Håndlavet japansk papir: washi Af Helle Klint Fra Kina stammer „opskriften" på at fremstille papir. Den kan spores næsten 2000 år tilbage. Metoden skulle efter sigende være opfundet i år 105 af en hofembedsmand ved det kinesiske hof. Omkring 500 år senere blev fremstillingsmetoden indført i Japan, det var år 610 samtidig med buddhismens introduktion. Fra Japan gik papirfremstillingsmetoden sin sejrsgang gennem Turkestan, Persien videre til Arabien over Ægypten og til Europa. I Europa forbedredes fremstillingen radikalt i slutningen af sidste århun­drede på grund af de industrielle fremskridt. På vore breddegrader forbinder vi forst og fremmest anvendelse af papir med praktiske formål -aviser, indpakning og bøger. I Østen især i Japan forbinder man også noget andet med papir ­noget der som en rød tråd kan spores i alle samfundsgrene: i hver­dagslivet til fest og i leg og i sorg, i kunsthåndværket i forbindelse med religion og overtro og ikke mindst i forbindelse med kunst og litteratur. En af grundene til, at papiret hurtigt fik så stor betydning i Japan, er buddhismen, idet buddhistiske religiøse skrifter blev skre­vet på papir. I begyndelsen var det naturligvis kun de få, de buddhistiske præster, hoffet og aristokratiet, der kunne tillade sig at bruge det dyre sjældne håndlavede papir. Senere, omkring år 1600, blev håndlavet papir, „washi", fremstillet i hver eneste pro­vins over hele landet. Papir blev endog givet som gave til betyd­ningsfulde personer; til de fornemste gaver regnedes da hånd­lavet papir, „washi", ris og lakting. Papirfremstillingen udvikledes næsten til en kunstart, og man fremstillede allerede da mere end 100 forskellige typer. Indtil begyndelsen af dette århundrede vedblev håndlavet papir at have en meget væsentlig betydning i hele samfundet. Da de ny og tidsvarende maskinfremstillingsmetoder blev introduceret fra USA og Europa, ændrede det naturligvis forholdene meget. Man kunne da tro, at det håndlavede papir lidt efter lidt ikke blev fremstillet mere, men sådan forholder det sig ikke. Samtidig 202 • Helle Klint med at der dagligt laves tonsvis af papir, fremstillet på store mo­ derne fabrikker efter tidsvarende metoder, laves der stadig en for­ holdsvis stor produktion af „washi" i landsbyer rundt om i landet. I 1965 besøgte jeg en af de landsbyer, der fremstiller papir -en „Washi"-landsby om man vil. Det hører til en af mine mest ejendommelige oplevelser. Det miljø jeg her — efter 3 timers tog­kørsel fra Tokyo -pludselig blev en del af var så helstøbt: natur, arkitektur, mennesker, påklædning, livsform, produktion, frem­stillingsmåde, materialer og farver passede sammen. Samtidig var det som med ét skridt at træde tusind år tilbage i tiden. Illusionen var overrumplende. Om vinteren, når det er godt vejr, kan man på lang afstand se i hvilke huse, der laves papir, idet papirarkene tørres af solen på store træplader, opstillet på række og geled foran husene eller går­dene. Ikke en hvilken som helst landsby kan blive center for papir­fremstilling; der er een betingelse, og det er, at der findes en å i umiddelbar nærhed, idet rindende vand er en nødvendighed for selve fremstillingsprocessen. I virkeligheden er papirfremstilling et vinterbierhverv for bønderne. Det er derfor hver gård for sig, der bliver omdannet til papirbrug, og af den grund er det naturligt, at hele familien deltager; og her kan alle generationer arbejde sammen om een ting. Selve fremstillingen er simpel, men den består af en række processer, der kræver megen tid, tålmodighed og håndkraft. Hertil kommer at flere af de mest langvarige processer foregår i iskoldt vand! Grundmaterialet er plantefiber; den sort, der egner sig bedst er en buskagtig morbærtræsort, der på japansk hedder „Kozo". Den danske betegnelse, rispapir, for håndlavet japansk papir er således forkert, washi har intet med ris at gøre. Papir af morbær-Grene af morbærbusken skoves i november måned, herefter buskens bark koges grenene i store metalbeholdere, så yderbarken løsnes fra underbarken. Herefter skrælles barken af grenene, et arbejde hele familien som regel deltager i. Den afskrællede bark tørres i solen, og urenheder frigøres og fjernes fra barkstrimleme, hvorefter bar­ken bleges. Dette foregår ved, at barkstrimlerne anbringes i det nærliggende åløb. Det rene vand, uden nogen tilsætning af kemi­kalier, afbleger barken uden at svække fibrene. Hvis kunstige bleg­ningsstoffer tilsættes, ville det svække fibrenes styrke, og det er netop de stærke, seje fibre, der giver japansk handlavet papir sær­ lige egenskaber! Håndlavet japansk papir; washi • 203 Den blegede bark anbringes på et træunderlag og nu begynder Bankning af bankningsprocessen. Barken bankes med træstokke, indtil den bli-morbærbarken ver til en vatlignende masse. I denne mælkehvide masse blandes vand og et andet plantestof, en rod ved navn „Neri". Det er det Selve papir­stof, der bevirker, at papirmassen stivner langsomt. En træramme, fremstillingen i hvis bund er lagt et fint bambusvæv, sænkes i den flydende pa­pirmasse, den tages op, og det tynde papirlag fjernes forsigtigt, og lag på lag lægges de tynde, drivvåde papirstykker oven på hin­anden. Når bunken har nået en passende højde, anbringes den i en presse. Så meget vand som muligt presses af papirbunken. Efter denne proces, der tager godt en dags tid, lægges de endnu våde ark -der ikke filtrer — et efter et, på store træbrædder, der anbrin­ges i solen, for at papirarkene kan tørre langsomt, helt igennem. Således foregår fremstillingen -uændret gennem tusind år. På grund af „washi's" særlige egenskaber har man fundet an­vendelse for det til mangeartede formål. F.eks. er det blevet brugt Washi's til vinduesruder, tidligere i stedet for glas nu sammen med glas. anvendelse Det egner sig godt til papirlygter, papirparasoller, til drager og til folkelegetøj, især til papmaché-ting. Netop på grund af den seje papirmasse kan papmaché-tigene laves med meget tynde vægge og herved er der større mulighed for at skabe ting, dyr -tigre og køer -og masker m.m. på et højt kunstnerisk plan. På det japan­ske papir museum nord for Tokyo så jeg bl.a. en papirkimono. Den japanske (kinesiske) bogkunst blev stærkt inspireret af denne specielle egenskab ved papiret, idet man lavede en bog i dobbelt­ark altså opskåret på den lodrette side. „Washi" papiret knækkede ikke af at blive lagt dobbelt, selv ikke efter århundreders brug. En detalje måske, men ved denne særlige brug af papiret bliver oplevelsen af bogen anderledes. Selv i dag — hvor papirfremstillingen mere end nogensinde be­tragtes som et kunsthåndværk — fremstilles der et utal papirkvalite­ter med variationer fint nuancerede m.h.t. tavetydelighed, farve­holdning, tykkelse, og overfladekarakter; fra florlette kvaliteter til næsten læderagtig papirtyper. Et langt mere nuanceret valg af papir til bøger, kunstbøger, til specielle tryksager invitationer m.m. er derfor muligt og papirvalget kan således i meget høj grad stem­me overens med indholdet. Indlæg i papirmassen af forskellige „fremmedelementer" barkstumper og risskaller giver yderligere øget mulighed for fantasifulde og kunstnerisk betonede variationer. Her­til kommer at man ofte på „washi'1 papiret trykker silketryk i tra­ TrrmTTiT :::::::::::: 206 • Helle Klint ditionelle japanske mønstrer, hvilket naturligvis giver et overdå­ digt resultat. Den japanske kunstner Serizawa har lavet en papir­ serie på grundlag af traditionelle mønstre. Origami „Origami" papirfoldekunsten er da også direkte opstået p.g.a. „washis" særegne kvaliteter. Af et kvadratisk stykke „washi" fol­des en mængde forskellige figurer især dyr. Der findes origami­skoler og origami-mestrer. En af de foldede ting jeg selv beundrer mest er tranen „tzuru". Til den er knyttet megen symbolik. Det er en lykketrane og den symboliserer også nytåret -den bringer øn­sker for et lykkeligt nytår. Desuden er der knyttet følgende usæd­vanlige gamle skik til origami-tranen: bliver et familiemedlem eller en nær ven eller bekendt alvorlig syg, sætter de, der mest bræn­dende ønsker god bedring (dog ikke den syge selv) sig til at folde IOOO traner. De trækkes på snore og samles i et langagtigt bundt. Det hænges op ved den syges seng. (En psykisk stimulans som vel selv ikke en læge kan formidle). Når den syge er blevet rask, brin­ger han/hun det til den shintoistiske helligdom for derved at takke for medvirken ved helbredelsen. Se denne „washi" origamitrane, så uforskammet enkel, så æte­risk, så fuld af drømme og alligevel stærk -et kunstværk.