BRÆNDEVINSBRÆNDER HARALD JENSENS BIBLIOTEK Af Johs. E.Tang Kristensen 
Den boglige kultur i sine forskellige afskygninger er en væsentlig faktor indenfor den almindelige kulturudvikling. Ved siden af den egentlige litteraturhistorie har man i flere lande i nyere tid dyrket studiet af de forskellige områder, der falder ind under begrebet boghistorie, herunder også bibliofilien -bogsamlervirksomheden. En fremstilling af denne, som i skiftende tider har fundet sted i et land, vil kunne yde vigtige bidrag til en nærmere forståelse af ånds­livets udvikling i det pågældende land, og har desuden betydning ved at kunne bringe vidnesbyrd om de forskellige stænders og be­folkningsklassers litterære og boglige interesser. 
Betydelige værker om bibliofiliens historie har set lyset i udlandet. Af de nordiske lande er det kun Sverige, som i større omfang har taget den nationale bibliofilis historie op til videnskabelig behand­
ling. Også vort folk har i tidens løb fostret adskillige bibliofiler, hvis samlinger har været af så høj standard, at de har vundet europæisk ry. Den omstændighed, at det drejer sig om et hidtil ret overset og ingenlunde betydningsløst afsnit af vor kulturelle historie, førte til, at en af vort lands kendteste boghistorikere, bibliotekar ved Det kon­gelige Bibliotek dr. phil. Lauritz Nielsen, omkring 1940 begyndte udarbejdelsen af værket »Danske Privatbiblioteker gennem Tider­ne«. Han fik imidlertid kun gennemført og udgivet bind 1 af det planlagte værk, som går til udgangen af det 17. århundrede, og in­gen har efter Lauritz Nielsens død forsøgt at føre værket videre. Vi savner altså stadig en oversigt og behandling af betydelige danske privatbiblioteker fra ca. år 1700 op til vor tid. Også i Aalborg har man i dette tidsrum haft privatbiblioteker af et vist format. Dette fremgår af de bevarede bogauktionskataloger, 
der blev udarbejdet for privatbiblioteker af en vis betydning og stør­relse og som benyttedes ved bortsalget. I kataloget over Aalborg Stifts-og Katedralskoles biblioteker fra 1892 ses en række kataloger over bogsamlinger, der har tilhørt Aalborg-borgere, men forsøger man at finde frem til de pågældende tryk i disse biblioteker, viser det sig, at de ved en omordning er kasseret, men heldigvis er Det kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus i besiddelse af nogle af disse kataloger. 
Den første betydelige bogsamler, som man efter disse kataloger støder på, er apoteker ved Svaneapoteket Christian Leonard Riibner, født 1765 i Flensborg, død i Aalborg 1809. Riibners kæreste fritids­syssel var bøger og mønter, og han fik da også efterhånden skabt et anseligt bibliotek og en betydelig samling af antikke og nyere mønter. Bogsamlingen blev bortsolgt efter Riibners død ved en auk­tion på apoteket den 7. maj 1810. Kataloget var udarbejdet ved ka­pellan ved Budolfi Kirke Knud Henneberg og kapellan ved Vor Frue Kirke Andreas Peder Meden. Riibners bibliotek var et univer­salbibliotek på godt 2000 bind med hovedvægten på medicin, teo­logi og historie. Alt var smukt indbundet og indeholdt mange sjæl­denheder. 
Den ovenfor nævnte kapellan Knud Henneberg var selv en af de mest særprægede samlere i det fordums Aalborg. Han var ikke alene samler, men en ikke ubetydelig videnskabsdyrker og forfatter. Han havde i forhold til den tid et endog ret betydeligt bibliotek. Bog­auktionskataloget fortæller, at det indeholdt 3500 bind. Det var som Riibners bibliotek et universalbibliotek. Hovedvægten var teologi, historie, matematik, fysik og astronomi. Her var mange gode og sjældne bøger og en fin samling topografisk litteratur. En af de sjældne jordglober var også i hans besiddelse. 
Af omtrent samtidige bogsamlinger kan nævnes præstenWandalis store bogsamling og kammerjunker Schøllers samling af belletristi­ske bøger. De her nævnte privatbiblioteker er helt tilfældig valgte. Hvad der iøvrigt fandtes af betydningsfulde privatbiblioteker op til vor tid er aldrig undersøgt. Præstestanden har uden tvivl besid­det de større bogsamlinger. I dag findes i Aalborg så vidt vides in­
©om til 3(arct§ U^ang 1730, at 
(crnaaWaft ttc ubftaWc mrt iu'rfonrtc Son« 
flfligc gotortnmgtt, (om tntfit i Øatklc«> 
trt Brttommct tn ©ccl af Saugtttc ( f jj, 
fctntjiiBn, tacr i aiminkligbrt* famtliac 
Saugtnt iSanmarf ogflforge. 
SUct tttosec fwfottetø ogfjo^feockDifflillrK. 
•+•144+-«^:^$++$ 
Jrpft Bti -^ané jlonøfl. 9[lta»;f(l« prftlfcgfrrtf 
SDttt Gonget SUIapefié 

gen større universalbiblioteker, men flere betydningsfulde special­samlinger. At finde privatbiblioteker her i den nordlige landsdel på de steder, hvor de er opstået, i de oprindelige omgivelser og med det originale inventar, hører vist til sjældenheder. 
I Aalborg er vi så heldige at have et privatbibliotek fra sidste halvdel af forrige århundrede med den oprindelige bogbestand og det oprindelige inventar i behold. Det drejer sig om brændevins­brænder Harald Jensens bibliotek. 
Om personen Harald Jensen er der skrevet en ganske ypperlig ar­tikel af overlærer Svend B. Olesen i Aalborg-bogen 1967. Harald Jensen fødtes den 24. december 1837 i København, hvor faderen var brændevinsbrænder. Han blev som 14-årig sat i maler­
Jvf. Scnjamiti •C)e&eri(f^/
^ SchoLHayn.ReÆ 
MYTHOLOGICVM. 
©p iw6l6ie foWwftc' alø rø^tlilKinlidjf 
unt) ei^enflic^e ^)i(ione berer alten unb beFannfcn 
Otømif^cn/ ©riedjifcbcn unb (Eppt«fd)cn©o«fr imD©^#
finntn, t»i« aucf) J^clbtii unb^t^inncn, feltfamcn2i5untcr« '^itr«vmarfr­
^runneti, QJerge unt brnjfdtfjoi jur MydtoJogie,
ct«r fo genatwmi Hiftoria Poética ge^iriøfn
IDins«/
©ttftøren untorfc^ic^nfn SRa()mm unt) 55ei>naf 
nwtøfnrtiéenSJilMmgen/phyficaiifc^cn unfcmoraiifc^en
tlenlic^n ©CHtungtn mi6 onderen me^c, 
ficOcrm unb jiwcrldglic^n Auaoribus, rølf ^lefcr

tmrc^jdnjKdjcn unb gtnaucn ^nfii^rung
mtfaffrt,
$lni>q> cin fo not^igc^/ alé 
GENEALOGICON 
MYTHISTORICVM,
rait OQgc^ngtr, 
5U(eéaber jum ^u^en unt) ©ebraud)n\d)t nur berer 
©tul>ircnl>cn/ fonbfm aucf) funK^mlld) tielcr ^iunfikc
unOrtnDttccpolUen ieut«, mett wni.qct julanalic^
al« bcuftid; jufamniengebrud)f ilh 
. ==rX4» 
(D<vUgt^ 3^' {ulBofytt, 
^nno 1724. 

il 
lære, og da han havde gode evner for tegning, kom han efter ud­stået læretid på Kunstakademiet. For et modelarbejde opnåede han sølvmedalje, og det blev derfor hans højeste ønske at blive bildende kunstner. Det huede dog ikke faderen, og han stillede derfor den betingelse, at sønnen skulle vinde den Neuhausenske pris, der i 1861 var udsat for det bedste folkelivsbillede med dansk motiv. Harald Jensen deltog i konkurrencen med sit store billede fra Klampenborg. 
Det var en illustration til Emil Aarestrups digt »Dyrehaven«. Han vandt ikke den eftertragtede pris, måtte opgive den kunstneriske lø­bebane og måtte blive brændevinsbrænder som faderen. 
I 1857 havde Harald Jensens far sammen med brændevinsbræn­der Theodor Dencker købt et gammelt brænderi i Vesterå 19-21 i Aalborg vistnok med det formål, at det kunne sønnen Harald senere overtage, hvis hans kunstneriske løbebane slog fejl. Resultatet blev da også, at Harald Jensen i 1861 overtog brænderiet i begyndelsen sammen med Dencker som medejer. To år senere blev Harald Jensen eneejer af brænderiet, som han drev i 20 år. Her fremstillede Harald Jensen sin kendte snaps med den røde etikette, som han kaldte »Ha­rald Jensen Taffel Akvavit«. I 1883 solgte han såvel brænderi som recepter til De danske Spritfabrikker. Selv om hans brænderi blev nedlagt, fremstilles hans snaps stadig, emend den festlige røde eti­kette er afløst af en kedelig grå. 
Harald Jensen sagde senere, at det var med glæde, han solgte brænderiet, «og jeg længtes tilbage til det fri kunstnerliv«. 
Harald Jensen var på en vis måde en original og ikke så lidt af en spøgefugl, der ved sit væsen og sin optræden gav anledning til mange historier og diskussioner, men han var en flittig og interesse­ret samfundsborger, der deltog i mangt og meget og var med til at sætte adskilligt i gang. Han sad således seks år i byrådet, var med til at oprette Landbosparekassen, i hvis ledelse han sad i femten år. I 1871 blev han valgt ind i bestyrelsen for Aalborg tekniske Skole, blev dens formand to år senere, og det var på hans initiativ, at sko­len fik sin egen bygning, og han var sjælen i arbejdet, da en helt ny teknisk skole blev rejst i Danmarksgade i 1882. 
Det tillidshverv Harald Jensen satte størst pris på, var uden tvivl formandsposten for Aalborg Kunstmuseum, som han bestred i over 30 år. Han var igangsætteren både da museumsbygningen i Algade blev rejst i 1879, og da den blev udvidet til sin nuværende skikkelse i 1895. Bygningen skulle være fælles for Aalborg Kunstmuseum og Aalborg historiske Museum, og det kan ikke nægtes, at den i højere grad kom til at bære præg af Harald Jensen end af formanden for det historiske museum, hospitalsforstander H. P. Barfod, idet kunst­
65 
museet fik hele stueetagen og 2. salen, mens Barfod måtte nøjes med 
1. salen. 
Da Harald Jensen kom til Aalborg i 1861, tog han bopæl ved det gamle brænderi i Vesterågade, men som årene gik, fik han lyst til at tilbringe en vis del af året i landlige omgivelser. Han erhvervede derfor i begyndelsen af 80'erne et betydeligt areal af den tidligere Ladegårdsmark, og her lod han ved Kastetvej opføre et amerikansk blokhus til sommerbeboelse. Han befandt sig imidlertid så godt i disse omgivelser, at han gerne ville bo der hele året, og efter at have solgt brænderiet opførte han i 1884 ved samme vej, men lidt læn­gere mod vest, en stor herskabelig villa, som fik navnet »Haralds­lund«. En stor del af arealet blev udlagt til have og park. Villaens stil var typisk for 80'erne med højloftede stuer og plads til et stort tjenerskab. Muligvis har han været sin egen arkitekt. Plads skulle der være i villaen, for Harald Jensen elskede selskabelighed og festi­vitas, og han åbnede gerne dørene for tidens kunstnere og digtere. Blandt disse kan nævnes kammersanger Herold, forfatterne Bjørn­stjerne Bjørnson og Johs. V. Jensen, billedhuggerne Jerichau og Bis­sen, teaterdirektør Julius Petersen og flere af tiden malere. 
Harald Jensen var meget litterært interesseret. Han fulgte med i tidens litteratur. Han anskaffede så at sige alt, hvad der udkom af skønlitteratur af de bedste forfattere. Også den klassiske skønlittera­tur gik han ikke udenom. Også på faglitteraturens område købte han de bedste ting, og så at sige alle de større grupper, indenfor det man i bibliotekssproget kalder decimalklassedelingen, blev repræsenteret i hans bogsamling. 
Han skabte sig derfor efterhånden et omfattende bibliotek, som krævede plads. Intet var derfor mere naturligt end, at han i den nye villa lod indrette et særligt biblioteksværelse. Det kom til at ligge i villaens tårn på første sal lige over indgangspartiet. Fra forhallen førte en bred trappe op til biblioteksdøren, der fandtes i lokalets sydøstlige hjørne. Værelset var forsynet med store vinduer i nord og vest. 
Biblioteksinventaret til dette rum blev specielt tegnet, og kom til at fremtræde som en slags nyrenæssance. Muligvis har Harald Jen­sen udført tegningerne hertil og fået en solid Aalborg-snedker til at udføre det. Ved en nu foretaget nedtagning af reolerne fremkom følgende påskrift »Forfærdiget af Snedkrene C. E. Petersen og L. E. Bøgvad i Aalborg 1885.« -muligvis svende. 
Inventaret bestod af to store reoler. Den største på fem fag var anbragt på sydvæggen, den mindre på tre fag på østvæggen. I lo­kalets midte var anbragt et arbejdsbord med seks stole. En pompøs skrivepult stod sikkert ved vestvæggen. 
I reolernes fremskudte underparti var der plads til folianter. Her­over var der lave, brede skuffer til billeder og løse hefter. Det noget tilbagetrukne overparti med fem hylder i højden var til bøger i kvart og oktav. Alt var gråmalet -undtagen stolene -og prydet visse ste­der med rødbrune linjer. Bøgerne lod Harald Jensen smukt indbinde hos stedlige bogbindere, men desværre er meget få bøger mærket med angivelse af bogbinder. Efter hvilket system bøgerne har været opstillet, har vi ingen kendskab til, udover at skønlitteraturen har været opstillet i den store 5 fags reols hylder til kvart-og oktav­bøger. De store bøger har haft plads på foliohylderne. 
Et af Harald Jensen skrevet indkøbskatalog med angivelse af for­fatter, titel og indkøbspris giver i øvrigt ikke andre oplysninger. 
Biblioteket blev efter Harald Jensens død i 1914 efter hans testa­mentariske bestemmelse overdraget Aalborg kommune. Han udtryk­ker det således i testamentet: »Det er mit ønske, som jeg håber Aal­borg byråd kan billige og vil respektere, at hele biblioteket må blive installeret i Ryesgades skole og der være tilgængelig for det faste lærerpersonale såvel lærerinder som lærere ved samtlige kommune­skoler i Aalborg. Det er min overbevisning, at biblioteket på denne made vil gøre størst gavn for Aalborg kommune, og det er min over­bevisning, at biblioteket ikke må blive genstand for offentligt udlån, da det derved altfor hurtigt vil gå til grunde. Der findes i bibliote­ket værdifulde bøger og billedværker kostbart indbundne, som alt­for hurtigt vil blive ødelagt ved offentligt udlån. Ved at stå til di­sposition for lærerpersonalet mener jeg, at biblioteket vil gøre størst nytte og direkte og indirekte vil komme flest til gode«. 
67 
a 
Ved overflytningen til skolen blev bogsamling og inventar an­bragt i et lokale på første sal i skolens hovedfløj af nogenlunde til­svarende størrelse som det oprindelige. 
Harald Jensens bibliotek bærer i høj grad præg af at være et brugsbibliotek. Set med vore dages øjne findes der derfor heller ikke de helt store bibliofile sjældenheder, men tiltrods herfor indeholder biblioteket mange værdifulde og kostbart indbundne bøger og bil­ledværker. 
Bibliotekets bogbestand var ved overdragelsen ca. 2000 bind. Her findes en meget fin samling skønlitteratur repræsenterende vore guldalderdigtere, en meget stor del i førsteudgaver. Indenfor fag­litteraturen er hovedvægten lagt på kunst, geografi, historie, filosofi og litteraturhistorie, men der findes bøger indenfor så at sige alle fagområder, og biblioteket kan derfor med god grund også betegnes som et universalbibliotek. 
Der vil nok være grund til her, hvor bibliotekets historie skrives, at nævne nogle af de væsentligste værker. 
Af skønlitterære forfattere som Herman Bang, Bjørnstjerne Bjørn­son, Edvard Brandes, Carl Gjellerup, Carl Ewald, Johs. V. Jensen, Henrik Pontoppidan, Sophus Schandorph og Gustav Wied findes så at sige det meste af deres produktion (til 1914) i enkeltudgaver og hvoraf mange originale. Andre forfattere som H.C.Andersen, Johan Ludvig Heiberg, Henrik Hertz, Ludvig Holberg, B. S. Ingemann og Adam Oehlenschlager findes i samlede eller udvalgte udgaver. 
Går vi til faglitteraturen kan af gamle konversationsleksika næv­nes Joseph Meyers Konversations-Lexikon, 1874-84, i 21 bind. 
Af skrifter af blandet indhold finder vi Ludvig Holbergs Epistler, 1865-75, bd. 1-5, og Søren Kierkegaards Efterladte Papirer, 1869­81, bd. 1-8. I tidsskriftsrækkerne ses det humoristiske blad Punch, 1873-84, årg. 1-12, Riises Archiv for Historie og Geographie, 1830­60, i alt 106 bd., flere årgange af Tilskueren og Ude og Hjemme. Indenfor religiøs litteratur haves en tysk bibeludgave Die ganze hel­lige Schrift, Liineburg, 1672, og I. Bausoin: Mythologie, ou explica­tion des fables, Paris, 1627. 
Rejsebeskrivelser har Harald Jensen haft en særlig kærlighed for. 
OUCP 
Slcifct! tilian^ ^an5§; 
fflfC



flinliitg
ofottc 
fom ^tblnWS 
cre u^^ne t atlTlff^c eorog nfaargoff, og fom gibeet
fulfcfton&iøt ^Stgnb om Den nptre 3otDbe|ftn)dfe 09 jpiftout; 
&mi flUc golfe« biifdifleSilflanl* fo'ccftiUeé, oaM 
Snerfvatfiigfle, 5?ptti9|le 09 ©anDcjltl 
guropa/ Slfia, afrifa 03 5(tnctifa
intebofM, 
3 ^cnfeett^e Hl tnrt «K<9ec cg eanDe; &ere^ SSeHdaenfteOi 
Øterrtlf«, ©KnDfct/ gnfcDdingct, ^)immeltanr<r, 3ocD, frugtte, ©ut/
glrt«/ ©etf/ 2M(Tg</ dore »g fmoa Ø(«li(r, ^aeut/ SBogniRflt/ 0. f.t». 
@om ojfaa @æ6«c og ©fiffe, gnbbpg^re, ©utrébptfdf«, SKtgitnna^
oaaDo Stonjlcr 09 ^BIDcnlTatjit/ Contifl 03 SWannfafiurtrj,
Og finCe« forfpnef 
2}?el) nol)t>fnt>ige £antfortet 
tft« be noffle og tigti(}(^« aflronomilTf gagttagelfer, og mangelTag«
aftilDingft paa Baubfanf«, ©!>t/ !8<^»r/
*li*6{bragt, flg aabr« fligt SBftfuutrdig^tNt;
øam(nl>ragen^et ødtTnD (cerDe i (5ngefjTe/ 
og nu omfat paa ®anjf. 
gerfte SSinK 
nyøsztntTivirt, ws, ~~ 
Her finder man den store sjældne udgave i 17 bind af Almindelig Historie over Reiser til Lands og til Vands eller Samling af alle Rei­sebeskrivelser, som hidtil ere udgivne i adskillige Sprog, 1748-62, samt en stor mængde gode og sjældne rejsebeskrivelser fra omkring århundredskiftet. 
69 
j 
Af danske historisk-topografiske værker kan nævnes Samlinger til jydsk Historie og Topografi fra 1882-1902, førsteudgaven af Trap Danmark og flere sjældne købstadsbeskrivelser. Indenfor lægekun­sten finder man de bøger Harald Jensen har benyttet i sin virksom­hed som »Klog mand«. 
Kunst havde hans store interesse, og det der på den tid forelå af danske kunstbøger havde sin plads i biblioteket -naturligvis supple­ret med udenlandske kunstbøger. Her findes skrifter fra salonerne i Paris, tyske kunstbøger, således Meisterwerke der Holzschneidekunst aus dem Gebiete der Architektur, Skulptur und Malerei, 1879-84, bd. 1-6. Her må også nævnes Bærentzens smukke bog Danske Bille­der fra Land og Sø efter danske Landskabsmalere. 
Indenfor teater ses Mantzius: Skuespilkunstens Historie og Over­skou: Den danske Skueplads. 
Litteraturhistorie både dansk og udenlandsk er særlig godt repræ­senteret. Den tyske skønlitteratur på orinalsproget er repræsenteret med samlede værker i smukke bind af Goethe, Heine, Lessing, Schiller og Wieland. 
Af større historiske værker findes Karl Frederik Beckers Verdens­historie, 1851-74, bd. 1-20, Fr. Klee: De europæiske Staters Historie siden 1815, 1860-63, bd. 1-4, og Friedrich Hottenroth: Trachten, Haus-, Feld-und Kriegsgeratschaften der Volker alter und neuer Zeit, 1884-91, bd. 1-2. Endelig indeholder biblioteket en fyldig samling personalhistorie. 
Straks efter overflytningen af biblioteket i 1914 lod skolevæsenet ved lærerbiblioteksbestyrelsen udarbejde og trykke et noget ube­hjælpsomt systematisk katalog over bogbestanden. 
Man blev dog hurtigt klar over, at skulle biblioteket fremover fungere som et brugbart lærerbibliotek, var en udbygning af bog­bestanden særlig af nyere, men også af ældre litteratur nødvendig. Kommunen bevilgede da også et årligt yderst beskedent beløb hertil, et beløb som da voksede noget med årene. 
Ved en nyordning af kommunens børne-og skolebiblioteksvæsen i 1943 blev samtlige lærerbiblioteker og dermed også Harald Jen­
Å 
sens bibliotek administrativt lagt ind under Aalborg kommunes bør­nebiblioteker, som derefter påtog sig indkøb og katalogisering af supplerende litteratur. 
Da besættelsesmagten under 2. verdenskrig beslaglagde Ryesgades skole, blev Harald Jensens bibliotek evakueret til Det nordjyske Landsbiblioteks hovedbørnebibliotek i Niels Ebbesensgade. Da man nu havde det derinde, tog man initiativet til at lade det katalogisere. Det blev nummereret efter decimalklassedelingen, og der blev udar­bejdet et systematisk og et alfabetisk kartotek på kort. Dette karto­tek, der blev udarbejdet af børnebibliotekernes leder Ragnhild Erik­sen, eksisterer stadig, og er helt uundværligt for at finde sig til rette i bogsamlingen. 
Efter besættelsens ophør kom bøgerne tilbage til det oprindelige lokale i skolen, men i 1950, da kontorlokaler til viceskoleinspektør, sekretær med flere var nødvendig, måtte bibliotekslokalet inddrages hertil, og biblioteket måtte flyttes. Den store reol og de mest benyt­tede bøger flyttedes til et mindre rum i samme fløjs mansardetage. De mindre benyttede bøger blev overflyttet til et depotrum i en af skolens andre fløje, og det øvrige inventar blev opbevaret oppe un­der taget i den samme fløj. 
Med nyordningen af 1943 blev lærerbibliotekeme på samtlige kommunens skoler så udbyggede, at Harald Jensens bibliotek så at sige blev overflødigt. Udlånet blev da også mindre og mindre, og i slutningen af 60'erne indstillede man både indkøb og udlån. 
Biblioteket med den supplerende bogbestand stod nu ubenyttet i flere år, og fra tid til anden forsøgte man at finde ud af, hvor man skulle anbringe Harald Jensens testamentariske gave. 
Skoledirektør A. Bitsch bad undertegnede i foråret 1978 om at fo­retage en ordning af Harald Jensens bogsamling, således at den ude­lukkende kom til at bestå af de bøger, der var testamenteret skole­væsenet. Jeg gik i gang med den noget brydsomme og ikke helt renfærdige opgave. Bøger fra depotrummet blev ført sammen med den øvrige bogbestand, og derefter blev alle bøger, der var købt ef­ter 1914 sorteret fra, ligesom de tilsvarende katalogkort blev fjernet fra kartoteket. 
For at få dette i sin art enestående privatbibliotek fra 1880'erne bevaret, blev der skabt kontakt mellem Aalborg kommunes skolefor­valtning og Aalborg historiske museum, for at der kunne drøftes mulighed for at få dette bibliotek bevaret på en forsvarlig måde. 
Aalborg historiske museum syntes, det var en god idé at få det opstillet i et passende rum i museumsbygningen, som Harald Jensen for 100 år siden i 1879, var initiativtager til at få rejst. 
Også skoleforvaltningen med rådmanden for magistratens 4. afde­ling Holger P. Nielsen og skoledirektør A. Bitsch i spidsen gik ind for tanken, og ved skrivelse af 5. september 1978 til Aalborg hist. museum blev det meddelt, at magistratens 4. afdeling ved skrivelse af 31. august 1978 havde tiltrådt, at Harald Jensens bibliotek over­flyttes som et depositum til museet, dog således at skolevæsenet sta­dig er bibliotekets formelle ejer. 
Bøger og inventar er nu flyttet til Aalborg hist. museum, og man har på 2. sal i bygningen forsøgt at genskabe et biblioteksinteriør som det oprindelige i Haraldslund. Inventaret er restaureret, bøger­ne er opstillet, og der er nu skabt et biblioteksrum fra sidste halvdel af forrige århundrede, så at man nu her i Aalborg kan fremvise no­get, man ikke har andre steder i landet -et stykke bog-og biblio­tekshistorie af format.