DANSKE SKRIFTPRØVER INDTIL 1850 Af Steen Stegeager Hansen De skriftprøver, som skriftstøbere og bogtrykkere i tidens løb har udsendt til deres kunder, udgør nogle af de mest værdifulde og in­teressante accidenstryk set fra et typografisk, boghistorisk synspunkt, men er samtidig ofte eksempler på det bedste af de enkelte perioders bogtrykkerkunst. Som med andre accidenstryk er det et forsvindende lille antal, som stadig eksisterer. I Danmark er f. eks. kun 18 forskellige skriftprøver trykt før 1850 bevaret; de fleste kun i ét enkelt eksemplar, for et par stykkers vedkommende i to eller flere. Det er for øvrigt sådan, at for­holdene ikke bedres synderligt i tiden efter. I de offentlige bibliote­ker har man nok bevaret et noget større antal skriftprøver fra vor tid, men f.eks. Det kgl. Biblioteks samling på dette område er langtfra komplet. Skriftprøverne anvendtes af bogtrykkerne som reklame for at gøre forfatterne og senere forlagene opmærksomme på hvilket skriftma­teriale, de rådede over. Da skriftstøberiet blev en selvstændig specia­liseret virksomhed, var det naturligvis ikke mindre vigtigt netop for dem at gøre bogtrykkerne opmærksom på, hvilke skrifter de kunne købe hos dem. Således må skriftstøbernes skriftprøver anses for at være langt de vigtigste set fra et typehistorisk synspunkt. Det element i bogtrykkerkunsten, som udgør Johan Gutenbergs egentlige nyskabelse, er støbeinstrumentet. Denne opfindelse bevir­virkede, at han blev i stand til hurtigt og effektivt at fremstille en mængde nøjagtig ens bogstaver. Fremstillingen af en type foregik således: Et bogstav bliver indgraveret i relief på en metalstav af mes­sing eller kobber, på denne måde får man et stempel eller en såkaldt patrice. Dette stempel bliver slået ind på et blødt metalstykke af bly, herefter fremstår bogstavet retvendt i en fordybning i metallet; dette 61 AUGUSTIN GRÆCUM '0''n £<,? '^0^A'J^x, /JJ] viA^ov a? fty^'xyÅ • " , TD 0(f&*r tÅOUW, TOTE O fyaSs km^UXi Jllo /^X^^TaSjAe­>i)V OUJTDlS, ^TOgfiUØJTTt ti? xJo) VMjxlw iLtJ XftTOwfr ^ éUØéæ? él'^oi-n ^t' co/'tt)? , Au­ ovsy fofo/jtyjlw, jnzj vroAoy joDtVTE? a-yaym/u-ci. ecte TI? UjUiv ejTTvi TI, ^STE/OTJ o XX;­oh-r^'f fåe[au/'ixk AJØéaS iV ^ttzi^AS tvto ^ oAov ycytii*, 'tVa TrhyquJ* td pySey 2jaltv , Aé^©»* eiTra-rt t>5 Joyal^J ° /SitnAiU? c« tiV(foci avi 'Ofou's, 'é^iSs&jxÆ? ovov, z, TraAoy l|ov Tropéb^eW? iTs ^£9­ ol jueOyloij, tøj 7niy\aa.rnS ctÉto^w oJtoi? o iviffv?, v-yccyv rlw oVsv, x, r ttdAov, 19 Ivrcivcii outyT tx i'fwcTia. axiT^f • % évravo) CU/TOV. O JV tiKHICS^ O^;A(§N t fur civilen >prcté 311 ^akn (tn6 / bit} mic ERNST HENRICK BERLING, ^5 ^ofbuc^brucf er. ,r^(tit <»3 ^ j t. • & 93c(i< S?r«c8!5lD'l!Q3i®JU®®3E?)3 ^ ^ctu ViiirfiD. ^ ^-^3 Eoiiem tempore Turci, ulciifendis cofaccorum injuritr, infufi in Podo ^ .f . ^3c(i( øo^tTrtbuC^Cr. <^0 "J*™, prtfetlum iftiu! ptvmcia cumtnhus militum millibns fuderund. In vÉV v,wU Jfg ^evfor in^el•Iig IDig ^tvvt cg nog^eUigaanc. Jl»€!D<£i®^3r\«,inV7© 95t(U SlntidDa nufeiccroScgd. ^ Dicant corporalia^bona; fi Deus fanavcrit, nos a morbo co- 55 ^Ol'piIiS ^VflCfUl". ruptionis quid agis ? in ipfo ufn confidera in quo melior cx nobis O gobc @ub og faber fyex, ^)®r pg tender i iiaabc fias vel quid inde fperes impofterum. Expertuses nos quid ergo! At '''9 cl> ,)'E)crc/ Cnb JCH bør , CO føl'gCV OWmiaabe . vi« in nos mutari an nos in te quidtibi & nobis quid doles de tran-^ SortCttelW @(m mCjjCt tti» 2ff jffl Mlig Ffll^ OT(trr, »f llbflf •c©1? firu nnftr« m i • r j ^ ^ mig Siiiib big (ibei'Ilg toE od (Vrc. 3135S1D®S@-É)3S ^3 r.tunoftro malumus mter •re fecundum Dom.m volnntatem quam ^ Si®3;O^QDi@SU^2Bft!)3 aéll 1234567890 2^9 Q5etit Ciirjit* auf (Eiccro Scgd. tis «lciiic Pnrui^ Wfnr MM ^Mimdi • <36 . *""" ^'nir"i' •""" V-5f)i ben , fom 93erben« ®ob« og ®'a9t [)ar ubi ^cfb og '"»'fi eli 'n>"T'a"im """• Olijurgationit femptr aiiquii iiandi ad-^)«nbc, og »i( fin 3?(Efle fim ^oi-flgt, Jovtreb og@pot tifeem ""fi-F'M«!enimpmetrant verha , qun molli vadunt via, qmm a-låi bc / Om ()an qnacr i ©Ubfi JjeKtqbom , og (lillcrfig UbvorteiS -»r; yperet. Regnintthuspiui multopenculum efl lemm tfi FRMS'PTSHF i?rom , ©Ub vil ftom bog el) fienbe. il05Q.'Å£2)? ^ »•wwmewwwsw.«.,!,«-Inhilaritate vultus Regis, vita &clementia ejus S,"nc Sovpuégractiir auf SWitrcfStgcI. oé faatannef)iertcr / at vi pfalite Deo noftroin cithara, Quioperitcoe-^funDcgive DemgoDe C]cemp[er. lum nubibus, & parat terræ pluviam, qui $> 1234567890 producit in montibus fænum. Qui dat iu-fQ. fjjwfci jjiactur. ABCD ^ ^ nP^l3 ^r ^ni! tøtté fdtnlc(tc) ^cMttegctt EFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆ; dift og^nlDC/'iOTcn mccnci'^anattrccbcmig abcdergfthiklmnopqrfsfTtftuvwxyz ^ jTfllt)an felt) omfflltc; CCbiqt lib og <$9 Slntigua aufSertia^egd-frtlig ttOC Uti Clt DraOstttanD Ct) failD toe/^9 EripemeDomineabhomine malo, a viro T frtnb et)®U& paaffl(t>e. ^6urf)fft 9(503|violentoferua me. qui cogiamerunt mak ^ ai8æS(E5®«3SS®t910q3£59!@2æ cS'q in corde toto die cngregantur ad nrælium: ^ ^Acuerunt1^f„l ,L ferp«. J ABCDEFGHIKLMNOPQRSTUVXYZ m j ' , i ; ADSKILLIGE RØSKENER, FIGURER OG ZIRATER: PAA GROVE MISSAL KEGLE. PAA LILLE MISSAL KEGLE. PAA GROVE CANON KEGLE. PAA LILLE CANON KEGLE. 111 1 ^ 3 m. m W Skriftprøverne fra 1700-og 1800-tallet rummer et væld af smukke, morsomme og naive vignetter; her en side fra J. G. Poétzschs skriftprøvebog fra 1774. september. Endnu i december havde Berling ikke set noget til sin bestilling. Han havde sendt bud på bud til Hesse, men ikke truffet ham. Husfolkene berettede, at Hesse »aldrig nogen dag var hjemme, når han havde penge, men løb i sin liderlighed omkring i byen udi alle værts og andre huse, hvor han kunne komme, og når han så kom hjem, gjorde han ikke andet end at slå og ilde tractere sin hustru«. Berling ansøger om, at han enten må lade sine typer støbe i udlandet, eller der må blive sat en anden i Hesses sted. Derefter i 1747 bliver forretningen frataget Hesse og overdraget just til Berling. Ernst Heinrich, den første af de Berlingske bogtrykkere, var startet som bogtrykker i 1733 efter nogle år tidligere at være kommet til København fra Tyskland. Han nåede at udsende et skriftprøveblad fra sit skriftstøberi i 1748, men allerede i 1750 afgik han ved døden. Skiftekommissærerne i Berlings bo sendte bud efter en tysk skrift­støber Johan Gottfried Poetzsch; og da han havde bestyret skriftstø­beriet i et års tid, overtog han det. I den sidste halvdel af 1700-tallet har Poetzschs skriftstøberi haft monopol på salget af skrifter til bogtrykkerierne i Danmark og Nor­ge. Et monopol som fremkom dels ved forbud mod import af typer og røskener, dels ved at Poetzsch fik et privilegium, hvorved han fik toldfrihed på de råmaterialer, som han behøvede; men ikke mindst fordi han samtidig var en fremragende skriftstøber. Vi har 2 skriftprøver udgivet af Poetzsch selv. Jonas Lindgren, bogtrykker i Sorø, har udgivet et skriftprøveblad, hvor han udtryk­kelig nævner, at det er Poetzschs skrifter; og A. F. Stein udgav i 1774 en skriftprøvebog, ligeledes med angivelse af at Poetzsch har støbt skrifterne. Denne skriftprøvebog må være lavet i samarbejde med Poetzsch, da den er identisk med Poetzschs egen skriftprøvebog fra samme år, bortset fra de to første blade, der rummer titelblad og for­ord. Poetzschs første skriftprøve er en foliant og består af 3 blade. Ifølge den svenske bogtrykhistoriker Chr. Axel-Nilsson er den trykt omkring 1760. Her findes 35 antikva og kursivskrifter, 27 fraktur­skrifter, 9 schwabacher, 1 hebraisk og 1 græsk skrift. Hvert blad er indrammet af røskener. Til sammenligning findes der i skriftprøve­bogen fra 1774, som er i oktav og på 32 blade, 33 antikva-og kursiv­skrifter, 39 frakturskrifter, 15 schwabacher og ligesom i skriftprøven fra 1760 1 hebraisk og 1 græsk skrift. Efter Poetzschs død i 1783 blev skriftstøberiet overtaget af An­dreas Mørch. Mørch var dansk; da han i 1785 søger privilegium, nævner han det, »jeg er den første danske, som har i skriftstøber­metiien bragt det dertil, at jeg kan påtage mig at være skriftstøber og være det til nytte for landet«. Mørch løb imidlertid ind i store økonomiske vanskeligheder, og i år 1800 blev skriftstøberiet afhæn­det til bogtrykkeren Sebastian Popp. Sebastian Popp havde allerede 5 år tidligere ansøgt om bevilling til at drive skriftstøberi og fået den. Men først fra dette tidspunkt ar 1800 ser det ud til, at han er begyndt at realisere sin plan. Popp skal have drevet skriftstøberiet med stor dygtighed, men den økonomiske depression, der satte ind nogle år senere, har nok også haft sin virk­ning på dette område. I alt fald solgte han sit skriftstøberi i 1814 til den svenske bogtrykker Johan Pehr Lindh. Dette firma overgik senere til P.A.Norstedt & soner. Sammen med andre skrifter andre steder fra blev hele denne samling i 1963 overladt til Nordiska Museet i Stock­holm, og er her blevet videnskabeligt bearbejdet af Christian Axel-Nilsson, som særligt har beskæftiget sig med den danske del af den Norstedtske samling, altså Poetzschs-Popps skriftstøberi. Det er så­ledes lykkedes Chr. Axel-Nilsson at tilskrive 7200 matricer til det danske skriftstøberi og at identificere 8 skrifter som stammende fra Robert Granjon og Frangois Guyot. Omkring århundredskiftet dukkede andre skriftstøberier op i København. Samme år som Sebastian Popp overtog det Poetzschke skriftstøberi, oprettede bogtrykkeren K. H. Seidelin et skriftstøberi; og året efter i 1801 ansøgte såvel bogtrykker J. F. Schultz som en af Mørchs arbejdere, J. G. Forsterling om bevilling og fik den. Man ved dog ikke meget om disse skriftstøberier. Det er usikkert om Schultz's nogen sinde har været i gang. Seidelin døde i 1811. Forster­ ling skal ifølge Douglas C. McMurtie have udgivet 2 skriftprøver i 1803, men ret meget andet vides ikke om ham. J. C. E. Berling som i det hele taget var levende interesseret i den J'øtelMge prnvaftryk j j S" **' »vtHuus** tOtrtfutUrtri I *J#trnJiam. ir*» ttrprt M*hoo )r*t4*r. Muaufta Hctulmtbm j Wmwrc meormt I J. C. E. Berlings skriftprøveblade fra 1841 med omslag og æske. a m>mmM & ec -h i i Su O = c ^ o 0 ' s"? ^ ^ ^ å ^ å^ vil ^ «-» ^~ zz ^ ZEZ^XZ-S -f|S ^ 0 -f^ u"' c S^ u is c 'b sSir| I vo .= ^ U <—• *-o ® u'sitJ w V-53«^2 « o eP J3-o « i c « « ® J s .a if^s= *9" & t: ^ -m 0^C= •-ti ^ -•"q o e c © ^ fi s--.3 rG£ p ^S e n u zr) 2 ^ c fap-wtJQ/^c:C* >JC.^•ODi ^ &'Z = t^s-S — I §QI s«c •->£ C oS u B 1®isa s-f, sk-^ssf -£.= <2 «-.t: S:*-. _ «-• «— ^-» •S" = ^,.2^-0*•• ^ ^g xo • 5 -o b*. H" -^ . ^ S nS c c nVO o ip 5 ^o fw w o 11ItjXfl .-£i:f E®5 h-M r-= d ^» 3 ^ - 5 ^> W ^ (£) .-g -^ (t;^ ^ C) 2 ^ o "g-fe ^0.^ ^ (D£ sv— ^ "© J; ty w ^ .£,<0 -'ii 6-^ IS 05^-et s 21 6v W ^ w S •>t:10 •-s 2 e|c -g s^ 5 %: S», ^ ^ 6^ j. w -SV» -w C^ C ^.8coy E 5 — ii o ^1 O *-• Q s &&ééea O-.S 1^1«J -5 ép|®g 2 « c® a^Sis i g C C y^ ^ i1* — M ^'H-ti.­ s^^=i Å 5 I c -egg-tg!s ^«= hM 5Qt s ^1 E/ d/ ^ /re folio-blade som blev udsendt af J. G. Poetzscb omkring 1760, det eneste der findes i dansk t^-Qt =^ e-^s £;^§p . g ^Q-tK H >o ^ -C t s:®^ 5'DK ^ E « -0 i; £ .?2 " s 2"e. «s=,s.2.M & s-vo " . xj x. tJ /s'^'-u u -& ^ ^ ^ *-"'^-fff:..• i I'.sil *.5 ? _ ,, . . ^ c = S 5; "3-C £^ ~ 5 2 -'^ E .^-C; ^ -^ = «•• 2 s » C! cJ -»-£ S1 3 a­c sy at "r •-<& .S £ -= s j:£ „-S1^|ijr^S1-^ = ^2®|E=te^^ g s i-I !: ltS"Z(D.st:'g||||S||g I li!*11 !:?§«© E^®l*t; *—* •• 3 fc 5 »—v »v,)o<* tf m• o+AJf Éi •~* », o —*«"• 5< /p . « <•< ,? -t -n.-;CL ^ i ^ f Gw0 W C-K ^S k = ® = jfc0 H * ®éiM " ISa n §L ^Gr-^ .^ <=* -w r* ^ 2S ^="æ= "(2=^i>is-2 ^ ? 5 fe® .5^ «ft-e ­KS/5^ K -o c _ 2. ^ _ S®S = £;« gi X& H-= _ = •u'Sm^ HE-o v^EQO *. cr^ l=®| S vo -$• c^ h'r t: a & o © E^>V vO)3 -SQ^SW.Si^i -Q. ie •~"iffiS sl=is|i^i =E = £^ . cS^QJ"Q^ w-~io = bc-^ --.^ "5 vo.E ^ te. ^ o c 5 ^C « '-' & Si ^ <-• "O' — '_>^ ^ rr,^ew ^ ^g.Sl^H© " £> w e 2 ^ ^^.•e ^ec,aQ S c •-! w e "t -ii rtij^ =^QJ-h>•Å£ ®~ts«£ -tg'wei. Swtox3 -S~.a^ g?-« — •—s^ -is <3. = E S1— — ~ ^ t:•= o s o-«! 'd-e; S s s-SI SSS ?»|2|S a^sfisSi^ s2^ ~ -T v 2 .Tr> = . s s 2 „ _ -_ — ^ H '-*.?' tf)c.^—to iE-^ ^ ^ ji BO „ _ ir; æ* 0 ^ 2 tgsgs« g I.^IfgS|t « ss S <&•-•& "tr /^-t C* si!-g3§s^iiS~ S .H jz-t s ^ ^ 'iS-es ^Jo 1 3 «j-^ vi^i^ rn tl-t •© % # % i ' nyeste udvikling indenfor bogtrykteknikken fik i 1837 bevilling til at anlægge et skriftstøberi, og i 1841 udgav han nogle foreløbige prøve­tryk fra sin virksomhed. De består af 14 grader antikva, 5 kursiv, hvor­af den ene er til plakater, 17 grader fraktur, heraf 3 til plakater, 28 sprudlende og fantasifulde antikvaskrifter i nygotisk beregnet til titel­blade eller forskellige former for lejlighedstryk, 1 nygotisk skrift samt muserede gotiske og cancellie typer. Der er i alt 75 løsblade, som hver rummer sin skrifttype omgivet af en ramme. Det hele er indlagt i et blåt glanspapiromslag, som igen er anbragt i en grøn glanspapiræske, hvorpå titlen på skriftprøven er trykt. Et meget smukt eksempel på dansk bogtrykkunst fra første halvdel af 1800-tallet. I 1844 udgav en anden skriftstøber Frederik Brede sin skriftprøve­bog, som dog ikke udmærker sig på nogen særlig måde. De skriftprøver, som endnu ikke har været omtalt, er alle udgivet af bogtrykkere. Tre af dem, og samtidig de tre af dem som er mest ambitiøst anlagt, stammer fra Odense, -senere Fyens Stifts Adresse­kontors Bogtrykkeri. Den første er udgivet af Peter von Westen i 1779. Titlen er trykt i en rød ramme, og udover at være et udtryk for smuk bogkunst, udmærker den sig ved at gengive et overordentligt stort antal vignetter. Den næste er udgivet af Søren Hempel i 1829. Af denne fremgår det at bogtrykkeriets materiel i alt fald delvis er blevet skiftet ud med nyklassicistiske skrifter, rammer og vignetter. Den sidste af de odenseanske skriftprøvebøger er en foliant fra 1848; vel en af de smukkeste skriftprøver, der er udgivet i Danmark. Den rummer et stort antal skrifter, hvoraf en del er trykt i farvetrykte rammer; ligesom en del af de sider, der kun rummer rammer eller vignetter er trykt i flere farver og i guld. De sidste 4 skriftprøvebøger er fra København. J. F. Schultz's fra 1805, Peter Nic. Jørgensens fra 1830, S. Triers's fra 1833 og endelig én fra det Seidelinske bogtrykkeri, ifølge C. Nyrop fra ca. 1840. De er alle mere eller mindre dygtigt udførte eksempler på nyklassici­stisk, nygotisk bogtryk. Eksempel på de fantasiskrifter, der dukkede op henimod midten af 1800-tallet, fra M. C. Hempels skriftprøvebog fra 1847. Antiqua-Siratskrifter No. 1, paa grove Sabou Kegel. No. 3, paa lille Sabon Iiegel. <1 No. 3, paa grove Canon Kegel 4, paa lille Canon Kegel. Ao. 5, paa dobbelt Mittel Kegel. No. 6, paa dobbelt Mittel Kegel. No. 7, paa dobbelt Mittel Kegel. No. 8, (Lapidar) paa dobbelt Mittel Kegel. I *1. C* 4>(ap«U Offfcln* — Vrwoftryr 1847. Jeg vil som afslutning bringe et citat fra Peter Nic. Jørgensens ind­ledning, der viser, at bogtrykket bliver inddraget i den almindelige politisering, idet det giver udtryk for den fremvoksende nationalfø­lelse. »Det Mål, jeg satte mig for mit Bogtrykkerie, som jeg nyligt har anlagt var dobbelt, nemlig at det skulde, saavidt det stod i min Magt, være godt og være dansk, det vil sige,at det baade skulde med Hensyn til Skrifternes Skjonhed og Pressens Fuldkommenhed kunne sættes ved Siden af Stadens gode Trykkerier, og at Materialerne til dette dog skulde, saavidt muligt, være forarbeidede i Danmark, da jeg ikke ag­tede at forsyne mit Bogtrykkerie fra Udlandet, men gjeme vilde vise, at de danske Arbeider af dette slags ret vel kunne taale Sammenlig­ning med de udenlandske. Hvorvidt min plan enten var vel lagt, eller hensigtsmæssigt udført, overlader jeg til andre at bedømme, men jo mere tilboielige Nogle ere til at nedsætte alt, hvad der er dansk, desto mere måtte det være mig magtpåliggende at udgive Prover af mine Skrifter og Tryk, for at give de Herrer Forfattere og Forlæggere, som ville beære mig med deres Arbeide, et Begreb baade om Beskaffenheden og Omfanget af mit Bogtrykkerie, hvorved disse tillige lettere vilde kunde bestemme sig for Valget af de Skrifter, med hvilke de onske deres Værker trykte«. Danske skriftprøver indtil 1850 1 Exempla literarum Georgii Hansche- P. Bockenhofferi. nii. Hafniæ, 1691. U.st., 1655. [14 blade}, 2°. 25 s., 8° tværformat. 4 [Herm. Henr. Rotmer}: Abdruck der­ 2 Frederico III. hæc literarum suarum erjenigen Lettern oder Schriften, so exempla summissé offert fidelis subdi­ sich itz und wirklich in meine Buch­ tus Petrus Jani Morsingius. druckerey befinden. U.st. 1658. U.st. o.a. 32 s., 8° tværformat. [1 blad], 2°. 3 Exempla literarum typographicarum J. 5 Abdruck der Schriften der Schriftgies­ serey E. H. Berlings. U.st. o.a. [1 blad],4°. Skriftprøveblade fra Johann Gottfried Poetzsch. U.st. o.a. [3 blade}, 2°. Skriftprøveblad fra Jonas Lindgren over bogstaver støbte af J. G. Poetzsch. Sorø, u.a. [1 blad}, 2°. Skrift-og Bogstavprøve af alle de Skrifter som forefindes i A. F. Steins Bogtrykkerie, støbte af J. G. Poetzsch. Kiøbenhavn, u.a. [32 blade}, 8°. Prøve af en deel Skrifter og Bogstaver hvilke hidindtil ere støbte af Johann Gottfried Poetzsch. Kiøbenhavn, u.a. [31 blade}, 8°. Prøve af de Skrifter og Bogstaver som forefindes i Odense Adresse-Contoirs Bogtrykkeri. Peter von Westen. Odense, 1779. [80 blade}, 8°. Prøve af de Skrifter som findes i Johan Frederik Schultz's Officin. Kjøbenhavn, 1805. [60 blade}, 8°. Prøve af Skrifter som haves i Fyens Stifts Adressekontoirs Bogtrykkeri. Sø­ren Hempel. Odense, 1829. [56 blade}, 8°. 13 Prøver af de Skriftarter som findes i Peter Nic. Jørgensens Bogtrykkerie. Kjøbenhavn, 1830. [24 blade}, 8°. 14 Prøveaftryk af Skrifter fra Bogtrykker S. Triers's Officin. København, 1833. [32 blade}, 8°. -Første Tillæg. Kjøbenhavn, 1837. [16 blade}, 8°. 15 Prøver af de forskjellige Skrivter som forefindes i det Seidelinske Officin. Kjøbenhavn, u.a. [56 blade}, 4°. 16 Foreløbige Prøveaftryk fra det Berling­ske Skriftstøberi. Kjøbenhavn, 1841. [75 blade}, 8°. 17 Prøver af Frederik Bredes Skriftstøbe­rie. Kjøbenhavn, 1844. [83 blade}, 4°. 18 Prøve af samtlige Skriftsorter, Vignet­ter m.m. som forefindes i Fyens Stifts­bogtrykkeri. Odense, 1848. [77 blade}, 2°. -Supplementsblad No. 1-10. [10 blade}, 2°.