpe en næsten tryglende filosofiprofessor ... Man kunne få flere holdepunkter for 30rne ved at bede om spontane erindringer fra nogle, der var voksne bogkøbere og -læsere allerede ved årtiets be­gyndelse. Dog tror jeg, at selv sådanne efterhånden KAREL CAPEK Karel Capek: Krigen mod Salamandrene. Gyldendal 1930. Kapiteloverskrifter er asymmetriske, deres underaf­snit markeret med en kraftig sort cirkel i forkant. De »do­kumentariske« indslag har stærkt varieret typografi. 130/ 95 mm. 6,75 kr. Boghandlervinduet Dal Bogen i 30rnes Danmark pensionerede bogvenner vil give mig ret i, at de spredte bevarede indtryk ikke er særlig misvisende udtryk for, hvad der faktisk dominerede en almindelig boglade i dette fattige og truede årti. Der var ikke så William J. Long: Vildmar­ meget der var fint, og man skulle vide besked og ken. Dyreskildringer fra spørge for at få det at se, og det havde man ikke øde Egne. C A. Reitzel mange muligheder for. Men fik drengen så endelig en 1935. Stærkt skudt maskin­ bog som William J. Long: Vildmarken (1935), ja, så var 36:98 sats fra Nordlunde, trykt på det jo behageligt indlysende, selvom man manglede 36:ioi uglittet papir hos Bagge, Mo­ ord for det, at typografi og tegninger var noget andet, gens Bøggilds tegninger gen­ end man var vant til, omend bogen ikke blev en ynd­ givet i raster 40. Ærlige og lingsbog som Dyrene derude. Vildmarken var blandt præcise er den store dyreken­ årtiets ret få gennemarbejdede men tilsyneladende ders tegninger ligesom texten, uprætentiøse bøger, og jeg har udfra min senere viden og samme egenskaber har en fornemmelse af, at tilrettelæggeren arkitekt Gun­ man villet bibringe bogen. Au­ nar Biilmann Petersens indflydelse er utilstrækkeligt 68:82 toklicheerne har dog både vurderet, fordi hans direkte indsats som tilrettelægger gode og dårlige egenskaber til var begrænset. formålet. 112/83 mm. 4,75 kr. Truet var årtiet — en dreng behøvede ikke at kende Materiale til Reden, ved at gaa efter Lyden af bræk« kende Grene. Det lød som rene Pistolskud, naar de store Fugle brød dem af ved at lade sig falde ned paa dem. En Gang da Høgen slog for haardt imod, saa jeg den falde næsten helt ned paa Jorden, in* den den rettede sig op og sejlede triumferende bort med en fire Fod lang Gren i Kløerne. Da jeg om Efteraaret, langt senere end jeg plejede, kom over Søen, opdagede jeg en anden mærkelig Ting ved Ismaques. Naar den om Vinteren rejser syd* paa, overlader den ikke sit Hus til Vinterstormene, før den har gjort det grundigt i Stand. Store nye Finde bliver stukket fast, gamle trukket bort og erstat* tet med nye, og hele Reden bliver repareret, saa den kan staa for daarligt Vejr. Denne grundige Istand* sættelse og desuden det Faktum, at Reden altid er helt gennemtrukket med Olie som skaaner den mod Regn, sparer Ismaques for en Mængde Arbejde om Foraaret. Han bygger sit Hjem for Livstid, og ved, naar han drager bort om Efteraaret, at hvis der ikke sker uforudsete Ulykker, saa staar Huset der parat til at tage imod ham med alle sine gode, gamle Min* der, naar han vender tilbage. Om det er en Skik, som hele Slægten har, eller om det kun var de to ved Big Squatuk Søen, der var saa praktiske, skal jeg ikke kunne sige. De var nu i hvert Fald ualmindelig kloge Fugle. Det er mig en Gaade, hvad der bliver af de unge Fugle. De føler sig stærkt knyttet til Hjemmet og io5 den ene af sine spidse Øjensprouer rammer den Modstanderen med fuld Kraft i Siden, saa Blodet flyder. Endnu et Par hidsige Udfald, og Kampen er afgjort. Forslaaet. blødende og med hængende Hoved forlader den fremmede Hjort Valpladsen fulgt til Ders af Sejrherren. Inde paa et sumpet Sted i Skoven ved en Mudderpøl viser de mange store, kløftede Spor, at Kronvildtet holder til. Det er ikke nogen Kamp­ plads. men et Sølested. hvor Hjortene tager Mudderbad for at svale sig og søge Cjndnng for generende Utø). Da vi er naaet frem til Skovsøen, faar vi endnu en Kronhjort at se. Den er vadet ud i Søen for at dnkke, og i store Drag suger den Vandet i sig. Saa rejser den Hovedet og knejser. Et Par Draaber drypper fra Mulen og danner Ringe i Vandet. Dyret gør roligt omknng. gaar ind til Bredden og forsvinder i Skridtgang mellem Treerne. En lille Krusning gaar langsomt henover det blanke Søspejl. Det er en Rok Skaller, som svømmer lige i Overfladen. Kun nu og da kan man se dem som sorte Skygger i det mørke Vand. Pludselig drejer de af. og lige saa stille som Stimen kom, forsvinder den igen. I den klare Efteraarsluft er der mange Guldsmede omkring Søen. 1 lynsnare Kast og Vendinger flyver de hen over Bregnernes gennem­ brudte Blad vifter og udover Søens høstbrunede Aakandeblade. Paa Søbunden tegner en brunsort Krebs sig med sin mangebenede Krop; den stolprer sindigt afsted og forsvinder ind under en stor Sten. Mens vi sidder ved Søen, bliver vi Vidne til en Duel omtrent lige for En anden Krebs er ved at gnave i en død Fisk. Vi lister Haanden ned Fødderne af o*. Et Pindsvin kommer snusende frem af Grcaaet med efter den, men et kraftigt Smck med Bagkroppen, og Krebsen er uden­ den fugtige, sorteTryne i stadig Bevægelse. Der gaar et Ryk gennem Dyret, for Rækkevidde. saa springer det frem i et Sæt og maser Trynen ind i en Tot vissent Græs. 104 105 radikale eller kommunister for at vide, hvor det bar hen -selvom de senere har villet gøre krav på al sund fornuft i datiden; og fattigt -80erne vil give os god anledning til at trække på vore erfaringer fra dengang. 30rne vil næppe blive husket som nogen teknisk for­nyelsestid indenfor bogfagene. Bogtrykket var en selv­følge, streg-og autoklicheerne ligeledes, omend auto først var ved at tilkæmpe sig almindelig borgerlig ag­telse også i pæne bøger. Der var alternativer. På den ene side dybtrykket, men trods svenske forbilleder kunne det på grund af oplagenes ringe størrelse ikke let gøre sig gældende udenfor blad-og reklameområ­det; Aage Krarup Nielsen: I Doktorbaad og Karriol (1929) skal være den første af ret få danske bøger med kobberdybtrykte illustrationer, men de smukke billed­ark er netop også trykt i denne tekniks højborg. Nor­disk Rotogravyr i Stockholm. C. A. Rasmussen; De sorte Tejsters Øer (1932) angives som den første her fremstillede og huskes også let fra boghandlervinduet. På den anden side plantrykket, i praxis næsten lig off­set; men herom kunne Nordisk Leksikon for Bogvæ­sen endnu i 1955 oplyse, at metoden er ret kostbar og især anvendes til store oplag. Givet er det, at succes­sive oplag normalt tryktes på bly-og pladskrævende Hans Hvass og Sikker Han­sen: Dyrene derude. J. H. Schultz 1935. Både tegninger i brede flader med eller uden farver — og detaillerede, stedvis fikserbilledagtige mo­tiver med dyr i landskabet, sikkert med lån fra japansk tegnekunst. 192/126 mm. 7,50 kr. Teknik og regler C. A. Rasmussen: De sorte Tejsters Øer. Henrik Koppel 1932. Den statelige bog var trykt hos Oscar Fraenckel, både den store Garamond­skrift i bogtryk og de gron to­nede dybtrykte fotografier. 2001126 mm. 12 kr. stående sats — det fotografiske optryk som daglig for­nødenhed og natlig sovepude kendtes knap. Jeg traf det vist første gang i Arlaud's Bevingede 6W(21906), der bagpå titelbladet røbede sig som tysk »reproduktions­tryk« fra 1927, og som synligt også for den ukyndige springer i farven. Til de sjældne, helt prægtige facsi­miletryk som Christian IIIs Bibel og Hans Thomissøns Psalmebog (1928 og 1933) måtte Det danske Sprog-og Litteraturselskab gå til Tyskland, nemlig til Oscar Brandstetter i Leipzig. Endelig forelå muligheden for originalgrafiske illustrationer, og Povl Christensens 34:18 Landsbydegn fra 1933 rager op af denne og andre 46 :i grunde, men som undtagelse; hans næste bog er først 57:35 H. C. Andersens Fodreise fra. 1940. Indenfor bogtrykkets ramme var maskinsats blevet selvfølgelig, men håndsats var endnu gængs, og i bø­ger, der kunne bære det, levede den videre op i 50erne, således i skole-og lærebøger, hvis typografiske differentiering ikke kunne klares på maskine, før man blev nødt til det! Skolebogsområdet var iøvrigt for-37:125 sømt, og nogle erkendte det allerede i 30rne, men det blev ikke anderledes, før Gyldendal, Forening for 37:150 hvor hun kom vraltende i Land, men det tog Tid med hende. Da hun var tre—fire Meter fra Reden, blev hun scaaende og saa paa Sagerne Mon alligevel et af disse Mennesker skulde sidde derinde? Saa sjokkede hun af igen, medens hun Gang paa Gang rokkede med Hovedet. Hun mindede om en gammel Kone, der hovedrystende filosoferer »Sikke Tider! Sikken en Verden vi lever i!« Langt om larnge dristede hun sig dog helt hen til Reden; det var, som om hun pludselig tog en rask Beslutning, som hun saa uden Tøven bragte til Udførelse. Sindigt, ganske roligt gik hun de sidste Skridt, saa pillede hun varsomt og med en ruesten moderlig Omhu de mørke Dun lidt sam­men om Æggene, hvorefter hun lagde sig og efter et Par Mmuners Forløb fik puslet sig til Rette Et Par Timer sad vi nu og saa paa hinanden. Fuglen kunde se mig i mit Skjul, idet en Papsberm, som jeg plejer ar sxtte foran Front­siden af mit Apparat, var kommet saa langt ned, at der foroven var blevet en Sprzkke. Naar jeg kikkede ud, og Ederfuglen saa mine Øjne, blev den noget nervøs ved det. Nu er saa dan en Ederfuglemadam ganske vist et af de sindigste Væsener, der overhovedet kan tænkes; men at hun ved denne Lejlighed blev nervøs, er givet. I alt Fald blin­kede hun adskillige Gange, naar vore Øjne mødtes 3 33 Erik Dal Bogen i 30rnes Danmark 54:35 Boghaandværk og til sidst Undervisningsministeriet 70:228 gik i krig mod skriftroderi, dårligt illustrationsstof osv., netop i 50erne;og kort efter gjorde nye skoleordninger revisionen til revolution. Af mine egne typografiske skolebogsminder melder sig med det samme to: N. Chr. Nielsens Fransk Skolegrammatik (101938), hvor en halvfed cicero kursiv monumentalt fremhæver vejle­ dende eller huskeværdige enkeltheder, uanset om sammenhængen er sat med korpus eller petit!, men Steen Steensen Blicher: den bog blev nu også hængt ud både i Bogvennen og Brudstykker af en Landsby­ senere i skolebogsbetænkningen fra 1958. Og den før­ degns Dagbog. Selskabet for ste af mange udgaver af Fransk Litteratur i Udvalg ved grafisk Kunst!Høst 1933. Povl Gudrun Henriques & Emmy Willemoes (1938), iøjne­ Christensens debut som træ­ faldende som en statelig og trods skønhedsfejl gen­ snitkunstner fik bl.a. sin hold­ nemciviliseret bog, og uden sørgerand om klicheerne. ning ved samspillet med den Man følte, at den tog sine unge læsere alvorligt og store grad af Genzsch An­ kom dem voksent og fordringsfuldt i møde, og den tikva. Den unge kunstner fik viste sig da også at være fuld af gode oplevelser, der opgaven -bl.a. ved formid­ virkelig var umagen værd. ling af bibliotekar R. Paulli Stilhistorisk fik det traditionelle danske bogtryk, der -fordi han netop da havde stort set havde kastet jugendstilens eftervirkninger en ophængning i en kunsthan­ over bord under 1. verdenskrig, som bekendt to væ­ del. 186/124 mm. 15 kr. den med det dumme Tøi! Nei see Du kunde komme paa Gaarden! der ere gode Dage og en herlig Leve­maadel« -»Hvorledes skulde jeg det?« svarte jeg. ­»Da vil vi prøve det!« raabte han,og løbsin Vei. Han har dog et godt Gemyt,den Jens; men vild og gal er han. For sex Ugersiden begravedede hanssalig Fader, og fortre Uger sidenfulgte hans Moder efter: mennu er det,som detaldrig varham. Han kangræde denene Time, og leeden anden. Thiele,den lue Mii 1709 SAAerjegdanuTjenerhosdetnaadige Herskabl Far­vel Præstekaldl Farvel Latin! O mine kjære Bøger! va­lete plurimum! vendidi lihertatem for12 Sletdaler. De 8 skal min stakkelsModer have,og naadig Herrenhar desforuden lovethendeUdviisning:saa hunskal hver­ken sulte eller fryse. Jenshar rigtig skaffet migdenne Tjeneste. Han har meget at sige her paaGaarden; det er en Pokkers Jens, eller snarere en Pigernes Jens! Huusholdersken stak et stort Stykke Kage til ham; Meiersken smidskede saa venlig af ham; Fruerpigen ligesaa -ja selv een af de naadige Frøkener nikkede mildt, dahun gikham forbi. Detlader til,at hanbliver Skytte i Peers Sted. Det værsteer, at han harvænt sig til at bande værre end nogen Matros. Thiele, den 12« Mil 1709. DET gaaer mig ret godt. Gud være lovet! Vi ere sex Tjenere om Herren, Fruen, Junkerenog to Frøkener. Jeg har Tid nokat læse, og jeg forsømmer heller ikke mine kjæreBøger. Vel harjeg ingen Nytteaf dem,men jeg kan alligevel ikke lade det være. Igaar bleve salig Hr.Sørens Bøger solgte: jeg kjøbte for to Daler; jeg fik saa mange, jeg kunde bære. Deriblandt en stor 12 Hobaf Ovidius; een harTitel: »arsamoris« enanden: »remedium amoris«:dem skal jegførst læse,for jeggad dog vide,hvad de handlerom. Engang havdejeg faaet fat paa demi Hr.Sørens Studerekammer,men saa kom han og snappede dem fra mig, og sagde: »afcstine ma­nus.' Fingrene af Fittefadet! det er ikke for Dig!« Thiele, den Mi.Juni 1709 HVEM der bare forstod Fransk! Herskabet snakker intet andet,naar despise, ogjeg forstaaer ikkeet Ord. Idag talte deom mig, forde saae tit hen paa mig. En­gang havde jeg nærtabt Tallerkenen; jeg stod bagved Frøken Sophies Stol, hun vendte sig om og saae mig lige opi Ansigtet-deter endeilig Frøken,den Frøken Sophie! jeg har en stor Glæde af at see paa hende. 13 Teknik og regler 112 Le Palais des Papes. AvigDon. Alphonse Daudet. (18 4 0—97). Alphonse Daudel est le peintre de la vie de tous les jours qu'il décrit avec beaucoup de réalisme. Dans ses contes proven^aux Les Lettres de mon Moulin il chante avec amour son pays natal. et nous donne une tris belle description de la nature et des mæurs de la Provence. Parmi ses romans citons Le petit Choie, Jack et le célébre T a r­ tarin de Tarascon. La Mule du Pape. De tous les jolis dictons, proverbes ou adages, dont nos paysans de Provence passementent leur discours, je n'en sais pas un plus pittoresque ni plus singulier que celui-ci. A quinze lieues autour de mon moulin, quand on parle d'un homme rancunier, vindicatif, on dit: * Cet hotnme-lål méfiez-voust ... il est comme la mule du Pape, qui garde sept ans son coup de pied. » J ai cherché bien longtemps d'ou ce proverbe pouvait venir, 113 ce que c'était que cette mule papale et ce coup de pied gardé pendant sept ans. Personne ici n'a pu me renseigner å ce sujet, pas méme Francet Mamai, mon joueur de fif re, qui connait pourtant son légendaire provencai sur le bout du doigt. Fran­ cet pense comme moi qu'il y a lå-dessous quelque ancienne chronique du pays d'Avignon; mais il n'en a jamais entendu parler autrement que par le proverbe. Vous ne trouverez cela qu'å la bibliothéque des Cigales, m a dit le vieux fifre en riant. L'idée m'a paru bonne, et comme la bibliothéque des Cigales est å ma porte, je suis allé m'y enfermer pendant huit jours. C est une bibliothéque merveilleuse, admirablement montée. ouverte aux poétes jour et nuit, et desservie par de petits bibliolhécaires å cymbales qui vous font de la musique tout le temps. J ai passé lå quelques journées délicieuses, et, aprés une semaine de recherches, — sur le dos, — j'ai fini par découvrir ce que je voulais, c'est-å-dire l'histoire de ma mule et de ce fameux coup de pied gardé pendant sept ans. Le conte en est joli quoique un peu nalf, et je vais essayer de vous le dire tel que je l'ai lu hier matin dans un manuscrit couleur du temps. qui sentait bon la lavande séche et avait de grands fils de la Vierge pour signets. Qui n'a pas vu Avignon du temps des Papes, n'a rien vu. Pour la gaieté, la vie, l'animation, le train de fétes, jamais une ville pareille. C étaient. du matin au soir, des processions, des pélerinages, les rues jonchées de fleurs, tapissées de hautes lices, des arrivages de cardinaux par le Rhdne, banniéres au vent. galéres pavoisées, les soldats du Pape qui chantaient du latin sur les piaces, les crécelles des fréres quéteurs; puis, du haut en bas des maisons qui se pressaient en bourdonnant autour du grand palais papal comme des abeilles autour de leur ruche, c'était encore le tic tac des métiers å dentelles, le va-et-vient des navettes tissant l'or des chasubles, les petits marteaux des ciseleurs de burettes, les tables d'harmonie qu'on Fransk Litteratur i Udvalg. Med Noter og Realkommen­tar ved Gudrun Henriques og Emmy Willemoes. Gyldendal 1938. Fremhævelsesskrifterne er uvenner, og vi synes ikke, at overskriften kan spatieres; men brødskriften Fransk An­tikva er god nok og hele bo­gen over dagligt vande i SOrnes skoler. 142/104 mm. 8,50 kr. indb. sentlige impulser henimod 1930, nemlig fra funktiona­lismen, der i bogverdenen især måtte føles som tysk, og fra den ovenfor beskrevne forfinelse af engelsk ty­pografi, der knytter sig til navne som Stanley Morison, 68:29 Francis Meynell o.fl., og som repræsenterede den 52:12 nødvendige engelske selvbesindelse efter privatpres­se-epokens udvanding og maskinsatsens sejr. Den engelske påvirkning var — sin natur tro -den 34:3 mindst iøjnefaldende. Det gjaldt her om at vende til-39:159 bage til bogtypografiens evige elementer: margenfor-49:138 hold, skriftgrad, ord-og linieafstand. Alt dette gen­nemarbejdedes for bøger i alle niveauer. Man kastede Morris-æstetikken overbord, men beholdt dens inder­ste væsen: respekten og omhuen for detaillen, nu bare på maskinsatsens vilkår og under andre smagsretnin­ger; også de engelske bestræbelser var en søgen efter bogens og dens deles rette funktion — også behaget som en funktion (Francis Meynell), den gennemsigtige typografi (Beatrice Warde). 67:317 Grotesken og asymmetrien var den mere pågående 30:45 »nye« eller »elementære« typografis mest iøjnefal-52:48 Erik Dal Bogen i 30rnes Danmark dende træk. Med groteskskrifterne — deres indbyrdes rivaliseren ufortalt -gik det som bekendt ikke efter ønske, fordi man hurtigt opdagede, at de mod al teori var vanskeligere at læse end de traditionelle skrifter og desuden aldrig kom fri af deres tekniske og moderni­ stiske bindinger, så de kunne komme på tale for alvor som almindelige værkskrifter. Man forsøgte så med ny-egyptienne'r som kompromis, men ikke med mere held. Uden egentlige sværdslag i vort land fandt gro­ tesk og egyptienne deres plads som godt kontraste­ rende fremhævelsesskrifter, som billedunderskrift og i enkelte bøger som særlig virkning; ellers hørte de hjemme i accidensafdelingen og lejlighedsvis i tids­ skrifttypografien. Det er iøvrigt værd at mærke, at virkelig dårligt tryk, som det knap ses her i landet, er næsten lige katastrofalt for antikva som for grotesk, skønt man skulle tro, grotesken kunne tåle det. Asymmetrien stillede store krav, så sandt som man i centreret sats ret let kan skabe balance og en vis harmoni efter lærebogen, men skal veje hver ny op­Gustaf Munch-Petersens ene­gave med betydelig sikkerhed for at få styr på asym­ste roman er ikke sat med metri. Alligevel havde denne fornyelse en fremtid for grotest, men forkantsoriente­sig. Mange asymmetriske opstillinger uanset deres ret og helt uden store bogsta­kvalitet måtte blive hvor hele bølgen kom fra, de mer­ver. Dette slår igennem på kantile tryksagers brogede verden og længere ude ex-omslaget, men forlaget har pressionismen og kubismen. Men for bogsatsen blev ikke kunnet opgive sin sym­ 72:76 den moderate asymmetri en frigørelse til gavn for metriske gruppe, kun sin ny­ 74:53 bedre funktion og ny skønhed, og faglige værker af klassiske vignet, der dog ikke 75:106 Jan Tschichold og Paul Renner udstråler den dag i dag mangler på titelbladet. 150/91 mm. 3,50 kr. 75:120 en massiv suggestion. simon begynder NYT NORDISK FORLAG -ARNOLD BUSCK Formgiverne Funktion var kærnen i sagen og skulle da gerne være det, når retningen hed funktionalisme. En lykke var det derfor, at skønsomme danskere stod rede til kritisk at modtage den sande fornyelse og at sætte pop og overdrivelser på plads. I spidsen stod C. Volmer Nord­lunde, etableret som selvstændig bogtrykker 1927. 52:43 Især i en artikel i De grafiske Fag 1933 (optrykt i hans festskrift Eftertryk 1963) sætter han ind på et hoved­punkt; Den traditionelle bogæstetik er især oparbejdet omkring den skønlitterære bog, og den har knap be­hov for fornyelse, kun for røgt og pleje i detaillen. Men klicheen og især autoklicheen med den plastiske virk­ning rummer problemer i forhold til satsen, selvom Tschichold siger, at den er væsensbeslægtet ved at være højtryk i punkter. Et af problemerne udgør de små klicheer, som man plejer at indbygge i satsen. Det er ikke så kønt og i maskinsats tilmed meget upraktisk. Men opgiver man »indbygningen«, vil man ikke have løbende text ved siden af en smal kliché, bør denne imidlertid stå asymmetrisk på siden og gerne med bil­ledtexten ved siden af til markering af den fulde klum­mebredde. Og dermed er allerede et stykke »ny typo­grafi« indført, hvis man vil bruge det ord. Men typisk nok advarer Nordlunde i samme åndedræt mod altfor utraditionelle løsninger af spørgsmålet om placering af klicheer og klummer; den traditionelle harmoniske dobbeltside med alle billeder indenfor satsformatet forbliver en naturligere løsning end klicheer til kant, udrykkede klummer og andre påfund. Som bekendt levede de indbyggede klicheer videre, i sjældne tilfælde helt op i 70erne (fx. sidste udgave af Trap Danmark)\ men de frilagte klicheer var en tek­nisk nødvendig konsekvens af maskinsatsen. Samtidig gav de tilskyndelser til en mere gennemtænkt behand­ling af billedernes beskæring og format, fordi figuren og det evt. hvide felt ved siden af den falder mere i øjnene end indbyggede klicheer. En langt vigtigere nyhed i billedplacering var dog fulgt med den nye typografi. Dette kan ikke omtales uden at påpege den betydning, som arkitektstanden har haft for den danske bog, og med dette spørgsmål hænger et andet sammen, nemlig den gradvise etable­ring af bogtilrettelægning som en selvstændig funk­ Bogen i 30rnes Danmark Erik Dal AufMitle geschlossene lebende Kolumnenlilol solllen vermiedenwerden Ste wurden neben denasymmelrlschen Abschniltileln unharmonischwirken Am besten slellt man sie — besser ohne irgendwelche Linien darunter1 — nach auQen und zeichnel sie durch Grotesk aus Wenn schon eme Lime verwendet werden soli. vermeide man (ettfeme und Ooppellmien Emfache slumpffeine bis sechspunktfette sind dann am besten Ein vernunftig denkender Mensch kann sich nur wundern. zu welchen un­ mOghchen Folgen die Starrheil des Miltelachsenpnnzips hinsichllich der Kliscbeeanordnung gefuhrt hat An den zwei hier abgebildeten Schemen habe ich versucht. den Unterschied zwischen der allen Zwangsjacke und einer verniinftigen Anordnung der Khschees darzulegen Ich habe dabei ab­ sichtlich Klischees von verschiedenen zum Teil zufålligen Breiten fmgiert, weil man mil solchen wohl immer (in Zukunft infolge der Normung atler­ dmgs in genngerem MaQe) wird rechnen mussen Normbreite Khschees wurden.wo/ues kemesBeweises bedart dasProblemnoch tehrveremfachen Auf welch kompliziertem Wege man es bisher zu lOsen versuchte geht aus der linken Abbildung deuthch hervor Krampfhaft sind die Abbildungen auf Mitte gesteilt worden wodurch das teure und umsténdhche Verschm*lern des Spaltensatzes notwendig wurde Oas neue Schema rechts spncht tur 214 sich selbst. es ist offenbar. um wieviel emfacher und dabei schdner diese neue Form ist Als Kontrastform zu den meist dunklan Khschees und dem Grau der Schnft wirken die neben den nicht die voila Spalten-oder Spiegel breite erreichenden Khschees verbleibendan weiOen Flachen erfreulich wShrend der fruhere um die Klischees herumgefOhrte Satz, oft von nur Konkordanzbreite geradezu den Eindruck von Geiz erweckt. Nach MOghchkeit mussen die Klischees in engster Nahe des zugehdngcn Teites stehen Ebenso wie die Abschmttitel. solltan auch die Untarschriften der Ab bildungen (wie in diesem Buch) nicht mehr auf Mitte gestellt werden sondern. wenn sie darunter stehen. im allgememen links beginnen Eme Auszeichnung durch fette oder halbfette Grotesk intensiviert den Gesaml emdruck der Seite DaB man sia vielfach auch seitwArts stellen kann, ebenfalls aus dem Schema der neuen Khschaegruppierung hervor Bei den Klitchees selbst sollte man das unschOne .Råndchen" unbeding! vermeiden Das glatt abgeschnittene Klischeewirkt angenehmer undfrischer Die merkwurdigen Wolken, auf denen nicht nur klemere GegenstSnde, son­dern auch schwere Maschinan zu schweben pflegen. sind aus asthetischen Grunden und der Druckschwiengkeiten wegen bedmgungslos abzulehnen 215 tion, ofte udøvet af personer udenfor trykkerierne og uden typografuddannelse. Lærebøgerne fra M. Lazarus i 1873 over 3 udgaver af Selmar til Ch. Moegreen i 1958 giver regler for alle dele af satsen, men taler meget lidt om arbejdsdeling, højst om en ombryder, der kombinerer flere sætteres skære sats og sætter noter, tabeller etc. Om en forud­lagt plan for siden, dobbeltsiden eller bogen tales der ikke, ejheller om en opklæbning (papirombrydning) af sats og klicheer i aftryk; den almindelige disposition må tænkes leveret af forlægger, forfatter, principal el­ler faktor og den egentlige realisation af ombryderen, i andre tilfælde af sætteren. Et lykkeligt tilfælde har ganske vist bevaret os layout­skitser af intet mindre end Schedels Verdenskrønike fra 1493, men vejen fra manuskript til bog trænger i virkeligheden trods bevarede korrekturer og trykma­nuskripter fra flere perioder svært til belysning. Imid­lertid bidrog fornyelsen omkring 1900 til at bringe den æstetiske, måske ikke-faguddannede planlægger ind i billedet, og betegnelser for ham og hans virksomhed banede sig først vej langt op mod vor tid. Dansk bog- Det er ikke lykkedes at finde to oplag af en bog fra SOrne med henholdsvis »indbagte« og »frilagte« klicheer — man skal måske lidt længere frem, før smalle billeder er frilagt. Men, som det hedder i Skær­mydsler, »så kunne de (la ha' været det«, for man skal blot slå op i Jan Tschicholds Die neue Typographie fra 1927 for med et pædagogisk kraft­eksempel og et orangerødt kryds at se, hvordan fortiden var og fremtiden absolut bør være, hvad billedplacering an­går. 145/113 mm. Formgiverne væsens reformator, xylograf Fr. Hendriksen, bør næv­nes som foregangsmand også her, for hvad han end var, var han ikke typograf, men virkeliggjorde dog umisforståelige og indflydelsesrige ideer om typografi. 29.91 Senere fulgte Kr. Kongstad, først med eget trykkeri, siden også som konsulent hos Gyldendal fra 1916, og tegneren Poul Sæbye omtrent samtidig hos Martin, og blandt de senere kan nævnes Kai Friis Møller i lyk­keligt samarbejde med flere forlag og bogtrykkere, især Johan Olsen, Aksel Danielsen, Aage Wantzin o.fl. på Berlingske Bogtrykkeri. Den flersidige indgang til bøgernes verden som lyriker, oversætter, kritiker og redaktør og som gennemført æstet gjorde Kai Friis Møllers virke til et mindeværdigt indslag i bogtilrette­lægningen under og imellem to verdenskrige. Arkitekterne var kommet ind i billedet med Knud V. Engelhardt, idet Thorvald Bindesbøll især havde teg­net »Buchschmuck« til typografi fastlagt af andre, og siden fulgte bøger udgivet af Foreningen af 3. Decem­ber 1892. Denne satte et på sin vis uovertræffeligt mål med Liselund 1918, hvis hovedarkitekt Aage Rafn iøv­rigt nød godt af råd ikke blot fra medarbejdere, men også fra Xylografen selv! »Og for den der har skabt dansk boghaandværks høje standard, maa det have været lidt af en prøvelse at skulle samarbejde med Rafns typografiske narrestreger i Liselundbogen og mine forsøg paa at lægge dette tidsskrifts udstyr om i Kai Friis Møller: Danskhed . . Sagen var vanskelig; hvorfor skulde det var ganske det samme i Mæcenatemes "ellers baade Drachmann (for en Tid), af Kehler besungne Blomstringstid, navnlig og Dannelse. Rasmus Naver " Gjellerup og Johs. Jørgensen have slaaet hvor Blomstringen var yppigst, nemlig i det " sig ned i Udlandet ? Demokratiet straffer syttende og attendeAarhundredes aristokra­' sine Udbrydere haardt." tiske England, hvad man kan forvisse sig om Ogsaa om Gjellerup og Johs. Jørgensen ved at studere f. Eks. Drydens og Popes Bio­kunde det dog siges med samme Ret somom grafier. Kehler modsiger da ogsaa pludselig 1937. Forf. skriver i Bogven­ nen 1952, at han på sin grav­ P. A. Heiberg og Malte-Brun, at de "tabte sin egen Paastand om Partiernes formentlige ikke ved Byttet" : Gjellerup erhvervede sig Intransigens ved tillige at besvære sig over, Anseelse som en DigtekunstensMester blandt " at yderligere har de konservative Aviser, sten vil mindes som den, der de Germanere, hvis Lærling han var, og " af Hensyn til deres Oplag, i stor Udstræk-Johs. Jørgensen blev ligesaa berømt i Frank­" ning koketteret med radikal og anti-kon­efter engelsk mønster indførte rig som Malte-Brun, ja lige saa verdens­" servativ Ideologi — i den Udstrækning, berømt som H. C. Andersen. " det politisk gik an, og det er længe gaaet " storartet an. Resultatet har været, at de omvendte anførselstegn til " konservative Aviser daglig har været og er smuk og nyttig fremhævelse I Kehlers summariske Sammenligning mellem Fortid og Nutid gør denne mang­" fyldt med Arftkler, der er Vand paa Radi­lende Sans for fair play sig desværre gæl­" kaiismens Mølle. Det er lige haardt nok dende paa flere Punkter, end det er over­" for de konservative Skribenter, som er kommeligt at opregne i en enkelt Artikel; " henvist til at søge en vis aandelig Trøst i af citater. Engelskpræget var instar omnium skal lige nævnes den hyppige " den Kendsgerning, at den saakaldte Re-Fordømmelse af Demokratiet, fordi det vur­" aktion"eller konservative Meninger og An­ derer Digterne ikke blot efter deres poetiske "skuelser ikke er til at holde nede i Radi- Kvalifikationer, men ogsaa "efter Sindelag", " kaiismens Aviser." idet "den Litteratur, som er poetisk nyttig, Dette—ærligt partijoumalistiske—Hjer­ også hans interesse for kraf­ tige klummetitler. Bogen var tesuk over i Partior­ " er god Litteratur"— som om ikke Forhol-manglende Rigorisme 7* 73 trykt i Berlingske Bogtryk­keri. 108/77 mm. 4,50 kr. Erik Dal Bogen i 30rnes Danmark I.KliKPLADMKR. LKUKPI.ADMKK. Heldigvis er spergimllet om grønne arealer mni i danske provinsbyer, at der kan tales c tilstand, selv om meget burde vsrre bedre, og det, efter de muligheder der findes, men hvad legepladser angår, tncnges der i højeste grad til forbedringer, den løduUjlud. hvormed der er byggtt karréer uden mindilt hensyn til den opvoksende slagt er simpelthen Jorfardende Drejer det sig om opførelse af tmntslalde regnes der dog med en vis udenoms­ plads til dyrene, i vore byen dirligste byggeri er der hovedet ikke regnet med, at børnene skal opholde sig i fri luft. Erkendes det som en nødvendighed, at børn i etage­boliger har adgang til friluftslegep'adser af fornøden stør­relse, så ml konsekvensen af dette VBTC, at ligesom myn­dighederne forlanger visse byggeregler overholdte og bl. a. knrver ordentlige kloakafløb, tåledes må myndig­hederne også have hjemmel til at forlange, at der bliver til­ttnckkelige legemuligheder ved et kompleks boliger Således som byggeriet nu finder sted, vil der dog ikke vtctt mening i, at kommunen skulde sørge for erhvervelse af arealer dl legepladser ved hjemmene, hvilket vilde med­ føre uforholdsmcssige udgifter til jordkøb, denmod var det måske ikke urimeligt at kommunerne anlagde og passede sådanne legepladser, som skal bruges af flere ejendommes Et simpelt krav om, at der ved eller på enhver ejendom skal vrre en legeplads gør det ikke, thi ved små ejendomme vil der ofte kun kunne indrettes små og beskyggede lege­pladser, som vil v*re uden synderlig værdi. Det er da bedre ftO Legepladi Legepladsen midt paa Taget w affektert bourgeoisistil«, skrev Kay Fisker i Arkitekten 1932. Liselund var den nyklassicistiske bølges hovedværk i bogkunsten; men i endnu højere grad var det tyvernes funktionalisme, der fik arkitekterne til at boltre sig med lamper, møbler og andre brugsting, og på denne og andre måder røber tiden forresten sit ikke umiddel­bart indlysende forhold til art nouveau. Fra c. 1930 blev en række markante bøger arkitekttegnede. Steen 68:50 Eiler Rasmussen satte facon på bl.a. C. Th. Sørensens 68:51 Parkpolitik i Sogn og Købstad{\931) med en smal spalte ved siden af klummen til brug for kapiteloverskrifter, noter, henvisninger og billedtexter. Snart efter fulgte 34:17 Fr. Weilbachs prægtige Charlottenborg, hvor C. Vol­ 52:50 mer Nordlunde s.m. arkitekterne Ib Andersen og 62-63: Viggo Møller-Jensen udformede typen for fuldt orke­ster, tvunget af formatbredden til at undgå udelte klummer (bogen er 38x26 cm), og nu også med min­dre illustrationer i den smalle spalte. Andre bøger fulgte, og i dag er den ulige sidedeling hverdagskost, men i 1932 var denne formgivning ny — skriver mester Nordlunde selv, og andre med ham. at flere ejendomme er fklles om en god stor legeplads, og Indtil videre må kommunerne imidlertid ordne denne sag, så godt det nu lader sig gøre, og derfor er det af den aller­største betydning, at myndighederne forstår sagens over­ordentlige vigtighed. Desværre er det umuligt at op­gøre, hvor mange mennesker der ødelægges, fordi dc i barn­dommen ikke havde andet friluftsopholdssted end gaden og en solfattig gård, der ikke gav den ringeste mulighed for fantasi eller virketrang, men den, der tænker sig en lille smule om, aner gysende et værdispild af den sørgeligste art. Det er så rimeligt, at vi mennesker glemmer dem, hvis kår og forhold er anderledes end vore egne, de voksne erindrer meget lidt om barndommens liv, de unge glemmer de gamle, og det er så rimeligt, at de travle og dygtige mænd, der leder kommunernes styrelse, ikke altid husker hvorledes børnene er stillede. Derfor skal bomenes sag tales id starkt som det er muligt. Der er enighed om, at børnene skal ikke sulte og fryse, men de må heller ikke mangle de ydre betingelser for udvikling og åndelig vækst Det er i denne forbindelse vanskeligt at tilbageholde sin forundring over, at byernes forskanntLsesfmeninger i så ringe grad uger sig af børnenes sag, de agiterer kun imod skilte og for bænke, bevaring af udsigter, gamle huse, gamle træer og alle den slags rosværdige formål, der dog er af langt mindre betydning end dette at skaffe etageboliger­ nes børn den bedst mulige adgang til leg og tummel i frisk luft. Og det er netop et område, hvor det private initiativ og pnvate foranstaltninger på en ganske udmærket SI C. Th. Sørensen: Parkpolitik i Sogn og Købstad. Gylden­dal 1931. Nyklassisk Bodoni, fed og med punkt efter og an­bragt inde i klummearealet, peger bagud mod tyverne og passer ikke for godt til Ba­skerville som brødskrift. Den helt fleksible udnyttelse af den smalle spalte er derimod tre­diverstil. Bogen er trykt hos Bianco Luno, i dette og alle andre årtier blandt de aller­bedste trykkerier især til kompliceret faglig og viden­skabelig sats. 170/136 mm. 5 kr. Formgiverne Architekten's ugehæfte gik fra en enkel, isafkølet nyklas­sicistisk form fra 1918 over til den pompøst overlæssede ver­salside i 1927 og derfra i 1933 over til en ret doktrinær funk­tionalisme. Den sidste løsning fra 1938 tilstræbte en lidt enklere og mildere moderne formgivning. De to sene eks­empler er i A4-format. ARKITEKTEN UGEHÆFTE Men ret beset har da allerede Liselund-hogtvx de samme praktiske arrangementer på sine sprøde ny-62-63 10,16 klassicistiske foliosider; sidespalten er smallere og endnu uden småbilleder, men rummer ellers de andre enheder, ja, endog klummetitel og pagina, der til gen­gæld røber bogens formtvang. Med denne erkendelse synes også spørgsmålet om Steen Eiler Rasmussens og C/rør/otøviWg-designernes inspirationskilder forskub­bet. Det sene 18. årh., som Liselund skæver til, har nemlig ofte markerede margener med en vis stof­mængde, og bag dette ligger endnu tidligere århund­reders marginalnoter og -stikord, funktionalistiske, javist, fordi de nærmer noten til dens textsted og må­ske sparer notenummerering, der jo enten skal være gennemløbende og da kræver omtanke, eller skal følge siden og da kræver nysætning. Dog ændrer det ikke ved det hovedindtryk, at Lise­lund i al sin perfektion har præg af prokrustesseng, »arkitekt-design'et« i 1930rne derimod af frigørelse. At det næsten nødvendigt medfører asymmetri overalt i bogen, er velkendt. I januar 1933 ændrede Willy Hansen Arkitekten^ ugehæfte fra Kay Fiskers centre­rede empire til forkant-grotesk, og så var det dag i Danmark — men ulykkeligvis samtidig nat i Tyskland, hvad der måske bidrog til at dæmpe indflydelsen derfra og dermed den »ny« typografis betydning. Her­med hænger det sammen, at visse hjemlige asymmetri­og grotesk-experimenter også politisk stod i afhængig­hedsforhold til retningens kosmopolitisk-bolschevisti­ske indslag og følgelig nød mindre almen agtelse (for­laget Monde). ARKITEKTEN Erik Dal Bogen i 30rnes Danmark Selv stilens foregangsmand Jan Tschichold havde er­kendt, at den skønlitterære bog egentlig var funktio­nel, som den var, og tilrettelagde selv romaner uden egentligt modernistisk præg. Slaget om funktion og æstetik stod andetsteds i bogverdenen. Når »funkis«­moden kun slog moderat igennem i Danmark, har Nordlunde en del af æren herfor. Han var som typo­graf og som fagskribent i stand til at skelne, vælge og forklare. På god engelsk vis fik den skære sats og læ­sefunktionen en høj grad af opmærksomhed — først derefter fulgte den »konfessionsløse« analyse af den enkelte bogopgaves indre væsen og deraf flydende særlige krav. Udtrykket stammer fra Merete Bodel­sens redegørelse for, hvordan hendes Karl Madsen Bib­liografi (1939) udformedes i samarbejde med Nord­lunde udfra det princip »at gaa ud fra Manuskriptet alene og lade Typografien efterhaanden arbejde sig frem til sin egen Form for Klarhed og Rytme« — hvor­under man snart fulgte og snart med gode grunde vra­gede de modernistiske standardforslag. Asymmetrien og dens følgesvende fik altså en beher­sket og fornuftig udbredelse i Danmark, mislykkede og misforståede forsøg ufortalt. En høj grad af forsig­tighed udviser Selmars Typografi 31938. Det spinkle ti­telblad har tre forskellige linier i skjøn asymmetrisk balance, lige efter Tschicholds Typographische Gestal­tung 1935, der med den karakteristisk ændrede titel Funktionel Typografi var oversat 1937 — men det er en lille bog, der ikke behøver mere på titlen. Inde i Selmar er forkantstillede grotesk-rubrikker i to grader den eneste indrømmelse. Fagskrifterne genlød selvfølgelig af debatten, men Henry Thejls' lærebog Asymmetri i Typografi kom først 1943, og denne kontroversielle men fremragende fagmands indflydelse i 30erne ligger derfor snarere i hans inspirerende undervisning på bogtrykskolen fra 1930 og i de bøger, han selv gav form. En konsekvent asymmetrisk tilrettelægger udenfor fagfolkenes kreds var germanisten professor Carl Roos. Han havde været bibliotekar og drevet bog­bindsstudier, og under påvirkning af styrken og enkel­heden i tyvernes ny formsprog (udstilling i Paris 1925) gik han ind i praktisk layoutarbejde, unægtelig med den formalisme, der også var eller kunne være en si- Typographische Gestaltung Funktionel Typografi Selmars Typografi H*andbog . StlsUknxk Formgiverne Merete Bodelsen: Karl Mad­sen. Bibliografi. Fischers Forlag 1939. 128/87 mm. 6 kr. Proportionen er det gyldne snit og skriften Plantin Illustrationerne s. 42: Jan Tschicholds originalud­gave fra Basel 1935 er sat med skriveskrift, egyptienne og Bodoni, oversættelsen fra 1937 knap så distingveret med skriveskrift, Clarendon og Baskerville. Bøgerne er på c. 100 sider og knap 15 cm brede. Til Selmar 1938 med 454 s. og 167 mm bredde er det beslægtede layout af Viggo Hasnæs lovlig spinkelt. Selmar: 24 kr. i hellærred. Thøger Larsen: Udvalgte Digte. Forening for Bog-haandværk/Gyldendal 1938. To sider af det prøveark, der ledsager tilrettelæggeren Carl Roos' betydningsfulde afhand­ling Lidt om Versbøger i Bogvennen 1939.148/100 mm. 7,75 kr. aawto i« i. s* i de af funktionalismen. Desværre blev hans udgave af Thøger Larsens Udvalgte Digte (Forening for Bog­haandværk 1938) ikke gennemført helt efter hansvilje, men et prøveark og en artikel om versbøger formidler 39:109 forfatterens styrke ved hvert gensyn, med det så at sige moralske krav om, at en ting skal fremtræde som een 62-63: 164 ting og en bog være en hel bog. Som Kai Friis Møller, omend skønsmæssigt 180° fjernet fra ham, kunne Carl Roos som bogæstetiker og boghistoriker drage fordel af at leve livet også med bøgernes indhold, ligesom arkitekterne nyder godt af at være fagfolk indenfor den med typografien nærmest beslægtede kunstart. Erik Dal Bogen i 30rnes Danmark Indtil for nylig var dc fleste engelske Parfumeri-Artikler lige­som i andre Lande maskeret som franske. Nu da Frihan­ delen er opgivet og Parolen lyder »Buy British«, har det imid­ lertid ogsaa forandret sig. Nu staar det tydeligt paa Varerne, at de er fremstillet i England, men i Udstyret har man svært ved at komme bort fra de franske Forbilleder. Dog ogsaa i denne Branche er der nogle Ting, som altid har haft et særligt engelsk Præg. Der er Yardley's Sæber, hvoraf særligt den med den gammeldags Lavendelduft er bekendt. De kan faas i Træ­ beholdere af samme Art, som dem man udfører paa Landet. Altsaa selv forVarer som parfumerede Sæber har det vist sig, at der i England er en Reklameværdi i at skilte med engelsk Soliditet i Stedet for fransk Elegance. Der er nu ogsaa noget særlig renligt og tiltalende ved saadan en Træskaal fuld af Sæbe. Allerbedst passer den maaske til en vis Slags gammel­ dags Badeværelser, hvor Badekarret var omgivet af en hel Kasse af hvidskuret Træ. Til Barbersæbe er de fortrinlige. Man holder Skaalen behageligt i den venstre Haand, medens man med den højre Haand kører Barberkosten rundt i den. Typisk engelsk er ogsaa »Pears's Soap«, maaske den eneste Sæbe i Verden, der reklamerer med, at den er uparfumeret, meget dyrere end andre Sæber, men saa drøj, at den alligevel kan sælges. Pakningen er mønstergyldig. Man har ikke kunnet opspore, hvor gammel den er, men de sorte og røde Bogsta­ ver indenfor den ovale Ring, kan staa som et forbilledligt Eksempel paa det bedste i engelsk Typografi fra omkring Aar 1800, saa prægnant og roligt i sin tydelige Læselighed, at man forstaar, at den aldrig ændres. Badnabe og liarberiabt fru Tardley & Co.. Ltd. London Ptart's uparfumtrtdt Sabl London Jonab Co. fot. 68 69 Den almindelige bog i 30rne gik nu ad slagne veje uden særlige kvaliteter og bl.a. derfor uden stærk be­røring med pionerernes arbejde. Det var følgelig af vidtrækkende betydning, at Forening for Boghaand­værk i 1933 efter en kraftig intern rekonstruktion og under ledelse af den kun 35-årige, særdeles bogkyn­dige kunsthistoriker Erik Zahle begyndte at udvælge det bedste danske boghaandværk, som det siden er sket i lige ved 50 år. En sådan udvælgelse var først 68:22 praktiseret i USA 1923 ved The American Institute of Graphic Arts. Flere europæiske lande fulgte, og Norge, Sverige og Danmark tog fat med bøger fra 1933, vistnok uafhængigt af hverandre. Den første jury bestod af Frits Johansen, Viggo Sten Møller, Sigurd Swane og Aage Marcus, sidstnævnte bekendt som forlægger med høje krav til bogudstyret (1919-24) — og det er aldeles imponerende, hvad de kunne udvælge netop for året 1933. Bøger som Char­lottenborg, Holmens Bygningshistorie 1680-1930 som en gennemarbejdet mellemting mellem nyklassicisme og nyere impulser, Steen Eiler Rasmussen; Britisk Brugs- Steen Eiler Rasmussen: Bri­tisk Brugskunst. Et Udvalg af Billeder fra Udstillingen i 1932 i Det danske Kunstin­dustrimuseum. Texten og billedet er kun undtagelsesvis lige høje som her. De store sidetal har derfor den vigtige funktion at holde den skif­tende form fast. KIM/Gylden­dal 1933. 188/120 mm. 10 kr. Kaj Munk: Han sidder ved Smeltediglen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1938 (her efter 10. oplag s.å.!}. Trykt hos et andet af de ikke mindst til vanskelige opgaver velrenommerede firmaer, Krohn. Senere trykte Ras­mussen i Ringkøbing ung­domsarbejdet Pilatus og brugte da grotesk som brød­skrift, egentlig uden overbevi­sende virkning. 146/100 mm. 3,50 kr. Vilh. Wanschers gentegninger af den arkitektur og maler­kunst, han skrev om, er ofte gengivet. Her vises ren typo­grafi i monumental form. Plantinskriften fra Genzsch & Heyse havde fra århundred­skiftet været yndet til repræ­sentative opgaver. H. H. Thie­les over 150-årige bogtrykkeri gik desværre rabundus netop i 30rne. 225/162 mm. 15 kr. indb. Aarets bedste bøger 1933 kunst, som i dag føles perfekt naturlig og rigtig ganske som sit emne, men som den gang langtfra var nærlig­gende og også vakte irriteret kritik — det er mærke­pæle den dag i dag. Af videnskabelig sats uden bille­der, men vanskelig af andre grunde, får man stadig ikke smukkere bøger end H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin eller Louis Hjelmslevs udgave af Rasmus Rask, den første og formodentlig også den sidste tilrettelagt for Det danske Sprog-og Litteraturselskab af R. Paulli og trykt hos henholdsvis Fr. Bagge og Bianco Luno. For samme selskab ud­førte Bagge det endnu løbende hovedværk Diplomata­rium Danicum 1938ff med pragtfuld og praktisk udnyt­telse af Monotype Didot, og Saxos Gesta Danorum 1931 med Baskerville, der skal have resulteret i en præmie fra Monotype Corporation. Med billedbøger af Arne Ungermann og Sikker Hansen sætter man med det samme fingeren på to yngre tegnere med fremtiden i sig. Og en individualist af format er også med det år: Vilhelm Wanscher med et bind af Artes; ARTES MONUMENTS ET MÉMOIRES PUBLIÉS SOUS LA DIRECTION DE VILHELM WANSCHER professeur d'histoire de lart å lAcadémie Royale des Beaux-Arts de Copenhague TOME II 19 3 3 COPENHAGUE • P. HAASE & FILS Erik Dal Bogen i 30rnes Danmark 62-62: 50:33 61:7 61:9 der skal nok være dem, der synes, at han som bog­kunstner er tidens største. Det var fra begyndelsen meningen at søge den gen­nemsnitlige bogs niveau hævet, og udvælgelseskomi­teen kunne ikke gøre for, at det bedste bogarbejde måtte udvælges blandt en ret snæver »overklasse«. Det er talende, at Vald. Pedersen i sin Dansk Bogtypo­grafi 1845-1958, som i sin kærne omhandler den almin­delige men manérlige danske bog, kun optager tre bø­ger fra 30rne; det er Anton Berntsen; Æ Inderlom (digte i bibliofil fraktursats), Kaj Munk; Sejren (med den ældgamle, men i datiden iøjnefaldende og for Munk karakteristiske placering af personnavne i en spalte for sig) og Par Lagerkvist; Det evige Smil (Bo­doni-sats ved en ny mand, Viggo Naae)(1930, 36 og 39). Udvalget for 1933 rummer imidlertid en »alminde­lig« bog af høj kvalitet, nemlig Maxim Gorki; Min Barndom, 4. oplag. Den fremkom ved samarbejde med den kræsne forlægger Henrik Koppels forlag og re­præsenterer det upåfaldende, men gennemtænkte og hensigtsmæssige boghåndværk, der i højere grad end almindeligt erkendt har været FfB's anliggende. Bog­bindermester August Sandgren havde lagt sig i selen for bogen og nåede at se den færdig, et smukt udtryk for denne beskedne men skelsættende bogbinders be­stræbelser udenfor hans egen del af bogverdenen. Men som alle ved, varede det endnu en snesår, ganske som med skolebøgerne, før den almindelige bog blev opdyrket, formaterne smalnet og skriftbestanden for­nyet, bl.a. med 30rnes store nyhed Times New Roman, som ikke nåede til Danmark dengang, omend Nord­lunde omtalte den allerede 1935. Hverken storstilet eller gennemsnitlig, men experi­menterende og exklusiv, var Grafisk Cirkels publika­tionsrække. Den begyndte 1936 som privattryk i 25-30 exemplarer, kun beregnet på at forløse den enkelte typografs formåen og skaffe ham kollegernes kritik i den snævre cirkel af en halv snes sættere og trykkeren Simon Gullander. Rækken kulminerede med det for­midable samleværk Det trykte Ord ved Gutenberg­jubilæet 1940, og man tør vel sige, at den afrundedes ved jubilæet 1961 med nr. 100; Billedet i bogen red. af Ernst Clausen. Idag er cirklens sidste medlemmer godt til års, men de hører med til 30rne ved deres frugtbare Det evige Smil var en af de bøger, Naae tilrettelagde for Fischers Forlag. I kraft af As­ger Fischers idealistiske og kyndige indsats var forlaget et væsentligt træk i tiden 1936­ 45. Saxonis Gesta Danorum. Udg. af J. Olrik og H. Kæ­der. I: Text. Det danske Sprog-og Litteraturselskab/ Levin & Munksgaard 1931. En tæt og fornem klumme, med flerdobbelte nummersy­stemer i margenen og med dobbelt noteapparat -lige noget for Fr. Bagges kgl. Hofbogtrykkeri, der stadig udfører lignende opgaver i bly eller foto. 2081135 mm. 36 kr. Aarets bedste bøger 1933 LIBER SEXTUS It i. Defuncflo Frothone, Dani Fridlevum, qui apud Rusciam educabatur, • falso exftinélum rad, cum iam regnum heredis inopia claudicare nec in reg'a Sen|e continuari posse videretur, hunc sceptro dignissimum arbitrati sunt, qui illuftrandi Frothonis gratia recenti eius tumulo plenum laudis car-5 men affigeret famamque exilinfli regis specioso poileris titulo commendaret. Tune quidam Hiarnus Danicæ admodum poesis peritus, ut claritatem viri insigni di<5lorum monumento prosequeretur, præmii magnitudine concitatus more suo barbarum condidit metrum. Cuius intelleéium quattuor versiculis editum in hæc verba transscripsi: lo Frothonem Dani, quem longum vivere vellent, per sua defundum rura tulere diu. Principis hoc summi tumulatum cæspite corpus æthere sub liquido nuda recondit humus. ^ 2. Quo carmine edito, auélorem Dani diademate munerati sunt. Ita ab iis 13 epitaphium regno repensum imperiique pondus paucarum litterarum con­textui donatum e£l. Adeo exili impendio ingens præmium iletit. Eximium (259) exigui poematis pretium famamquoque Cæsarianæ retributionis excessit. Di­vus siquidem lulius vi<5loriarum suarum toto orbe editarum scriptorem illu­ftratoremque municipio donare contentus exftitit, nunc vero ruilicano reg-20 num prodiga piebis humanitas erogavit. Sed ne Africanus quidem in repen-i73 dendis operum suorum monumentis munificentia Danos æquavit: illic enim elucubrati voluminis merces auro simplici fletit, hic agre^i sceptrum incon­dita versuum paucitas miniSravit. n # 1. Eodem tempore Ericus, qui Suetiæ præfedluram gerebat, morbo ex-25 .animatus eft. Cuius filius Haldanus paterna procuratione fundus,cum duodecim fratrum Norvagiæoriundorum crebris congressibusterreretur, nec oppressioni vindidasuppeteret, specapessendæopis Fridlevitune Rusciæcon­sillentis copiam profugio petivit. Quem supplici vultu aggressusseque ab ex­terno hofte confradum ac contusum deplorans, triftem iniuriarum querimo-30 niam afferebat. Perquem Fridlevusaccepto paternæmortis nuntiosupplicem auxiliis prosecutus Norvagiam armis inélrudus accedit. f 2. Quo tempore prædidi fratres,deficientibus a sesociis, intra insulamrapi-{260) dissimo ambitam fluvio praealtum moliti vallum,terreftrem in pianomunitio­nem extenderant;cuius receptaculofreti crebra vicinosirruptione lacessebant. 35 Excedentes enim insula continentem inftrudo ponte petere consueverant, 3 /ufl. 6, 2,6 Aatucrunt mclius esse incessu regem quam imperio regnum claudicare. — 14 Verg. Æn.7, 65 dridore ingenti liquidum trans æthera veAæ. — Lucan. Phars. 6,550 et quacumque iacet nuda tellure cadaver. — 17 Curl. Ruf. 3, 11, 27 tantulo impendio ingens vidoria iietit. — 19-20 cf. V. M. 8,14, j, ubi larrun de PomfHio agilur. — 21-23 c/-^ M.8, 14,1, ubi lamen de Ennu ejfigu ag 1tur. — 30 V. M.5, j, 2con­tusam et confra<5iam belli Punici armis rem publicam. 1 Incipit Sextusa. — 7 quidam J;quidem a.— 11 longum a K; longoJ. — 13 hoca K; hic X— 25 Suethiz a. — 27 terreretura; tereretur Gerlz.—35 lacessebant Cerlz;lacesserant a.— 36 initruéta Knabe;exlrudo a. ungdomsår og deres første resultater, så få der end kendte dem i det årti. Erik Dal Bogen i 30rnes Danmark Axel Nygaards tegninger. Politikens Hus 1935. De store album, 410/320 mm, udsend­tes hvert år med et udvalg af tegninger fra Politikens søn­dagstillæg Magasinet. Trykt hos Politikens Accidenstryk­keri. Illustrationskunsten i Danmark havde gode tider fra 1920rne til 1950erne og er behandlet i et stort antal bøger og artikler. Mange kunstnere stod rede, og de Da Vilhelm Priors Forlag nød betydelig folkeyndest, måske med et højdepunkt kunne fastslå den succes, som under krigen, da så meget andet ikke kunne fremstilles de efter andre forlags afvis­og købes. Krigs-og efterkrigstiden betegnede også en ning havde fået på Nis Peter­udvidelse af spektret. Aksel Jørgensens elever i alders­sen: Sandalmagernes Gade klassen efter Povl Christensen slog igennem, og en hel (1932) udsendtes en folder gruppe af dem, dem man kan kalde de sorte grafikere, med Sikker Hansen-portræt­markerede sig særligt. I 30me var det endnu tegnerne, ter af ti af personerne, tegnet det gjaldt. i sort, gråt og lysebrunt. RUTH BEDSTE Illustratorerne Nr. 8 Vild Hvede. Nyt Nordisk Forlag 1938. Omslag med tegning af Ernst Hansen. Tids­skriftet bier mellemkrigsti­dens vigtigste forum for dig­tere og tegnere. Trykt hos Nordlundes bogtrykkeri. 170/ 113 mm. 1 kr. pr. hefte. NIS PETERSEN SANDALMAGERNES GADE Dette hænger nøje sammen med den lykkelige om­stændighed, at flere aviser, deriblandt Politiken, Ber­lingske Tidende og Social-Demokraten, udsendte søn­dagsmagasiner med broget, delvis meget lødigt stof, herunder kunstneriske illustrationer. Ikke mange pa­pirer er bedre end avispapir til gengivelse af den slags billeder -de var jo beregnet til det, hvad man kunne se af lejlighedsvise album med optryk på hårdt papir. Magasinerne var i det hele en folkelig kulturindsats af høj rang. Hvem havde ikke som barn eller ung Ib Andersen, Sikker Hansen eller deres samtidige på væggen med tegnestifter? Men kunstnernes indlysende interesse i god gengi­velse af deres arbejder, udført i forskellig teknik, førte dem naturnødvendigt til at erhverve teknisk indsigt. Hvad var det ønskeligt og nødvendigt at gøre, hvis originalen skulle underkastes den og den behandling i repro-og trykprocessen? Om de dengang nåede til at arbejde direkte i den færdige stereotypi eller direkte på offsetfilmen, som senere især Ib Spang Olsen har gjort, ved jeg ikke, men Ib Andersen malede iflg. Povl Abrahamsen enkeltfarvetoner på blåtryk undervejs til firfarveklicheen. De blev ganske drevne. Tror ikke en­hver, der ser Sikker Hansens illustrationer til Kongens Fald (1943), at dette er pennetegninger, naturligvis ud­ført i overstørrelse og nedfotograferet, men dog pen­netegninger — men det er /wwe/arbejder, måske en halv meter eller mere, malet ikke blot med sikker hånd (undskyld!), men med sikker forudviden om det øn­skede resultat. Jeg har set enkelte af dem, og man skal så og så mange meter væk fra dem, før de er »rigtige«; de virker lyse og løse og kræver den formørkelse, der optisk følger af formindskelsen. I 30rne var dog lito­grafkridtet Sikker Hansens foretrukne redskab. O DE FØJtllGt KVINDERS KONDITORI / Erik Dal Bogen i 30rnes Danmark 80:56 38:13 58:64 Walter Schwartz skrev i 1949 en tiltalende bog; Dansk illmtrationskunst fra Valdemar Andersen til Ib An­dersen med tyve kapitler om kunstnere, hvoraf kun enkelte falder udenfor vort årti. De samme plus og minus et par stykker omtales af Lauritz Nielsen i Den danske Bog (1941). Seks af dem, men altså kun seks, var blandt de tolv, der i 1940 illustrerede Andreasen & Lachmanns flotte album-udgave af H. C. Andersens Tolv med Posten. Og Nordlundes enkeltudgaver af An­dersen-eventyr 1943ff. inddrog otte af de tyve, men desuden flere, der ligeledes havde ført sig frem før krigen. Dertil må man føje de store gamle, der produ­cerede løbende som Louis Moe og Johannes Larsen, eller afsluttende som Niels Larsen Stevns og Niels Skovgaard. 30me mønstrer altså dusinvis af nævne­værdige tegnere med en aldersspredning på fulde 50 år. Det er klart, at en opremsning ville være malpla­ ceret på dettested. Endda gælder disse antydninger jo »kun« de illustra­torer, som først og fremmest må regnes som billed­kunstnere, og som bl.a. lever af at illustrere selvvalgte eller anviste tekster for redaktioner og forlag. Det skal H. C. Andersen: Tolv med Posten. Andreasen <& Lach­mann 1940. De tolv med po­sten er tolv mennesketyper, der springer ud af diligencen nytårsnat. Her gengives stærkt formindsket og uden farverne Maj og Juni af Aage Sikker Hansen og Carl Jen­sen -og på næste side No­vember og December af Arne Ungermann og Herluf Jense­nius. 245/190 mm. Illustratorerne ikke glemmes, at nogle fagbøgers illustrationer vel er faglige, men samtidig kunstværker. Vilhelm Wan­schers og Steen Eiler Rasmussens bøger kan passere som exempler på den jævne overgang fra præcise gen­tegninger af grundplaner osv., der ikke kan kaldes kunst, over meget personlige gengivelser af byer og 55:63 bygninger, helt til den egentlige kunstneriske fremstil­ling af det sete som i Wanschers store prospekter eller Rasmussens Billedbog fra en Kinarejse (1935), som man vist ikke kan rokke fra pladsen som en af 30rnes mest helstøbte og lykkelige bøger. Nogle af de mange tegnere tilegnede sig ikke blot trykteknisk, men også typografisk indsigt. Robert Storm Petersen og Herluf Jensenius vil vel især huskes som bladtegnere trods Jensenius' rekordstore indsats 31=55 for H. C. Andersen med 450 tegninger i bogform 1932ff. og Storm P.s mange bøger fra hans egen vel-26.59 kendte, men egentlig uudforskede verden. Axel Ny­gaard, Arne Ungermann og Ebbe Sadolin nåede endnu videre i suveræn tilpasning af enkle tuschteg­ninger til avisspaltens daglige ubønhørlige krav og gjorde/gør sig også stærkt gældende som illustratorer. Erik Dol Sjettes Statue Hvor Oehlenschlager vilde have frydet sig. han som felte med For« aarsblomsten. da den endnu stod som Fan' ge i »den klipte H*kke«. Her staar Blom« steme da. som de maa have staaet • Para­disets Have. uskyldigt Side om Side Pjznens Indretning som Blomsterplaene er af ny Dato (1902). en af Havens For­nyelser. der helt er i Kontakt med Tidens Aand. Rimestad har skildret Folk omkring Plznen en Foraarsdag: »I Marts og April er Frederiksberg Have det Sted i Koben, havn. hvor Foraaret vaagner med den eds« leste og mest synlige Kraft. I de straalende Eftermiddage, hvor Solen bryder frem med en uanet, en nzsten overvxldende Magt. txnder den Ilden i alle de Hundreder af Tulipaner og Hyacinther Og rundt om den store Plzne staar Folk og bader sig i al denne Sol.« Her maa Johs. V. Jensen ind et Kig for at konstatere, hvorlangt For« aaret er fremme >Paa Plænen i Frede, nksberg Have bag Frederik VI finder jeg. at de første Krokus er brudt frem af Mul« den. ikke i Blomst endnu, kun et Kuld Spi« rer. der lige har faaet Spidsen ovenud, men hvor man dog véd. hvor hurtigt det gaar!« Her har Helge Rode standset paa sin Morgentur og er blevet fyldt med Fe> lelsen af Foraarets Under og Vjelde; 63 Bogen i 30rnes Danmark Tom Kristensen, Jørn Ru­bow, Oluf Friis: Frederiks­berg Have. Berlingske Bog­trykkeri 1935. Den nu firså­rige Ebbe Sadolins gennem­brud som tegner. Skyggerne i tegningen er støttefarver, her i tegningen af Josty lysebrunt og lyserødt. Papiret er fea­therweight. Layoutet, som hverken er guldalderpastiche eller arkitektstil, skyldes sandsynligvis bogtrykker Jo­han Olsen. 208/138 mm. 10 kr. kart. foruden at Sadolin i sin her i bogen genopfriskede redaktørtid i Bogvennen gav udtryk for sin store ind­sigt i bogens verden. Mest fremtrædende som bogtil­rettelægger med rod i tegnekunsten blev dog Ib An­dersen med hårfint virtuos udformning af titelblade, omslag og accidenser og med en særstilling allerede i 30rne, fordi hans yndlingsskrifter (delvis selvtegnede) knyttede sig til romantisk typografi i England og Fran­krig med den tids dristige skriftblandinger. Hans me­sterstykke kom først 1943, layout og illustrationer til Walton & Cotton: Den fuldkomne Fisker, tæt på Thomas Bewicks bøger og træsnit og på nyere engelske forbil­leder, og med omgående konsekvenser især i bog-og klummeproportioner i bedre danske bøger. Også Mo­gens Zieler nåede sublime virkninger i sammenstillin­gen af karakterfulde bogtrykskrifter og egne uforveks­lelige initialer og illustrationer. Det ville være kedsommeligt, om man let og rimeligt kunne sætte alle disse tegnere på samme formel. Men flere af de bedste og mest elskede kan ikke løbe fra. Illustratorerne at de er danske lyrikere. Det kan være påviseligt og sandfærdigt, at en sovjetisk plakatudstilling i 1930 var med til at fremme ikke blot det politisk-satiriske hos Arne Ungermann, men også det folkeligt-monumen­tale hos Sikker Hansen. Men sidstnævnte skabte med sine mennesker, dyr og landskaber virkelig et lyrisk Danmark, som der var brug for i 30rne og under be­sættelsen, og Ib Andersen gjorde noget lignende påsin Lundbye'sk, især i landskabs-og byskabskunst. Måske blev dog begge fanget af deres popularitet -ikke så­ledes at de gik på akkord i det enkelte værk, men således at andre sider af deres talent af rent praktiske årsager fik sværere ved at komme til udtryk. Ib An­dersen kom dog til at tegne blodige og glødende bra­silianske billeder under indflydelse af den mest udan­ske kunstner man kan tænke sig, nemlig Goya (Eu­clydes da Cunha: Oprøret på højsletten, 1948); men det er intet mindre end patetisk, at Sikker Hansen døde fra tegninger til Macbeth (udg. med skitserne 1959), Bocaccio: Dekameron. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1939. Mange historier begyn­der med en vignet som her. Ungermanns satirisk-erotiske tone præger denne bibeltunge etbindsudgave. 195/135 mm. 38 kr. indb. FEMTE FORTÆLLING Ztma fordrer Francesco Vergelleji lin Ridehest for ét faa Lov til al tale med hans Kone Da hun tier stille, tager han selv Ordet og svarer / hendes Sled, og alt sker. som han har sagt Da Pamfilo under stor Munterhed fra Damernes Side havde fuldendt sin For­tælling om Frater Puccio, gav Dronningen yndefuldt Ordet til Elisa, der, ikke fordi hun var ondsindet, men fordi det var blevet hende en Vane at være lidt spydig, begyndte som følger: Mange Mennesker have saa store Tanker om deres egen Kløgt, at de betragte alle andre som dumme, og derfor lide de meget ofte den Tort at opdage, at de ere blevne narrede af dem, som de havde troet at føre bag Lyset. Det er ogsaa min Mening, at man gør sig skyldig i en stor Daarskab, naar man uden Nødvendighed sætter sin Næstes Kløgt paa Prøve. Men da maaske ikke alle dele min Opfattelse, vil jeg til Belysning af min Paastand anføre et nyt Eksempel paa, hvad vi i Dag skulle bevise, og fortælle om, hvorledes det gik en Adelsmand i Pistoia. 201 Erik Dal de: „Min Fader, der er kommet en Mand ned fra Bjergene, og han holder til med de vilde Dyr. Haner stærk og mægtig,som om han kunde være en af Anu's Kæmper. Og han bliver ved med at kaste mine Faldgruber til og rive mine Fælder itu. Hvor skal jeg kunne jage, naar Dyrene har faaet en saadan Beskytter og Ven? Han hjælper dem bestandig til at undslippe af mine Hænder. Jeg er saa bange for ham og tør ikke komme ham for Øje. Hvad skal jeg dog gøre?" den mest sort-røde af alle tikkende helvedesmaskiner. — Også Nygaard og Sadolin, ikke at tale om Kay Chri­stensen, må især ses som lyriske tegnere, modsat folk som Carl Jensen og Anton Hansen, hvis socialt enga­gerede indsats dog i mindre grad hører 30me til. For sig selv stod Ernst Hansen med sin mærkelige blanding af let og massivt i emne og i form. Ikke for intet ræk­ 5770 ker hans første skoling tilbage til Joakim Skovgaard og den dekorative stil. Han forenklede sig bort fra stilen, men aldrig fra det dekorative, ja ornamentale ideal, blot på egne vilkår. En sand bogkunstner — og i denne egenskab mere individualistisk end Ib Andersen og Mogens Zieler — er endnu ikke nævnt, skønt han i særlig grad repræ­senterer netop 30rnes arv fra den expressionistiske side af 20rne; Axel Salto. Han havde før 1920 illustreret andres bøger i flere teknikker, men 1934-45 kom eks­plosive bøger, der helt var Saltos: egen tekst, egne billeder i træsnit, litografi eller radering, eget design 54 Bogen i 30rnes Danmark F. L. Østrup: Gengivelse af det gamle babyloniske Gilga-mesh-Epos om Venneparret Gilgamesh og Engidu. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1940. Samspillet mellem Mo­gens Zielers tegninger og den store håndsatte Caslonskrift (Nordlunde) er en af denne store bogs iøjnefaldende kva­liteter. 222/144 mm. 8,75 kr. kart. Illustratorerne Axel Salto: Galsindet Tyrk faar klare Øjne. Recato 1935. » Simultanfotografiet« på høj­residen er trykt i mørkeblåt og brunt. 210/151 mm. 5 kr. kart. med figursats, voldsomme farveflader og andre uhørte træk -en fabulerende sans for eventyret, der må have virket voldsomt og befriende på de ret snævre kredse, der fik bøgerne at se (de stod vist ikke i mit boghand­lervindue!). »Det hele meddeler sig overraskende ly­stigt i alle Dele«, skrev Salto i en selvanmeldelse i Bogvennen, hvor han også anslår programmet: »den fuldkomne Sammensmelten af Form og Stof«. Lad dette program stå som slutvignet til disse noter om 30rnes bøger og illustrationer. Programmet kan ikke gennemføres for hver bog, men den enhedsbe­stræbelse, det udtrykker, må på hver bogs mulige vil­kår altid være i bogtilrettelæggerens tanke. I denne enhedstanke løber mange tråde sammen. Den ny ty­pografis tankeverden var på mærkelig måde en blan­ding af rationelt og irrationelt. Det rationelle kunne ligeså fuldt som den korte nyklassiske bølge føre til formtvang, og det irrationelle fik undertiden en spand vand i hovedet, når tankerne skulle udformes i det hårde skriftmetal; men tanken om at hver tryksag skulle udformes efter sit indhold ligesom hvert hus efter sin brugsfunktion, altså indefra, er trods resulta­ »Tag Haanden væk. din Nar.« skreg Abdullah — i ee Bevægelse fattede Sultanen om Spejlet, løftede det af og knuste det til tusind skarpe, bloddryppende Skaar paa Hovedet af Storveziren. der skred sammen som glø-Å dende Kul og slukkede Den luende røde Farve trak langsomt ud af hans Krop, gik gennem alle Størk­ningens Nuancer, til han laa helt stille som en graa. død Form. og nu stod Værelset i Flam­mer. fra den lyseste Cadmium til den dybe­ste Kraplak. for Sultanens forpestede Øjne Han rev Sablen fra Abdullahs lastefulde Haandled og sendte den hvinende gen­nem Sultanindernes lo runde Svane-".ffø halse Slavinderne sank samme Vej. < Stormen sig i Sharkans for-^4 1• pinte Hjerte brølende løb han ^ '• ud af Værelset og huggede alt »Hl |S Æpfflrjl ned paa sin Vej. det var ikke Æ til at lænke paa at mukke iHtiLøSr Saa slap hans længe inde-ÆB 'WjKr . lukkede Vrede da ende-ÆV J lig og den øge-^ A des. som han skred Mr*"1 Erik Dal Bogen i 30rnes Danmark ternes forskellighed ikke ulig den engelske nyoriente­rings påstand om, at alt begynder i det små, med den skære sats og dens krav, og voxer ud i det store. Kra­vet om brugsrigtighed på de vilkår, man nu fandt rig­tige, hænger igen sammen med ønsket om at formidle texten til de mange, med ikke-exklusive tekniske krav, og heri spejles naturligvis en ikke parti-politisk, men dog almen-politisk tendens i mellemkrigstiden. Kam­pen stod som altid mellem tradition og fornyelse, og typografien i snævrere og videre forstand afspejlede som altid det samfund, der påvirkede den,og som den påvirkede — på det højtråbende, det jævnt-arbejdende og det underbevidste plan. ^ 7 ^ t > st­ eller Husene og hørte intet til Bryllupsfesten. Heller ikke kendte hun en eneste af Beboerne, da hun kom ind i Gaarden, og blev heller ikke selv genkendt. Klagende og grædende vendte hun sig til en gammel Kone og gav sig tilkende for hende. Og pludselig udbrød denne: „Aah, saa er det Dig, der for Hundrede Aar siden forsvandt ved min Bedste­fars Brors Bryllup!" Ved disse Ord sank den gamle Brud til Jorden og var død med det samme. — Ikke alene findes et lignende Sagn fra Nørre Broby og enkelte andre Steder i Landet. Endnu mærkeligere er det at sammenligne det med det amerikanske Sagn om Rip van Winkle, som Washington Ir­wing har genfortalt, og hvis Handling er henlagt til Kaatskill-Bjergene ved Hudson Floden. Men Rip, som har levet i et ulykkeligt Ægteskab med en Drage af en Kælling, og som paa sin Vandring havner i en Bjergkløft mellem en Bande afdøde, forsorne hollandske Sørøvere, er langt heldigere. Han vender tilbage efter en gemytlig Nat med Kegle­spil og Drukkenskab, og i de kun tyve Aar. der er forløbet ved hans Hjemkomst, er hans værre Halvdel oven i Købet vandret heden. Han tilbringer en fredelig Alderdom hos sin gode Datter og bliver Lands­byens Helt og et stadigt Trækplaster i Byens Krostue paa Grund af sine utrolige Oplevelser. 23 PS: Umiddelbart efter denne artikel udarbejdedes et bidrag til et festskrift, der udsendes på Austin Grandjeans 50 års fødselsdag. Artiklen, der hed­der »En menneskealders dan­ske bøger«, indledes i 1945. Flere andre bidrag til nævnte bog knytter sig nært til nær­værende bog om 1930erne. Achton Friis: De Danskes Øer. III.: Johannes Larsen (som vist) samt Andreas Friis, Knud Kyhn og forfatteren. Gyldendal 1926-28. Værket, der som bekendt også kom til at omfatte De Jyders Land og Danmarks store Øer fra 30erne, kom i hæfter og er typisk for mellemkrigstidens helt monumentale bogværk, ikke mindst ved de også i fy­sisk forstand tyngende marge­ner og ved rammerne, der truer med at gøre de heldigvis altid renfærdige tegninger til sofastykker. I 1960erne ville Grafisk Forlag genudgive værket og drøftede da ram­merne nøje; det viste sig, at de ikke fandtes fra begyndelsen og var tilføjet efter krav fra Gyldendal. I knap så bastant format og vidunderligt lettet af rammernes fravær blev værket da genudgivet med stor succes. I-II1144 kr.