Et indblik i fransk forlagsvirksomhed Af Philippe Schuwer Fransk forlagsvirksomhed — og her i midten af 1970'erne gælder det vel forlagsvirksomhed i alle lande — befinder sig i en krise. Den markante prisstigning på råmaterialer, presset fra de andre medier (fagblade, fjernsyn) og fra dem, der er på vej (videokassetter, plader) kommer til at spille en meget stor rolle. Rekrutteringen i Er det ikke en glimrende lejlighed til at gøre status over fransk fransk forlagsverden forlagsvirksomhed? Men før jeg tager fat på min undersøgelse af det grafiske område, vil jeg nævne nogle socio-økonomiske data, som uden tvivl har en direkte indflydelse på rekrutteringen af for­ læggere. Fransk forlagsvirksomhed er stadig præget af en konservativ op­bygning. Af de 350 eksisterende forlag repræsenterer de 17 mere end halvdelen af den samlede årsomsætning. De fleste af dem er i større eller mindre grad familieprægede, og det gælder endnu, at forlagsverdenen rekrutteres ved en besynderlig selvsupplerings­proces. Først i 1973 kom der en overenskomst i stand mellem for­læggerforeningen og de franske universiteter om at uddanne frem­tidige forlæggere: dette initiativ spiller endda kun en sekundær rolle. En halv snes studerende er ved at blive uddannet efter et system med flere discipliner ... Den grafiske Det er med beklagelse og uden at gøre situatioen sortere end den uddannelse er^ ^ jeg erkende, at fransk forlagsvirksomhed endnu ikke er kommet ud over det farlige amatørplan. Oplæring på stedet kan være udmærket i et dynamisk forlag, som er interesseret i at bevare sit image. Men i vore dage er det farligt at gå fra erfaringsmetoden (jeg erkender, at den er nødvendig for rigtig at være kreativ) til den tekniske metode, til datamaskinens herredømme. Datamaski­nen er intet uden mennesker. Også inden for forlagsvirksomhed er det en glemt sandhed. Alt dette fører mig på ingen måde bort fra mit emne -forlags­virksomhed og grafisk virksomhed i disse år. Men da jeg nu har været inde på uddannelsesproblemerne, er det værd at bemærke, at franske grafiske skoler er langt ringere end engelske, tyske, schweiziske eller skandinaviske, for blot at nævne nogle. Der er dels Fransk forlagsvirksomhed • 219 kunstakademieme i generel forstand, hvor der stort set ikke under­ vises i grafisk teknik — eller i grafiske udtryksformer overhovedet (reklame, forlagsvirksomhed), dels Estiennes tekniske statsskole, som er den eneste institution, der i mere udpræget grad interesserer sig for bogtrykkerkunsten og de dertil knyttede fag. Desuden er der nogle private skoler, som stagnerer, undtagen Albert Hollenstein's, en schweizer som havde etableret sig i Paris for en snes år siden og var anerkendt af alle, men som på tragisk vis døde i sommeren 74. Det Frankrig, som før anden verdenskrig udgav det pragtfulde tidsskrift Arts et Metiers graphiques (Grafisk Kunst og Håndværk), har nu ikke mere et eneste anset blad inden for dette område. Arts et Techniques graphiques (Grafisk Kunst og Teknik), som i mere end et tiår holdt traditionen i live, udkommer nu kun spora­ disk, de andre tidsskrifter er klart teknisk og fagforeningsorienteret. Det er tydeligt, at fransk grafisk kunst ikke længere er i første Det grafisk­ række. Vist har vi nogle plakatkunstnere i international klasse, men kunstneriske niveau Frankn9 det er bemærkelsesværdigt, at de især arbejder for udlandet, så-' ledes f.eks. André Frangois. Og hvis man undtager to skrifttegnere, Roger Excoffon og Ladislas Mandel, som er kunstnerisk direktør for „la Photon" (og i øvrigt polsk født), står Frankrig i gæld til kunstnere, som er kommet udefra, som f. eks. Adrian Frutiger, ska­ beren af „l'Univers". Et sådant klima af relativ ligegladhed sætter ikke fransk grafisk produktion i særklasse. Frankrig er dog stadig, måske af naturen, et individualismens land. Det er, på godt og ondt, vores vigtigste karaktertræk. Vores grafiske kunst vidner om det. Og denne karakteristik er også dæk­kende inden for bøgernes område. Nogle få grafiske kunstnere har hævet os op over middelmådig-Nogle få grafiske heden. Først og fremmest Pierre Faucheux... som i dag, 20 år kunstnere har h0'net mveauet efter sine første succesrige arbejder inden for bogtrykkerkunsten, leder et ingeniørfirma (design/arkitektur). Faucheux revolutionerede i 50'eme Club Fran^ais du livre (Den franske Bogklub). Da forlagsbranchen havde mistet enhver for­nemmelse for typografisk tradition, og omslagene parodierede dår­lige amerikanske tegninger eller slet og ret var skabt af fuldstændig talentløse typografer, og opsætningen var sjusket og teksterne på grænsen til det ulæselige, så førte Faucheux sin kamp på to fron­ter: dels kæmpede han for forandring ved at trykke på de mest forskelligartede materialer med en løssluppen fantasi, der dog var under intelligent kontrol, dels kæmpede han for den klassiske tra­ 'ffi - Brochure fraIRCAM, dition ved at arbejde med en hel skala af typer i meget rene stil­ der ledes af arter og med en udpræget økonomiseren med midlerne. Senere Pierre Bouiez, ud-^^ ^ ^ udseende. Et værksted medet helt formet af Pierre & r o -n Faucheux en halv snes grafikere dannede skole og har faet tilhængere over hele forlagsbranchen. Meget tidligt blev en af dem, Massin, kunstnerisk direktør på det forende litterære forlag, Gallimard. Hans gode smag har præget hele produktionen og givet den et ensartet udseende -en selvfølge­lighed i de ovenfor nævnte lande. Vi har ham at takke for et af de få interessante franske værker om typografi: La Lettre et Uimage (Bogstav og billede), som er en afhandling om den billedlige frem­stilling af det latinske alfabet fra det 8. århundrede til vore dage. Man må nemlig desværre konstatere, at værker om grafisk de­sign ikke går godt i Frankrig. Og de få forlæggere, som har gjort forsøget, har mærket det på deres egen lomme. Selv plakatkunst har kun været genstand for bearbejdede oversættelser, skønt der er tale om en socio-politisk udtryksform, som burde kunne nå ud til et større publikum. Selv har jeg bestræbt mig på at udbrede kendskabet til de uden­ Fransk forlagsvirksomhed • 221 let oh? oh • \et me lys Ili going -fl) imj; Ca bana ..ton9t1ftW0^ythHavcao trees (mm fn m«o fami i on'thear coeonuts th$y yield mm! cacoo treeb landske arbejder vedrørende et problem, som ikke er mindre vig-tigt, (og som endnu ikke er udforsket tilstrækkeligt): spørgsmålet om en teksts læselighed. . _ Kort efter viede Frangois Richaudeau, som er leder af et forlag (endnu en bogklub!), disse spørgsmål stor opmærksomhed. Han har selv undersøgt området og udgiver desuden et tidsskrift Co?n- • ..• i /-»<-i i i i ,, 0 mumcatwns et Iangages (Meddelelse og udtryksmader), hvori gra-fiske problemer tages op set udfra en funktionel snarere end fra en æstetisk synsvinkel. Men det er beklageligt at måtte konstatere, at sadanne tidsskrifter i højere grad kommer i kontakt med reklame­end med forlagsmiljøer — de tror ikke, at de har noget at lære ... Men franske udgivelser har dog ændret udseende i løbet af de sidste io ar; udlændinge har spillet den allerede omtalte rolle, konfrontationen med udlandet ved bogmessen i Frankfurt, samtryk og nogle free-lance grafikere har bidraget til at bringe uorden i vanerne. Det betyder ikke, at der eren total mangel på interesse for bogens ydre fremtoning: ganske vist er man dog stort set ligeglad med typografien inde i bogen. Men man hidkalder ofte grafiske kunst­nere udefra til at tage sig af bindet eller smudsomslaget. Desværre interesserer franske forlæggere sig for meget for omslaget. Da de Massin, der er kunstnerisk direktør hos Gallimard- og som sædvanligvis har en mere klassisk holdning, har des­ uden 1,1 opsætnm" 9en af 'onesco's værker gjort f0rS0g med en ekspressiv tyP09rafi Fransk bog­ Produktion ' de bliver mere og mere trætte og udkørte af at lede deres forlag, af tung administration og af deres datamaskiners diktater, må de kompensere for deres frustrationer ved at optræde som dommere i kunstneriske anliggender. Hvis de har en god smag, hvilket ikke er den mest ligeligt fordelte egenskab her i verden, så må man glæde sig over det. I modsat fald forøger de til overmål mængden af udkast og ændringer og dræber harmonien i en såkaldt aggressiv konkurrences navn, og resultatet bliver et værk, der hverken er fugl eller fisk. Nogle få forlæggere har denne grafiske sans. De kan tælles på én hånd. Robert Delpire har sat sit præg på en hel bogproduktion af høj grafisk standard: fotografiske værker, legebøger, der er smukke på en lidt stiv, formbundet måde, som ikke har dannet skole, og som kun er nået ud til et meget begrænset antal liebhaver­læsere. I de seneste par år er Delpire gået over til reklamebranchen, hvor han udmærker sig ved at fremstille perfekte reklamebrochurer (Citroen). Endnu en dygtig forlægger: Pierre Bérés, æstet, energisk, ejer af nogle uforlignelige boglader med gamle bøger (som han udgiver overdådige kataloger for, virkelige kunstværker) og af et natur­videnskabeligt forlag, som udgiver de smukkeste bøger i verden om biokemi eller avanceret matematik. Og fra tid til anden en avant­gardistisk kunstbog. Hans bøger er den rene skønhed og harmoni: perfekte i enhver henseende. Bérés overvåger selv det hele og har som grafiske rådgivere længe haft to schweizere: den tidligere om­talte Adrian Frutiger samt Bruno Pfaeffli. Den årlige Man finder da også hvert år blandt de udvalgte værker til bogudvælgelse Cinquante Beaux Livres de l'année (Årets halvtreds smukke bøger) adskillige af Pierre Bérés' udgivelser. Udvælgelsen (forfatteren til denne artikel er med i bedømmelseskomiteen) er meget ømtålelig, da antallet af udvalgte værker er for højt. Så mange bøger for­tjener ikke at blive kronet. Og hvis De skulle komme til at se dem på en udstilling, ville De blive forbavset over, hvor large og over­bærende vi er. Måske ville vi også skamme os over at skulle ind­skrænke vores valg til tyve eller tredive... Selv om de bedste i det store hele går af med sejren, vil vi også nødigt udelukke for mange forlag. Der sker en uvildig afvejning, uvildig fordi denne udvæl­gelse overhovedet ingen indflydelse har på salget af bøgerne. Den har intet at gøre med de store litteraturpriser. Det er snarere en kamp om æren. ÉPICURE Entre savoir et croire HrøfttAn« l'.lH'nihlv Bøger udgivet af Pierre Bérés (Hermann). En af de få franske forlæggere, der personligt er optaget af typografi og lay-out, og som har forstået at omgive sig med fremragende grafiske kunstnere, først og fremmest A. Frutiger og B. Pfaeffli Forlaget Chéne fremstiller de smuk­ keste fotografiske værker, der udgi­ ves i Frankrig i dag. Her vises to ny­ ere omslag Fotografiske værker har længe været en succes hos Arthaud. I spidsen ligger i dag Chéne Forlaget, som helliger de store navne i fotografisk kunst og i filmkunst nogle pragtfulde værker udgivet i nogle få tusinde eksemplarer. Millioner af franskmænd pastar, at de er fotografer, til trods for at de ikke interesserer sig for fotogra­fisk kunst. Og dog forsøger nogle nyetablerede kunstgallerier at åbne folks øjne for denne betydningsfulde udtryksmåde. Den franske Hvis man følger den officielle statistik og regner med, at kun lærebogsproduktion jaf den franske befolkning regelmæssigt køber bøger (og 57% aldrig læser nogen) bliver man klar over, at skolen er den eneste vigtige adgangsvej til bøgerne. Inden for dette omrade er Frankrig imidlertid placeret blandt de bedste. En stærkt centraliseret under­visning og en hård konkurrence mellem nogle få store forlag har ført nogle af disse til at udgive lærebøger, hvis overdådighed af billeder og farver undertiden bliver påtalt. Colin, Hachette og Nathan er foregået de andre med et godt eksempel, og de store oplag tillader en amortisering af den indskudte kapital. De hyppige ændringer i undervisningsministeriets planer har favoriseret denne fornyelse, som kompetente røster bekæmper på grund af det spild, den indebærer. Og forsvarerne af den liberale økonomi (hvis om­kostninger betales af skatteborgeren) gør fejl i at vifte med truslen om den obligatoriske lærebog, der er ens for alle. Tolv lærebøger i historie til samme klassetrin forekommer ikke nødvendigt for at fremstille to eller tre kun let forskellige versioner. Man skal behage Fransk forlagsvirksomhed • 225 ÉCMMfTBE cfoøMMrr, tediimHtfre. Håtommn*«*'. « (V caktiJrt jAKitrt, ow fy«5 ratfoi ks pHøcfltttffJlnrfinAwwa >»«• -<« xvf ftetlc Cufvtf IjHJor ior^ l( sc wro^nic ifcxx >«D0 Moy«> Afitetzu *vr »ecfc pntvaum tk (rr*n*t. en D'AWfTtfmw tioatrc Hfrmen*™ toncHem dt i» b potkvro d« pUnftr*. Conau saiHAd par pluslrws trtM* mamiscrajK K voWu du ccrvtc d'ai «5 portfaaU« mn de Wlfiwkirrkr SArantei du jcvf 4« SVHr (.tuuKn »i -.Hirf d* junntKnc U&Kin pklft. «s OBv AJ XV* *tfd* *«rtwimc Cinq i brts, am J »<5 i p«>rtfdj^rk iV qnjitor pUu<* w«nrTtwfejH!nr<»Hlrtn J. Prttr ttMéUtft tf tkf ttnvt* OnnJ>r«d)5c E PoniV V» CttstntOab- JitUfxmfms woM&Kipm au XV* søde. )tw Pvtvm, ?atH {9éJ, f VLaddivM A iwkmtoi ylktuy*!, (ijutCUie Afwtfw* »w tuorør et maksimum af lærere, og forskellen i synspunkter i fremstillingerne Opslag fra et værk er ikke særlig væsentlige. Det at skolebøger er gratis i visse klasser om videnskabelige indstrumen,er ud (indtil cirka 10—13 års alderen) vil måske en dag gennemtvinge 00 & givet af Hachette. en mindre kostbar losning. For ikke at tale om at på dette område Lay-out af er coproduktioner og fællesudgivelser vanskelige og muliggør ikke Pierre Chapeiet en dækning af de faste udgifter (billedmateriale, fotogravure). Denne mulighed er til stede inden for to andre områder: en­cyklopædiske værker og bøger for børn og unge. De store encyklopædiske værker har længe været en „privat jagt­mark" for Larousse, hvor en forsigtig konservatisme rådede: man overlod smudsomslaget til kompetente grafikere som Excoffon og Carlu... ombrydningen og indbindingen var derimod forholdsvis nødtørftige. Ophobningen af oplysninger og materiale havde for­tjent en bedre skæbne. Men også her mærkes konkurrencen: En­cyclopædia Universalis nærmede sig på det grafiske plan de ame­rikanske naturvidenskabelige publikationer, hvorimod Encyclopédie Alpha, der er en coproduktion imellem flere lande, og som blev lanceret som et vaskemiddel, blevsolgt i temmelig skrigende hæfter. Aldrig har man set sa mange publikationer og små serier spredt rundt omkring hos alle franske — eller udenlandske — forlæggere. Encyklopædier og børne-og ungdomsbøger Kunstnerisk illustrerede bøger samt bibliofil­udgivelser Er det længsel efter almen dannelse, eller er det en kommerciel fidus? Coproduktionens og fællesudgivelsernes andet område er bøger for børn og unge. De latinske folk har ry for at elske deres børn. Men det er på en anden måde end skandinaverne eller amerika­nerne: de latinske folk sætter mere deres lid til... tilfældet, for­ældrene og staten, som formodes at give det hele. I virkeligheden giver den ingen biblioteker, hverken kommunale eller skolebiblio­teker. Kritikerne giver kun lyd fra sig i pressen én gang om året i forbindelse med årsafslutningen. Nogle yderst sjældne beretninger udarbejdet af „specialister", vinder kun ringe gehør. Bøgerne til børn og unge følger dette mønster: industrielle, for en stor dels vedkommende stereotype, forbavsende billige, og i den anden ende af spektret: meget sophisticatede og luksuøse. Intellek­tuelle taler her sagte til børn af intellektuelle. Det er nok for streng en bedømmelse. Et overlegent synspunkt. Imellem de to yder­punkter er der en spændende produktion, centreret omkring ma­nuelle aktiviteter og manuelt arbejde. For ikke at tale om dyre­serierne: de alene udgør et helt bjerg. Men kun få franske tegnere er blevet ligeså kendte som de største, som f. eks. Toni Ungerer, Sendak og Scarry. Den lille franske skole har ingen leder i inter­national klasse. Den har kun tegnere med kunstnerisk sans og talent som f. eks. Ruy Vidal på Grasset, der er en udmærket repræsen­tant for gruppen. Frankrig, som netop var det førende land med hensyn til biliofil­ udgivelser, lever også i denne henseende på fortiden. Næsten alle de store bogkunstnere fra Picasso til Matisse, fra Dunoyer de Segonsac til Rouault, fra Vilion til Braque har forladt scenen. Kun Dali bliver ved med at producere vildt og voldsomt, og man finder så én smuk planche ud af ti ... Og dog udgiver Maeght, som har skabt et usædvanlig betyd­ ningsfuldt fond og museum, monografier om kunstnere, der er i fuld gang, og også Pierre Lecuire ofrer en uendelig, men lidt kølig omsorg på nogle pragtfulde værker, som -skønt én svale gør ingen sommer — drager Nicolas de Staél og nogle smukke tekster frem i lyset. Også Pierre Bérés har forstået at præsentere Vieira da Silva og Stael. En begavet kunstner, Robert Blanchet, udgiver træsnit, som han selv skærer. Det er dog kun Iliazd's navn, der vil komme til at markere vores tid. Han er sig sine evner sa bevidst, at han ikke udstiller nogen af sine værker, og mange „kendere" kender » fm Ta^cci