Det polske papirmuseum i Duszniki Af Wladislaw Kazcimierczak I Duszniki, i Klodzki-distriktet, et usædvanligt attraktivt turist­område, er der bevaret adskillige arkitektonisk værdifulde byg­ningsværker. Til de bedste hører den gamle papirmølle ved Ulica Klodzka -lige ved den internationale færdselsåre. Europavej 12 (Milano -Moskva). Bygningen er et historisk monument i ver­densklasse, et teknikkens mindesmærke, der indgående illustrerer papirfremstillingens historie. Et sidestykke til det må man søge for­gæves i Polen såvel som i dets nabolande. Derfor er der også stor international interesse for Duszniki-møllen blandt fagfolk og indu­ strihistorikere, som fremhæver Duszniki-bygningens unike betyd­ning for papirindustriens historie. Men det er ikke blot historikere, konservatorer eller museums­folk, der interesserer sig for papirmøllen. Den bliver besøgt af tal­rige udflugter, og der er vist ikke mange turister eller ferierende i Duszniki, som ikke besøger den historiske papirmølle og erkyndi­ger sig om dens historie og betydning. Papirfremstillingen i Sl^sk (Silesien) går tilbage til det i5ende århundrede. Den ældste papirmølle blev oprettet i Wroclaw i 1490. I det i6ende århundrede er der allerede adskillige. Netop i det iGende århundrede blev også papirmøllen i Duszniki grundlagt. Den producerede papir af lærredsklude og limede papiret med lim fra farehuder og ben. I 1562 overgår Duszniki-møllen på den fra Saksen indvandrede Mikolaj Kreczmers hænder. Kreezmer udbygger og fornyer den, udvikler produktionen og forsyner Sl^sk med velinpapir. Dette papir var mærket med et specielt vand­ mærke. Det ældst kendte vandmærke fra Duszniki, Skt. Peter med nøglerne, stammer fra slutningen af det IGende århundrede. Året 1601 nedkalder en katastrofe over Duszniki. På grund af , 1 1 j i_i' ii ,. Omslaget er bånd­et skybrud bliver den lavere liggende del af byen oversvømmet, gjort bottepapir og også papirmøllen bliver ødelagt. Genopbygningen af den varer fremstillet på Dusz­nik''mo"en til i6o5' Nogle kilder taler ligefrem om, at der blev bygget en ny mølle pa det tidspunkt, men bevarede bygningsdele, bl.a. en sten-er'tegne^af1 portal pa iste sal, synes at modsige disse kilder. Hvorom alt end er, Steen Ejlers 146 • Wladislaw Kazcimierczak Museums-fra 1605 får papirmøllen i Duszniki stadig større betydning og bygningen anerkendelse for sine produkter, der når ud til selv de mest afsides­liggende egne af Sl^sk. Den daværende ejer af papirmøllen, Grzegorz Kreczmer, blev adlet af den østrigske kejser, Rudolf IL Bevarede notater fra de talrige rejsende, der dengang passerede Duszniki, bekræfter den høje kvalitet af det hvide papir. De suc­cesive efterkommere og efterfølgere af Kreczmer udbygger papir­møllen og får i 1685 koncession på kludeindsamling i hele det da­værende Klodzki-grevskab. I 1706 overgår papirmøllen til Heller­familien, som kom til Duszniki fra Tjekkiet. Heller'ne ombygger møllen og bygger endnu en papirmølle den såkaldte Nedre Mølle, og bygger også den gamle smedje om til magasiner og admini­stration. I Nedre Mølle blev der fremstillet halvfabrikata til papir­produktionen. Den gamle smedje blev bevaret op til Anden Ver­denskrig, hvor den blev ødelagt. Den blev revet ned omkring 1955* Den efterfølgende ejer, Anton Heller junior, omorganiserer og modemiserer produktionen ved at indføre en »hollænder«, i hvil­ken kludene omdannes til papirmasse. I Duszniki blev der som tidligere i Sl^sk i 1742 anvendt en maskine til at glitte og i 1753 en maskine til at skære kludene. Det polske papirmuseum • 147 Det dengang fremstillede papir havde et så godt ry, at møllen Papiret formes blev eneleverandør til alle forvaltningskontorer i Wroclaw. I 1750 fik ejeren af papirmøllen titel af kgl. hofleverandør af den preussiske konge, Frederik den Anden. Han beriger sig sik­kert også betydeligt på papirleverancerne, thi der er bevaret op­lysninger om, at han erhverver sig godser. Efter 1750, måske i forbindelse med opnåelsen af privilegierne fra det kgl. preussiske hof, viser der sig et nyt motiv i vandmærket -en ørn. Det er be­varet i papir, der er fremstillet i 1767. I 1769 bliver papirmøllen igen ødelagt på grund af oversvøm­melse. Under genopbygningen bliver der bygget en bro over flo­den til Ulica Klodzka og den mangekantede indgangspavillon byg­ges sandsynligvis ved samme lejlighed. Fra slutningen af det 18de århundrede findes der oplysnin­ger om de ansattes antal og papirproduktionens størrelse. Få den tid arbejdede der otte mestre, fire arbejdere og ti kvinder på møl­len. På et år produceredes der tyve ris udsøgt papir, trehundrede­tres ris skrivepapir og tres ris indpakningspapir. Med begyndelsen af det 19de århundrede mister Dusznicka­møllen, der kom på forskellige ejeres hænder, efterhånden sit gode 148 • Wladislaw Kazcimierczak navn og rygte og gennemlever en periode af forfald. Først i 1815 købes den af Jåzef Wiehr/Viehr fra Zabkowice, Sl^sk. Wiehr og hans arvinger ombygger den gamle papirmølle, og med dem genopstår produktionen sin tidligere høje kvalitet. Jozef Wiehr indførte også et nyt vandmærke -en rytter til hest med initialerne J W. Produktionen af velinpapir varer lige til 1905. Det var på det tidspunkt den gamle mølle som et mindesmærke fra industriens barndom vakte bevaringsmyndighedernes interesse. Møllens davæ­rende ejer nærer dog planer om at rive den ned og bygge en mo­derne papirfabrik på det samme sted. Først da han får finansielle tilskud til vedligeholdelse overbevises han om, at det ikke er for­målstjenligt at rive møllen ned, hvilket også bevaringsmyndighe­derne og byens borgmester var energiske modstandere af. I 1934 blev papirmøllens tag sikret, og der blev lagt nyt spåntag. I 1930erne opstår tanken om at oprette et museum for folke­kunst eller et teknisk-historisk museum i Duszniki-møllen. Der blev taget skridt til at købe den af den daværende ejer. Udbrud­det af Anden Verdenskrig afbryder det allerede fremskredne ar­bejde, og i 1945 finder vi papirmøllen uden beskyttelse. I slutningen af halvtredserne gennemfører den amtslige mu­seumskonservator en indledende sikring af papirmøllen, og der oprettes en borgerkomité til oprettelse af et regionalt museum i den. I årene 1962-66 gennemfører museumskonservator-afdelingen i Wroclaw en restaurering af bygninger. Ved den lejlighed blev alle rådne eller svampeangrebne dele af træ skiftet ud, taget fik nye spåner, bjælker og stolper såvel som alle trækonstruktioner blev imprægnerede. I 1965 overtager papirindustrien møllen. For at bevare den traditionelle teknik ved papirfremstillingen, blev det besluttet at åbne et museum for papirfremstilling i den gamle mølle med for­billede i allerede eksisterende museer i bl.a. Wielkie Loziny (Tje­koslovakiet), Richard de Bas (Frankrig), Arnheim (Holland) eller St. Mary Gray (England). Takket være en vedholdende iver blev der i Duszniki samlet en række interessante udstillingsgenstande, og talrige institutioner og industriforetagender gav tilsagn om at støtte ideen om at skabe et teknisk industrimuseum i Duszniki. I 1966 overtager Ministeriet for skovbrug og træværksindustri­ museet og Den forenede Papirindustri tilsynet med det. Det polske papirmuseum • 149 Endelig i 1970 åbnes museet for offentligheden. På et 280 m2 De færdige ark stort areal finder man de første udstillingssale. Udstillingerne i haBnger til tørre disse sale handler om papirfremstillingens historie i hele verden, i Polen og i Slask. Der er også sale viet Duszniki-møllens pro­ duktion og historie. I 1971 går produktionen af velin-papir i gang. Der blev bygget et podium, hvorfra publikum kan betragte den metode og teknik, der nøje følges og bevares i produktionen af velinpapir, og som blev anvendt af vore forgængere. Efterhånden vokser efterspørgs­len pa vor produktion. Og skønt vi ikke havde nogen intentioner i retning af handel, tvinges vi til at udvikle denne del og syste­matisk øge mængden af papir, der fremstilles efter den gamle teknik. Papiret finder afsætning mange steder. De Bildende Kunst­neres Sammenslutning interesserer sig for det, statsarkiverne afta­ger det for at restaurere de gamle håndskrifter. Museet får mange ordrer fra national-og regionalmuseer. Vort papir nyder aner­kendelse i mange statslige institutioner. Produktionen når op på 1000 kg om måneden. Oversat fra polsk af Hanne Lone Tønnesen Papyrusplanter. Lake Naivasha, ca. 100 km NV for Nairobi. Foto, Ib Friis, Institut for Systematisk Botanik, København.