Noter november � 239 Corsaren Vi, bes�tningen p� Corsaren, l�rte E. C. L��sers bogtrykkeri at kende, da vi med vores sati�riske ugeavis i 1975 flyttede fra Vester Vold�gade til Sankt Peders Str�de 28. En dag stod jeg og bladrede i den gamle Corsar, alts� det blad, som Meir Goldschmidt grundlagde og udgav fra 1840 til 46. De fleste kender bladet p� grund af dets fejde med S�ren Kierkegaard. Men ogs� den gang bragte det, hvad man kaldte politisk satire, hvad mange har v�ret tilb�jelige til at glemme, efterh�nden som det litter�re st�v er faldet hen over de gulnede blade. Under bladringen kom jeg til at kikke p� trykkestederne som for den gamle Corsars ved�kommende har s�rlig interesse, da bladet hyp�pigt blev beslaglagt af statens censor, politi�mester Reiersen. Myndighederne pr�vede ogs� andre metoder for at stoppe det respektl�se blads majest�tsforn�rmelser. Bandt andet pr��vede man med et vist held at intimidere tryk�kerierne. Givet er det, at Goldschmidt m�tte skifte trykkeri flere gange. Mens jeg studerede de forskellige trykkesteder, faldt mine �jne p� et skilt nede i g�rden til den ejendom, vi netop var flyttet ind i, og minsandten om der ikke stod E. G. L�ser eller pr�cis det samme navn, som havde st�et blandt trykkestederne i de gamle blade. Det var naturligvis en nabo, som jeg fik hilst s�rlig hurtigt p�. Trykkeriet ejes i dag af Svend Wachenschantz. Det viste sig, at der endnu var synlige minder fra Gorsar-tiden, bl.a. de p�re�tr�s-ogbuxbomtr�blokke, hvormed tr�snittene til dette nummers planche er trykt. Man kan blive helt gr�n af �rgrelse over at t�nke p�, at der har ligget mange af dem p� L�sers tryk�keri. En del af dem er imidlertid g�et al st��vets gang, ikke mindst under anden verdens�krig, hvor meget ganske enkelt er g�et til i kak�kelovnen i de kolde og fattige krigsvintre. Trykkeriet kan spores helt tilbage til 1780�erne, da bogtrykker Morthorst oprettede det. Fra hans tid findes endnu nogle tr�vinkelhager, som Svend Wachenschantz har lovet at efter�lade til Teknisk Museum. Han �rgrer sig over, at han ikke l�ngere har den �hurtigpresse", som i sin tid rent faktisk trykte den gamle Gor�sar. Men den blev hentet engang i 30'erne af en klunser; det var b�de synd og skam, for det var m�ske den �ldste danske trykmaskine, der d�r blev hugget op. Efter bogtrykker Morthorst d�d blev trykke�riet overtaget af E. G. L�ser i 1840, samme �r Goldschmidt grundlagde Gorsaren. L�ser var en statelig mand. Det kan man se p� det foto�grafi, der stadig h�nger af ham p� v�ggen i trykkeriet. Der h�nger ogs� hans kasket fra hans tid som kaptajn i Borgerv�bningen. Da L�ser d�de, fortsattes forretningen af hans enke og to d�tre helt frem til 1914. S� blev firmaet overtaget af en kvindelig typograf Ellen Ghri�stensen, og det var hos hende, Svend Wachen�schantz var svend fra 1936. I 1944 overtog han selv trykkeriet. N�r man pr�ver at genoplive en tradition som Gorsaren (den nuv�rende Gorsar er nem�lig i hvert fald den 4. Gorsar -nr. 2 og nr. 3 udkom henholdsvis 1896 (i Kristiania i Norge) og 1911 (i K�benhavn)) spekulerere man ofte p�, hvordan det kunne lade sig g�re den gang. Eksempelvis var alt i den gamle Gorsar h�nd�sat. En s�tter skulle kunne h�nds�tte 1000 enheder i timen, og en dygtig s�tter kunne klare 12-1400 (fotosats yder i dag 10�15.000 i timen!). Med et ansl�et tal pr. nummer p� 30.000 enheder giver det 30 timers arbejde, hvortil kommer overskrifter og at det hele bag efter skulle afl�gges, hvilket tog en fjerdedel s� lang tid. Til geng�ld spildte man ikke tid p� s�dan noget pjat som layout. Det var op og 240 � Noter november 1976 ned langs spalterne, et princip vi til en vis grad har fulgt i den nye Corsar ogs�. Men det var h�ndarbejde. Det gjaldt ogs� �hurtigpres�sen", der kunne k�res rundt, med et h�ndsving! Men nogen egentlig sammenligning mellem blad�konomi den gang og nu er vanskelig at g�re. Jeg kender i hvert fald ikke �kursen" p� rigsmark og skillinger; men de sidstn�vnte har vi ikke for mange af, mens Goldschmidt efter sigende skal have haft en ikke ringe indt�gt af sin Corsar. Planchen mellem side 231 og 234 er trykt med de originale stokke fra den gamle �Cor�saren". I �vrigt er et genoptryk af �Corsaren" p� vej fra Det danske Sprog-og Litteratur�selskab i samarbejde med C. A. Reitzels Bog�handel. Nils Uf er Philippe Schuwer Philippe Schuwer, som i dag er forlagsdirekt�r ved Hachette, har v�ret redaktionssekret�r ved forskellige tidsskrifter, grafiker samt tek�nisk og kunstnerisk direkt�r ved flere forlag. Forfatter af talrige artikler om grafisk kunst og b�gernes �stetik og underviser i forlagsvirk�somhed ved Universitetet i Paris. Philippe Schuwer har tidligere bidraget til Bogvennen, nr. 5, oktober 1975, med artiklen �N�gle til typografien". Bogvennens plancher Vi skylder l�serne at oplyse, at der endnu er sm� restoplag af plancherne som bragtes nr. 1-7. Det drejer sig om f�lgende plancher, der alle foreligger som s�rtryk i ensidigt tryk: Thomas Bewicks tr�snit Tyske bogtrykker-og forlagsm�rker Bodoni-Tryk Japanske mon Danske vignetter og r�skner fra det 18. og 19. �rhundrede Papirfremstilling gengivet fra �Description des arts et m�tiers", 1761. Planchen i dette nummer er trykt med blok�ke fra Goldschmidts satiriske tidsskrift �Corsa�ren". Som de �vrige plancher kan den f�s ved at sende kr. 4,00 til Forening for Boghaand�v�rk, N�rre Farimagsgade 74, 1364 K�ben�havn K.