Otab�gerne Af Rolf Gjedsted �OTA gr�d er sund og n�rende - Og s� f�r vi Eventyrb�ger for�rende" En s�rlig, eventyrlig plads inden for b�me-samleb�geme indtar Otab�gerne. B�gerne udkom som �boggave" i Otafabrikkens produkter �Ota-Gryn" og �Pama-Rismel" i tyverne og trediverne. Men helt op til vore dage har de sejlivede eventyrb�ger v�ret med til at s�tte deres pr�g p� barnev�relserne. Nu s�lges de sidste, rampo�nerede eksemplarer til temmelig h�je priser i vore antikvariater sammen med andre typisk danske samleb�ger og ark. Familiejour�nalens �B�rnenes Bog", en miniature eventyrsamling fra begyndel�sen af �rhundredet, Alfred Jacobsens �Danske Billeder", med bi�drag af den geniale dansk-norske tegner Louis Moe m. fl, -alt det, vi i dag kunne kalde kitch-eller nostalg� -mindelser fra en bl�dere verden. Faas kun i Pakker i,OTA"s nye Boggave iil B�rnene 1936 bestaar af Serien �Fort�llinger fra danske Byer og Egne� i 8 Bind af Ada Hense! og P. Falk R�nne. Kuponerne til �OTA�s Boggave er indladt i OTA Gryn, OFA Solgryn, PAMA-Risgryn og PAMA-Rismels Pakkerne. Gengivelse af om�slags inderside p� Otabog fra 1936-37 Ota's nye boggave til bornene 1936 Moral og p�da- Forbilleder og nye myter 242 � Rolf Gjedsted Otab�geme var skrevet af folk som den unge magister Lieber�kind, b�rnebogsforfatteren Torry Gredsted og historikerne Ada Hensel og P.Falk R�nne i serierne �P� eventyr gennem Danmarks�historien", �Dyrefort�llinger", �Fort�llinger" og �Folkeeventyr", samt serien �Fort�llinger fra danske byer og egne". Helt ud i varesloganet er Otab�geme opbyggelige! �OTAgr�d er sund og n�rende -Og s� f�r vi Eventyrb�ger for�rende." Og ofte er omslagene, bl�, r�de, med sunde smilende, vandk�mmede b�rn, der b�de spiser grynene og l�ser b�gerne. B�gerne indledes altid med en kort historisk indledning, som fx. fra �Det gyldne Skind": CHRISTIAN 2 var en Ven af Borgere og B�nder og gav gode Love til Fordel for dem, men Adelsm�ndene var hans bitre Fjender, og tilsidst rejste de en Opstand mod ham, saa han maatte forlade Landet. Da han siden fors�gte at vende tilbage til Norge, hvor han jo ogsaa havde hersket, blev han fanget ved Forr�deri og f�rt til S�nderborg Slot, hvor han sad i mange Aar. F�rst da Christian 3 kom paa Tronen, fik Christian 2 det bedre, han kom nu til at bo p� Kalundborg Slot, hvor han levede under gode og mere frie Forhold. Der d�de han 1559. Borgerne og B�n�derne glemte aldrig denne Konge, der havde taget deres Parti mod Adelen." Med et kom salt fastsl�r Otab�geme altid, at det er det sundeste at s�ge det sikre, d.v.s. kongen, der er ved magten, �den hjemlige havn", men denne alt for indlysende tolkning skal som n�vnt tages med et kom salt. Det er den samme �pointe" man ofte finder i de gamle folkeeventyr, og det er h�r Otab�geme h�rer hjemme! Otab�geme er imidlertid andet end eventyr og nostalgi med deres tydeligt p�dagogiske sigte. I langt de fleste fort�llinger m�der vi en lille dreng eller pige af fattige og beskedne k�r -noget man nok som bam i de depres�sive tredivere har kunnet identificere sig med -et lille, ydmygt bam, der kun ved hj�lp af sin store godhed og flid og begavelse n�r frem til en passende position, det v�re sig moralsk eller mate�riel, som bamets godhed har berettiget det til! Gennem mange ydmygelser f�r den gode dreng, Ole, oprejsning, da han tilf�ldigt frelser den unge Christian den Fjerdes liv i Ada Hensel og P. Falk R�nnes �Jeg t�r Ikke", gengivet her i sin helhed, fordi den er sa karakteristisk for sproget og hensigten i flere af b�geme: �^er er Pr�S ^ ^et klassiske sagn og eventyrs fort�lleteknik i alle otafort�llingerne. Og dette er i hvert fald specielt dansk! En ny % EN FORT�LLING FRA CHRISTIAN 4.s BARNDOM JEG T�R IKKE CN tidlig Foraarsdag kom en O.Aars Cd Dreng ridende ned ad en smal Skovvej et Par Mil fra Kolding. Vejen f�rte ned til en lille S�. og Drengen vilde ride derhen for at se den. Men pludselig standsede han sin Hest. Hvad var dog det? Han h�rte en vred Stemme og Ly. den af Slag; der var rigtignok en eller anden, der var ophidset.Drengen drejede langsomt sin Hest elter Ly�den. og snart kom han til en aaben Plads, hvor han fik �je paa to Drenge, der sloges af alle Kr�fter.Den ene af dem var fint kl�dt, medens den andensKl�der viste, at han var en fattig Bonde, dreng. JEG T�R IKKE 9 S�en herude var meget dyb, ja Folk plejede at sige. at den var bundl�s. ling begyndte at synke dybere og dybere ned mod Vandspejlet, den var ved at gaa til Bunds. te Fart�jet for at naa Land. men han kom ikke ret langt, fer hele Prammen var fuld af Vand. Med Forf�rdelse saa Ole ham springeop paa R�lingen, staa der et �jeblik og saa springe i �Naa. han kan nok sv�mme.� udbr�d Ole, �men bare det hj�lper ham, for Vandet er saa koldt, at han nemt kan faa Krampe, og desuden har han jo alt det stive, tunge T�j paa. Hvor. dan skal jeg dog kunne hj�lpe ham?� Ole saa sig fortvivlet om, men der var ikke andre Baade og ikke andre Mennesker i N�r. Pludselig fik han �je paa Junkerens Hest, pede i Jorden. Den maatte kunne hj�lpe. I en Fart l�b han hen til den og l�ste T�j. lerne, saa svang han sig op paa dens Ryg. Hesten var ung og fyrig og Ole. der slet ikke 6 JEG T�R IKKE Ja. egentlig kunde man ikke sige. at de slo. ges, for det var kun den fine Dreng, der slog. Han var aldeles rasende og fo'r lige l�s paa den anden med knyttede H�nder, medens Bonde. Han fik dog allige^i^mange^Iag, merThan"^dem uden at kny. �Hvorfor slaar du da ikke igen. Dreng?� stirrede forundret paa ham. �Er han maaske st�rkere end du � skal jeg hj�lpe dig?� fortsatte Rytteren og gjorde Mine til at springe af Hesten. Men dette forskr�k, kede �jensynligt den fine Dreng, for han vend. te sig og pilede af ind i Skoven. Bondedrengen �Hvad havde du gjort ham?� spurgte Ryt. �Ingenting, han bliver tit saa hidsig, og saa slaar han l�s paa mig.� l�d det stille Svar. �Men hvorfor slaar du saa ikke igen. du ser da ud til at v�re lige saa st�rk.� �Det er jeg ogsaa . �Jamen, saa slaa da igen. lad dig ikke prygle som ea Hund.� '0 JEG T�R IKKE var vant til at ride med Saddel, maatte ordent. lig klamre sig fast til dens Manke, for at den ikke skulde kaste ham af. Og nu gjaldt det om at faa den til at gaa ud i Vandet. F�rst prustede Hesten uvilligt, men omsider satte den med et rask Spring ud gen. nem Sivene. Og det var ogsaa i yderste �jeblik, for ret l�nge^kunde Junkeren sikkert ikke holde sig Ole styrede Hesten hen imod et sort Punkt i S�ens Midte, det var Junkerens Hoved, der endnu var oven Vande. �Hurtigt, hurtigtl. raabte han til Hesten, og det var. som forstod den ham og lagde alle sine Kr�fter i. Det kolde Vand isnede Ole. men han saa med Gl�de, at Afstanden hurtigt blev kortere og kortere mellem ham og Junkeren. saa nu. at den andens Ansigt var ganske blegt og fortrukket af Udmattelse. Gudskelov han havde naaet derud, for in. den l�nge havde Junkeren sikkert maattet give op. Men nu b�jede Ole sig ned og tog et fast Tag i hans Vams. JEG T�R IKKE 7 �T�r du ikke?� �Nej.� Den unge Rytter saa forundret paa ham �Er du fejg, fy skam dig, saadan en stor. st�rk Dreng som du!� �Jeg er ikke fejg,. svarede Bondedrengen fast og blev r�d i Hovedet, �men han er S�n af vor Herremand, og hans Fader kan raade over min Fader og mig.� �Er det derfor, du finder dig i alting af den Dreng?� �Ja. jeg ved. at hvis Erik klager over mig til sin Fader, saa bliver min Fader og jeg jaget fra vort Hjem. og vi er fattige.� Den unge Rytter bet�nkte sig et �jeblik. men jeg fandt mig alligevel ikke i det.� �men det beh�ver en fin Junker som I jo hel. ler ikke.� .Du skal heller ikke finde dig i det!� sva. rede den anden heftigt. �Ingen i Danmark be. h�ver at v�re Tr�l.� Og dermed red han videre ned ad Stien uden at sige Farvel. JEG T�R IKKE 11 �Tror I, at I selvkan tr�de op i Stigb�jlen?�spurgte han og tog sin ene Fod ud af B�jlen. �Ja,, hviskede Junkeren h�st. Ole halede til det bedste han havde l�rt, og det lykkedes. Junkeren fik Fodf�ste i Stigb�jlen og kom saa meget op, at han kunde l�gge sig tv�rs over Hesteryggen foran Ole. Hesten forstod, at nu gjaldt det om at kom. me i Land i en Fart, den havde af sig selv vendt om, og nu svpmraede den indefter af alle Kr�fter. Omsider naaede de alle tre Bredden, og med et rask Spring satte Hesten op paa det t�rre, den var glad for, atdet koldeBad var overstaaet. Junkeren satte sigudmattet ned paaBredden. �Hvad hedder du?� spurgte han Ole. Drengen fortalte ham det. �Og hvor bor din Fader?. Ole forklarede, hvor han boede. �Kan du sv�mme?� �Nej.� �Du er en modig Dreng, Ole. Hesten kunde jo nemt have kastet dig af ude i Vandet, og saa havde du v�ret fortabt.� �Ja. det vidste jeg.� �Du vidste det ovenik�betl Du, Ole, jeg er 8 JEG T�R IKKE Bondedrengen saa bedr�vet efter ham. Han havde syntes saa godt om denne smukke, ranke Dreng, og han f�lte sig nedb�jet ved at t�nke paa. at han foragtede ham. Den unge Rytter red imidlertid videre ned til S�ens Bred. Her steg han af Hesten og saa sig om. Mellem Sivene laa der en gammel Pram. og den fik han Lyst til at tage sig en Sejltur i. Han bandt sin Hest til en Tr�stamme, l�ste Bondedrengen, der langsomt havde fulgt ef. ter ham, kom netop derned, og han raabte for. skr�kket og advarende: �G�r det ikke. Prammen er gammel og l�k, I drukner!� Men den unge Junker tog ingen Notits af hans Raab, han var allerede i F�rd med at stage Prammen ud gennem Sivene. "Det gaar ham galt, saa sandt jeg hedder Ole!� udbr�d Bondedrengen og l�b nu alt, hvad han kunde helt ned til Bredden. Da han naaede den var den unge Junker al. lerede et godt Stykke ude. Der var ogsaa Aarer i Prammen, og det lod til. at han forstod at bruge dem Det gamle Fart�j gled rask ud mod S�ens Midte, og Ole t�nkte med R�dsel paa, at 12 JEG T�R IKKE ked af det. jeg sagde f�r. Du er ikke fejg, det ved jeg nu. Kan du tilgive mig?� ^ Junkeren rakte Haanden frem, og Ole greb �Men herefter skal du aldrig mere v�re n�dt til at sige �Jeg t�r ikke.,� vedblev han. �Jeg vil g�re baade dig og din Fader til frie M�nd, for det fortjener du. Ja, du ser forbavset paa mig, men jeg kan virkelig g�re det,jeg siger � for du skal nemlig vide, at det er Kong Christian 4.s Liv, som du iDag saa modigt har reddet. Og nu maa jeg hjem til Koldinghus, jeg t�nker, at min Hovmester ikke er blid, eftersom jeg er redet ud uden F�lge. Farvel, Ole.� Og Barnekongen slog ud med Haanden. Der. efter satte han sin Hest i Galop, og snart efter var han forsvundet mellem Tr�erne, medens Ole forundret stirrede efter ham. Men sit L�fte holdt han, og snart efter sk�m kede han Oles Fader en god Selvejergaard nord for Kolding, og nu begyndte der en Ivkkelig Tid for Ole og hans Fader. 244 � Rolf Gjedsted myte bygges op omkring en vedtagen historie og funktion, og bar�net, l�seren identificeres med dele af den nye myte, som deltagen de i en handling, han eller hun kender fra sin hverdag. Historie�undervisning, en forbindelse fremad og bagud. Det samme g�r sig g�ldende i dyrefort�llingeme, h�r er det dyret, der er �helten". Efter en beskrivelse, eller gennem en beskrivelse af dyrets adf�rds�m�nster, fort�lles en historie om dets grundliggende mod, klogskab og godhed, som hos det �almindelige", gode, fattige barn. Det virker naturligvis lidt komisk, at den gennemg�ende figur, �helten" eller �heltinden", altid er arketypisk, fungerende efter otabogs-pub�likummets forventning, men det er en del af charmen og ideen, n�r man er �seriefan", ... I I. Lieberkinds �Det flyvende Firben" er det dog den l�rde videnskabsmand. Professor Brown, der er en uheldig og heldig helt . . . Otab�gemes titler og tegninger er ogs� et kapitel for sig! Otab�gerne � 245 Fort�llingerne har titler som �Orkanens Helt", �En H�vdings B�gernes titler S�n", �Den klogeste Sejrer", �Nissen g�r Gavn", �Sp�domme om Frederik den Tredie", �Absalons L�fte", �Den nysgerrige Frits", �Gavialen", �Lommeuret", �Lossen" og �Sp�gelset p� Kronborg". Titlerne siger en hel del om indholdet, der faktisk �r afsindigt un�derholdende den dag i dag, sammen med de festlige illustrationer og nogle glemte gryn mellem siderne, der minder om de eksotiske tider, da der ogs� var arbejdsl�shed og sporvogne og morgen�duelige b�rn p� vej til skole med gavekuponer til �rets �Otabog�gave" i lommerne . . . Der er Sol oq Sundhed i Sol-Gryn Der er Sol og Sund�hed i Sol-Gryn Smilende Ota-Barn og Mor