H�ndlavet japansk papir: washi Af Helle Klint Fra Kina stammer �opskriften" p� at fremstille papir. Den kan spores n�sten 2000 �r tilbage. Metoden skulle efter sigende v�re opfundet i �r 105 af en hofembedsmand ved det kinesiske hof. Omkring 500 �r senere blev fremstillingsmetoden indf�rt i Japan, det var �r 610 samtidig med buddhismens introduktion. Fra Japan gik papirfremstillingsmetoden sin sejrsgang gennem Turkestan, Persien videre til Arabien over �gypten og til Europa. I Europa forbedredes fremstillingen radikalt i slutningen af sidste �rhun�drede p� grund af de industrielle fremskridt. P� vore breddegrader forbinder vi forst og fremmest anvendelse af papir med praktiske form�l -aviser, indpakning og b�ger. I �sten is�r i Japan forbinder man ogs� noget andet med papir �noget der som en r�d tr�d kan spores i alle samfundsgrene: i hver�dagslivet til fest og i leg og i sorg, i kunsth�ndv�rket i forbindelse med religion og overtro og ikke mindst i forbindelse med kunst og litteratur. En af grundene til, at papiret hurtigt fik s� stor betydning i Japan, er buddhismen, idet buddhistiske religi�se skrifter blev skre�vet p� papir. I begyndelsen var det naturligvis kun de f�, de buddhistiske pr�ster, hoffet og aristokratiet, der kunne tillade sig at bruge det dyre sj�ldne h�ndlavede papir. Senere, omkring �r 1600, blev h�ndlavet papir, �washi", fremstillet i hver eneste pro�vins over hele landet. Papir blev endog givet som gave til betyd�ningsfulde personer; til de fornemste gaver regnedes da h�nd�lavet papir, �washi", ris og lakting. Papirfremstillingen udvikledes n�sten til en kunstart, og man fremstillede allerede da mere end 100 forskellige typer. Indtil begyndelsen af dette �rhundrede vedblev h�ndlavet papir at have en meget v�sentlig betydning i hele samfundet. Da de ny og tidsvarende maskinfremstillingsmetoder blev introduceret fra USA og Europa, �ndrede det naturligvis forholdene meget. Man kunne da tro, at det h�ndlavede papir lidt efter lidt ikke blev fremstillet mere, men s�dan forholder det sig ikke. Samtidig 202 � Helle Klint med at der dagligt laves tonsvis af papir, fremstillet p� store mo� derne fabrikker efter tidsvarende metoder, laves der stadig en for� holdsvis stor produktion af �washi" i landsbyer rundt om i landet. I 1965 bes�gte jeg en af de landsbyer, der fremstiller papir -en �Washi"-landsby om man vil. Det h�rer til en af mine mest ejendommelige oplevelser. Det milj� jeg her � efter 3 timers tog�k�rsel fra Tokyo -pludselig blev en del af var s� helst�bt: natur, arkitektur, mennesker, p�kl�dning, livsform, produktion, frem�stillingsm�de, materialer og farver passede sammen. Samtidig var det som med �t skridt at tr�de tusind �r tilbage i tiden. Illusionen var overrumplende. Om vinteren, n�r det er godt vejr, kan man p� lang afstand se i hvilke huse, der laves papir, idet papirarkene t�rres af solen p� store tr�plader, opstillet p� r�kke og geled foran husene eller g�r�dene. Ikke en hvilken som helst landsby kan blive center for papir�fremstilling; der er een betingelse, og det er, at der findes en � i umiddelbar n�rhed, idet rindende vand er en n�dvendighed for selve fremstillingsprocessen. I virkeligheden er papirfremstilling et vinterbierhverv for b�nderne. Det er derfor hver g�rd for sig, der bliver omdannet til papirbrug, og af den grund er det naturligt, at hele familien deltager; og her kan alle generationer arbejde sammen om een ting. Selve fremstillingen er simpel, men den best�r af en r�kke processer, der kr�ver megen tid, t�lmodighed og h�ndkraft. Hertil kommer at flere af de mest langvarige processer foreg�r i iskoldt vand! Grundmaterialet er plantefiber; den sort, der egner sig bedst er en buskagtig morb�rtr�sort, der p� japansk hedder �Kozo". Den danske betegnelse, rispapir, for h�ndlavet japansk papir er s�ledes forkert, washi har intet med ris at g�re. Papir af morb�r-Grene af morb�rbusken skoves i november m�ned, herefter buskens bark koges grenene i store metalbeholdere, s� yderbarken l�snes fra underbarken. Herefter skr�lles barken af grenene, et arbejde hele familien som regel deltager i. Den afskr�llede bark t�rres i solen, og urenheder frig�res og fjernes fra barkstrimleme, hvorefter bar�ken bleges. Dette foreg�r ved, at barkstrimlerne anbringes i det n�rliggende �l�b. Det rene vand, uden nogen tils�tning af kemi�kalier, afbleger barken uden at sv�kke fibrene. Hvis kunstige bleg�ningsstoffer tils�ttes, ville det sv�kke fibrenes styrke, og det er netop de st�rke, seje fibre, der giver japansk handlavet papir s�r� lige egenskaber! H�ndlavet japansk papir; washi � 203 Den blegede bark anbringes p� et tr�underlag og nu begynder Bankning af bankningsprocessen. Barken bankes med tr�stokke, indtil den bli-morb�rbarken ver til en vatlignende masse. I denne m�lkehvide masse blandes vand og et andet plantestof, en rod ved navn �Neri". Det er det Selve papir�stof, der bevirker, at papirmassen stivner langsomt. En tr�ramme, fremstillingen i hvis bund er lagt et fint bambusv�v, s�nkes i den flydende pa�pirmasse, den tages op, og det tynde papirlag fjernes forsigtigt, og lag p� lag l�gges de tynde, drivv�de papirstykker oven p� hin�anden. N�r bunken har n�et en passende h�jde, anbringes den i en presse. S� meget vand som muligt presses af papirbunken. Efter denne proces, der tager godt en dags tid, l�gges de endnu v�de ark -der ikke filtrer � et efter et, p� store tr�br�dder, der anbrin�ges i solen, for at papirarkene kan t�rre langsomt, helt igennem. S�ledes foreg�r fremstillingen -u�ndret gennem tusind �r. P� grund af �washi's" s�rlige egenskaber har man fundet an�vendelse for det til mangeartede form�l. F.eks. er det blevet brugt Washi's til vinduesruder, tidligere i stedet for glas nu sammen med glas. anvendelse Det egner sig godt til papirlygter, papirparasoller, til drager og til folkeleget�j, is�r til papmach�-ting. Netop p� grund af den seje papirmasse kan papmach�-tigene laves med meget tynde v�gge og herved er der st�rre mulighed for at skabe ting, dyr -tigre og k�er -og masker m.m. p� et h�jt kunstnerisk plan. P� det japan�ske papir museum nord for Tokyo s� jeg bl.a. en papirkimono. Den japanske (kinesiske) bogkunst blev st�rkt inspireret af denne specielle egenskab ved papiret, idet man lavede en bog i dobbelt�ark alts� opsk�ret p� den lodrette side. �Washi" papiret kn�kkede ikke af at blive lagt dobbelt, selv ikke efter �rhundreders brug. En detalje m�ske, men ved denne s�rlige brug af papiret bliver oplevelsen af bogen anderledes. Selv i dag � hvor papirfremstillingen mere end nogensinde be�tragtes som et kunsth�ndv�rk � fremstilles der et utal papirkvalite�ter med variationer fint nuancerede m.h.t. tavetydelighed, farve�holdning, tykkelse, og overfladekarakter; fra florlette kvaliteter til n�sten l�deragtig papirtyper. Et langt mere nuanceret valg af papir til b�ger, kunstb�ger, til specielle tryksager invitationer m.m. er derfor muligt og papirvalget kan s�ledes i meget h�j grad stem�me overens med indholdet. Indl�g i papirmassen af forskellige �fremmedelementer" barkstumper og risskaller giver yderligere �get mulighed for fantasifulde og kunstnerisk betonede variationer. Her�til kommer at man ofte p� �washi'1 papiret trykker silketryk i tra� TrrmTTiT :::::::::::: 206 � Helle Klint ditionelle japanske m�nstrer, hvilket naturligvis giver et overd� digt resultat. Den japanske kunstner Serizawa har lavet en papir� serie p� grundlag af traditionelle m�nstre. Origami �Origami" papirfoldekunsten er da ogs� direkte opst�et p.g.a. �washis" s�regne kvaliteter. Af et kvadratisk stykke �washi" fol�des en m�ngde forskellige figurer is�r dyr. Der findes origami�skoler og origami-mestrer. En af de foldede ting jeg selv beundrer mest er tranen �tzuru". Til den er knyttet megen symbolik. Det er en lykketrane og den symboliserer ogs� nyt�ret -den bringer �n�sker for et lykkeligt nyt�r. Desuden er der knyttet f�lgende us�d�vanlige gamle skik til origami-tranen: bliver et familiemedlem eller en n�r ven eller bekendt alvorlig syg, s�tter de, der mest br�n�dende �nsker god bedring (dog ikke den syge selv) sig til at folde IOOO traner. De tr�kkes p� snore og samles i et langagtigt bundt. Det h�nges op ved den syges seng. (En psykisk stimulans som vel selv ikke en l�ge kan formidle). N�r den syge er blevet rask, brin�ger han/hun det til den shintoistiske helligdom for derved at takke for medvirken ved helbredelsen. Se denne �washi" origamitrane, s� uforskammet enkel, s� �te�risk, s� fuld af dr�mme og alligevel st�rk -et kunstv�rk.