IB ANDERSEN SOM BOGILLUSTRATOR Af Godfred Hartmann Ib Andersen begyndte allerede i 1931 at besk�ftige sig med bogar�bejde, og hans sidste, tegnet �ret inden hans alt for tidlige d�d, blev illustrationer og omslag til vennen Frank J�gers �Naive Rejser�. Det er alts� ikke for meget sagt, at han hele livet har viet store dele af sit grafiske talent til bogarbejde, og der er n�ppe et �r, hvor han ikke har v�ret virksom for vore forlag, og skulle der mangle et en�kelt i r�kken, har han sikkert v�ret p� rejse for at g�re minuti�se studier til de store opgaver, han i de senere �r p�tog sig. Ser man listen over hans arbejder, kan man ikke undg� at blive im�poneret -b�de over hans flid og over sp�ndvidden i hans talent. Men trods de st�rkt varierede opgaver har de udf�rte arbejder alle et f�llestr�k: samspillet mellem en uds�gt typografi og illustration er altid n�je afstemt. I sit minuti�se og ofte tidkr�vende arbejde gik han aldrig p� akkord, og han blev ofte ved med arbejdet -ofte un�der lup -hvor mange for l�ngst havde stillet sig tilfreds. Han kunne n�sten virke sk�nselsl�s mod sig selv -og kr�vede forst�eligt nok n�jagtig den samme indstilling hos forl�ggeren. Af egen erfaring ved jeg, at man hverken diskuterede tid eller udgifter med ham. Det var, som om det ikke faldt �n ind. Hvad der skulle til -skulle til �og h�ndte det, at ut�lmodigheden sagte listede sig ind i �n, glemte man det, n�r man stod med det f�rdige resultat i h�nden. Hans venskab fra ungdommen med Gunnar Biilmann-Petersen har utvivlsomt haft stor betydning for ham. Begge havde de udf�rt merkantil grafik, ofte st�rkt p�virket af angelsaksisk typografi s�vel i skriftvalg som i farver, hvad der pr�ger alle hans omslag -og fandtes skrifterne ikke i s�ttekassen, tegnede han dem selv. Den lidt lave Egyptienne, der ofte blev anvendt p� hans omslag, skyldes in�gen andre end ham selv. Vi m�des i Samarra af JOHN O'KARA Andt. Fred H�st & San Kiibenh:wn 1937 B\11US IDVAI�T� R��A\ER FAR GORIOT Ar K n� OBAX-ZAO aw�^�i�30� vt 7�3i�2)irw hm\\\\\\ THANING &-APPELS FORUO ^ v s-s Ernest Hemingway AT HAVE OG IKKE HAVE �OmjIL.T25 IT'Ortl.ZV-Ot KAPTAJNEN HADER S�EN af WALLACE SMITH Fr�j H�st & Sin K�benhavn 1937 M�ske var de f�rste omslag mere skitseagtige end dem fra de se�nere �r, og dog er de alle pr�get af en stram og avet typografi. Frisk i erindringen st�r s�ledes hans tidlige omslag til John O'Haras og Wallace Smiths sm� romaner, m�ske s�rlig fordi den enkle virkning blev accentueret ved en sort vignet i en engelsk elipse. Fra samme �r (1937) Ernest Hemingways �At have eller ikke have� i et lignende slankt format, hvor kompasrosen, som han senere benyttede, s� alde�les stj�ler billedet fra New Yorks skyline. Men kan de f�rste fra 30'rne virke mere henkastede, blev de se�nere strammere i opbygningen, og ofte er den dekorative virkning understreget af en rig, n�sten overd�dig, typografi. I hans omslag til Henrik V. Ringsteds London-b�ger er den typografiske virkning langt mere dominerende end vignetten af det engelske bord, som gentleman'en lige har forladt. Det samme g�lder hans r�kke af om�slag til Balzacs store romaner, hvor han i alvor gerne havde taget Thaning & Appels telefonnummer med i forbindelse med forlags�navnet. Skriften p� disse omslag skyldes dels ham selv -dels Anton M. Jensens Bogtrykkeri, som havde de skrifter, der skulle bruges. Men i begge tilf�lde har hans skriftvalg v�ret st�rkt inspireret af engelsk og fransk typografi fra 1800-tallet. Men tegnede han ikke selv, var han altid fuldt fortrolig med, hvilke skrifter de k�benhavn�ske bogtrykkerier l� inde med, og han vidste at benytte sig deraf. Ikke en besv�rlig kunde, men en bogkunstner, som man gerne ar�bejdede sammen med, selv om det s� ogs� kunne blive langt over lukketid. Der skulle g� nogle �r, f�r Ib Andersen p�tog sig de store illustra�tionsopgaver. I det hele taget h�rte han ikke til den gruppe af bog�kunstnere, hvor forl�ggeren gjorde sin bestilling. Han bestemte selv gerne, hvad han ville illustrere, og mere end �n gang sagde han nej, fordi han n�jagtig vidste, hvad der fristede ham. F�lte han sig usik�ker over for teksten, afslog han uden at indlade sig p� diskussion. M�ske kan det undre, at han selv betragtede illustrationerne til Euclydes da Cunha �Opr�ret p� h�jsletten� (1948) som noget v�sentligt i sin produktion. Emnet syntes ellers s� fjernt fra det, som H�JSLETTEN BRASIUE\S MTIOMIE EPOS OVERSAT FRA PORTUBISISK K�BENHAVN rent umiddelbart var hans felt. Vi er alle fortrolige med hans kunst, n�r den som et lyrisk akkompagnement f�lger den danske litteraturs dybtf�lte k�rlighed til dansk natur. I sm� pennetegninger, som regel fra Nordsj�lland eller de jyske �l�b, videref�rer han traditionen fra Lundbye og P. C. Skovgaard uden derfor p� mindste m�de at s�tte sit eget s�rpr�g over styr. Men heller ikke Brasiliens flammende sol var ukendt for ham. Sin �ldre bror, der havde sit arbejde derude, bes�gte han flere gan�ge, og hans bes�g i San Paulo kom til at pr�ge hans kunst. Han aftegnede storbyen med skarpe gavle og med tekstm�ttede reklamer p� solbelyste flader. I disse tidlige tegninger flimrer disen over ekso�tiske landskaber og peger frem mod de langt senere tegninger fra de tidligere danske kolonier -De vestindiske �er -Guldkysten og Trankebar. Som allerede n�vnt illustrerede Ib Andersen langtfra i fl�ng. Han vidste n�jagtig, hvad han havde lyst til at g� i gang med. Som Weyse satte Ingemanns morgen-og aftensange i musik, skulle Ib Andersen hundrede �r senere finde n�jagtig den samme tone, og den blev genoplivet i Paludans strejftog i den nordsj�llandske natur. Il�lustrationerne er ofte holdt i det lille format, hvor de sm� vignetter n�je er afstemt med typografien. En undtagelse er hans store lave�rede tegninger fra Tibirke Bakker, hvor de tonem�ttede landskabs�skildringer i tv�rformat fylder siderne ud og er ganske uafh�ngige af typografien p� den modst�ende side. Et hovedv�rk i dansk bogkunst s� dagens lys, da han i 1943 ud�sendte Izaac Waltons �Den fuldendte fisker�, der helt igennem er pr�get af hans tilrettel�gning. Her er ikke blot tale om et akkom�pagnement til den klassiske engelske tekst. Selv om p�virkningen fra Thomas Bewick er �benlys, har han med �Fiskeren� skabt et origi�nalt arbejde, der viser ham som den minuti�se tilrettel�gger, og som har stillet krav til Bianco Lunos Bogtrykkeri. Navnlig kan omslaget -hvis typografi g�r igen i titelbladet -med sin rigdom af typer lede tanken hen p� de f�romtalte omslag til Balzacs store romaner. Men vignetterne, der n�sten kan have en tr�snitagtig karakter, r�ber med DEN FULDKOMNE FISKER THE COMPLEAT ANGLER IZAAK WALTON AND CHARLES COTTON LYSTFISKERIPORENINOEN KOBENHAVN 1 ANLEDNING AP IZAAK WALTONS 350 AARS F�DSELSDAG DEN 9. AUGUST 1943 DEN FULDKOMNE FISKER THE COMPLEAT ANGLER OR THE CONTEMPLATIVE MAN'S RECREATION BY IZAAK WALTON AND CHARLES COTTON mmmm OVERS�TTELSE VED JOHANNE KASTOR HANSEN DIGTENE OVERSAT AF OTTO GELSTED ILLUSTRERET AF IB ANDERSEN FORORD VED POUL HAUTON MARTINS FORLAG 1943 al tydelighed hans enest�ende evne til at leve sig ind i emnet. Som passioneret lystfisker i de jyske �l�b er han fortrolig med gentle�man'ens lediggang i naturen. Gl�den over et afslappet tidsfordriv er bredt ud i gr�sset. Vi aner, at kurven i det gr�nne indeholder mere end fluer og orme. HENRIK V. RINGSTED Af OSAlK AF FORFATTEREN TIL jei*r x rw�oi%r LoHDOns skifte^06 TMAnraixrcr AMAGER TORV 1 KOBENHAVN Hans st�rste opgave �Vore gamle tropekolonier� (1952-53) har sikkert kr�vet nok s� meget, og skade at uoverensstemmelser med forl�ggeren skulle kaste sin skygge over hans imponerende indsats. I 1946 rejste han og hustruen til Vestindien -udsendt af Wester�manns Forlag -og �ret efter til Guldkysten for endelig i 1948 at slutte af i Trankebar og Serampore. Resultatet af disse lange rejser i tropernes varme blev et gennemillustreret v�rk, hvor navnlig hans arkitekturtegninger og opm�lingerne af plantageejendommene vakte den st�rste opm�rksomhed. Med videnskabsmandens nidk�rhed og arkitektens n�jagtighed kom et helt nyt stof til offentlighedens kund�skab. Planter og dyr blev n�je beskrevet p� stedet, og hans akvareller af huse -ofte ruiner i forfald -var langtfra l�st henkastede skitser. Ikke underligt at Forlaget �Forum� n�sten 25 �r efter v�rkets frem�komst f�lte sig fristet til at genudsende disse opm�linger. Det er ar�kitekturtegninger -n�r arkitekturtegninger er bedst. S� uendelig fjernt fra den store mappe fra Irland, udsendt i 1967 og hvor han selv skrev teksten. Det er rekreationen efter at en kr�vende opgave er l�st. Det romantiske ved den fattige gr�nne � havde altid et godt tag i ham. Det fr�nnede og forvitrede fik i ham en opm�rksom til�skuer, og han gengav det sete uden forlorent f�leri. S�dan ser der ud! N�jagtig s�dan. I 1971 udsendte Nyt Nordisk Forlag en bog i kvartformat. �Skit�ser� hed den slet og ret. Kun en indviet kreds vidste, at der efter hans d�d i 1969 forel� et spinkelt udkast til en p�t�nkt antologi af danske digte og lyrisk prosa. Skade at bogen aldrig s� dagens lys �men den var k�rt fast, vel navnlig fordi Ib Andersen ikke havde lyst til at illustrere hvad som helst. Blicher og Aarestrup og Christian Winther -men hvorfor alt det andet? Og dog -H. C. Andersen. M�ske var han allermest opfyldt af �Vinden fort�ller om Valdemar Daae og hans d�tre�. Bogen blev en torso, men hans skitseb�ger, hvor forarbejderne l� godt gemt, er noget af det ypperste, han har lavet. Det er dansk ind til marven, og n�r alt kommer til alt var det den dybeste hemmelig�hed i Ib Andersens kunst. �s?/' C � Ati tiiA*. &&*% /uU^ riH-s t ^ �f�-f ft*} Cftu*. \* , Ml �-rfth** dsA tvih* -<** ,*CiJ <.� K-ti-s . tfivi**; mt** kn^ iUL : *�***� aU-P , i**f( kMir^Ut/co, : ft�*u&^ di/r ,' v /TTIC*, Uwi .& if�/mmL Sfsf�tAA* jyt�un-tc.. &U* sUi! /U~~x *Cu^' a<�^ /v fpu 94�Xsh*, f Pr7*i � ^ �**.&%**, J'Mt ^tu* ^�t(S7sMX~*�c H' *Ci4 $ %�**& .j**rt�*a* ^ .iwV / >txi f�Ju. &J ftuytfat*-diwcj'*�ad*st ' *>L4 %***-tf ^ *z pt&�t/f J/ &M �i Mn n/. ^ �t^ U**d^ fmt*. /MH/'^ f�toUvU) /f '/fc* �/' 4J& ik/P+PUt nvuu,. y'fy /faf rt '%* -ti ~ uM' f&S " � di/' 6i $uf�flisuyf /l^"K ku^A,